Vejledning fra MiljøstyrelsenBilagIndholdsfortegnelseBilag I: Rådets forordning nr. 259/93 (EØF) om overførsel af
affald Bilag II: Definitioner og begreber Bilag III: Indsigelsesgrunde Bilag IV: Klassificering af affald som grønt orange og rødt Bilag V: Reglerne om transport af farligt affald Bilag VI: Bevissikring. Bilag VII: Anmeldedokumenter m.v. Bilag VIII: Kontrakt Bilag IX: Sikkerhedsstillelse Bilag 1: Rådets forordning nr. 259/93 (EØF) om overførsel af affald1.1 Forordningens formålRådets forordning nr. 259/93 (EØF) af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra De Europæiske Fællesskaber trådte i kraft den 6. maj 1994. Forordningen erstatter for det første Rådets direktiv 84/631/EU om overvågning og kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald, og for det andet gennemføres en række internationale aftaler, bl.a. Baselkonventionen om grænseoverskridende transport og bortskaffelse af farligt affald og OECD-beslutningen (92/39/FINAL) om grænseoverskridende transport af affald til nyttiggørelse. 1.2 Generelt om forordningenAlt affald Principielt gælder forordningen for transport af alt affald, der overskrider nationale grænser. Undtagelserne er transport af affald, som er dækket af anden lovgivning, f.eks. grænseoverskridende transport af radioaktivt affald. Forordningen skelner klart mellem transport af affald til bortskaffelse og transport af affald til nyttiggørelse, og fastsætter forskellige regler dels for hvilke procedurer, der skal finde anvendelse, dels for hvilke indsigelser, der kan gøres gældende i forbindelse med transporten. Nærheds- og selvforsyningsprincippet Rådets forordning viderefører princippet om, at man skal skaffe sig af med affald så tæt ved kilden som muligt ("nærhedsprincippet") og at medlemslandene bør være i stand til at bortskaffe eget affald - det vil sige at landet selv skal have tilstrækkelig bortskaffelseskapacitet til eget affald ("princippet om tilstrækkelig egenkapacitet"). Med andre ord skal affald bortskaffes i det land, hvor det er opstået. Kun hvis det ikke er muligt, bør affald importeres eller eksporteres. Indsigelser De kompetente myndigheder i import-, eksport- eller transitlandet kan rejse indsigelse mod affaldstransporten. Forordningen opregner en række grunde, som kan gøres gældende f.eks. at transporten strider mod principperne om nærhed eller tilstrækkelig egenkapacitet (kun ved overførsler af affald til bortskaffelse), eller at den er uforenelig med affaldshåndteringsplanerne. Affald på den grønne, orange eller røde liste Når affald transporteres med henblik på nyttiggørelse gælder forskellige procedurer afhængig af om affaldet er klassificeret på den grønne, orange eller røde liste. Kort beskrevet kræves der ved transport af affald til nyttiggørelse på den grønne liste ikke særskilt tilladelse fra myndighederne, når affaldet overføres mellem EU/OECD-lande, men affaldstransporten skal ledsages af visse oplysninger (f.eks. navn og adresse på modtager, nyttiggørelsesmetode og den påtænkte overførselsdato). Ved import og eksport af affald på den orange liste kan transporten foretages efter udløbet af en 30-dages frist (stiltiende samtykke), og ved affald på den røde liste kan transporten først foretages, når der foreligger et skriftligt samtykke. Transport af affald, der ikke findes på én af de tre lister, er underkastet den røde listes procedure. Tilbagetagning af ulovligt eksporteret affald Baselkonventionen indførte princippet om, at ulovligt eksporteret affald skulle tages tilbage af afsenderstaten. Denne forpligtelse er gennemført i forordningen. Sikkerhedsstillelse En anmelder, der ønsker at eksportere affald skal stille sikkerhed på 3000 kr. pr. ton. Sikkerhedsstillelsen skal dække de tilfælde, hvor Danmark forpligtes til at tage affaldet tilbage og bortskaffe det. Hvis de forventede omkostninger til transport, bortskaffelse eller nyttiggørelse vil afvige væsentligt fra 3000 kr. pr. ton afald kan sikkerhedsstillelsen nedsættes eller forhøjes. Sikkerhedsstillelsen frigives, når affaldet er bortskaffet eller nyttiggjort. For visse former for import af affald skal der stilles sikkerhed af modtageren. Gebyr Danmark har indført et gebyr for Miljøstyrelsens behandling af sager om import og eksport af affald på kr. 2950. Eksportforbud Forordningen har siden ikrafttrædelsen den 6. maj 1994 indeholdt et forbud mod eksport af affald til bortskaffelse bortset fra eksport af affald til EFTA-lande, som også er parter i Baselkonventionen. 1. januar 1998 indtrådte et forbud mod eksport af affald til nyttiggørelse opført på den orange og røde liste til lande, som ikke er medlem af OECD eller EU. Forbudet blev udvidet den 10. november 1998 til at omfatte alt farligt affald på forordningens bilag V. Bilag 2: Definitioner og begreberEt antal udtryk er nærmere defineret i forordningen, og nedenfor er angivet de sædvanlige danske betegnelser: Anmelderen Anmelderen er den person eller virksomhed, som anmelder overførslerne. Anmelderen er ansvarlig for, at alle oplysninger i ledsagedokumentet er korrekte og anmelderen er ligeledes den, som forpligtes til at tage ulovligt eksporteret affald tilbage. Anmelderen er:
eller hvis dette ikke er muligt
Desuden gælder særlige regler ved transit gennem EU og indførsel til EU. Bestemmelsen om hvem der kan optræde som anmelder er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det indebærer, at det først og fremmest er affaldsproducenten, som skal anmelde overførslen. Kun hvis dette ikke muligt - f.eks. hvis affaldet er omfattet af en indsamlingsordning, og der dermed er en forpligtelse til at overlade affaldet til en "indsamler" kan den næste i rækkefølgen foretage anmeldelsen. Godkendt center Affald må kun transporteres til et anlæg eller en virksomhed, som er godkendt eller har en tilladelse til at behandle affald. Der vil først og fremmest være tale om anlæg og virksomheder, som er godkendt efter reglerne i Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 (listevirksomheder), men også virksomheder, som er omfattet af bekendtgørelsen om anden virksomhed end listevirksomhed, kan modtage affald. Herudover kan landbrug modtage bl.a spildevandsslam med henblik på udbringning på mark ligesom flyveaske og slagger kan anvendes i bygge- og anlægsarbejder. Bortskaffelse De former og metoder, der anvendes ved bortskaffelse af affald er følgende:
Nyttiggørelse De former og metoder, som anvendes til nyttiggørelse af affald er følgende:
Kompetent myndighed Hver EU-medlemsstat udpeger en myndighed eller flere, som har bemyndigelse til at udstede tilladelse til grænseoverskridende affaldstransporter. I Danmark er Miljøstyrelsen udpeget som kompetent myndighed. De kompetente myndigheder fremgår af EF-Tidende nr. C 327/1 af 31.10.96. Der sker hele tiden ændringer på området. Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at man i første omgang henvender sig til den virksomhed i udlandet, som skal modtage affaldet for at få at vide, hvem der er kompetent myndighed. Bilag 3: IndsigelsesgrundeForordningen opregner en række indsigelsesgrunde, som de kompetente afsendelses- bestemmelses- og transit- myndigheder kan gøre gældende ved overførsler af affald. En kompetent myndigheds indsigelse kan have som konsekvens, at overførslen ikke kan gennemføres. Indsigelsesgrundene er forskellige afhængig af om overførslen af affaldet er bestemt til bortskaffelse eller nyttiggørelse, og om indsigelsen fremføres af afsendelses- og/eller bestemmelsemyndighederne eller transitmyndigheden. 3.1 Overførsler af affald bestemt til bortskaffelse3.1.1 Selvforsyningsprincippet og nærhedsprincippet Afsendelses- og/eller bestemmelsemyndigheden kan gøre indsigelse mod den påtænkte overførsel, hvis overførslen strider mod selvforsyningsprincippet. Princippet indebærer, at medlemslandene bør være i stand til at bortskaffe eget affald - det vil sige at landet selv bør have tilstrækkelig bortskaffelseskapacitet til eget affald (være selvforsynende med bortskaffelseskapacitet). Med andre ord bør affald bortskaffes i det land, hvor det er opstået. De nævnte myndigheder kan ligeledes gøre indsigelse under henvisning til nærhedsprincippet, som indebærer, at man skal skaffe sig af med sit affald så tæt ved "kilden" som muligt. Danmark har vedtaget et egentligt forbud mod import og eksport af affald til bortskafffelse under henvisning til disse principper. Forbudet gælder dog ikke, hvis der ikke findes egnede bortskaffelsesmuligheder i Danmark eller i afsenderlandet. Når Miljøstyrelsen modtager en anmeldelse om eksport af affald til bortskaffelse, anmoder styrelsen altid den kommune, hvorfra anmeldelsen foretages, om at oplyse, hvorvidt der i Danmark findes egnede bortskaffelsesmuligheder. Findes der ikke i Danmark egnede bortskaffelsesmuligheder kan styrelsen tillade overførslen. Da Danmark ikke endnu har faciliteter til at bl.a. at bortskaffe restprodukter fra røggasrensning, tillades disse eksporteret til bl.a. Norge og Tyskland til deponering. Ved import af affald til bortskaffelse anmoder man den kompetente afsendelsesmyndighed om oplysning om, hvorvidt der i afsendelseslandet findes egnede bortskaffelsesmuligheder. 3.1.2 Øvrige indsigelsesgrunde Afsendelses- og/eller bestemmelsesmyndigheden kan endelig gøre begrundet indsigelse mod den påtænkte overførsel under henvisning til
