1 Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
² Inkl. ærter til konserves

I forhold til 1998 adskiller fordelingen på afgrødetyper i 1999 sig væsentligst ved, at arealerne med vintersæd er reduceret med ca. 120.000 ha, mens arealerne med vårsæd er steget med ca. 75.000 ha og det samlede rapsareal er forøget med næsten 30.000 ha. Endvidere er dyrkningen af markærter gået ned med ca. 40.000 ha (fra 105.000 ha til 65.000 ha).

De klimatiske forhold har betydning for vækstbetingelser af både afgrøder og ukrudt samt udviklingen af sygdomme og skadedyr. Dermed har klimaet også betydning for pesticidanvendelsen, hvorfor der i det følgende gives et kort resumé af de klimatiske forhold i vækståret 1998/1999.

Såningen af vinterafgrøder i efteråret 1998 blev præget dels af en sen kornhøst og dels af en særdeles nedbørsrig oktober måned, hvor der faldt næsten 100 mm mere regn end normalt. Der var derfor også vanskeligheder med at gennemføre de almindelige ukrudtssprøjtninger i vintersæden. November var væsentligt koldere end normalt (1,9° C mod normalt 4,7° C).

Vintermånederne kan som helhed betegnes som noget mildere end normalt, men også mere nedbørsrige. Det milde vejr bevirkede en gennemgående god overvintring af afgrøderne, men tillige også gode betingelser for fremspiring af ukrudt. Den megen nedbør resulterede i nogle egne i så fugtige jordbundsforhold, at de nysåede afgrøder gik ud.

Marts og april måneder var også milde, hhv. 1,6° C og 1,9° C over normalen. Marts var tillige meget våd med 85 mm nedbør mod normalt 46 mm, og antallet af solskinstimer var lavt (77 mod normalt 113). April og maj var nedbørsmæssigt tæt på det normale og begge noget mere solrige end sædvanligt. Maj var temperaturmæssigt som gennemsnittet for denne måned. Det våde vejr i det tidlige forår resulterede en del steder i sen såning af vårafgrøder samt skader på vinterafgrøderne.

Det våde vejr vendte tilbage i juni måned, især i Jylland. Landsgennemsnittet blev 120 mm nedbør mod normalt 52 mm. Juni måned var desuden en smule køligere end gennemsnitligt. Regnen forsatte i begyndelsen af juli, der derefter blev ganske tør, noget varmere (1,6° C) og meget mere solskinsrig (309 timer mod 228 timer) end normalt. August startede som juli sluttede, men senere på måneden kom der en del nedbør, så det samlede resultat blev en noget varmere og mere solrig måned med 20 mm mere nedbør end normalt.

September 1999 blev den varmeste september måned, der er registreret; 16,2° C mod normalt 12,7° C. Størstedelen af måneden var tillige tør og meget solrig, men i slutningen af måneden og starten af oktober kom der en del nedbør. Sammenlagt blev både september og oktober måneder derfor en smule mere nedbørsrige end normalt.

Samlet må vækståret 1998/1999 betegnes som væsentlig mere nedbørsrigt end normalt, men også noget mere solrigt og med temperaturer, der, set over hele perioden, lå en smule over gennemsnittet.

2.3 Skadegørere

Som i 1998 var dele af vækstsæsonen 1999 præget af fugtigt vejr og våde jordbundsforhold, hvorfor der også i 1999 har der forekommet en del angreb af svampesygdomme i forskellige afgrøder. De dominerende svampesygdomme i vinterhvede var Septoria og gulrust, mens såvel vinter- som vårbyg blev angrebet af skjoldplet, bygbladplet og meldug. Kartoffelskimmel var også udbredt i 1999, men på grund af den meget våde jord mange steder forekom der tillige forskellige rodsygdomme. Dette gjorde sig også gældende for mark-ærter, der var plaget af ærterodråd og andre rodbrandsvampe. I sukkerroer forekom der meldugangreb fra medio august.

Angreb af bladlus og andre skadevoldere var i 1999, ligesom året før, gennemgående af moderat eller beskedent omfang. Enkelte steder var der dog kraftigere bladlusangreb i vårbyg og i ærter. Agersnegle forårsagede en del skader i vinterafgrøderne på grund af det våde efterår i 1998, og tillige i frilandsgrøntsager efter den fugtige juni måned i 1999.

Den milde vinter og manglende efterårsbekæmpelse af ukrudt i mange vinterafgrøder gav anledning til en del ukrudtsproblemer i disse marker, der først kunne behandles i foråret 1999. Også i andre afgrøder, for eksempel kartofler og roer, gav den gennemgående fugtige vækstsæson anledning til en ret kraftig ukrudtsbestand.