Bilvaskehaller 6. Strategier for spildevandsregulering og renere teknologi6.1 Forslag til strategi for kommunal spildevandsregulering Fokus på miljøkritiske spildevandsparametre I kapitel 2, 3 og 4 blev de miljøkritiske spildevands- og affaldsstofparametre i forhold til bilvaskehaller identificeret. Dette kapitel giver forslag til strategier for kommunal spildevandsregulering efterfulgt af forslag til strategier for reduktion af miljøpåvirkninger. Fokus er rettet mod reduktion af de miljøkritiske spildevandsparametre, som er opsummeret i tabel 6.0.1. I sandfang og olieudskiller opkoncentreres spildevandets indholdsstoffer. Affaldsstofparametre behandles derfor ikke separat, da det vil væe de samme miljøkritiske parametre som forekommer i spildevandet. Affaldet fra sandfang og olieudskiller bortskaffes som farligt affald på grund af indholdet af mineralsk olie (jf. afsnit 3.3). Vaskeanlæggenes energiforbrug vurderes at være af marginal betydning. Tabel 6.0.1. viser for hver af de miljøkritiske spildevandsparametre resultatet af projektets måleprogram overfor Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Endvidere viser tabellen Miljøstyrelsens vejledende krav til de A-, B- og i.v.-stoffer, som blev identificeret ved kemikalievurderingen i kapitel 2. Endelig er kilderne til de enkelte spildevandsparametre angivet ud fra følgende tre hovedgrupper:
Tabel 6.0.1 Miljøkritiske spildevandsparametre for bilvaskehaller.
* Beregnet interval for foreløbig vejledende grænseværdi for DEHP baseret på overholdelse af Slambekendtgørelsens afskæringsværdi (50 mg/kgTS) og et vandkvalitetskriterium på 0,1 µg/l. Tabel 6.0.1 viser, at de udvalgte miljøkritiske spildevandsparametre overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier ved maksimum- og/eller middelværdier. 6.1 Forslag til strategi for kommunal spildevandsreguleringAfledning af spildevand fra bilvaskeanlæg sker normalt til offentlige renseanlæg. Kommunen skal - ifølge Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 1998) - give tilladelse til en sådan spildevandstilslutning til et offentligt renseanlæg. Med det formål, dels at tilstræbe en ensartet spildevandsregulering af bilvaskeanlæg på tværs af landets kommunegrænser, dels at anbefale en regulering, som ikke modarbejder, men understøtter de i afsnit 6.2 beskrevne reduktionsstrategier, er der nedenfor opstillet forslag til strategi for den kommunale spildevandsregulering af bilvaskeanlæg. Det skal bemærkes, at den kommunale miljømyndighed i henhold til Miljøbeskyttelsesloven er forpligtet til at foretage en konkret miljømæssig vurdering af den enkelte spildevandsafledning set i forhold til det lokale renseanlæg og vandområde. Nedenstående skal derfor læses som et overordnet forslag til strategi for kommunens spildevandsregulering. Den kommunale miljømyndighed skal fortsat foretage en konkret vurdering i forhold til de lokale forhold. Forslag til målsætning Den overordnede målsætning for forslaget til strategi for kommunal spildevandsregulering er stabil overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende krav (Miljøstyrelsen, 1994). Kravoverholdelsen foreslås sikret gennem opnåelse af konkrete mål for de miljøkritiske spildevandsparametre opdelt på:
6.1.1 Forslag til mål for emissionsparametre Mængde pr. vasket bil De vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsen er opgivet som koncentrationsværdier. Dette gælder tungmetaller, organiske miljøfremmede stoffer og mineralsk olie. Ved fastsættelse af emissionskrav til bilvaskehaller foreslås emissionskravene omregnet til mængdekrav pr. vasket bil, fordi det for disse stoffer er mængden af stof, der afledes, som er afgørende for miljøpåvirkningen og ikke koncentrationen. Mængdekrav pr. vasket bil vil yderligere medvirke til, at vandbesparelser ikke medfører overskridelser af kravene. Betingelser for anvendelse af mængde pr. vasket bil Anvendelse af mængdekrav pr. vasket bil forudsætter, at der fastsættes et maksimum for det antal biler, som bilvaskehallen vasker