Informationsstrategi for tekstilområdet Bilag 6: Professionelle indkøberes holdninger til miljøvenlige tekstiler1. Undersøgelsens formål og metode 1. Undersøgelsens formål og metodeUndersøgelsens formål er at afdække professionelle indkøberes viden og holdninger til miljøvenlige tekstiler. Metoden er et fokusgruppeinterview, der giver respondenterne mulighed for at beskrive viden, holdninger og adfærd ved hjælp af egne ord og begreber. Der deltog 6 personer, der på vegne af deres virksomheder (fra såvel offentlige som private virksomheder) indkøber tekstiler. Fokusgruppeinterviewet blev afholdt den 26. Oktober 1999. Interviewet er optaget på bånd. Respondenter Undersøgelsen har som sit udgangspunkt haft, at de udvalgte virksomheder og organisationer alle har en vis størrelse. Det er samtidig et kriterie, at fordelingen af offentlig og privat er nogenlunde ligelig. Profil af de enkelte respondenter:
2. Miljøets betydning i indkøbetMiljøhensyn ved tekstilindkøb i forhold til pris og kvalitet Det er karakteristisk for alle respondenterne, at de tillægger tøjets holdbarhed stor betydning. Tøjet skal kunne holde og tåle at blive vasket mange gange. Derudover er det vigtigt, at tøjet opfylder medarbejdernes krav, som oftest har en ide om, hvilket tøj de ønsker at arbejde i. Det skyldes, som i forbrugerinterviewene, at tøjet afspejler noget personligt. Prisparameteren var af sekundær betydning, men tit en afgørende faktor, da budgetter skal overholdes. Jeg kan ikke "sælge" det indkøbte tøj til medarbejderne ud fra, at det er miljøvenligt. Når der skal indkøbes tøj til medarbejderne, er det noget helt personligt, du er inde at røre ved. Derfor er det første, jeg går efter, om det dækker medarbejdernes krav og er holdbart, samt at det er økonomisk forsvarligt. Selvfølgelig også at prøve at finde noget, der er miljøvenligt. Men det er svært at få det til at hænge sammen. Der er selvfølgelig en smertegrænse for, hvad man vil give for tekstiler, man ikke lige kan fremføre. Vi er bundet af budgetter, men med en god ledelse i ryggen kan det måske nok lade sig gøre at købe miljøvenligt. Køb af miljøvenlige tekstiler Respondenterne udtrykte generelt, at de gerne vil tænke miljørigtigt, hvad angår tekstiler. Det skyldes, at flere af deres medarbejdere er allergikere og derfor ikke kan tåle alle stoffer. Et af problemerne de ser er, at udvalget er meget småt. Vi prøver så vidt muligt at tænke miljøvenligt i vores indkøb. Vi vil gerne handle med virksomheder, der er miljøcertificerede, ligesom vi gerne vil købe svanemærkede produkter i det omfang, det er muligt. Når det gælder tekstilområdet, mener jeg det er meget svært, hvad man kan få i dag. Leverandører, der har sådanne produkter, vil have en klar præference, også selvom det er lidt dyrere. Der, hvor jeg har fået medarbejdernes øjne mest op, er i en afdeling, hvor der bruges strygefrit bomuld. Det vil man have, fordi det er meget lækkert, og det var nogenlunde samme pris som polyesterbomuld. Men da vi så fik snakket om, at i strygefrit bomuld bruges der utrolig mange kemikalier, som man så får på sig, og som man vasker ud i systemet, ændrede de holdning. Tøjet bliver vasket mindst en gang, før medarbejderne får det på. Produktionsprocessen er noget, man er begyndt at interessere sig for. Hvis man skal være lidt iskold, så er det mest interessante ikke, hvordan det er produceret, det begynder vi at kigge lidt på, men det er hele stoffets levetid. Det er det primære. Der var dog også en vis skepsis for, at man kan sikre sig, at tekstilerne er miljøvenlige. Det skyldes, at tøjet som oftest er produceret i udlandet og derfor svært at kontrollere. Jeg må indrømme, at man har en mistro til, om det er økologisk. Det får mig til at tænke på FDB, der solgte økologiske bananer. Da de så rejste til Sydamerika viste det sig så, at de var sprøjtet med alt muligt. Vi