Informationsstrategi for tekstilområdet Bilag 5: Forbrugerholdninger til miljøvenlige tekstiler1. Undersøgelsens formål og metode 1. Undersøgelsens formål og metodeUndersøgelsens formål er at afdække forbrugernes viden og holdninger til miljøvenlige tekstiler. Metoden er det åbne kvalitative interview, som giver respondenten mulighed for at beskrive sin viden, holdninger og adfærd ved hjælp af egne ord og begreber. Interviewmaterialet er indsamlet ved 3 individuelle pilotinterview, fulgt af et focusgruppeinterview med 8 personer. De individuelle interview fandt sted i dagene omkring den 1. oktober, mens gruppeinterviewet foregik den 6. oktober. Interviewene er optaget på bånd og efterfølgende udskrevet. Respondenter Undersøgelsen har som sit udgangspunkt haft, at den mest relevante målgruppe må antages at være forbrugere, som allerede udviser en grad af miljøbevidsthed i forbindelse med bl.a. fødevareindkøb. Respondenterne er derfor udvalgt på baggrund af et kriterium om, at de mindst en gang hver 14. dag køber et økologisk fødevareprodukt1. Kønsfordelingen er fastlagt til 75% kvinder og 25% mænd på baggrund af en antagelse om, at kvinder er mere bevidste om tekstiler og i høj grad fungerer som husstandens indkøber og/eller rådgiver om tekstiler. Aldersfordelingen spænder fra 22 til 55 år med særlig vægt på den yngre del. Derudover er respondentgruppen sammensat således, at unge under uddannelse, færdiguddannede uden børn, samt forældre er repræsenterede. Hvad angår politiske tilhørsforhold er der, selvom den miljøbevidste forbruger overvejende findes på midten eller til venstre herfor, søgt repræsentation af alle fløje. Alle de interviewede er bosiddende i københavnsområdet. Profil af de enkelte respondenter:
2. Adfærd i forbindelse med tekstilindkøbHensigten med denne del af interviewet er at afdække den nuværende adfærd for senere at kunne sætte den i relation til miljøvenlige tekstiler. En sekundær hensigt var at "varme op" til den centrale del af interviewet. Indkøbsadfærd Interviewene viste at næsten alle respondenter udviser en bevidst og opsøgende adfærd i forbindelse med tøjkøb. Hovedparten af respondenterne har en "rute", en række kendte butikker, som opsøges i forbindelse med planlagte tøjkøb. For nogle består ruten af dyre specialbutikker som "Mads Nørgård og Stig P.", for andre af "alle mine små second-hand shops". Ruten varierer afhængigt af købsformålet. Jeg samler ind rundt omkring og bruger de forskellige butikker til forskelligt, Hennes & Mauritz til modeting, som jeg ved, jeg kun vil bruge et halvt år, og så køber jeg mere klassiske ting, som jeg ved, jeg vil bruge i længere tid, i en dyrere forretning. (Kvinde, 29 år) Flertallet af respondenterne beskrev derudover en del af deres indkøbsadfærd som "impulsiv" eller "spontan"; her drejer det sig om at blive inspireret, at holde øje med visse butikker og at slå til ved gode tilbud. Et mindretal, bestående af gruppens to ældste mænd, havde en anden adfærd. For dem er tøjkøb noget, som nødvendigheden dikterer, og som skal ordnes lettest muligt. En af dem beskriver impulsen til tøjkøb som en "raptus", der indtræffer ca. en gang om året: Hvor jeg tænker: - Jeg bli’r nødt til at gøre noget ved det her, jeg bli’r nødt til at have noget nyt tøj. Og så ta’r jeg en rundtur på Strøget eller et andet sted, hvor der er tæt pakket med tøjbutikker, så jeg ikke skal bruge for lang tid på det. Jeg kan bedst li’, når det bare kører. (Mand, 35 år) Købskriterier Det var karakteristisk, at de fleste respondenter tillagde kvalitet en væsentlig