årligt, således at der er fastsat et loft for den absolutte årlige forureningsmængde. Endvidere bør der tages forbehold for afledning af koncentrerede spildstrømme fra renseforanstaltninger. Koncentrerede spildstrømme bør vurderes og bortskaffes i henhold til Affaldsbekendtgørelsen (Miljøstyrelsen, 1997). Endelig bør der altid etableres tælleværk for antal vaskede biler i vaskeanlægget. Midlertidige kravværdier Stabil overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier er, ifølge projektets måleprogram, ikke mulig på nuværende tidspunkt. Samtidigt står mange kommuner i øjeblikket over for at skulle udarbejde tilslutningstilladelser til vaskehallerne. Det foreslås derfor, at kommunerne først fastsætter midlertidige kravværdier, hvorefter kravværdierne efter en periode – hvorunder mulige reduktionsstrategier kan afdækkes – skærpes efter de vejledende grænseværdier. Ved fastsættelse af midlertidige kravværdier kan kommunen anvende projektets måleprogram (kapitel 4) eller et lokalt gennemført indledende måleprogram på den aktuelle vaskehal. De midlertidige kravværdier kan som udgangspunkt fastsættes således, at vaskehallen overholder kravværdierne ved normal vask af biler, men samtidig bør der foretages en konkret vurdering af belastningen i forhold til det lokale renseanlæg og vandområde. Eksempler på vilkår Eksempler på konkrete vilkårsformuleringer fremgår af bilag 8. Målværdier: Det foreslås som mål, at bilvaskehaller bør overholde de i tabel 6.2.2 angivne forslag til målværdier. Forslag til målværdier er fastsat ud fra, at der afledes 150 l spildevand fra en konventionel bilvask uden recirkulering ganget med Miljøstyrelsens vejledende koncentrationsgrænseværdier. Den acceptable afledte forureningsmængde defineres altså ud fra, at branchens typiske / konventionelle afledte spildevandsmængde bør kunne overholde de vejledende koncentrationsgrænseværdier. Ved at anvende forureningsmængde pr. vasket bil kan spildevandsmængden reduceres, uden at den tilladte forureningsmængde pr. vasket bil overskrides. Tabel 6.2.2
* Interval baseret på beregnet vejledende grænseværdi for DEHP (jf. tabel 6.0.1). Behov for teknologiudvikling Overholdelse af målværdierne vil kræve reduktioner i størrelsesordenen op til 15 - 90% for de enkelte parametre (jf. tabel 5.2.2). Disse reduktioner vil kræve en teknologiudvikling indenfor branchen. En tidsfrist for kravoverholdelse bør derfor koordineres med denne teknologiudvikling. Behovene for teknologiudvikling er nærmere beskrevet i forslag til reduktionsstrategier i afsnit 6.2. Undersøgelsesresultater som baggrund for skærpelse af kravværdier Konkret kan kommunerne revidere gældende tilslutningstilladelser, når der foreligger resultater af undersøgelser, som viser, hvordan målværdierne kan opnås. På baggrund af undersøgelsesresultaterne kan kommunerne foretage en konkret vurdering af mulighederne for at skærpe kravværdierne til de foreslåede målværdier. COD/BOD-forhold Som tidligere beskrevet viste måleprogrammet, at COD/BOD-forholdet i middel var større end tre (se tabel 6.0.1). Et COD/BOD-forhold større end tre indikerer – ifølge Miljøstyrelsens vejledning (Miljøstyrelsen, 1994) – at der forekommer tungt nedbrydelige organiske stoffer i spildevandet, og at der bør igangsættes undersøgelser af, hvilke potentielt miljøfarlige stoffer der kan være årsagen til dette. Tungt nedbrydelige stoffer fra visse bilvaskekemikalier er formodentlig baggrunden for de høje COD/BOD-forhold. Substitution af A-stoffer fra bilvaskekemikalier - og begrænsning af B-stoffer - forventes derfor at medføre COD/BOD-forhold mindre end tre. 6.1.2 Forslag til mål for bilvaskekemikalier Afledning af A-stoffer til offentlige renseanlæg bør - ifølge industrispildevandsvejledningen (Miljøstyrelsen, 1994) - elimineres eller minimeres til et absolut minimum. A-stoffer er uønskede i spildevand. Forslag til mål: Ingen A-stoffer i bilvaskekemikalier Projektets kemikalievurdering viste, at der årligt – konservativt vurderet – afledes op til 28 tons A-stoffer gennem bilvaskekemikalier. Målet er på denne baggrund, at danske bilvaskekemikalier ikke bør indeholde A-stoffer. Forslag til mål: Ingen i.v.