3. Evaluering af renere teknologi i tekstil, elektronik, transport samt af udvalgte produktprojekter

3.1 Renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien Sammenfatning af tekstilevalueringen
3.2 Renere teknologi i elektronikbranchen Sammenfatning af elektronikevalueringen
3.3 Renere teknologi i transportsektoren Sammenfatning af transportevalueringen
3.4 Renere teknologi i produkt & kortlægningsprojekter Sammenfatning af produktevalueringen

I dette kapitel gengives sammenfatningerne fra de fire foretagne evalueringer af renere teknologi inden for brancherne: tekstil, elektronik og godstransport samt af de udvalgte produktrettede projekter.

3.1 Renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien
Sammenfatning af tekstilevalueringen

Renere teknologi i tekstil

Forebyggelse af miljøproblemerne ved kilden er et grundlæggende princip i den danske miljøpolitik. I forhold til tekstil- og beklædningsindustrien blev der i perioden fra 1990 til udgangen af 1997 iværksat 30 renere teknologi projekter med en samlet bevilling på lidt over 30 mio. kr. fra renere teknologi tilskudsordningen. Langt hovedparten af disse projekter har fokuseret på udvikling af renere produktionsteknologi til tekstil vådbehandling; men samtidig har enkelte tværgående projekter bidraget til at videreudvikle tilgangen til renere teknologi.

Udviklingen i renere teknologi forståelsen
Forståelsen af renere teknologi indsatsen i tekstilindustrien har ændret sig gradvist undervejs og har fulgt et forholdsvis "klassisk" forløb, som også kan genfindes i andre brancher:

1. 80'erne: kortlægning
2. fra begyndelsen af 90'erne: demonstrations- og udviklingsprojekter,
3. fra midt i 90'erne: tværgående projekter og tilløb til en produktorienteret tilgang.

Kortlægning

De første projekter var bredt anlagte med fokus på overordnet at kortlægge, hvor miljøproblemerne opstod, samt at skitsere, hvordan der kunne sættes ind heroverfor. Disse kortlægninger pegede på våd-behandlingen som det primære indsatsområde bl.a. for at koncentrere indsatsen om de miljøproblemer, som opstår i Danmark.

Demonstrations- og udviklingsprojekter

I begyndelsen af 90'erne blev demonstrations- og udviklingsprojekter sat i værk kombineret med en detaljeret kortlægning på farverierne. Denne indsats styrkes yderligere i 1993-94 med etablering af rammeprogrammet for renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien, hvor fokus var på udvikling og optimering af processer og maskiner i relation til tekstil vådbehandling. Rammeprogrammets budget var på 10 mio. kr. I perioden frem til 1998 blev der disponeret for over 16 mio. kr. I denne forbindelse blev der nedsat en styregruppe bestående af de centrale interesseparter med viden om tekstil vådbehandling.

Tværgående projekter

Fokuseringen på udvikling af renere produktionsteknologi til tekstil vådbehandling har domineret indsatsen helt frem til i dag. Men fra midt i 90'erne er der endvidere gennemført projekter af tværgående karakter med relevans for hele branchen. Det drejer sig i første omgang om to miljøledelsesprojekter, og efterfølgende om projekter med et produkt-orienteret fokus. Der har ikke som ved vådbehandling været en samlende idé og strategi bag de produktorienterede projekter, men eksempelvis projektet om leverandørstyring har medvirket til at videreudvikle renere teknologi tankegangen.

Enighed og tæt samarbejde

Blandt de involverede parter har der været en høj grad af enighed og et tæt samarbejde om renere teknologi indsatsen, som har haft en positiv afsmitning på den øvrige miljøindsats i branchen, herunder udviklingen af et kemikalievurderingssystem, arbejdet med en brancheorientering om renere teknologi, indførelse af miljøledelse og udarbejdelse af kriterier for miljømærkning. Hovedaktørerne i miljøindsatsen og renere teknologi projekterne har primært været brancheorganisationen DTB, konsulenterne fra DTI og IPU samt Miljøstyrelsen; og sekundært virksomheder, fagforbund, leverandører, kommuner og amt samt enkelte andre konsulenter.

3.3 Resultaterne

Fra god husholdning til nye teknologier

Indenfor vådbehandling er der udviklet en række renere teknologier, hvor der i den ene ende af skalaen findes forholdsvis simple procesændringer eller omlægning af arbejdsprocedurer, og i den anden ende nye farve-maskiner samt udstyr til behandling og recirkulering af procesvand. Den fokuserede indsats med hele 13 renere teknologi projekter har tillige medvirket til, at tekstilfarverierne har indført "god miljøhusholdning" i form af substitution af kemikalier, teknikker til at reducere kemikalie-forbruget, energistyring, vandbesparelser, etc.