spørger også, om vores leverandører bruger børnearbejde, og det gør de ikke!!, men man skal selv ud og se, om det er godt nok. Jeg sætter store spørgsmål ved det, og man skal selv ud for at tjekke. Der er kun en enkelt af respondenterne, der har købt miljøvenlige tekstiler. Jeg har været ude at købe T-shirts, hvor markerne var miljøcertificerede. Det var en engangsforestilling for at se, om de kunne holde i vask. Det var der ingen problemer i. Også rent farvemæssigt var der ingen problemer. Prisforskellen var sådan, at jeg glippede lidt med øjnene. T-shirtene kom fra en svensk leverandør. 3. Miljøforhold i relation til leverandørerUndersøgelse af miljøforhold ved valg af leverandører Næsten alle respondenterne har en fast procedure af spørgsmål til leverandørerne. Vi har en række miljøspørgsmål til vores leverandører. De svarer på spørgsmålene, og vi mener, det er godt at spørge, selvom alt ikke kan tjekkes. Bedre at spørge end slet ikke. Det bevirker, at leverandørerne begynder at tænke sig godt om. Der findes en miljøvejledning fra Miljøbutikken for arbejdskitler. Der er en række tjek-spørgmål til leverandører. Om man får et svar på alle spørgsmålene, er ikke sikkert, men det er da et udgangspunkt. Vi har et spørgeskema, der spørger til, om de har miljøledelse, miljøcertificering, om nogle af deres produkter har miljømærker- Blomsten, Svanen, Økotex. Behovet for information fra leverandørerne Der var meget delte meninger om, hvor svært det var at skaffe den nødvendige information om tekstilerne fra leverandørerne. Til gengæld var der enighed om, at et miljømærke, som fx Svanemærket, ville gøre tingene betydeligt lettere. Jeg har ingen problemer med at få fulde datablade. Jeg har datablade på alt mit tøj. Det er et spørgsmål om at ruske i leverandørerne, så man får informationerne. Der er jo mange leverandører at vælge imellem. Der er jo ofte tale om lange samarbejdsaftaler og lange tillidsforhold. De er meget åbne, og de vil ikke løbe om hjørnerne med en. Jeg støder tit på problemer, når jeg prøver at spørge firmaerne om, hvor kommer stofferne fra. Det kan jeg ikke få at vide. Jeg har også et andet hensyn at tage. Det er til medarbejderne - deres ønsker om, hvordan vil de se ud. Når jeg endelig får nogle papirer, er det EU-normer. Jeg kan ikke rigtig komme i dybden. Jeg havde en meget skæg oplevelse med vores skjortefabrikant, hvor jeg bad om at få en decideret specifikation over, hvad består det her stof af, farvningen, alt hvad de putter i...., fordi vi har en, der er multiallergiker. Jeg kunne få en liste fra medarbejderen, hvad er du allergisk over for og så gå ind at sammenligne. Det, jeg fik, var i henhold til EU-norm det og det og der sad jeg og gloede. Jeg savner virkelig at kunne gå ud til virksomhederne og sige ’hvor kommer det fra, hvordan bliver det produceret? Vi kan ikke finde leverandører, som kan give den rette information. Vi kan eksempelvis ikke få at vide, hvor stofferne kommer fra. Vi har et indtryk af, at de i Tyskland er meget mere miljøbevidste. Problemet med danske leverandører er også, at de ikke kan levere til tiden. Vi vil da hellere have danske leverandører frem for udenlandske, da der ofte er en bedre dialog. Det ville være lettere at vælge leverandør, hvis de havde svanemærket eller var miljøcertificerede, så vidste man, at produktet havde gennemgået en undersøgelse og at det var anerkendt. Det vil være mindre tidskrævende. Ud over produktionsprocessen er de fleste respondenter meget opmærksomme på vaskeprocessen. Det ville være rart med vaskeanvisninger fra leverandørerne, så medarbejderne, der selv vasker tøjet, ved, hvordan de skal behandle tøjet. Det er spørgsmål om bare at bede leverandørerne om en vaskeanvisning. Egen analyse af tekstiler Virksomhederne udfører ikke selv analyser af tekstiler, men sender det – hvis det er nødvendigt – til Teknologisk Institut. Det er vanvittig dyrt, det er ikke noget, man bare får gjort. Det tager lang tid, og det er kostbart. Det tror jeg ikke, jeg får igennem hos ledelsen. Hvis der er nogle medarbejdere der slår ud af tøjet, sender vi det til Teknologisk Institut for at få det tjekket. 