-stoffer i bilvaskekemikalier Bilvaskekemikalier med i.v.(ikke vurderede)-stoffer kan potentielt indeholde A-stoffer. På denne baggrund forslås det ud fra et forsigtighedsprincip som mål, at danske bilvaskekemikalier ikke indeholder i.v.-stoffer. B-stoffer bør kun afledes i mængder, som ikke medfører, at miljømæssige kvalitetskrav overskrides, fordi B-stoffer ikke er let-nedbrydelige, og fordi de er giftige over for vandlevende organismer. Det foreslås derfor som mål, at B-stofferne enten substitueres fra bilvaskekemikalierne, eller at kemikalieleverandøren gennem en konkret vurdering dokumenterer, at anvendelsen af B-stofferne ikke er problematisk. Dette kan kemikalieleverandøren gøre ved at dokumentere, at de forekommende B-stoffer renses fra inden afledning (hvis der er etableret renseanlæg på vaskehallen), eller at de afledte mængder ikke vil medføre overskridelser af lokale vandkvalitets- eller slamkrav. Forslag til mål: Substitution eller dokumentation for rensning/kravoverholdelse På denne baggrund er målet for B-stofferne, at de substitueres fra vaskekemikalierne, eller at der fremlægges konkret dokumentation for rensning/-ingen overskridelser af kvalitetskrav. B-stofferne bør prioriteres efter A- og i.v.-stoffer, da disse foreslås prioriteret først i reduktionsstrategierne, jf. afsnit 6.2.1. Målopfyldelsen kræver produktudvikling Gennemførelse af ovenstående mål for bilvaskekemikalier kræver i de fleste tilfælde produktudvikling. Enkelte produkter indenfor autoshampoo, skum- produkter og produkter til rengøring af vaskehal er – jf. kapitel 2 – allerede nu fri for A-, B- og i.v.-stoffer. Men for de øvrige produkttyper er der behov for produktudvikling for at fremstille produkter uden de miljøproblematiske indholdsstoffer. Forslag til fremgangsmåde for produktudvikling er nærmere beskrevet i afsnit 6.2.1 som en del af forslag til reduktionsstrategier. Efter produktudvikling kan der stilles krav til produkter Når der med tiden er udviklet alternative produkter indenfor de enkelte produktkategorier, som opfylder ovenstående forslag til mål, kan kommunerne gennem tilslutningstilladelserne stille krav om, at det er disse produkter, som skal anvendes i vaskehallerne. NPE Projektets måleprogram viste forekomster af NPE i spildevandet efter rengøring af vaskehallerne. NPE er A-stoffer, som ifølge en brancheaftale mellem brancheforeningen SPT og Miljøstyrelsen fra 1987, skulle være udfaset fra danske vaskemidler (Miljøstyrelsen, 1987). NPE (eller andre alkylphenolethoxylater) bør derfor ikke forekomme i bilvaskekemikalier. NPE indgår også i visse smøreolier og maling/lak, som dermed også kan udgøre kilder til NPE i spildevandet (jf. afsnit 4.9.1). 6.2 Forslag til strategier for reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologiMålsætning Det overordnede mål for forslagene til reduktionsstrategier er – som for reguleringsstrategierne – at sikre stabil overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende krav (se tabel 6.0.1). Princippet er, at reduktionen i videst muligt omfang bør ske ved kilden. Dvs. at mulige reduktionspotentialer ved ændringer i anvendelsen af vaskemidler, ændringer af vaskeprocessen samt ændringer i opbygningen af vaskeanlæg og –haller skal undersøges sideløbende med eventuelle recirkuleringsteknologier. Recirkuleringsteknologierne har med de nuværende vandpriser generelt lange tilbagebetalingstider (7-10 år) og udgør på denne baggrund et begrænset økonomisk potentiale. Men da det næppe er realistisk at reducere alle kritiske forureningsparametre ved kilderne, kan rensning af spildevandet måske vise sig nødvendigt. Den rigtige strategi vil på denne baggrund være en flerstrenget strategi, hvor undersøgelse af mulighederne for at reducere ved kilderne sker sideløbende med, at egnede recirkuleringsteknologier identificeres. Afgrænsning til bilvaskehallen Nedenstående