betydning. Kvalitet forbindes primært med tøjets holdbarhed; man ønsker tøj, som beholder sin form og farve længe - og er villig til at betale mere for det. Jeg går nok efter kvalitet, jeg kan godt lide kvalitet og vil godt betale lidt ekstra, hvis jeg ved, det er god kvalitet. (...) Jeg kunne ikke finde på at gå ud og købe et eller andet, hvor jeg kunne se, at det ville gå ud af form eller facon efter 2-3 vaske, så vil jeg hellere betale lidt ekstra" (Kvinde, 22 år) Det er dog langtfra alle tøjkøb, der bestemmes af kvalitet. Et par af de yngre respondenter fremhæver designet som primært, og flere kvinder nævner, at de også køber genbrugstøj og modepræget tøj, som ikke skal holde så længe. Endelig fremhævede en af mændene, at tøjet først og fremmest skal være "praktisk og funktionelt". Omkring materialer udtrykte flere af respondenterne, heriblandt nogle af de unge kvinder, at de ikke brød sig om syntetiske stoffer. Man køber i stedet bomuld og uld. Flere fremhævede, at moden tilsyneladende bevæger sig bort fra det syntetiske, og at det var positivt: Jeg synes, det der (syntetiske) er på vej væk igen. Jeg synes i hvert fald selv, at jeg er ved at være træt af det. Det er skønt, at der kom nogle bedre materialer - nogle man kunne ånde i i stedet for (Kvinde, 29 år) Alle er enige om, at det største problem ved syntetisk tøj er at svede i det. Men der er også bred enighed om, at visse syntetiske stoffer faktisk er behagelige at have på. Endelig er der spørgsmålet om tøjets vedligeholdelse. Selvom et par af de ældre kvinder fremhæver det vidunderlige i at stryge, er der blandt især de yngre enighed om, at tøj ikke må være besværligt at vaske eller rense: "Hvis det er noget tøj, der er sart og skal vaskes på en speciel måde, så tænder jeg lidt af på det". En nævner desuden, at prisen for at få tøjet renset må medregnes, og at det er "rigtig mange penge, man skal lægge oven i tøjets pris". Tøjets betydning Der er enighed om, at tøj udgør et meget synligt og umiddelbart identitetssignal til omverdenen. Men det er forskelligt, hvor meget betydning man tillægger signalet. Den kvindelige cand. merc. tillægger det fx stor betydning: Ens tøjstil er i høj grad noget, du profilerer dig selv på, din identitet, det image, du viser udadtil, tøj betyder utroligt meget for mig, jeg lægger meget mærke til, hvad folk har på (...) om det er en klassisk eller outreret type, man kan sige, at det måske er at dømme folk, for det er jo egentlig ikke deres inderste, men det er ligesom first time impression, og der synes jeg, at tøj siger meget. (Kvinde, 26 år) Andre fremhæver, at påklædningen mere er en hobby end et image. Der er enighed om, at det handler om, at påklædningen skal være i overensstemmelse med ens egen aktuelle sindstilstand. Om morgenen tager man det tøj på, som svarer til humøret og de sammenhænge, man i løbet af dagen vil befinde sig i: Jeg er glad i dag, eller i det og det humør, og så kan man tage tøj på efter det, og så håber man på, at når man har fået sig selv bygget op til den dag, så kan man glemme sig selv og gå ud og være den, man er indeni (...) Det handler om, at man har det godt med sig selv som udgangspunkt. (Kvinde, 55 år) Informations- og inspirationskilder Ud over den spontane inspiration, der kan opstå i butikker, nævner et par af respondenterne modeblade, folk på gaden og tv. Man kikker vel på dem, der signalerer, at de har styr på det nyeste, og nogle der virker, ikke bare smarte, men som...har et eller andet, intelligens eller noget drift fremad... noget som signalerer