4. Miljøforhold i relation til produktetMiljømærkerne kendte især de offentlige virksomheder til, mens de private virksomheder var lidt mere uklare på området. Offentlige virksomheder spurgte til miljømærker, mens de private virksomheder fulgte egne retningslinier. Vi kigger ikke efter miljømærker, vi vælger ud fra vores datablade. Det er ikke noget, der efterspørges. Respondenterne kender generelt ikke til de forskellige tilsætningsstoffer, farvestoffer og behandlingsmetoder ved produktion af tekstiler. De ved, at bomuld er noget af det mest forurenende. Farvestoffer, det er noget, jeg lærte om på mit kursus på Teknologisk Institut. Nu, når min kollega og jeg skal ud til vores leverandører, skal vi have vores bøger under armen og bede leverandørerne om specifikationer. Jeg kan ikke lige huske nogen særlige farvestoffer. Det var et ret omstændigt kursus, men vi vil da bruge det materiale, vi har fået, og det vi har lært Farverier siger jo også, at med alle de miljøkrav, der kommer med vandbesparelse og sådan noget, så får tøjet heller ikke den optimale behandling, inden det kommer ud til forbrugerne. Man kan ikke skylle det så mange gange, som man gerne vil og farvestofferne holder heller ikke så længe. Der er altså to sider til det hele. Nikkel kender alle til og er opmærksomme på: Der skal ligge certifikat på knapperne om, at de er nikkelfri. Det skyldes allergifaren. Der bliver forespurgt af medarbejderne hele tiden. Er det nu nikkelfrit? 5. Informationskilder og behovDet var meget begrænset, hvor meget information de private virksomheder skaffer sig udefra. De bruger ikke Miljøstyrelsens informationskilder og sjældent andre offentlige myndigheder. Desuden er det sjældent, at de mødes med andre indkøbsanvarlige fra andre virksomheder. Til gengæld er oplevelsen positiv, når det endelig sker. Det var meget sjovt at være på Teknologisk Institut, hvor man mødte andre indkøbsansvarlige og producerende virksomheder. Der fik vi en dialog i gang. De offentlige virksomheder bruger i meget højere grad informationskilderne, herunder Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet og kollegaer i tilsvarende virksomheder. Fremtidige forventninger til miljøvenlige tekstiler Her er en række udtalelser, der tilkendegiver respondenternes formodninger til fremtiden for miljøvenlige tekstiler: Jeg tror på, at hvis vi alle sammen er kritiske, og vi får en produktion af miljøvenlige tekstiler i gang, så falder priserne. Det har noget at gøre med, at der ikke er nok, der har stillet kravet til leverandørerne. Den dag hvor miljøvenlige tekstiler bliver efterspurgt, skal leverandørerne nok levere det. Det er ligesom ringe i vandet. Det startede med kyllingerne, og så er vi ligesom gået videre og videre med det. Det er en lang proces, og det tager lang tid. Og det er sådan, det kan man se på fødevaremarkedet, at det er os forbrugere, der skal stille kravene. 6. Forslag til aktiviteterMed forbillede i den meget fordelagtige indkøbsordning omkring A-køleskabe blev det foreslået, at en række store indkøbere gensidigt forpligtende hinanden til kun at købe fx Svanemærkede tekstiler. Et sådant initiativ kunne stimulere udbuddet og sikre, at indkøberne høstede de økonomiske fordele af storindkøb. Forslaget blev positivt modtaget, men der blev ikke truffet konkrete aftaler. 7. Foreløbig konklusionUndersøgelsen har vist, at professionelle indkøbere ikke i nævneværdigt omfang køber miljømærkede tekstiler, men at der er en interesse for at gøre det fremover. De professionelle indkøbere begrunder deres nuværende adfærd med især følgende argumenter:
|
|||