forslag omhandler selve bilvaskehallen og de muligheder, som ejerne af bilvaskehaller, samt vaskeanlægs- og kemikalieleverandører har for at foretage ændringer. Dvs. at f.eks. mulige ændringer af bilkomponenter til mindre miljøbelastende komponenter ikke vil blive behandlet. Ændringer af bilkomponenter er en langsigtet proces, som f.eks. kan påvirkes gennem EU-regler. Miljøstyrelsen arbejder gennem "Handlingsplan for at reducere og afvikle anvendelsen af phthalater i blød plast" på at påvirke EU og bilindustrien til at standse anvendelsen af PVC med blødgørere i undervogne (Miljøstyrelsen, 1999). Forslag til reduktionsstrategier beskrives indenfor følgende områder:
6.2.1 Bilvaskekemikalier og substitution I kapitel 2 blev bilvaskekemikalierne miljøvurderet og indholdsstofferne blev grupperet i kategori A, B og C efter miljøfarlighed. Endvidere blev stoffer, som ikke kunne vurderes på grund af for ringe datagrundlag, grupperet som i.v.(ikke vurderede)-stoffer. A-stoffer A-stoffer er uønskede i spildevand. Det skyldes, at A-stoffer er karakteriseret ved potentielt at kunne medføre uhelbredelig skade på mennesker, ikke at være let-nedbrydelige i vandmiljø, og samtidig er meget giftige over for vandlevende organismer eller er bioakkumulerbare. For A-stoffer (sum af A og a, se kapitel 2) viste kemikalievurderingen, at der – konservativt vurderet – afledes op til 28 tons/år fordelt på:
B-stoffer B-stoffer bør kun afledes i mængder, som ikke medfører, at miljømæssige kvalitetskrav overskrides, fordi B-stoffer ikke er let-nedbrydelige, og fordi de er giftige over for vandlevende organismer. For B-stoffer (sum af B og b) viste kemikalievurderingen, at der – konservativt vurderet – afledes op til 39 tons/år fordelt primært på:
i.v.-stoffer Endvidere viste undersøgelsen, at der afledes op til 63 tons/år af i.v.-stoffer. Dvs. stoffer, som det ikke har været muligt at miljøvurdere på grund af for ringe datagrundlag. Disse stoffer er ud fra et forsigtighedsprincip potentielt miljøfarlige, og der bør igangsættes indsamling af de fornødne data. Konklusion: Kemikalievurderingen viste altså, at der er en række A-stoffer, som bør subsitueres, og en række B-stoffer som bør begrænses ved bedste tilgængelige teknologi, samt at der bør indsamles data for en række i.v.-stoffer, der efterfølgende bør miljøvurderes. Samarbejder om substitution Det foreslås, at ejerne af bilvaskehaller indgår i samarbejde med leverandører af vaskekemikalier om substitution af A-stoffer og begrænsning af indholdet af B-stoffer samt om indsamling af miljødata og miljøvurdering af i.v.-stofferne. A-og i.v.-stoffer i første omgang Da det ikke er realistisk, at alle A- og B-stoffer kan substitueres eller begrænses med det samme, bør indsatsen prioriteres. Det foreslås, at samarbejdet i første omgang bør omhandle mulighederne for substitution af A-stoffer samt indsamling af miljødata om i.v.-stoffer. A-stofferne omfatter specifikke stoffer indenfor følgende stofgrupper:
Ved samarbejdet bør der udarbejdes handlingsplaner med fastlæggelse af tidsplaner for substitution af de problematiske indholdsstoffer. Produktdokumentation Ved substitution af A- og B-stoffer bør vaskemiddelleverandørerne dokumentere, at erstatningsstofferne ikke også er miljøfarlige. En mulig fremtidig model kan være, at vaskemiddelleverandørerne fremover dokumenterer, at deres produkter ikke indeholder A- eller i.v.-stoffer, og hvilke mængder af B-stoffer der indgår i produkterne. Målinger i forbindelse med substitution eller begrænsning I forbindelse med substitution af A-stoffer - eller begrænsning af B-stoffer gennem rensning – foreslås, at der gennemføres spildevandsmålinger på udvalgte anlæg. Målingerne kan dokumentere, om COD/BOD-forholdet reduceres som forventet i takt med, at A- og B-stoffer substitueres. Forekomster af C-stoffer, som er tungt nedbrydelige og har lav giftighed, kan dog medføre, at COD/BOD-forholdet ikke falder som forventet. I så fald søges dette dokumenteret. Målinger kan eventuelt også dokumentere, om