noget positivt, som jeg ser det, en eller anden form for succes. (Kvinde, 24 år) En anden fremhæver, at det kan være en forestående begivenhed, fx en fest eller et vigtigt møde, som udgør inspirationen. Sundhedsaspekter Flertallet af respondenterne siger, at de vasker nyt tøj, før de bruger det, hvis tøjet er kropsnært og det lugter syntetisk. Særligt nævnes billige T-shirts og sengetøj. Årsagen er for nogles vedkommende, at nyt tøj før har givet allergi, for andre at tøjet opleves som usundt: Jeg er bare sikker på, at der er ting i, der ikke er sunde for een. Jeg har også sart hud. Hvis det lugter syntetisk, så har jeg ikke lyst til at have det på. (Kvinde, 24 år) Der er ingen, som mere præcist kan angive, hvad de sundhedsfarlige aspekter ved tekstiler skulle være. Der nævnes "overskudsting" og "rester fra pakningen eller forarbejdningen" eller "noget ligesom balsam til håret, der glatter det ud". Det mest konkrete svar kommer fra den grønne guide: Bomuld er noget af det mest sprøjtede. (...) Jeg har et billede af, at bomuldsbukser i hvert fald forureningsmæssigt er noget af det værste overhovedet. Og så tror jeg også, at mange af de farvestoffer man bruger er ikke ... de er ikke stuerene. Men jeg har ikke nogen videnskabelig ting på det, det er bare sådan. (Mand, 42 år) Nogle vaskede endvidere nyindkøbt tøj, fordi det i butikken kan være prøvet af andre. Endelig fortalte tre af respondenterne, at de aldrig vasker nyt tøj, fordi de godt kan lide det nye tøjs fornemmelse. 3. Kendskab og holdninger til miljøvenlige tekstilerI denne del fokuseres der på respondenternes nuværende holdning til miljøvenlige tekstiler og deres faktuelle viden herom. Hensigten er at afdække grundholdninger og vidensniveau med henblik på udviklingen af en senere strategi. Umiddelbare forestillinger om miljøvenlige tekstiler Det var sigende, at alle respondenter umiddelbart forbandt "miljøvenlige tekstiler" med hamp og hør og at flere associerede til Hampebutikken i Larsbjørnsstræde. Mange brugte endvidere begrebet "økologisk" som betegnelse for det miljøvenlige, hvilket forvirrede diskussionen lidt. Økologisk tøj, det forbinder jeg ikke med noget, der lyder spændende, for mig lyder det sådan lidt kedeligt eller sådan lidt poseagtigt, sådan lidt løst og uden facon. (Kvinde, 29 år) Derudover blev det nævnt, at det sikkert er "råhvidt og sådan", og at det nok er svært at holde. "Hvis man vasker det en gang, er det ødelagt". Endelig blev det nævnt, at den miljøvenlige/økologiske tekstilkøber sikkert er en, der "laver sin egen hvidløgsost, er ultraøkologisk og farver garn". En enkelt sagde dog, at hun forbandt miljøvenlige tekstiler med: at bomuldsmarker ikke bliver sprøjtet med et eller andet, og fårene får det rigtige at spise, og at det er noget, der er tænkt på. (Kvinde, 55 år) Endelig nævnte den grønne guide, at "økologisk mad" for 10 år siden blev associeret med lige så negative associationer - "de der elendige vegetarer, kollektiver, de der vegetariske restauranter (...) nede i Grønnegade" - som økologisk tøj gør i dag. Flere af de ældre respondenter var enige om, at "økologisk mad" i høj grad har ændret værdi i løbet af de sidste 10 år, og at man udmærket kunne forestille sig noget lignende ske med "økologisk tøj". Økologi i relation til tekstiler Det var karakteristisk, at flere respondenter uopfordret bemærkede, at de forbandt økologi med "noget, der skal være spiseligt". Tekstiler blev ikke forbundet med biologisk produktion på samme måde som fødevarer: Jeg ved godt, at maden den kommer fra marken, på en