Transitmyndigheden kan gøre indsigelse mod en påtænkt transport under henvisning til de tre sidstnævnte indsigelsesgrunde. 3.2 Overførsler af affald på den orange og røde liste bestemt til nyttiggørelseDe kompetente myndigheder kan gøre de samme indsigelsesgrunde gældende, som beskrevet i afsnit 1.1. om overførsler af affald bestemt til bortskaffelse, bortset fra indsigelsesgrundene om selvforsyning og nærhed. Herudover kan afsendelses- og, bestemmelsesmyndigheden gøre gældende at, forholdet mellem det affald, der kan nyttiggøres, og det affald, som ikke kan nyttiggøres, ikke begrunder nyttiggørelsen udfra økonomiske og miljømæssige betragtninger. Bilag 4: Klassificering af affald som grønt, orange og rødt4.1 OECD-systemet3 lister OECD-systemet inddeler affald bestemt til nyttiggørelse på 3 lister - den grønne, orange og røde. Klassificeringen af affald på én af de 3 lister afgøres på baggrund af specifikke kriterier, såsom affaldets fysiske og kemiske egenskaber, affaldets farlige karakteristika og endelig den behandling (nyttiggørelse) af affaldet, som er påkrævet. Kun affald på orange og rød liste samt det affald, der ikke er optaget på nogen af listerne skal anmeldes. Grønne liste Affaldet på den grønne liste besidder ingen af de egenskaber, der gør affald farligt. Orange liste Affaldet på den orange liste udgøres dels af affald, der besidder en eller flere af de egenskaber, der gør affald farligt (fx. olie, opløsningsmidler, haloner, syre mv.), og dels af affald, hvor affaldstransporten ønskes anmeldt og kontrolleret af hensyn til de øvrige kriterier. Røde liste Affaldet på den røde liste udgøres af farligt affald, der er så farligt/problematisk, at det skal følge en skærpet procedure. Ulistet Affald som ikke er opført på nogen af de tre lister skal anmeldes.. Overførslen følger rød procedure. Review-Mechanism Der er etableret en særlig "Review-Mechanism", som er det forum i OECD, hvor listerne revideres. I dette forum er OECD’s regeringer repræsenteret, og det er regeringerne, som foreslår ændringer i listerne. Enhver - organisationer, NGO’er m.fl. - kan også foreslå ændringer til listerne. I disse tilfælde kan dog kun de forslag fremsættes, som nyder støtte af den pågældende regering. Ændringer vedtages ved enstemmighed. 4.2 EU’s listerOECD’s affalds-lister er en del af forordningen, og når OECD ændrer listerne skal forordningen ændres tilsvarende. EU kan beslutte at klassificere en affaldstype anderledes end OECD eller klassificere affaldstyper, som endnu ikke er blevet klassificeret. Disse opføres på et særligt bilag IIA til forordningen. Tilpasning af EU’s lister til OECD’s samt opførelse af affald på bilag IIA foregår i EU’s Technical Adaption Committée (TAC) og vedtages med kvalificeret flertal som en kommissionsbeslutning. Den senest vedtagne udgave er fra 24. november 1999 og indeholder dels bilag II, III og IV, som vedrører grøn, orange og rød liste og dels bilag V, som vedrører affald til nyttiggørelse, som det er forbudt at eksportere til ikke OECD-lande. 4.3 Listernes opbygning og struktur4.3.1 Blandet affald Affaldet skal kunne indplaceres entydigt under een af de i listerne anførte affaldstyper. Består affaldet fx. af en blanding af 2 affaldstyper, der hver især er nævnt særskilt på den grønne liste (fx. papir og plast), kan affaldet ikke entydigt placeres under een affaldstype og kan derfor ikke transporteres efter proceduren for affald på den grønne liste. 4.3.2 Forordet til listerne Herudover yder forordet eller "indgangen" til listerne vejledning i, hvad der tillægges vægt ved indplacering af affald på listerne. Forordet til den grønne liste er formuleret, som følger: "Uanset om affald er medtaget på denne liste eller ej, må affald af denne art ikke transporteres som hørende under den grønne liste, hvis det er forurenet med andre materialer i en sådan udstrækning, at
Ad a) Der refereres her til kriterierne i forbindelse med placering af affaldstyper på OECDs lister. Som eksempler på affaldstyper, der er nævnt på den grønne liste, men som kan være forurenet med andre materialer i en sådan udstrækning, at det bør medtages på den orange eller den røde liste, kan nævnes nogle former for brugte katalysatorer, brugt aktiv kul og brugte klude. Ad b) Ved miljømæssig forsvarlig, må der i denne sammenhæng forstås, at affaldet ikke må indeholde andet affald, der nødvendiggør en sortering eller anden forbehandling af affaldet, forinden affaldet kan materialegenvindes. Tilsvarende skal affald på den orange liste i henhold til forordet til denne liste i nogle tilfælde betragtes som affald på den røde liste. 4.3.3 Koder Koden er 2 bogstaver og 3 cifre. Første bogstav angiver farven på listen G (green), A (amber) og R (red). Andet bogstav følger alfabetisk de hovedgrupper affaldet er opdelt i efter materialetype eller branche. Grøn; GA-GO, orange; AA-AD og rød; RA-RC. D.v.s., at listen består af 22 hovedgrupper. Under hver af de 22 hovedgrupper kan affaldet være opdelt i op til 3 niveauer. Første niveau er nummereret efter titalssystemet (10, 20, 30 osv.), andet niveau er underopdelt efter en’erne (11, 12, 13 osv.). Tredje niveau er angivet med en bjælke; "-". Det er vigtigt at affaldstypen passer til overskrifterne /beskrivelserne på alle niveauer. Overskrifterne på de 22 hovedkategorier er ikke omfattet af listerne. Flere affaldstyper er endvidere angivet med en kode, der består af bogstaverne "ex" og 4 eller 6 cifre. Disse kodenumre er fra det harmoniserede varebeskrivelse- og kodningssystem under Toldsamarbejdsrådet og skal ikke anvendes ved anmeldelse mv. af transporter. 4.4 Brug af listerneVed afgørelse af, om affaldsoverførslen skal anmeldes, er det tilstrækkeligt at se om affaldet er nævnt på den grønne liste. Såfremt affaldet skal anmeldes, er det af hensyn til udfyldelse af anmeldelsesformularen nødvendigt at afklare, dels om der skal anvendes orange eller rød procedure, dels om affaldet findes på listerne, idet affaldskoden skal anføres på anmeldelsesformularen. Ingen anmeldelse:
Anmeldelse:
4.4.1 Affald placeret under 2 affaldstyper Affald kan i nogle tilfælde placeres under 2 affaldstyper, idet listen dels anvender en materialetilgang (fx. AC 210 Ikke-halogenerede opløsningsmidler) og dels en brancheindgang (fx. AD 010 Affald fra fremstilling og tilberedning af farmaceutiske produkter). Da materialeindgangen vurderes at være mest præcis og informativ, skal der tages udgangspunkt i materialetilgangen, hvor det er muligt. Såfremt materialetilgangen er at finde på den grønne liste (fx.GO 030 Deaktiveret svampemycelium fra fremstilling af penicillin til brug i foder), men brancheindgangen er at finde på den orange liste (AD 010 Affald fra fremstilling af og tilberedning af farmaceutiske produkter), klassificeres affaldet som værende grønt. 4.4.2 Indplacering af udvalgte affaldstyper Erfaringsmæssigt er der nogle affaldstyper, der i højere grad end andre kan være vanskelige at indplacere på listerne. I det følgende gennemgås nogle af disse udvalgte affaldstyper. Gennemgangen har dels til formål at bidrage til en afklaring af de enkelte affaldstyper, men kan også anvendes til at give en forståelse for systematikken ved anvendelse af listerne. Affaldstyper, der ikke giver anledning til tvivl om indplaceringen, er således ikke medtaget. I det følgende gennemgås:
4.5 Uenighed om klassificering af affaldDer er adskillige eksempler på, at myndighederne er uenige om klassificering af en given affaldstype. De sager, der giver størst anledning til vanskeligheder, er dem hvor eksportøren har ment, at affaldet var grønt og derfor eksporteret uden tilladelse, men hvor det efterfølgende viser sig, at affaldet rent faktisk er orange eller rødt. Forordningen giver ikke retningslinier for, hvordan sådanne sager skal løses, og det er derfor op til medlemslandene selv at søge at løse disse konflikter ved bilaterale drøftelser og aftaler. Tyskland Miljøstyrelsen har i sager, der involverer de tyske delstater aftalt, at uenigheden først søges løst ved at Miljøstyrelsen og den relevante tyske komptente myndighed søger af afklare uenigheden. Lykkes dette ikke "løftes" sagen op på Forbundsstatsniveau, og drøftelserne foregår da mellem Miljøstyrelsen og det tyske miljøministerium. Kan disse parter heller ikke blive enige indbringes sagen for EU-Kommissionen, som derefter foreslår en klassificering, der drøftes og eventuelt vedtages i Technical Adaption Committée (TAC). Reviderede lister Listerne over grønt, orange og rødt affald revideres løbende. Det anbefales derfor, at man retter henvendelse til Miljøstyrelsen for at forhøre sig, om der er sket ændring af listerne for så vidt angår det affald, man agter at importere eller eksportere.
AFFALDSTYPER GA Metalskrot
Til affald uden spredningsrisiko henregnes under ingen omstændigheder affald i form af pulver, slam, støv samt faste emner, der indeholder bundet farligt væskeaffald (f.eks. batterier, delvist fyldte beholdere) Dette betyder, at metalskrabespåner, aske, pulver, støv, filterstøv, slam, skum, urenheder etc. generelt ikke kan henregnes under kategorien GA på den grønne liste. Affald fra smeltning, støbning og raffinering af metaller er, hvis de er opført på den grønne liste, at finde i kategori GB eller GC. Ved metal forstås udelukkende metal, der foreligger i metalform (men ikke forbindelser såsom salte, oxider, etc.). Klassificeringen følger i afsnit GA det metal, der påtænkes nyttiggjort. For at kunne blive klassificeret som affald og skrot af f.eks. molybdæn, er det således nødvendigt, at der skal ske en nyttiggørelse af affaldets indhold af molybdæn. Tilstedeværelsen af molybdæn er således ikke i sig selv tilstrækkeligt, til at blive omfattet af den grønne liste. Såfremt der er tale om legeringer, hvor et eller flere af metallerne nyttiggøres, placeres affaldet på listen i forhold til det metalindhold, der repræsenterer den største værdi, når behandlingsomkostningerne er fratrukket. Metalskrot må ikke være forurenet med kulbrinter (f.eks. mineralsk olie) i en sådan grad, at det repræsenterer farligt affald. Radioaktivt affald er ikke omfattet af forordningen og følger i stedet de særlige bestemmelser der gælder herfor. Affald og skrot af følgende ædelmetaller og legeringer heraf GA 010 GA 010 ex 7112 10 Guld GA 020 GA 020 ex 7112 20 Platin (som platin anses platin, iridium, osmium, palladium, rhodium og ruthenium GA 030 GA 030 ex 7112 90 Andre ædelmetaller, f.eks. sølv Affald med ædelmetaller opført på den grønne liste må ikke indeholde kviksølv. Eksempler på affald opført på grøn liste
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste
GA 120-420 GA 120-420 Affald og skrot af andre metaller end jern og legeringer heraf (for jern og stål se GA 430) Anmærkning: Den såkaldte shredder-fraktion uden indhold af jern, som omfatter aluminium, kobber, messing, zink, jern, rustfrit stål samt hårde plaststoffer, gummi, glas, sten og tekstiler (hidrørende fra ophugning af autovrag etc.), og som for mere end 50%’s vedkommende kan bestå af andet end metal, er p.t. ikke udtrykkeligt nævnt i nogen af listerne i EU-Forordningen om Grænseoverskridende Overførsel af Affald, hvorfor denne fraktion i henhold til Artikel 10 i den nævnte Forordning er undergivet de for affald opført på den røde liste gældende kontrolbestemmelser. Affald, der består af legeringer, klassificeres efter det metal, der skal nyttiggøres. Såfremt flere metaller i en legering nyttiggøres, vælges det metal i affaldet, der repræsenterer den største værdi. GA 120 GA 120 7404 00 Affald og skrot af kobber Eksempler på affald opført på grøn liste
Affald, der ikke ind under affald opført på den grønne liste
Under positionen Affald og skrot af kobber falder endvidere følgende legeringer:
Eksempler på affald opført på grøn liste: Rødgodsskrot (maskinlejer, ventiler etc.), rødgodsspåner, bronzefiltre, haner og tappe etc. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste
Eksempler på affald opført på grøn liste: Messingaffald og –spåner. Messinglodde-/smeltetråd. Messingrør og skrot af messing. Messingpatronhylstre (må ikke indeholde eksplosive stoffer) og fyrværkerihylstre. Messing og let skrot af messing, messingkølere, kobber-messingkølere. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste
GA 130 GA 130 7503 00 Affald og skrot af nikkel Eksempler på affald opført på grøn liste: Nikkelskrot (plade-, rør-, stangmateriale). Monelskrot og –spåner (= nikkel/kobber-legering med spor af jern, mangan, kulstof, silicium), loddede monelemner og –plader Kobber/nikkelskrot (rør-, plademateriale) Nysølvskrot (legeringer af kobber, nikkel og tin med spor af bly, tin og jern) Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste
GA 140 GA 140 76 02 00 Affald og skrot af aluminium Eksempler på affald opført på grøn liste: Tråd- og pladeskrot, valset aluminium f.eks. fra adskilt/neddelt køkkenudstyr Øl- og sodavandsdåser uden indhold af stål, uden flaskekapsler og urenheder samt uden bly, sorteret Litografiplader af aluminium (uden farve) Alu-folie uden indhold af foliestrimler eller radarfolie Skrot fra aluminiumlegeringer og aluminiumstempler Udsorteret aluminiumsskrot f.eks. fra ophuggede biler og flyvemaskiner Støbegodsskrot af aluminium, aluminiumspåner Aluminium/kobberradiatorer, såfremt tømt og rengjort Aluminiumgrater og –støberester af samme art hidrørende fra trykstøbning Endvidere cylinderblokke efter fjernelse af olie Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste
GA 150 GA 150 78 02 00 Affald og skrot af bly Eksempler på affald opført på grøn liste Blyrør, støbegodsemner, rør (rene), folier, plader, inddækningsbly Blylegeringer: Loddemateriale af bly (tin-/blylegeringer) Lettersettyper i metal Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste
GA 160 GA 160 7902 00 Affald og skrot af zink Eksempler på affald opført på grøn liste: Skrot af zinkplade (stanseskrot, låg), støbegodsemner, -plader og –blokke af zink Skrot af zinklegeringer Skrot af zinkanoder fra zink-luft batterier af zink Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste
GA 170 GA 170 8002 00 Affald og skrot af tin Eksempler på affald opført på grøn liste: Hårdtin (bordservice og sifon-beholdere), tinrør, tinblokke Hvidgods med højt tinindhold Loddetin (klassificering under punkt GA 150 "Affald og skrot af bly" på den grønne liste ville være mulig) Anmærkning: tantalholdig tinslagge (med et indhold af tin under 0,5%) er opført på den grønne liste (se GB 050). Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 180 GA 180 ex 8110 91 Affald og skrot af wolfram Anvendelsesområde: De vigtigste anvendelsesområder for wolfram findes inden for el- og elektronikindustrien (glødetråde til elektriske pærer, katoder, tændrørselektroder), højtemperaturteknologi (varmeelementer for højtemparatursovne). Dyser til raketter for fast brændstof. Wolframkarbidhårdmetal anvendes til fremstilling af skære- og drejeværktøjer for metalforarbejdning. Wolframlegeringer anvendes til elektriske kontakter (wolfram-sølv eller wolfram-kobber), wolfram-rhenium som termoelement. Eksempler på affald opført på grøn liste: Affald fra hårdmetaller og drejestål for høje hastigheder (wolframkarbid). Fejlpartier af sintrede metaller, der ikke opfylder de foreskrevne specifikationer. Slibeskiveskrot uden farlige forurenende stoffer. Wolframkarbid klassificeres under GF 020 "Affald og skrot af sintrede keramiske metaller (cermets)" (kompositmaterialer af metal og keramik) på den grønne liste. Affald, der ikke falder ind under affald på grøn liste:
GA 190 GA 190 ex 8102 91 Affald og skrot af molybdæn Anvendelsesområde: I overvejende grad til kontakter og elektroder, varmevekslere for alkalismeltning, dyser til rumfartsindustrien, hedeflader med varmeskjold. Endvidere anvendes molybdæn til sprøjtemetallisering og vakuummetallisering samt inden for støberiteknik. Langt den største del anvendes dog ved forædling af stål (superlegeringer). Molybdænsilicid anvendes til tråde i modstandsvarmelementer for højtemperaturovne og dele af gasturbiner og sinterovne. Såfremt molybdænsilicid ikke er forurenet med toksiske stoffer, er anmeldelse ikke påkrævet. Under ferro-titankarbid forstås specialhårdmetaller på basis af titankarbid, molybdæn og nikkel, der anvendes til cermotherm-foringer. Molybdænlegeringer (nikkel-molybdæn, nikkel-krom-molybdæn) anvendes inden for fremstilling af udstyr og apparatur til den kemiske industri og som højtemperaturmateriale. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 200 GA 200 ex 8103 10 Affald og skrot af tantal Anvendelsesområde: Hårdmetalindustrien (tantalkarbid til skæreværktøjer) Valsede produkter af tantal. Tråd. Plader. Rør forarbejdes ved svejsning og andre metoder til alle former for udstyr og apparater (f.eks. varmevekslere). Tantallegeringer øger sejhed, slidstyrke og varmebestandighed for specialstål. Tantal anvendes i hovedsagen til kondensatorer til oplagring og frigivelse af elektricitet. I kondensatorer anvendes tantal som tråd, folie, pulver eller overtræk. Eksempel på affald opført på grøn liste: Tantalkarbid klassificeres på samme måde som wolframkarbid under GF 020 "Affald og skrot af sintrede keramiske metaller (cermets)". Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 210 GA 210 8104 20 Affald og skrot af magnesium (undtagen det i AA 190 anførte) Eksempler på affald opført på grøn liste: Valse- og trækaffald af magnesiumlegeringer (plader, rør, stangmateriale, optrækningsskrot, støbegodsskrot, kabinetter, rene motordele, rene magnesiumgraveringsplader Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 220 GA 220 ex 8105 10 Affald og skrot af kobolt Anvendelsesområde: Kobolt anvendes i overvejende grad som legeringsmetal og i form af en koboltforbindelse. Koboltstål falder ind under begrebet: legeret stål. Anvendelsen af kobolt i magnetiske materialer har fortsat stor betydning (permanent magnetiske legeringer). Materialet kan demonteres fra højttalere, jævnstrømsmotorer, generatorer, måleinstrumenter (opmærksomheden skal her henledes på GC 010 og GC 020). Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 230 GA 230 ex 8106 00 Affald og skrot af vismut Eksempler på affald opført på grøn liste: Legeringer med lavt smeltepunkt (Woods metal, smeltepunkt 60 grader C, letsmelteligt Rose metal, smeltepunkt 94 grader C) Vismut som metal kan anvendes som varmevekslere i reaktorer eller som halvledere (vismut af høj renhed). Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 240 GA 240 ex 8107 10 Affald og skrot af cadmium Eksempler på affald opført på grøn liste: Fast cadmiumskrot i stykker For cadmiumbelagt skrot følger klassificeringen den position, der omhandler det respektive skrot, der er cadmiumbelagt. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 250 GA 250 ex 8108 10 Affald og skrot af titan Anvendelsesområde: Metallet titan anvendes inden for luftfart og rumfart. Af andre anvendelsesområder kan nævnes som trykbeholdere, rør til den kemiske industri, pacemakers og kunstige led inden for medicinalsektoren og som hårdmetal (titankarbid). Endvidere som legeringstilsætning til aluminium og jern (ferrotitan, titanaluminium). Eksempler på affald opført på grøn liste: Titankarbid klassificeres ligesom wolframkarbid under pos. GF 020 "Affald og skrot af sintrede keramiske metaller (cermets)". Anmærkning: titanholdig slagge – se Grøn Liste: GC 070 Slagge fra produktion af jern og stål, som basismateriale for produktion af vanadium og titan. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 260 GA 260 ex 8109 10 Affald og skrot af zirkon Anvendelsesområde: I overvejende grad inden for kernekraftindustrien som rørforingsmateriale og til brændselselementer. Legeringer (zircaloy) med tin og små mængder jern, krom, nikkel) i reaktorer. Anvendes endvidere til udstyr og apparatur i den kemiske industri (alkoholdestillationsapparatur, spredere) som gettermateriale i vakuumrør, som tilsætning til stål og som pulver i faste raketbrændstoffer. Zirkonsilikat til fremstilling af finkeramiske isoleringsmaterialer og ildfast materiale for høje temperaturer. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 270 GA 270 ex 8110 00 Affald og skrot af antimon Anvendelsesområde: Antimon anvendes inden for halvlederteknologi og som bestanddel i legeringer. I form af oxid forarbejdes det til pigmenter/farver. Vigtigste anvendelsesområde er til fremstilling af hårdbly, en legering med 5-12% antimon i blyet. Hårdbly anvendes til fremstilling af batterier og ammunition til håndskydevåben. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 280 GA 280 8111 00 Affald og skrot af mangan Anvendelsesområde: Mangan anvendes typisk til forædling af stål og som legeringsmetal. Af egentlige manganlegeringer kan nævnes permanent magneter (med aluminium og antimon), ferromangan og silico-mangan. Anvendes ved maskin- og værktøjskonstruktion til fjedre, ventiler etc. Eksempel på affald opført på grøn liste: Ferromangan Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 290 GA 290 ex 8112 11 Affald og skrot af beryllium Anvendelsesområde: Anvendelsesområderne er som følge af de høje udgifter, der er forbundet med udvinding af metallet, begrænsede. Vigtigste anvendelsesområde er inden for kernekraftteknologi, hvor det benyttes som neutronreflektor og som bestanddel i neutronkilder. Anvendelsesområder herudover: konstruktion af letvægtskomponenter (rumfarts- og flyteknologi), vinduer i røntgenrør. Større betydning har beryllium som legeringsbestanddel i kobber-, kobolt- og jernlegeringer. Et berylliumindhold på 1-2,5% i kobber bevirker, at hærdning af legeringen er mulig uden at reducere den elektriske ledningsevne (kontaktfjedre af berylliumbronze). Berylliumoxid er velegnet til el-anvendelsesformål (elektriske isolatorer) Eksempel på affald opført på grøn liste: Metallisk berylliumskrot i fast form (ikke radioaktivt forurenet). Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
For så vidt angår radioaktivt forurenet skrot følges de særlige regler herfor. Anmærkning: Beryllium og berylliumoxidstøv betragtes som værende særligt giftigt. Carcinogeniciteten (den kræftfremkaldende egenskab) er påvist i diverse dyreforsøg. GA 300 GA 300 ex 8112 20 affald og skrot af krom Anvendelsesområde: Krom anvendes som pletteringsmateriale og til fremstilling af varmebestandige eller rustfri stålkvaliteter. Legeringer med nikkel anvendes som varmemodstande. Endvidere som ferrokrom (anvendes til forædling af stål) samt i speciallegeringer til elektroniske formål. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 310 GA 310 ex 8112 30 Affald og skrot af germanium Anvendelsesområde: Germaniumskrot i egentlig forstand forekommer i hovedsagen i affald på infrarød-teknologi-området. Der er her tale om praktisk talt rent germanium, som direkte kan genvindes. Et andet anvendelsesområde er inden for elektronik (transistorer, dioder). Zinkgermanater og magnesiumgermanater findes i blandinger af luminiscerende stoffer. Eksempler på affald opført på grøn liste: Rene germaniumkomponenter (uden kabinetter) fra elektronikindustrien og infrarød-teknologi-området. Letmetalskrot. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 320 GA 320 ex 8112 40 Affald og skrot af vanadium Anvendelsesområde: I overvejende grad inden for jern- og stålindustrien i form af ferrolegeringer. Titan-aluminium-vanadiumlegeringer anvendes inden for fly- og rumfartsindustrien. Eksempel på affald opført på grøn liste: Ferrovanadin Anmærkning: Vanadiumslagge, se Grøn Liste, pos. GC 070 "Slagge fra jern- eller stålproduktion (herunder lavtlegerede stålkvaliteter) bortset fra slagge, som er fremstillet på en sådan måde, at både nationale og relevante internationale krav og standarder er opfyldt", idet denne position ifølge en fodnote tillige finder anvendelse på slaggemateriale, der benyttes som basismateriale for titan- og vanadiumproduktion. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 330 GA 330 ex 8112 91 Affald og skrot af hafnium Anvendelsesområde: Hafnium anvendes inden for kernekraftteknologi (materiale til udstyr for oparbejdning af brændselsstoffer), endvidere til elektroder i rør. Tråd i blitzlamper. Legeringsbestanddel i superlegeringer. Eksempel på affald opført på grøn liste: Hafniumkarbid er med held anvendt som substitutionsmateriale for tantalkarbid i hårdmetaller – se tillige Grøn Liste GF 020 Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