A- og B-stoffer, som det i første omgang ikke er lykkedes at substituere, kan begrænses via renseteknologier. Private vaskemidler I forbindelse med spildevandsundersøgelsen blev vaskekunderne spurgt, om de brugte private (eller lånte) vaskemidler til fælge, lygter el.lign., inden bilen blev kørt ind i vaskehallen. Hertil svarede 11-35%, at de anvendte private eller lånte vaskemidler inden vask. Disse vaskemidler er ikke miljøvurderet, og derfor kan de potentielt være miljøkritiske og kan dermed udgøre en miljøbelastning, som ikke kan kontrolleres af ejerne af vaskehallerne. Samtidig udgør de private bilvaskemidler en væsentlig potentiel miljøbelastning i forbindelse med de ca. 50% af samtlige bilvask i Danmark, som foretages udenfor vaskehallerne. Konklusion: Det foreslås, at der igangsættes tilsvarende miljøvurdering af de mest udbredte bilvaskekemikalier til privat brug (manuel vask), som det er sket for bilvaskekemikalier til vaskehaller. Olieselskaberne kan fremme salget af bilvaskekemikalier uden A- og B-stoffer ved at anbefale forbrugerne at købe produkter mærket med Svanen, når der foreligger mærkede produkter. Svanemærkede produkter vil efter det nye kriteriesæt ikke indeholde A- og B-stoffer (SIS, 1999). 6.2.2 Ændringer af vaskeproces Kilderne til forureningsparametre i spildevandet fra selve vaskeprocessen kan opdeles i udvaskning/korrosion fra bilkomponenter samt afvaskning af snavs og smuds på bilen. Udvaskning/korrosion fra bilkomponenter Bilkomponenter er primære kilder til udvaskning af blødgøreren DEHP fra PVC-plast (især fra undervognsbelægning) samt tungmetallerne cadmium, bly og zink fra maling/lak, dæk og bremsebelægninger. Hertil kommer olie/bremsevæsker, som bidrager med afledninger af mineralsk olie. Udvaskning af DEHP Afledningerne af DEHP fra vaskehallerne er - som tidligere beskrevet - betydelige. Spildevandsmåleprogrammet viste, at spildevandet fra vaskehallerne som middelværdi ikke vil kunne overholde den beregnede foreløbige grænseværdi. Det bør undersøges, om vaskemetoderne kan gøres mere skånsomme på steder, hvor det antages, at udvaskning af forurenende stoffer er størst. Her tænkes specielt på udvaskning af DEHP fra undervognsvask og dermed, om undervognsvasken nødvendigvis skal have det omfang, som den i mange tilfælde har i dag. Et superundervognsskyl anvender omkring 1 m3 genbrugsvand pr. skyl. Er det ud fra et vasketeknisk synspunkt nødvendigt at vaske moderne plastbelagte undervogne i dette omfang? Konklusion: Det foreslås, at der igangsættes en undersøgelse af undervognsvaskens betydning for spildevandets indhold af DEHP. Undersøgelsen kan gennemføres i to trin. Gennem første trin undersøges, hvorvidt undladelse af undervognsskyl reducerer indholdet af DEHP i spildevandet. Hvis dette er tilfældet, kan der igangsættes et trin to, hvor de vedligeholdelsesmæssige begrundelser for undervognsskyllet søges dokumenteret. Afvaskning af snavs og smuds Snavs og smuds på bilerne stammer primært fra vejbelægning og atmosfærisk nedfald. De miljøkritiske parametre herfra er cadmium, bly og zink samt DEHP fra atmosfærisk nedfald, som stammer fra afdampning fra PVC. Afvaskning af snavs og smuds er vanskelig at begrænse, da det jo er formålet med bilvasken at vaske bilen ren for snavs og smuds. Eventuelle forslag til ændringer af vejbelægningens sammensætning, eller til begrænsning af atmosfærisk nedfald, ligger uden for dette projekts rammer. Minus tørring: Besparelser på skyllevoks og energi Det samlede forbrug af skyllevoks bidrager med ni ud af de i alt 15 tons A-stoffer pr. år, som afledes gennem voksprodukter. De resterende fire tons/år afledes gennem forbrug af konserveringsvoks. På denne baggrund kan det overvejes, om forbruget af skyllevoks kan reduceres ved at tilbyde vaskeprogrammer uden tørring af bilerne efter vask. Skyllevoksen kaldes også tørrehjælp og anvendes til at gøre tørring efter vask mulig. Hvis ikke der anvendes skyllevoks, vil vandet ikke "perle", og tørring vil ikke være mulig med de eksisterende