eller anden måde, men jeg tænker ikke over det, når det er tøj, jeg ser, ikke en eneste mark foran mig, når vi taler tøj, jeg ser da trods alt engang imellem en ko foran mig, når jeg køber mælk. (Kvinde, 42 år) Da respondenterne blev bedt om at sætte de to begreber "økologi" og "miljø" i forhold til hinanden, kom der flere forskellige svar. Et umiddelbart svar lød: Jeg synes, at økologi det henfører til noget med landbrug og fødevarer, hvor miljø, det er mere med produktion og fabrikker og så videre. (Kvinde, 29 år) Den unge kvinde, som arbejder i tøjbutik, så en klar imageforskel i de to begreber: Økologi er jo mange gange noget meget fodformet og meget kedeligt, noget meget sat, noget meget vi har overskud til at være på en sund måde, det er ikke altid det signal, som unge mennesker, der gerne vil se sig selv som smarte, gerne vil sende, mens miljørigtigt, det kan vi jo et eller andet sted (...) miljørigtigt, det behøver ikke nødvendigvis at være kedeligt, vel? (Kvinde, 24 år) Derudover blev det bemærket, at økologi forbindes med "strengere krav", mens "miljørigtigt" er mere uforpligtende. Flere respondenter fremhævede, at det ville være mere provokerende og opsigtsvækkende, at markedsføre "økologisk tøj" end "miljøvenligt tøj", men var dog usikre på, hvordan de selv ville reagere. Viden om miljø- og sundhedsproblemer i relation til tekstiler Som tidligere nævnt var det konkrete kendskab til sundhedsskadelige stoffer eller lignende i tekstiler meget begrænset. Flere respondenter skelnede også mellem det, vi putter i os, altså fødevarer, og så tøj, som vi putter på os. Tøj opleves derfor ikke som særlig farligt eller skadeligt. Jeg tror sgu ærlig talt ikke, at det tøj vi går i, er særlig farligt. Når det er blevet vasket et par gange, er det sgu ligegyldigt. (Mand, 35 år) Den konkrete viden om tekstilers miljøproblemer var ligeledes begrænset. Flere nævnte sprøjtningen af bomuldsmarker og en enkelt det store vandforbrug i forbindelse med skylning af tøj. Endelig nævnte en, direkte adspurgt om miljøproblemer i forbindelse med uldproduktion, at hun godt kunne forestille sig problemer i relation til de kemikalier, der bruges ved rensningen af uld. Derudover kom flere respondenter spontant ind på de sociale aspekter af tekstilproduktion. Børnearbejde blev nævnt flere gange. En talte om, at man: nogle gange hører om nogle store tøjgiganter, der måske opfører sig racistisk over for deres medarbejdere, og at når man hører sådan noget og man mener, der er hold i det, så kunne jeg sagtens lade være med at købe deres tøjmærke. (Kvinde 29 år) Kendskab til miljømærker Ingen af respondenterne havde set miljømærker i forbindelse med tekstiler, og ingen var i stand til at nævne miljømærker af relevans for tekstiler. En del kendte til Svanemærket og en kunne, i kraft af et tidligere arbejde, redegøre for mærkets betydning. Ingen kendte tilsyneladende Blomsten, og der sporedes et vist forbehold over for et EU-miljømærkes troværdighed, også blandt EU-tilhængere. Holdningen til det røde Ø-mærke var generelt positiv. Selvom flere respondenter fremhævede, at kravene til mærket vistnok er blevet lidt udvandede, så var der overvejende enighed om, at "den danske stat har man alligevel mere tillid til". Særlig interessant i tekstilsammenhæng er det, at Max Havelaar-mærket blev nævnt og tillagt en positiv betydning af flere respondenter. Selvom man ikke kendte Max Havelaars historie, forbandt man alligevel mærket med at: der render en gut rundt, der hedder Max Havelaar og giver penge tilbage til bønder et eller andet sted. (Mand, 25 år) Endelig var der generel enighed om, at man reelt ikke vidste ret meget om kriterierne for de enkelte mærker. Det er i høj grad en tillidssag. En nævnte, at han opfatter mærker som en slags "medalje" til produktet, en anden at hun har et "følelsesladet forhold" til mærkerne. Når man køber et mærket produkt, er det dels fordi man opfatter det som mere miljøvenligt, dels fordi man "giver et signal tilbage som forbruger om, hvad man vil have". 