For så vidt angår radioaktivt forurenet hafniumaffald, følges de særlige bestemmelser herfor. GA 340 GA 340 – Indium Anvendelsesområde: I hovedsagen i legeringer (bly-indiumlegeringer i lejebøsninger fra automobil- og stationære dieselmotorer), i lysstofrør (indiumoxid-belægning øger refleksionen af de varme infrarøde stråler og giver større lysudbytte). Som legeringskomponent i cadmium-indium-sølv-legeringer til reaktorkontrolstave, i materialer til blødlodning og i ferromagnetiske komponenter på højfrekvensteknologi-området, som halvledere inden for elektronikken og i materialer til blødlodning i siliciumhalvledere samt letsmeltelige legeringer (indium, vismut, tin, bly). Affald fra den metalforarbejdende industri er velegnet til recycling-formål. Eksempel på affald opført på grøn liste: Loddemetal af indium (f.eks. indium/tinlegeringer) Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
For så vidt angår radioaktvt forurenet indiumaffald, følges de særlige bestemmelser herfor. GA 350 GA 350 – Niobium (columbium) Anvendelsesområde: Hårdmetaller (niobkarbid) og nioblegeringer (superlegeringer og superledere). Rent niob kan anvendes til beklædningsmateriale til atomdrevne undervandsbåde og satellitter. Af anvendelsesområder herudover kan nævnes legeringer med memory (fjedre til styringsformål). GA 360 GA 360 – Rhenium Anvendelsesformål: Rhenium er et tungmetal med højt smeltepunkt. Det anvendes i første række som tilsætning til molybdæn-, nikkel- og wolframlegeringer, som katalysator på det petrokemiske område samt til glødetråde og termoelementer. Metallisk rhenium anvendes i et vist omfang inden for den elektroniske industri. Endvidere er fyldepennespidser fremstillet af rhenium. GA 370 GA 370 – Gallium Anvendelsesområde: 98% af alt gallium forarbejdes i den elektroniske industri som donorelement og bestanddel af (tri-valente)-halvledere (GaAs, etc.). Anvendes endvidere i gallium loddematerialer og som superleder med niob og nikkel. Eksempel på affald opført på grøn liste: Som "galliumskrot" i egentlig forstand forekommer kun fyld til termometre og varmbade (flydende i området fra 30 til 2250 grader Celcius) i metalform. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 400 GA 400 ex 2804 90 Affald og skrot af selen Anvendelsesområder: Hovedanvendelsesområdet for selen er til xerografiske kopieringsprocesser i glasindustrien og inden for halvlederteknologi; selenforbindelser anvendes ligeledes til pigmentindustrien. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 410 GA 410 ex 2804 50 Affald og skrot af tellur Anvendelsesområde: Anvendes som halvledere i den elektroniske industri, endvidere som legeringskomponent i kabelbly, i kobber til forbedring af bearbejdeligheden ved spåntagning, som ferrotellur ved produktion af stål og i den kemiske industri til produktion af katalysatorer eller pigmenter. Eksempel på affald opført på grøn liste: Tellurhærdet bly (se endvidere GA 150) Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GA 420 GA 420 ex 2805 30 affald og skrot af sjældne jordarters metaller Sjældne jordarters metaller eller lanthanoider omfatter følgende grundstoffer: Lanthanium, cerium, praseodynium, neodymium, samarium = cerium gruppe; europium, gadolinium, terbium = terbium gruppe; dysprosium, holmium, erbium, thulium ytterbium, lutetium = erbium gruppe. Sjældne jordarters metaller er grå eller gullige i farven og kan let trækkes op og valses. Sjældne jordarters metaller reagerer meget langsomt med tør luft (bortset fra europium) og ilt. OBS: SJÆLDNE JORDARTERS METALOXIDER ER IKKE OPFØRT PÅ DEN GRØNNE LISTE. LANTHANOIDER Anvendelsesområder: forbedring af de mekaniske egenskaber for stål; lanthanium (La), cerium (Ce), praseodynium (Pr), samarium (Sm) benyttes som komponent i kulbue elektroder (studiebelysning); Ce, Pr og neodymium (Nd) anvendes til specialglas og linser; endvidere til fosforglans i billedrør (Eu, Gd); Sm, Eu, dysprosium (Dy), Gd benyttes til instrumenter til kontrol af atomreaktor brændselsstave, katalysatorer til råolieraffinaderier, kontroludstyr til bilers udstødning, som katalysatorer i selvrensende ovne (Ce) og som permanent magneter. CERIUM Cerium, som er det vigtigste metal i denne gruppe, er et gråt metal, der er lidt hårdere end bly, og som frembringer gnister, når det gnides mod en ru overflade. Ren cerium anvendes som gettermateriale med henblik på opnåelse af højt vakuum. Legeringer af cerium og mischmetal med jern (cerium jern), der indeholder mindst 5 – 40% jern og kalium samt silicium anvendes til gnist-metal til lightere. Til permanent magnetiske materialer anvendes legeringer af cerium mischmetal med kobolt. Cerium metal benyttes endvidere som katalysator for syntetisk olie, til krakningsprocesser og ved fremstillingen af plast. Oxiderne indgår endvidere som komponenter i tændstifter og selvrensende ovne. Ce indgår som komponent i jern- og aluminiumlegeringer og anvendes til katalysatorer og atomreaktormateriale. DYSPROSIUM Højt smeltepunkt ved 1409 grader Celsius. Produceres normalt som oxid. Verdensproduktionen ligger på omkring 50 tons om året. Det anvendes inden for reaktor-teknologi (keramisk materiale til beskyttelse mod strålefare), da det har et stort tværsnitsareal for indfangning termiske neutroner. Metallet anvendes næppe på noget område til industrielle formål, men finder anvendelse inden for kernekraftteknologien. ERBIUM Erbium findes i handelen som mischmetal og sjældent som metal af en renhed på 99 – 99,9%. Det anvendes som bestanddel af legeringer, inden for kernekraftteknologien og inden for glas- og emalje-industrien. EUROPIUM Europium er det mest reaktive af alle lanthanoider. Det ilter omgående i luft. Grundet dets store tværsnitsareal for indfangning af neutroner er det velegnet til brug i keramiske materialer med henblik på beskyttelse mod strålingsfare inden for kernekraftteknologien. Den fosforiserende effekt under indflydelse af bestråling udnyttes til fluorescerende lysstofrør og TV-skærme samt kviksølvdamplamper. Legeringer med kobolt og nikkel benyttes til fremstilling af permanent magneter. Europium benyttes endvidere i lasere. GADOLINIUM Stabilt i tør luft, oxiderer i fugtig luft, reagerer langsomt med vand. Den samlede produktion af gadolinium på verdensplan udgør ca. 150 tons. Gadolinium (Gd) benyttes til keramiske materialer til beskyttelse mod strålingsfare. Optræder ofte som mischmetal. Benyttes i højtemperatur legeringer til magneter, superledere og elektroniske komponenter. HOLMIUM Benyttes til indfarvning af glas, fosforiserende virkning ved UV-, røntgen- og elektronbestråling. Benyttes i lysstofrør. Dets magnetiske egenskaber er usædvanlige. LANTHAN Lanthan (La) dækkes i luft med et tyndt beskyttende oxidlag. Lanthan har høj reaktionsevne og angribes straks af vand. Grundstoffet og dets forbindelser er svagt giftigt. Anvendes til fremstilling af optisk glas, fremstilling af magneter, i legeringer, som tilsætningsstof i intensive lyskilder. LUTETIUM Anvendes til lysstofrør og farvefjernsyn og som katalysator i olieindustrien. NEODYM Neodym (Nd) kan vanskeligt adskilles fra Praseodym (Pr). Mischmetallet kan fås i handelen. Anvendes i metallurgien: Forbedring af materialeegenskaberne for manganlegeringer, fremstilling af permanent magneter med Co og Ni. Endvidere som emaljefarvestof og til astronomiske absorbtionsfiltre. PRASEODYM Metallet er kendetegnet ved en karakteristisk gullig farve. Produktion på verdensplan ca. 500 tons/år. Anvendes til permanent magneter, intermetalliske forbindelser med kobolt. Oxidet anvendes hovedsageligt til elektroder i lysbueanlæg og til indfarvning af glas. SAMARIUM Samarium (Sa) opviser stort tværsnitsareal for indfangning af neutroner. Anvendes til fremstilling af permanent magneter, samarium-kobolt legeringer er almindeligt anvendt til permanent magneter. Benyttes endvidere til keramiske materialer til beskyttelse mod strålingsfare. Mischmetaller fås i handelen. Samarium (Sm) forbrænder i luft allerede ved temperaturer over 150 grader Celcius. SCANDIUM Scandium (Sc) opviser lignende egenskaber som sjældne jordarters metaller og forekommer sammen med disse som mineral. Anvendes til fremstilling af laserstave. TERBIUM Indgår som bestanddel i cerium-mischmetaller. Anvendes til permanent magneter, relativt stabilt i luft, benyttes i lasere og til luminescerende stoffer. THULIUM Relativt stabilt i tør luft, men skal beskyttes mod fugtighed. Som følge af den høje pris kun tinge udbredelse, anvendes f.eks. i ferritforbindelser inden for elektronik-industrien. YTTERBIUM Findes i handelen som mischmetal, angribes langsomt af vand. Anvendes som halvledere og legeringsbestanddel i rustfrit stål. YTTRIUM Yttrium oxiderer vanskeligt i luft og er også modstandsdygtigt over for mange former for syre og lud. På verdensplan andrager produktionen 750 tons. Anvendes i Co/Ni-permanent magneter, til superledere og som katalysatorer i ethylenpolymerisation. Eksempler på affald opført på grøn liste: Permanent magneter på basis af kobolt/samarium og affald heraf. Cer-mischmetal Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
Når der er tale om radioaktivt forurenet affald hhv. aktiveret affald (f.eks. promethium, som er radioaktivt og ikke besidder stabile isotoper)(promethium udsender beta-stråler og anvendes i atombatterier og til måling af godstykkelse), følges de særlige bestemmelser herfor. GA 430 7204 Affald og skrot og Jern GA 430 Under dette punkt hører endvidere affald og skrot af stål. Eksempler på affald opført på grøn liste:
Såkaldt husholdningsskrot (jernskrot fra husholdninger), som eksempelvis omfatter gamle cykler, radiatorer, jernplader etc, klassificeres som affald opført på grøn liste i det omfang, det ikke er forurenet med farlige stoffer/affald i en sådan grad, at det er af betydning for miljøet. Skrot af denne type må under ingen omstændigheder indeholde brugt køleudstyr, elektriske produkter, elektronikaffald, olieholdige radiatorer eller asbestholdige akkumulerende natovne og lignende.