tørreanlæg. Derfor kan det overvejes, om tørreprocessen er nødvendig for et fornuftigt vaskeresultatet. Der ligger endvidere et mindre potentiale for energibesparelse på ca. 1 kWh, som tørringen anvender pr. vask. Konklusion: Det foreslås, at der igangsættes en undersøgelse af vask uden tørring som et muligt tilbud, forbrugerne kan vælge (vaskeprogram uden tørring). Undersøgelsen skal belyse vaskeresultatet uden tørring og eventuelle begrænsninger for, hvornår tørring kan undværes (f.eks. frostvejr, hvor der kan dannes islag). Dette bør kombineres med en mindre forbrugerundersøgelse, som afdækker, om der er et marked for bilvask uden tørring, og hvilke virkemidler (f.eks. lavere pris og miljøhensyn) der kan anvendes for at få forbrugeren til at foretrække vask uden tørring. 6.2.3 Ændringer af vaskeanlæg og –hal, herunder rengøringsrutiner Forhøjede koncentrationer ved rengøring Måleprogrammet viste, at der generelt var forhøjede koncentrationer af forurenende stoffer i spildevandet på dage med rengøring af vaskehallerne. Det var specielt tungmetallerne zink og bly, der var forhøjet på dage med rengøring. Dette henledte opmærksomheden på rengøringsrutinerne og på konstruktionen af vaskeanlæg og vaskehallerne. Rengøring fortages typisk af et eksternt rengøringsfirma 10-15 gange pr. år. Metalemner i vaskehallen inkluderer både selve vaskeanlægget (maskinen, rørføringer, etc.), anlægget til undervognsskyl, som typisk er varmforzinket, samt andre metalemner på vægge og gulv. Ved både rengøring og almindelig vask anvendes basiske og sure vaskemidler, som kan medføre korrosion af metalemnerne. Det skal bemærkes, at koncentrationerne af DEHP ikke var forhøjet på dage med rengøring. Dette underbygger, at kilderne til DEHP skal findes i bilernes plastkomponenter og ikke i snavs, der ophobes i vaskehallen og skylles ud ved rengøring. Konklusion: Det foreslås, at der igangsættes en undersøgelse, hvor metalemnernes betydning for spildevandets indhold af tungmetaller afklares. Herunder kan betydningen af ændringer i vaskehallens konstruktion samt anvendelsen af sure/-basiske vaskemidler afklares. En økonomisk vurdering af omkostningerne ved eventuelle ændringer af konstruktioner (f.eks. skift til rustfrie stålemner) samt vaske- og rengøringsrutiner bør endvidere gennemføres. 6.2.4 Recirkuleringsteknologier Stabil overholdelse af de vejledende grænseværdier for cadmium, bly, zink, DEHP samt mineralsk olie kan sandsynligvis ske gennem anvendelse af recirkuleringsteknologier med rensning af spildevandet. Konklusion: På baggrund af projektets indledende tekniske, økonomiske og miljømæssige vurdering af mulige recirkuleringsteknologier (kapitel 5) foreslås det, at der igangsættes undersøgelser af en række udvalgte recirkuleringsteknologiers evne til at rense for de miljøkritiske spildevandsparametre. Følgende recirkuleringsteknologier bør undersøges:
6.2.5 Konklusion og anbefalinger Forslag til reduktionsstrategier beskrevet ovenfor kan opsummeres i følgende punkter:
Efterfølgende projekt Det foreslås, at reduktionsstrategierne undersøges gennem et efterfølgende projekt. Herigennem vil det kunne afdækkes, hvilken effekt de enkelte forslag til strategier har for spildevandets kvalitet. Reduktionsstrategierne foreslås fulgt op af en samlet evaluering, som kan resultere i anbefalinger til, hvordan de miljøkritiske spildevandsparametre mest fordelagtigt kan reduceres set ud fra en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af samtlige strategiforslag. Spildevandsmålinger på manuel vask Hertil kommer, at et efterfølgende projekt også bør indeholde spildevandsmålinger på manual vask. Omkring 50% af bilvask i Danmark foretages som manuel vask. For at kunne opgøre den samlede belastning fra bilvask vil det være relevant at udføre et antal repræsentative spildevandsmålinger på manuel vask. Undersøgelsesresultaterne kan bruges til at opgøre, om der er en miljøgevinst ved at udføre flere vask i vaskehallerne.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||