4. Krav til miljøvenlige tekstilerHer fokuserer vi for første gang eksplicit på de krav, respondenterne stiller til miljøvenlige tekstiler, bl.a. hvad angår design, kvalitet og pris. Hensigten er at få afdækket de parametre, som er afgørende i købssituationen. Krav til kvalitet og design En ting er de gode intentioner. Noget andet er det tøj, man personligt er villig til at købe og gå med. Her var responsen usædvanligt entydig: Man er ikke villig til at gå på kompromis med designet i miljøets navn! Det skulle være fedt tøj. Det måtte godt være et eller andet unikt tøj, det måtte godt være outreret - det var altså, hvis det var mig - og så ud over det nogle klare argumenter (...) så jeg ved, at ud over at det faktisk er ret sejt, det her tøj, og jeg synes, det er fedt og sidder godt, kvaliteten er bedre, så går det til et godt formål ... så ville jeg også godt betale ekstra for det. (Kvinde, 26 år) Pris Alle respondenter forventer, at miljøvenlige tekstiler koster mere. Man forbinder miljøvenlig produktion med større omkostninger: Det er dyrt at sætte sig op som sådan et firma, der vil betale penge for at rense og komme af med de der ting, det er da derfor, der er nogle ting, man sikkert kan gøre, uden at det koster ret meget, men meget af det koster penge. (Kvinde, 24 år) Vigtigere endnu er det, at næsten alle respondenter er villige til at betale mere. Økologiske forbrugere er generelt villige til at betale 10-15% mere, og denne merpris går tilsyneladende igen hvad angår tekstiler, om end billedet er lidt mere diffust. Flere fremhævede for eksempel, at prisnivauet har betydning: Det kommer an på, hvor dyrt det er i forvejen: Hvis det koster 1000 kr., så ville jeg ikke give 1500 kr. for det, men nok 1200. Hvis det var noget, som kostede 100 kr., så ville jeg måske godt give 200 kr. (Mand, 35 år) En fremhævede sammenhængen som afgørende: Hvis man kom ind i den forretning, man hele tiden er kommet i, og produkterne stadig var lige smarte, og der så var en enkelt hylde, hvor det hed, det her er dyrere, men det er lige det, så tror jeg, at mange af os, der i forvejen godt vil give 800 for en striktrøje, godt ville 900. (Kvinde, 24 år) Flere respondenter gav endvidere udtryk for, at de var villige til at betale 10-20% mere. Produktgrupper Her er billedet diffust. Som tidligere nævnt var der bred enighed om, at man først ville købe "tøj tæt på kroppen", særligt undertøj. Meget af diskussionen drejede sig imidlertid om andre produktgrupper, såsom bukser, jakker og trøjer. En fremhævede, at hun ville købe "cowboybukser og andre ting, der skal holde længe", mens en anden forestillede sig "sådan lidt smart design, Bruuns Bazaar i den stil". En mente, at hun nok ville købe overtøj: Jeg kunne godt forestille mig sådan en rigtig lækker, varm, økologisk vinterfrakke. Det kunne jeg virkelig godt forestille mig i et flot design. Det er alligevel tæt på naturen, den er mellem vinden og en selv. (Kvinde, 42 år) Endelig fremhævede en mor, at tøjindkøb til børn foregår ud fra andre kriterier: Det skal være funktionelt tøj i gode materialer uden