Hvad angår slagger og andet affald fra produktionen af jern og stål se GC 070 og orange liste AA 010. Affald, der ikke falder ind under affald på grøn liste:
GB Metalsmeltning
GB 010 GB 010 26 20 11 Galvaniseringsråsten (hårdzinkrester) [GB-udgave "spelter"] Der er her tale om en zinkjernlegering med ca. 90-95% zink. I hovedsagen i plader, uden aske og pulverrester. GB 020 GB 020 Zinkslagge (zinkskrabespåner) Zinkslagge/-skrabespåner er en blanding af zink i metalform, zinkoxid og urenheder, der ved omsmeltning af zink, skrot af zink, messing etc. dannes på overfladen af det smeltede metal. Slagge og afskummet materiale fra termisk baserede zinkværker er klassificeret som farligt affald (EAK-kode 10 05 01 og 10 05 02). Ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 510 af 18. juni 1999 om listen over farlige stoffer er zinkpulver-zinkstøv klassificeret som farlig, idet det er brandfarligt og fordi det reagerer med vand under dannelse af brandfarlige gasser. Desuden er flere uorganiske zinkforbindelser klassificeret som farlige af andre årsager f.eks. ætsende. Zinkholdigt farligt affald er, hvis det ikke er omfattet af en mere specifik indgang, omfattet af den orange liste - AA 020. GB 021 GB 021 Zinkslagge fra galvaniseringsbad, top (med mere end 90% zink) Engelsk betegnelse: Galvanizing slab zinc top dross Eksempler på affald opført på grøn liste:
GB 022 GB 022 Zinkslagge fra galvaniseringsbad, bund (med mere end 92% zink) Engelsk betegnelse:"Galvanizing slab zinc bottom dross Eksempler på affald opført på grøn liste:
GB 023 GB 023 Zinkslagge fra trykstøbning (med mere end 85% zink) Engelsk betegnelse: "Zinc die casting dross" Eksempel på affald opført på grøn liste:
GB 024 GB 024 Zinkslagge fra varmgalvanisering (med mere end 92% zink) Engelsk betegnelse: "Hot dip galvanizers slab zinc dross (batch) Eksempel på affald opført på grøn liste:
GB 025 GB 025 Zinkslagge i øvrigt (zinkafskumningsslagge) Engelsk betegnelse: "Zink skimmings" Som nævnt under GB 020 kan finkornet zinkaffald være farligt affald. Dette afgøres bl.a. af andelen af finkornet materiale. Da der er variationer fra proces til proces, er det ikke muligt at give en entydig afklaring af, hvornår zinkslagge er omfattet af henholdsvis GB 025 og AA 020. Det er producentens forpligtigelse i hvert eneste tilfælde at foretage den nødvendige konkrete vurdering samt om nødvendigt fremskaffe dokumentation for vurderingen. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GB 030 GB 030 Aluminiumsslagge(undtagen slagge, som er brandfarlig eller eller som ved kontakt med vand afgiver brandfarlige gas i farlige mængder) Slagge og afskummet materiale fra termisk baserede aluminiumsværker er klassificeret som farligt affald (EAK-kode 10 03 03, 10 03 04, 10 03 07, 10 03 08 og 10 03 09). Ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 510 af 18. juni 1999 om listen over farlige stoffer er aluminiumspulver klassificeret som farlig, idet det er brandfarligt og fordi det reagerer med vand under dannelse af brandfarlige gasser. Aluminiumsholdigt farligt affald er, hvis det ikke er omfattet af en mere specifik indgang, omfattet af den orange liste - AA 050. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GB 040 GB 040 ex 2620 90 Slagge fra forarbejdning af ædle metaller og kobber med henblik på videre raffinering Det understreges, at guld, platinmetaller og sølv stammer fra den industrielle udvinding og raffinering af ædelmetalholdige bly-, kobber- og zinkmalme, etc. Der kan i den forbindelse være tale om bly- og zinkholdig slagge, som fortsat opviser små andele ædelmetaller og kobber. Ved klassificering som affald opført på den grønne liste anbefales det at medføre dokumentation (f.eks. i form af analyser), hvoraf det fremgår, at indholdet af tungmetaller ikke forudsætter klassificering som farligt affald. Slaggen kan være beregnet til udvinding af kobber eller ædelmetaller. Dersom ovennævnte slagge udviser farlige egenskaber, skal materialet klassificeres som affald opført på den orange liste (se AB 010 eller AA 160 hhv. AA 040). GB 050 GB 050 Tantalholdig tinslagge med mindre end 0,5% tin Ved klassificering som affald opført på den grønne liste anbefales det under transport at medføre passende dokumentation (i form af analyser, af hvilke indholdet af tin fremgår). GC Andet metalholdigt
GC 010 GC 010 Elektriske komponentsamlinger bestående udelukkende af metaller eller legeringer Omfattet er elektriske apparater eller dele heraf udelukkende bestående af metaller eller legeringer. Apparatet må med andre ord ikke indeholde plast (f.eks. fra ledninger), glas eller andet ikke-metal. Hele elektriske apparater vil kun i meget sjældent omfang kunne karakteriseres som udelukkende bestående af metaller. GC 020 GC 020: Elektronisk skrot (f.eks. printkort, elektroniske komponenter, tråd o.s.v.) og genvundne elektroniske komponenter, som egner sig til genvinding af basismetal og ædelt metal Der skal her skelnes mellem henholdsvis kasseret elektronisk udstyr og komponenter fra kasseret elektronisk udstyr. Det er alene fraseparerede komponenter, der er omfattet af denne indgang. Det forudsættes endvidere, at komponenterne er sorterede i "rene" læs. Blandinger af f.eks. printkort og tråd kan således ikke transporteres som grønt affald, idet der forudsættes "rene" læs bestående af henholdsvis printkort, tråd eller lignende. Tilsvarende er intakt elektronisk udstyr eller ikke tilstrækkelig adskilt elektronisk udstyr ikke omfattet af den grønne liste. Eksempler på affald opført på grøn liste:
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GC 030 GC 030 ex 8908 00 skibe, både og andet flydende materiel til ophugning, behørigt tømt for last og materialer hidrørende fra fartøjets drift, som måtte være klassificeret som farlige stoffer eller affald Flydende materiel af denne type må under ingen omstændigheder indeholde asbest (f.eks. i vægbeklædninger eller isoleringer). Dersom der måtte være tale om asbestforekomst, er klassificering som affald på den røde liste påkrævet. GC 040 GC 040 Vrag af motorkøretøjer, tømt for væsker Vrag af motorkøretøjer klassificeres som affald opført på den grønne liste, når i det mindste følgende væsker eller væskeholdige dele er fjernet:
På den grønne liste medtages endvidere autodele, som ikke repræsenterer farligt affald (autodøre etc.) hhv. i skrotsakse opskårne skrottede biler (uden farlige væsker). Det understreges, at vrag af motorkøretøjer ikke, selvom de er tømt for væske, kan betragtes som ulegeret jernskrot og derfor altid skal klassificeres under den selvstændige position GC 040. Affald, der ikke falder ind under affald opført på den grønne liste:
Sådant affald skal i mangel af registrering på den orange liste være undergivet de i henhold til Artikel 10 i Rådets Forordning om Grænseoverskridende Overførsel af Affald (Rød Liste) fastlagte kontrolbestemmelser. Det anbefales kraftigt at medføre en dokumentation af, at forbehandling har fundet sted ved en autoriseret fagmand (særligt ved transport af pressede skrotbundter, hvor en optisk kontrol af, om betingelserne for affald opført på den grønne liste er overholdt, ikke er mulig). Et motorkøretøj er omfattet af regler for affald, når det karakteriseres som et vrag. Ethvert motorkøretøj, der falder ind under en af de følgende katagorier, anses som vrag af motorkøretøj:
Ved motorkøretøj forstås i denne sammenhæng, ethvert køretøj, der har anvendt fossile brændstoffer (benzin, diesel, gas m.v.) som drivmiddel. Tilstedeværelsen af gyldig registreringsattest eller nummerplade ændrer ikke ved ovenstående kriterier. GC 050-60 Brugte katalysatorer, undtagen væsker, der har været brugt som katalysatorer Alle katalysatorer kan i princippet udgøre farligt affald, afhængigt af, i hvilken proces katalysatoren er anvendt. Ved klassificering af katalysatorer som affald opført på den grønne liste anbefales det at medføre en erklæring fra teknisk rådgivningscenter eller anden autoriseret myndighed, hvoraf fremgår, at der ikke er tale om farligt affald. GC 050 GC 050 Brugte katalysatorer fra flydende katalytisk krakning (FCC) (f.eks. aluminiumoxid og zeolitter) Affald af denne type gøres kun i få tilfælde til genstand for nyttiggørelse (f.eks. i cementindustrien). Der er i den forbindelse i hovedsagen tale om aluminiumoxid og zeoliter. GC 060 GC 060 Brugte katalysatorer indeholdende et af følgende metaller:
Kviksølv er ikke omfattet af den grønne liste, selv om det i nogle tilfælde betegnes som ædelmetal. Bemærk: Katalysatorer, der indeholder farlige metalforbindelser, f.eks. nikkel oxid, cobalt oxid, molybdæn trioxid, vanadium pentoxid, er omfattet af orange liste - AB 080 -, hvis indholdet overskrider de gældende grænseværdier for farligt affald. Eksempler på affald opført på grøn liste:
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
Radioaktive overgangsmetaller (f.eks. promethium, technetium) falder ikke ind under bestemmelserne for affald opført på den grønne liste. GC 070 GC 070 ex 2619 00 Slagger fra fremstilling af jern og stål* (herunder lavlegeret stål), bortset fra slagger, som er fremstillet på en sådan måde, at de både opfylder nationale og relevante internationale krav og standarder (*Denne underposition omfatter anvendelsen af sådanne slagger som kilde til titandioxid og vanadium) Slagge fra jern og stålproduktion der ellers ville være omfattet af GC 070 og som er oparbejdet til en kvalitet, så de efterlever både relevante internationale og danske standarder for den specifikke slaggetype, som f.eks. elektroovnsslagge jf. ABB for betonbroer dec. 1994, er ikke at betragte som affald i relation til forordningens bestemmelser. Opmærksomheden skal henledes på, at disse slagger kan blive betragtet som affald efter anden lovgivning. Slagge opført på den grønne liste skal overholde de respektive standarder for miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse (f.eks. nyttiggørelse i byggeindustrien). Med henblik herpå anbefales det at medføre papirer til dokumentation af, at materialet overholder relevante standarder. Eksempler på affald på grøn liste:
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GC 080 GC 080 Fræseskel (ferrometal) Der er her tale om jernoxid (Fe203, Fe304 og FeO hhv. Fe203 og jern). Begrebet fræseskæl er synonymt med begrebet glødeskaller eller smedeskæl. Ved afkøling af jern opvarmet til glødepunktet dannes i fri luft en oxidhinde. Fræseskæl/glødeskaller eller smedeskæl må under ingen omstændigheder være forurenet med farlige stoffer (f.eks. mineralsk olie). Glødeskaller, der er forurenet med farlige stoffer (f.eks. glødeskaller forurenet med olie) skal opføres på den orange liste under pos. AA 010. Eksempler på affald på grøn liste:
Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GD Minedrift
(FORURENET) AFGRAVET JORD OG MATERIALE FRA TUNNELUDGRAVNING KAN IKKE OPFØRES UNDER DENNE POSITION OG SKAL DERFOR I HENHOLD TIL ART. 10 FØLGE PROCEDUREN FOR AFFALD OPFØRT PÅ DEN RØDE LISTE. GE Glas
GE 010 GE 010 ex 7001 00 Glasskår og andet glasaffald og –skrot, med undtagelse af glas fra katodestrålerør og andet aktiveret belagt glas Eksempler på affald opført på grøn liste: Til denne gruppe henregnes brugt glas, der kan genbruges. Affald fra floatglas og glas fra automobiler (lamineret glas) kan indeholde lamineret folie og i visse tilfælde påklæbede varmetråde (baggruder) af sølv. Disse er også omfattet af GE 010. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GE 020 GE 020 Glasfiberaffald Glasfiberaffald må ikke opvise forurening med farlige stoffer/farligt affald. Overskriften til afsnit GE er "Glasaffald i ikke-spredbar form". GE 020 omfatter således kun glasfiberaffald i plader, skiver, briketter og lignende, hvorimod støvende eller porøst affald ikke er omfattet, idet dette må betragtes som spredbart. Eksempel på affald opført på grøn liste:
GF Keramisk affald
GF 010 GF 010 Affald af keramiske produkter, som er keramisk brændt efter formgivning, herunder keramiske beholdere (før og efter brug) Anvendelsesområde: En del af dette affald anvendes som pulver- og fyld- samt tilslagsmateriale til ildfaste foringer og i metalstøberier. Affald opført på grøn liste: Tagsten, mursten og keramiske teglsten Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GF 020 GF 020 ex 8113 00 Affald og skrot af sintrede keramiske metaller (cermets) Cermets består af en keramisk del (som er varmebestandig og har et højt smeltepunkt) og en metaldel, heraf navnet cermet. Den keramiske del består af karbider, oxider og borider etc. Eksempler på affald på grøn liste: Hårdmetaller (wolframkarbid etc.) Metalbaserede keramiske materialer (zirkonkeramik etc.) GF 030 GF 030 Keramisk baserede fibre, som ikke er opført under andre positioner Asbestfibre og keramisk baserede fibre med lignende fysisk-kemiske egenskaber som asbest (se Rød Liste RB 020 hhv. RB 010 Asbestfibre) må under ingen omstændigheder klassificeres som affald opført på den grønne liste, men skal henregnes til affald opført på den Røde Liste. Overskriften til afsnit GF er "Keramisk affald i ikke-spredbar form". GF 030 omfatter således kun mineraluld/stenuld i plader, skiver, briketter og lignende, hvorimod støvende eller porøst affald ikke er omfattet, idet dette må betragtes som spredbart. Eksempler på affald opført på grønne liste: Mineraluld og stenuld. Stenuld anvendt som vækstmedie i drivhuse er omfattet af GF 030, hvis det ikke indeholder mere rødder og plantenæringsstoffer, end der normalt fremkommer ved traditionel anvendelse af stenuld som vækstmedie i væksthuse. GG Hovedsageligt uorganisk
GG 010 GG 010 Delvist raffineret calciumsulfat fremstillet ved afsvovling af røggas (FDG) Dette punkt omfatter restprodukter fra afsvovling af røggas på kraft- og varmeværker, der forbrænder kul. Kun restprodukt fra vådprocessen (gipsprocessen), hvor flyveasken er forudskilt, er omfattet. Restprodukt fra tørprocesser, d.v.s. hvor røggassen kommer i kontakt med en forstøvet opslemning af kalk i et spraytørringskammer, er ikke omfattet af GC 010. Det tungmetalholdige slam fra vådprocessen er ikke omfattet af den grønne liste. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GG 020 GG 020 Affald af gipsplader, som stammer fra nedrivning af bygninger GG 030 GG 030 ex 2621 Bundaske og slaggeaftapning fra kulfyrede kraftværker samt GG 040 GG 040 ex 2621 Flyveaske fra kulfyrede kraftværker Affald, der ikke falder ind under affald på grøn liste:
GG 050 GG 050 Anoderester af oliekoks og / eller bitumen Specialkoks benyttes til fremstilling af Söderberg masse og blokanoder til elektroder, der anvendes i el-metallurgien (aluminium, magnesium, rustfrit stål etc.). Eksempel på affald opført på grøn liste: Elektroder fra lysbueovne (f.eks. på stålværker) og fra produktion af aluminium, såfremt disse er renset i henhold til gældende industrispecifikationer. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GG 060 GG 060 ex 2803 Brugt aktivt kul fra drikkevandsbehandling og processer i levnedsmiddelindustri og vitaminproduktion Hvorvidt brugt aktivt kul er omfattet af den grønne liste, afhænger af de stoffer der er blevet bundet til kullet i forbindelse med brugen. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GG 080 GG 080 ex 2621 00 Slagge fra kobberfremstilling, kemisk stabiliseret, med højt jernindhold (over 20%) og forarbejdet i henhold til industrielle specifikationer (f.eks. DIN 4301 og DIN 8201), anvendes i første række som byggemateriale og slibemiddel Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GG 090 GG 090 Svovl i fast form Svovl i fast form, der opstår som affald og ikke er forurenet, falder ind under affald opført på den grønne liste. Sådant svovl kan anvendes på samme måde som råstoffet. GG 100 GG 100 Kalksten fra fremstillingen af calciumcyanid (med en pH-værdi under 9) Der er her tale om udfældet calciumkarbonat. GG 110 GG 110 ex 2621 00 Neutraliseret rødt slam fra fremstillingen af alumina Anvendelsesmuligheder: Tilslagsmateriale ved vejbygning. Jordforbedringsmiddel. Slaggedanner ved fremstilling af stål, lauta- og luxmasse til rensning af gas Som bauxit-opløsningsrest er rødt slam et affaldsprodukt ved fremstilling af lerjord, som i det væsentlige består af meget findelte kationiske ledsagestoffer og kiselsyre. Alt efter bauxit-oprindelse har tørret rødt slam følgende sammensætning: 8-12% glødetab. 15-18% Al203. 24-50% Fe203. 3-15% TiO2. 5-20% SiO2. 5-12% Na2O og 1-3% CaO samt et antal mikronæringsstoffer. Rødt slam er alkalisk og skal neutraliseres for at kunne klassificeres som affald opført på den grønne liste. GG 120 GG 120 Natrium-, calcium- og kaliumklorider Der er her tale om saltaffald. GG 130 GG 130 Carborundum (siliciumkarbid) Denne gruppe omfatter slibemidler, i hovedsagen siliciumkarbid eller aluminater, som ikke må være forurenet med farlige stoffer. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GG 140 GG 140 Brudstykker af beton Frasorteret betonaffald klassificeres som affald opført på den grønne liste. Betonaffaldet må indeholde armeringsjern. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GG 150 GG 150 ex 2620 90 Glasaffald indeholdende lithium-tantalium og lithium-niobium Lithiumniobat anvendes som modulopbygget krystal til laserlys. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GH Hård plast
Ved hård plast skal her forstås plast, der ikke er tilsat blødgørere. Listen over de på den grønne liste opførte affaldstyper af plast er ikke udtømmende. Det betyder, at også andre former for affald af plast af en og samme slags kan henregnes til affald opført på den grønne liste. Også glasfiberarmeret plastaffald er omfattet af den grønne liste (klassificeres under pos. GH 014). Generelt kan affald bestående af én plasttype betragtes som affald opført på den grønne liste. Blandinger af forskellige typer affald af hård plast (f.eks. hidrørende fra affaldssorteringssystemer) skal ligeledes, såfremt materialenyttiggørelse umiddelbart er mulig, betragtes som affald opført på den grønne liste (klassificering under pos. GH 014). Affald opført på den grønne liste må ikke være forurenet med andre stoffer i et sådant omfang, at a) den med affaldet forbundne risiko øges, således at der skal ske klassificering på den Orange eller Røde Liste, hhv. at b) en miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse af affaldet bliver umulig. Dette tolkes som, at hvis plasten kan materialegenanvendes direkte uden yderligere vask, rensning eller sortering er den omfattet af den grønne liste. Hvis affaldet indeholder andre bestanddele i et omfang, der nødvendiggør yderligere vask, rensning eller sortering, før materialegenanvendelse er mulig, er det ikke tilstrækkelig sorteret til at være omfattet af den grønne liste. For så vidt angår de på den grønne liste opførte affaldstyper, skal der i hvert enkelt tilfælde være tale om polymeriserede plasttyper. Bemærkninger til visse former for affald af hård plast GH 013 GH 013 ex 3915 30 Vinylkloridpolymere PVC-pasta og PVC-separatorer fra blyakkumulatorer falder under ingen omstændigheder ind under affald opført på den grønne liste. GH 014 GH 014 ex 3915 90 Polypropylen Affald fra akkumulatorkabinetter falder ikke ind under affald opført på den grønne liste. GH 014 ex 3915 90 Polyurethan (uden indhold af CFC-gasser) Mulige anvendelsesmuligheder: Anvendelse af afklip som fyldstof. Flokkulering af PU-skum. Tilsætning af bindemidler og sammenpresning til blokke, som kan forarbejdes til tæppeunderlag, gymnastikmåtter, kompositindlæg til automobilsæder og diverse emballageprodukter. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste: - POLYURETHANSKUM FRA KØLESKABE OG FRYSERE, SOM INDEHOLDER KLORFLUORCARBONER (CFC) – se orange liste AC 150 GH 014 ex 3915 90 Affald og skrot af acrylglas (syntetisk organisk glas af polymethylmetacrylat PMMA) Anmærkning: Acrylplastaffald kan recycles, som følger: Ved 450 grader C depolymeriseres acrylplast, hvorved det monomere MMA (methylmethaacrylat) dannes, som kan kondenseres og genanvendes til produktion af acrylplast eller som råmateriale til fremstilling af dispersionslakker, andre former for lak etc. Polymethylmetacrylat (plexiglas) anvendes til lampeskærme, ruder til automobiler, modeller etc. GH 014 ex 3915 90 Polycarbonat Herunder falder eksempelvis Compact Disc-affald af en og samme type. GH 015 GH 015 ex 3915 90 Harpikser og kondensationsprodukter af disse Der skal under alle omstændigheder være tale om udhærdede harpikser. Ikke udhærdede harpikser falder under affald opført på den orange liste (AC 090). GI Papir og pap
Til denne gruppe henregnes gammelt papir og pap, der kan genbruges. Blandede læs af pap og papir er også omfattet af den grønne liste (GI 014). Også kompositkarton til drikkevarer ("TETRAPAK"-PRODUKTER) med metal- og/eller plastbelægning falder ind under affald opført på den grønne liste (pos. GI 014 4707 90) Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GJ Tekstil