tilsætningsstoffer (for at undgå allergi), og tøjet skal give børnene mulighed for at svede. Konklusionen må være, at der er flere muligheder, som ikke modsiger hinanden, og som henvender sig til forskellige målgrupper. Undertøj forekommer dog at være et oplagt område. Købssteder Der var udbredt enighed om, at man foretrækker at købe miljøvenlige tekstiler der, hvor man allerede køber tøj. Holdningerne til miljøvenlige specialbutikker er forskellig; nogle ville tjekke butikken af almindelig nysgerrighed, mens andre på forhånd ville være nervøse for, at "de slog mere på det økologiske fremfor designet". En enkelt fremhæver dog, at han ville have mere tillid til at en idealistisk specialbutiks produkter vitterlig er miljøvenlige, end til fx Magasin. 5. Kommunikation af miljøvenlige tekstilerHer undersøges hvilke krav, respondenterne stiller til en kommunikation af miljøvenlige tekstiler, samt i hvilken form de foretrækker den. Afsnittet indledes med en opsummering af respondenternes vigtigste motiver til at købe miljøvenlige tekstiler. De vigtigste argumenter for miljøvenlige tekstiler Respondenterne fremkom undervejs i interviewet med en række personlige argumenter for at købe miljøvenlige tekstiler. Argumenterne faldt i tre hovedgrupper:
En forbedring af miljøforholdene i produktionen udgjorde det oftest fremhævede motiv. Flere af respondenterne føler et moralsk ansvar for produktionsforholdene og lægger vægt på, at man: ikke belaster miljøet mere end højst nødvendigt. Meget af produktionen ligger jo i tredje verdens lande, hvor der ikke bli’r taget den slags hensyn. Men det betyder ikke, at man ikke har et ansvar for den forurening, som den produktion medfører. Det er klart et motiv, på samme måde som når man køber økologisk kaffe. (Mand, 35 år) De sociale forhold - spørgsmål som arbejdsmiljø, underbetaling, børnearbejde - blev nævnt flere gange, om end ikke så hyppigt som miljøaspektet. Endelig er der de sundhedsmæssige aspekter. Her viste der sig et lidt paradoksalt fænomen. Som tidligere nævnt var den generelle holdning, at tøj, når det er vasket et par gange, ikke udgør en sundhedsrisiko. Sundhedsaspektet blev derfor stort set ikke nævnt som motiv til at købe miljøvenlige tekstiler. Alligevel nævnte flere, at de miljøvenlige tekstiler, de først vil købe, ville være undertøj og sengetøj - "tekstiler tæt på kroppen". Miljøvenlige tekstiler rummer altså, selvom det ikke fremhæves i den eksplicitte argumentation, et sundhedsaspekt, som har indflydelse på købet. Sammenholder man de tre motivgrupper, er hovedindtrykket dog klart: Det er de faktorer, som en række af respondenterne under ét kaldte "produktionsforholdene", der udgør det væsentligste argument for at købe miljøvenlige tekstiler. Manglende viden Det var et gennemgående træk, at respondenterne ikke vidste, og ikke følte at de vidste, ret meget om miljøproblemer i relation til tekstiler. Flere gav endvidere udtryk for, at de ikke tidligere havde tænkt over det. Det var en ny problemstilling. Man ved jo ikke en pind, altså du sidder der og siger bomuld, det propper man løs med kemikalier, men jeg troede kun, de fik sådan lidt (latter), man sidder sådan helt målløs, man ved intet om det, intet. (Kvinde, 29 år) At det vil tage tid at opbygge et vidensnivau hos forbrugerne, der vil resultere i et øget salg af miljøvenlige tekstiler, blev fremhævet af flere: Når jeg endelig skal ud og have mig en klud, så skal det altså være noget, jeg synes, er hammersmart, så der er langt, før jeg overhovedet gider sætte mig ind i et åndssvagt