Sorterede brugte tekstiler, der påtænkes anvendt til sit oprindelige formål repræsenterer produkter og er ikke affald. GJ 130 GJ 130 ex 6310 Brugte klude af tekstiler Brugte klude er undergivet de for affald opført på den grønne liste gældende bestemmelser, såfremt de ikke har været anvendt til opsugning hhv. optørring af farligt materiale/affald. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GK Gummi
GK 010 GK 010 4004 00 Affald, afklip og skrot af gummi (bortset fra hårdgummi) samt granulater deraf Groft granuleret gummi dannes i første række ved vulkanisering og anvendes til produktion af tekniske produkter af gummi, såsom måtter etc. GK 020 GK 020 4012 20 Brugte dæk Dæk til vulkanisering, energigenvinding og genanvendelse eller videre anvendelse kan klassificeres som affald opført på den grønne liste. Dæk, der importeres eller eksporteres med henblik på fortsat anvendelse til sit oprindelige formål, er ikke at betragte som værende affald. GL Kork og træ
For at være "ubehandlet" må affaldet ikke indeholde træ/kork, der indeholder eller er påført imprægneringsmidler, maling, lak lim, folier og lignende. Spånplader kan p.g.a. limindholdet ikke klassificeres som grønt affald, hvorimod stavlimet træ indeholder så lidt lim, at det vurderes at være omfattet af den grønne liste. Affaldet må ikke indeholde andre materialer som f.eks. gips, isoleringsmaterialer, tagplader o.lign. Mindre mængder fastsiddende søm, skuer og hæfter kan accepteres. Affald af forarbejdet (behandlet) kork og træ er omfattet af den orange liste (AC 170). Affaldets fysiske form er underordnet, d.v.s. det spiller ingen rolle, om der er tale om hele brædder, savsmuld eller briketter. Det anbefales imidlertid, at medbringe dokumentation for at neddelt træaffald ikke indeholder behandlet træ, idet en umiddelbar visuel inspektion er vanskelig. GL 010 GL 010 ex 4401 30 Savsmuld og træaffald, også agglomereret (presset) til briketter eller lignende Eksempler på affald opført på grøn liste: Ubehandlede træblokke, træspåner og savsmuld (ikke forurenet eller behandlet). Affaldstømmer (ubehandlet), ubehandlet korkaffald. Affald, der ikke falder ind under affald på grøn liste:
GL 020 GL 020 4501 90 Korkaffald, korkskrot og pulveriseret kork GM Agrofødevareindustri
GM 070 GM 070 EX 2307 Vinbærme Det ved den første anstikning af vinen fremkommende, i overvejende grad af bærme og vinsten (kaliumhydrogentartrat og vinsyre) bestående bundfald betegnes også som vinaflejring. GM 080 GM 080 ex 2308 Tørrede og steriliserede vegetabilske stoffer og vegetabilsk affald, vegetabilske restprodukter og vegetabilske biprodukter, også i form af pellets, af den art, der anvendes til dyrefoder, som hverken er anført eller indeholdt i andre positioner Dette punkt omfatter affald fra fødevare- og dyrefoderindustri bestående af "rent" vegetabilsk materiale. Som eksempler kan nævnes nøddeskaller, frugtsten, grøntsaft fra "vridning" af vådt græs. Affaldet må ikke indeholder andre stoffer end dem hidrørende fra dyrkningen. GM 090 GM 090 1522 Degras, restprodukter fra behandling af fedtstoffer, fede olier eller animalsk og vegetabilsk voks Degras: Betegnelse for det overskydende tran, der ved garvning af vaskeskind med autoxideret tranolie ikke kan optages i læderet og derfor ved udvaskning med alkali (f.eks. soda-opløsning) udvindes som delvist oxideret affaldsfedtstof og med svovlsyre kan udskilles af emulsionen. Degras, der let emulgerer med vand, anvendes til indfedtning af læder. Endvidere henregnes blegejord o.lign. som alene har været brugt til rensning af vegetabilsk eller animalsk olie, fedt o.lign. samt lignende slam som værende omfattet af den grønne liste, såfremt det er fremkommet i forbindelse med fremstilling eller forarbejdning af fødevarer. GM 100 GM 100 0506 90 Affald af ben og hornkerner, rå, affedtede, simpelt bearbejdede (men ikke tilskårne i form), behandlede med syre eller afgelatinerede GM 110 GM 110 ex 05 1191 Fiskeaffald GM 120 GM 120 1802 00 Kakaoskaller, kakaohinder og andet kakaoaffald GM 130 GM 130 Affald fra landbrugs- og fødevareindustrien, biprodukter undtaget, som opfylder de for mennesker og dyr gældende nationale og internationale krav og standarder Affald fra landbrugs- og fødevareindustrien, der er godkendt som fodermiddel (f.eks. oliekager), og som opfylder de respektive krav til fodermidler og hygiejne, sidestilles med produkter. GM 140 GM 140 ex 1500 Affald af animalske og vegetabilske spiseolier og –fedststoffer (f.eks. fritureolie) De i dette kapitel anførte affaldstyper er undergivet de for affald opført på den grønne liste gældende bestemmelser, dersom de lovligt kan importeres og nyttiggøres. Opmærksomheden skal her henledes på de bestemmelser, der vedrører forebyggelse af overførsel af dyre- og plantesygdomme fra et land til et andet. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
Sådant affald klassificeres som affald opført på den orange liste (AD 160 Kommunalt affald eller husholdningsaffald).
GN Garvning og pelsforarbejdning
GN 040 GN 040 4110 00 Afklip og andet affald af læder, pergament eller ugarvet eller rekonstitueret læder, der ikke er egnet til fremstilling af læderprodukter, læderslam undtaget Eksempler på affald opført på grøn liste:
Læder garvet med trivalent krom samt kombinationsgarvet læder (vegetabilsk garvning/kromgarvning) falder ind under affald opført på den grønne liste. Anmærkning: Garvning med toksisk seksvalent krom sker kun i udviklingslandene. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste
.GO Andet affald
GO 020 GO 020 Halmaffald GO 030 GO 030 Deaktiveret svampemycelium fra fremstilling af penicillin til brug i foder GO 040 GO 040 Affald af fotografisk film og fotokopier (herunder filmbase og lysfølsom coating), med eller uden indhold af sølv, men uden indhold af sølv på ioniseret form. Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:
GO 050 GO 050 Engangskameraer uden batterier Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste
Bilag 5: Reglerne om transport af farligt affaldVed transport af farligt affald gælder særlige nationale og interna- tionale regler. Reglerne indeholder bl.a. krav til faremærkning, emballage og transportmængder og varierer aflhængigt af transportmåden. Reglerne adskiller sig fra forordningen og administreres af forskellige ministerier, afhængigt af transportmåden. Søtransport Søtransport er reguleret ved "International Maritime Dangerous Goods Code" (IMDG-koden fra The International Maritime Organization (IMO). I Danmark administreres reglerne af Søfartsstyrelsen, der hører under Erhvervsministeriet. Lufttransport Lufttransport er reguleret ved "Technical Instructions for the safe Transport of dangerous Goods by Air" fra The International Civil Aviation Organization (ICAO). I Danmark administreres reglerne af Statens Luftfartsvæsen, der hører under Trafikministeriet. Jernbanetransport Jernbanetransport er reguleret ved "Internationalt reglement for jernbanetransport af farligt gods" (RID A) som de fleste lande i Europa har tilsluttet sig. Jernbanetilsynet, der hører under Trafikministeriet, er ansvarlig for den danske lovgivning med visse ændringer for indenlandsk trafik. Vejtransport Vejtransport er reguleret ved trafikministeriets bekendtgørelse nr. 762 af 20. august 1996, jf. "Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej" (ADR). Der udgives en ny konvention hvert andet år. Seneste konvention er fra 1999. En lang række europæiske lande har tilsluttet sig konventionen . Trafikministeriet er ansvarlig for den danske lovgivning for indenlandsk vejtransport, mens Beredskabsstyrelsen, som hører under Indenrigsministeriet, fungerer som teknisk konsulent for Trafikministeriet. 5.1 ADR-reglerneDa hovedparten af farligt affald transporteres ved vejtransport, gives nedenfor en kort redegørelse for nogle af ADR-konventionens regler. 5.2 Farligt godsAffald, som i ADR-konventionen defineres som stoffer, opløsninger, blandinger og genstande, for hvilke der ikke er forudsat nogen direkte anvendelse, men som transporteres med henblik på oparbejdning, dumpning, fjernelse ved forbrænding eller andre bortskaffelsesmetoder, kan også være farligt gods, hvis det falder ind under overskrifterne og defineringerne i de enkelte klasser i Bilag A til ADR-konventionen. Farligt gods er inddelt i 13 fareklasser: Klasse 1: Eksplosive stoffer og genstande Klasse 2: Gasser Klasse 3: Brandfarlige væsker Klasse 4.1: Brandfarlige faste stoffer Klasse 4.2: Selvantændelige stoffer Klasse 4.3: Stoffer, der udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand Klasse 5.1: Oxiderende stoffer Klasse 5.2: Organiske peroxider Klasse 6.1: Giftige stoffer Klasse 6.2: Smittefarlige stoffer Klasse 7: Radioaktive stoffer Klasse 8: Ætsende stoffer Klasse 9: Forskellige farlige stoffer og genstande I klasserne er stofferne opdelt i punkter, bortset fra klasse 7 der er opdelt i blade. Punkterne kan igen være opdelt i litra. Litreringen har følgende betydning:
I klasse 2 har litreringen følgende betydning: A kvælende O oxiderende F brandfarlig T giftig TF giftig, brandfarlig TC giftig, ætsende TO giftig, oxiderende TFC giftig, brandfarlig, ætsende 5.2.1 Dokumenter Bilag B, randnummer 10 381. Udover de dokumenter, der i øvrigt skal medbringes ved affaldstransport, skal der ved transport af farligt gods yderligere medbringes følgende dokumenter:
5.2.2 Transportdokument Bilag A, randnummer 2002 (3). Ved internationale transporter skal transportdokumenterne være affattet på afsenderlandets officielle sprog, og hvis dette ikke er engelsk, tysk eller fransk, desuden på et af disse sprog. Transportdokumentet skal indeholde følgende oplysninger:
5.2.3 Afsendererklæring Bilag A, randnummer 2002 (9). Afsenderen skal enten i særkilt erklæring vedhæftet transportdokumentet eller i selve transportdokumentet attestere, at vejtransport af det afleverede stof er tilladt efter forskrifterne i ADR, at stoffets tilstand, behandling og hvis det er relevant, dets emballering, IBC’s eller tankcontainer og mærkningen svarer til forskrifterne i ADR, samt at eventuel sammenpakning af de pågældende stoffer ikke er forbudt. 5.2.4 Særaftale Bilag B, randnummer 10 602. Såfremt kørslen foregår efter særaftale (bilateral eller multilateral), skal en kopi af hovedindholdet i en sådan aftale medbringes. 5.2.5 Godkendelsesattest for køretøjer Såfremt køretøjet, jf. bilag B, randnummer 10282 skal være godkendt, skal godkendelsesattest medbringes under kørslen. Følgende køretøjer til transport af farligt gods skal godkendes hvert år:
Hvis der er tale om påhængs- eller sættevogn, der er koblet til et trækkende køretøj, skal dette også underkastes godkendelsen. 5.2.6 Førerens kursusbevis Bilag B randnummer 10315. Førere, der fører nedennævnte køretøjer belæsset med farligt gods, skal have erhvervet et kursusbevis til "tankvogn":