mærke, før de har bombarderet mig med informationer, så jeg fatter, hvad det går ud på. Sådan har jeg det. (Kvinde, 55 år) Den manglende viden udgør med andre ord en væsentlig barriere. Samtidig var der dog udbredt enighed om, at det kunne lade sig gøre at overkomme den. Flere drog paralleller til udviklingen inden for økologiske fødevarer og fremhævede, at det også havde taget tid. Appel Der var generel enighed om, at en kampagne for miljøvenlige tekstiler, ud over at være oplysende, skulle appellere til samvittigheden Hvis folk vidste, hvordan tøjet bliver lavet. En af mine venner, der er tekstilindkøber i Føtex, besøgte engang en tøjfabrik i Kina, og de havde godtnok ikke fodlænker på, men han havde ikke lyst til at handle med dem, efter han havde set forholdene i produktionen. Hvis man fokuserede på det, det er lidt negativt, men så kunne man sige, at det her tøj kan du købe med god samvittighed. (Mand, 35 år) Når samvittighedsaspektet bliver fremhævet, fremfor fx sundhedsaspektet, skyldes det, ifølge en af respondenterne, at man ikke tænker på egen sundhed i forbindelse med tøj. Virkemidler Flere af respondenterne fremhævede, at de manglede billeder på problemerne. Man kunne ikke, som med fødevarerne, forestille sig hvem eller hvad en miljøbelastende produktion gik ud over. Jeg skal se nogle helt klare billeder fra pressen eller reklamer eller kampagner, hvor jeg kan se, hvad er det jeg ødelægger, hvis jeg køber den her fremfor noget andet, og hvad er det jeg gavner, hvis jeg vælger at give de her 50 kr. ekstra. (Kvinde, 29 år) Man skal have nogle gode tv-historier om bomuldsplukkernes børn, om sygdomme, at de ikke kan få børn ligesom bananplukkerne. (Mand, 25 år) Den visuelle dokumentation af problemerne er altså, for respondenterne, en helt central faktor i forhold til aktivering af samvittighed og pengepung. Afsender Der var stor uenighed på dette punkt. Nogle udtrykte mistillid til massemedierne, andre til statslige og overstatslige instanser og andre igen til private organisationer (NGOer). En af de respondenter, der havde tillid til NGOerne, fremhævede bl.a. at NGOerne er folk, som gør det, fordi de virkelig brænder for det, der er ikke de store penge at hente, det er folk, der har en hjertesag, som de lever ud et eller andet sted (...) dem ville jeg have større tiltro til, hvis de kom med budskabet, end hvis det var en regeringsinstans. (Mand, 25 år) En kvinde talte for det stik modsatte synspunkt: Jeg bryder mig ikke så meget om den private støtte af nogle elementære ting, jeg kan bedre lide, at det foregår statsligt (Kvinde, 24 år) Flere nævnte dog, at hvis en historie blev fremhævet af flere af hinanden uafhængige kilder, så vil man gerne tro det. 6. Foreløbig konklusionUndersøgelsen har vist, at der blandt de økologiske forbrugere er en reel interesse for at købe miljøvenlige tekstiler. Skal interessen slå om i købsadfærd, skal en række forudsætninger dog være opfyldt:
Som det blev opsummeret af en af respondenterne: Det kræver seriøs markedsføring, det er meget med at køre på folks samvittighed og det er virkelig at have de argumenter, for ellers mener jeg, det er et totalt flop.(...) Folk skal virkelig og fuldkommen med på den tankegang, og stilen skal også være noget andet end det billede man har, ud over det skal det sgu være fedt tøj. (Kvinde, 26 år) 1. Flertallet af respondenterne beskrev derudover en del af deres indkøbsadfærd som "impulsiv" eller "spontan"; her drejer det sig om at blive inspireret, at holde øje med visse butikker og at slå til ved gode tilbud.
|
|||