Førere, der fører nedennævnte køretøjer belæsset med farligt gods i mængder, der overstiger visse grænseværdier (randnummer 10 011), skal have erhvervet kursusbevis til "stykgods":
Kursusbeviserne skal medbringes under kørslen. 5.2.7 Sikkerhedskort Bilag B, randnummer 10 385. Til forebyggelse af eventuelle ulykker eller uheld under transporten skal føreren være i besiddelse af skriftlige anvisninger med oplysninger om:
Anvisningerne, der skal udarbejdes af afsenderen, skal være affattet på afsenderlandets, modtagerlandets og eventuelle transitlandes officielle sprog. Anvisningerne skal opbevares på et let synligt sted i førerkabinen. 5.3 Transportens gennemførelse
5.3.1 Køretøjets afmærkning Bilag B, randnummer 10 500. Køretøjer, der transporterer farligt gods i kolli, skal være afmærket med orangefarvede, reflekterende skilte foran og bag på. Køretøjer, der transporterer farligt gods i
skal være afmærket med tilsvarende skilte forsynet med et farenummer og et stofidentifikationsnummer (FN-nummer). Disse køretøjer og køretøjer, der transporterer farligt gods i containere, skal endvidere være afmærket med de faresedler, der svarer til klassificeringen. Farenumrene har følgende betydning:
Hvis et ciffer gentages betyder det, at den angivne fare er særlig stor. Hvis den risiko, der er knyttet til et stof, kan angives tilstrækkeligt med et ciffer, følges dette ciffer af et 0. Bogstavet X foran farenummeret betyder, at stoffet reagerer farligt ved kontakt med vand. En lang række cifre har en særlig betydning, jf. følgende eksempler: 22 Nedkølet gas 333 Selvantændelig væske 44 Brandfarligt fast stof i smeltet tilstand ved høj temperatur Eksempler på de de mest anvendte faretal: 20 Ikke brandfarlig gas 23 Brandfarlig gas 30 Brandfarlig væske 33 Meget brandfarlig væske 60 Giftigt stof 80 Ætsende stof 99 Farligt stof, der transporteres med forhøjet temperatur 5.3.2 Godsets afmærkning Emballager til farligt gods i alle klasser - bortset fra klasse 2 og klasse 7 skal være godkendte og UN- mærkede. Emballagerne skal være forsynet med de faresedler, der hører til de emballerede farlige stoffer samt stoffernes FN-nummer. Der er særlige emballerings- og mærkningsregler for klasserne 2 og 7. 5.3.3 Begrænsede mængder Bilag B, randnummer 10 011. Farligt gods kan transporteres i begrænsede mængder i kolli uden at være undergivet forskrifterne i bilag B vedrørende blandt andet:
Der skal altid medbringes transportdokument indeholdende samtlige de under afsnit 1.2.2 påbudte oplysninger, suppleret med teksten "Ladningen overholder undtagelsesgrænsen i randnummer 10 011", samt afsenderens særlige erklæring om transportens lovlighed som nævnt under afsnit 1.2.3. På samme måde kan der transporteres farligt gods emballeret efter "småpakkeregler" i klasserne 2, 3, 4.1., 4.3, 5.1, 5.2, 6.1, 8 og 9 uden at følge forskrifterne for transport af farligt gods - dog således at hvert kolli skal tydeligt og holdbart være mærket med:
Hvis et colli indeholder forskelligt gods med forskellige identifikationsnumre;
eller
Mærkningen skal fremstå i et rhombeformet areal, der er omgivet af en linje, der måler mindst 100x100 mm. Såfremt størrelsen af det enkelte kolli kræver det, kan målene formindskes, forudsat at mærkningen til enhver tid er læselig. 5.3.4 Opsyn med køretøjer Bilag B, randnummer 10 321 sammenholdt med xx 321 i kapitel II. Der kan blive tale om, at køretøjer belæsset med farligt gods skal holdes under opsyn eller parkeres på særlige områder. Transportmåde Bilag B, randnummer 10 100 - 10 199. Der er særlige bestemmelser for transport i
5.3.6 Sammenlæsning af gods Bilag B, randnummer 10 403. Der er under de enkelte fareklasser anført, hvilke stoffer, der må læsses på samme køretøj. Kontrollen foregår ved hjælp af de faresedler, kolli er afmærket med. Der er meget få begrænsninger. 5.3.7 Diverse udstyr Bilag B, randnummer 10240 og 10 260. Følgende udstyr skal medbringes:
5.3.8 Befordring af passagerer Bilag B, randnummer 10 325. Der må ikke befordres andre personer end mandskabet på køretøøjer med farligt gods. Tobaksrygning Bilag B, randnummer 10 416. Rygning er forbudt under håndtering af farligt gods indeni eller i nærheden af køretøjer. Bilag 6: Bevissikring.6.1.1 Sikring af beviser En række oplysninger er afgørende for bedømmelsen af hvorvidt der kan /skal gennemføres en straffesag om overtrædelse af forordningen. 6.1.2 Affaldsbeskrivelse. Der skal foretages en visuel bedømmelse af affaldet med en beskrivelse af affaldstypen og dens sammensætning specielt med henblik på at fastslå, hvad det er for forhold, der medfører, at transporten eller oplagringen af affaldet er ulovlig. Det kan f.eks. være forskellige grønne affaldstyper - plast og papir - som er sammenblandet og som af den grund bevirker, at transporten skulle have været anmeldt. 6.1.3 Vægtangivelse Mængden opgøres så nøjagtigt som muligt enten ved en beskrivelse af rumfang eller ved vægtangivelse. Ofte er to eller flere affaldstyper med samme transport, hvorfor det i disse tilfælde er nødvendigt så nøje som muligt at opgøre, hvor store mængder, der er af hver affaldstype. Såfremt det er muligt bør der også foretages en opgørelse af affaldets eventuelle emballering - tromler/fade/paller/big bags/eller bulk. 6.1.4 Fotografering Affaldet fotograferes så vidt det er muligt. I flere tilfælde er affaldsemballagen forsynet med mærkesedler, hvis tekst sikres eventuel ved fotografering Emballagen kan "nummereres" i tilsynsrapporten, således at de aktuelle tekstbeskrivelser kan anføres ud for hver enkelt, og man derved kan sikre sig oplysninger om oprindelsesstedet. Dette har betydning både for bevissikringen, og for en evt. senere returnering af affaldet til afsendelseslandet. 6.1.5 Prøveudtagning/analysering. Udtag prøver af affaldet, således at den visuelle beskrivelse kan støttes ved fremvisning af prøverne. Ved prøveudtagning noteres så udførligt som muligt, hvornår og hvorledes prøven er udtaget. Det kan være formålstjenligt at udtage parallelprøver, dels en prøve til senere fremlæggelse i retten, og dels en prøve, der kan benyttes som "sikkerhedskopi" af den eller de prøver, der fremsendes til analysering. 6.1.6 Transportform/oplagringssted. Der kan for selve transporten være ulovlige forhold omkring affaldets sikring under transporten, hvilket beskrives. På virksomhederne kan affaldet være oplagret uhensigtsmæssigt eller ulovligt, således at der kan opstå fare for det omliggende miljø. Affaldsoplagring fotograferes og beskrives, specielt med henblik på de forhold, der skaber fare for miljøet og de eventuelle konsekvenser heraf. 6.1.7 Sikring af dokumenter. Eventuelle fragtbreve eller ledsagedokumenter og tilladelser sikres, helst ved original ellers i form af kopi. 6.1.8 Personoplysninger. Ved tilsyn på virksomhederne er det af stor betydning, at det noteres, hvem fra virksomheden, der var tilstede ved tilsynet, disse personers forklaringer om forholdene, og hvad, der er blevet aftalt om udbedring af forholdene. Eventuelle aftaler skal fremgå af det brev, som tilsynsmyndigheden sender til virksomheden efter et tilsynsbesøg. Skrivelser bør fremsendes såvel til virksomheden (A/S, Aps mfl.), som til den ansvarlige ledelse ved anbefalet brev, således at det efterfølgende kan påvises, at virksomheden har fået underretning om forholdene. Bilag 7: Anmeldedokumenter m.v.Bilag VII a UDFYLDELSE AF ANMELDEFORMULAR Nedenstående numre refererer til blankettens rubrikker.
BILAG VII b UDFYLDELSE AF LEDSAGEDOKUMENT Nedenstående numre refererer til blankettens rubrikker.
Bilag 8 - KontraktKONTRAKT indgået i henhold til EF-forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab. Notifikation nr.: Producenten/producenter af affaldet er:………………….Virksomhed Modtager af affaldet er:…………………………………..Virksomhed Navn, karakteristik af affaldet (detaljeret fortegnelse over affaldet, hvis det er af forskellig oprindelse) Mængde af affaldet………………t …………Virksomhed (modtager) forpligter sig herved til at bortskaffe/genanvende det omtalte affald uden fare for mennesker og miljøet. …………Virksomhed (producent) forpligter sig i henhold til artikel 25 og artikel 26, stk. 2 i ovennævnte forordning til at tage affaldet tilbage, hvis overførslen ikke fuldføres som påtænkt, eller hvis den er udført i modstrid med denne forordning. ………...Virksomhed (modtager) forpligter sig til snarest muligt og senest 180 dage efter modtagelsen af affaldet, at forelægge anmelderen og de kompetente myndigheder bevis for at affaldet er nyttiggjort /bortskaffet på miljømæssig forsvarlig vis. Restaffald efter nyttiggørelsesprocessen hos modtageren af affaldet udgør mængde…………………t Det pågældende restaffald bortskaffes ved……………(proces) på anlæg…………………….(adresse) Kontraktens løbetid knytter sig til den på notifikationerne anførte løbetid for tilladelse. Underskrift(Producent)……………………………………………… Underskrift(Modtager)………………………………………………. Bilag 9 - SikkerhedsstillelseBANK Den Danske Stat Strandgade 29 1401 København K GARANTINUMMER: På foranledning af og for regning som garantirekvirent, bekræfter BANK herved, at vi holder til Deres disposition et beløb af Nævnte beløb udbetales Dem på anfordring uden rettergang og uden forudgående henvendelse til garantirekvirenten idet nærværende garanti tjener i medfør af art. 27 i Rådets forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for , til og fra Det Europæiske Fællesskab til sikkerhed for de forpligtelser, som Den Danske Stat måtte få i medfør af art. 25, stk. 1 samt art. 26 stk. 2 og 3 i forbindelse med tilladelse nr. DK-000000 til eksport af affald fra Danmark. Garantien kan frigives når Miljøstyrelsen erklærer, at betingelserne i forordningens art 27 punkt 2 er opfyldt. Sikkerhedsstillelsen skal frigives til Miljøstyrelsen, når Styrelsen overfor BANK meddeler, at Styrelsen i henhold til forordningen er forpligtet efter art. 25 punkt 1 og 26 punkt 2 og 3. Eventuelt overskydende provenu frigives til BANK, når Miljøstyrelsen erklærer, at samtlige de Styrelsen påhvilende omkostninger er afholdt. Hvis det ved forlig eller retsafgørelse viser sig, at beneficianten ikke har været berettiget til at modtage betaling under garantien, er beneficianten forpligtet til at tilbagebetale beløbet samt påløbne renter til BANK, idet det oplyses, at rekvirenten, samtidig har givet banken transport i et eventuelt tilbagesøgningskrav inkl. renter. Garantien er gældende indtil videre. Efter garantiforholdets ophør bedes denne garanti returneret til os.
|