Reduktion i ressourceforbrug

Renere teknologi indsatsen i tekstil vådbehandling har desuden ført til et samlet koncept for reduktion af miljøproblemerne, og har på demon-strationsbasis vist vejen hen mod udviklingen af det spildevandsfri farveri. På kort sigt er der gennemført ganske betydelige reduktioner i ressourceforbruget, og på længere sigt har forsøgene i Dantex projektet vist et stort potentiale i form af 90% reduktion i vandforbruget og 70% reduktion i energiforbruget og deraf afledte udledninger.

Tekstilfarverier

Membranfiltrering af spildevandet og recirkulering vil imidlertid kræve et "teknologisk kvantespring" og større investeringer af farverierne. Den gennemførte spredningsundersøgelse viser således, at "god miljøhus-holdning" med umiddelbare økonomiske besparelser efterhånden er rimelig godt kendt i branchen, mens de mere omfattende vand-behandlingsteknologier ikke er slået igennem - endnu.

Tekstiltrykkerier

I relation til trykkerierne har der været gennemført fire renere teknologi projekter, som har medvirket til at nedsætte energiforbrug og spild samt reducere brugen af organiske opløsningsmidler og PVC. I forhold til strikkerierne har der været et enkelt substitutionsprojekt.

Produktorienterede projekter

Enkelte produktorienterede projekter har udviklet nye værktøjer for miljøindsatsen, som har en generel karakter med relevans for andre brancher, hvilket fx. gælder logbogs- og leverandørstyringsprojektet. Omvendt er UMIP-tex projektet et eksempel på at nyttiggøre erfaringerne fra andre brancher i tekstilindustrien. Det er vanskeligt at opgøre resultaterne af de produktorienterede projekter, da de har været ret forskelligartede og næsten udelukkende haft karakter af udredninger. Kun projektet om "vaskbare habitter" har resulteret i en egentlig produkt-udvikling, som imidlertid ikke blev videreført.

Frontløberne

En rimelig stor gruppe af frontløber virksomheder har indført renere teknologier samt miljøledelsessystemer, og disse må forventes at være interesseret i at tage skridtet videre til en produktorienteret miljøindsats. Derimod mangler de resterende virksomheder endnu at komme i gang med en systematisk forebyggende miljøindsats, som rækker videre end en umiddelbar procesoptimering af ressourceforbruget.

Incitamenterne

For frontløber virksomhederne er incitamentet til at udvikle miljøvenlige tekstiler klart at få en konkurrencefordel på markedet. De resterende virksomheder må - inden da - forventes at etablere en systematisk, forebyggende miljøindsats. Incitamenterne hertil må komme fra grønne afgifter, miljøreguleringen (i form af scoresystemet, en kommende brancheorientering), en udfarende brancheorganisation (med vægt på information og rådgivning), etc.. Med andre ord, der er stadig en opgave i at få udbredt renere teknologi og miljøledelse bredt til virksomhederne i tekstilindustrien.

Tekstilindustrien og miljøet

Det er bemærkelsesværdigt, at de miljøbelastende dele af tekstilindustrien ikke er flyttet til udlandet, men derimod udelukkende de arbejdskrafts-intensive dele. De danske miljøkrav har således ikke været en hindring for fx farveriernes virke, men har tværtimod været med til initiere en stadig optimering af produktionsprocessen. Tekstilindustrien har været spået en snarlig undergang i Danmark gennem flere årtier, men realiteten har været en stigende omsætning trods faldende beskæftigelse. Dette skyldes bl.a. at virksomhederne har været omstillingsparate og kompe-tente til at håndtere samarbejdet med underleverandører, til at mærke nye strømninger og indarbejde nye markedsvilkår i produktudviklingen.

Udfordringen på miljøområdet er således at drage nytte at disse karakteristika såvel i relation til "frontløberne" som resten af virksomhederne i branchen.

Anbefalinger
Fra vugge til grav

Renere tekstiler og flere involverede aktører

Skiftet fra renere produktion til renere produkter og udvidelsen af den hidtidige aktørkreds er uomgængelig. Men samtidig er der grund til at gøre opmærksom på, at de hidtidige projekter bør følges til vejs ende. Der er investeret over 15 mio. kr. i projekterne rettet mod brug af vand, kemikalier og energi på tekstil farverierne, så Miljøstyrelsen bør i samarbejde med andre involverede parter vurdere, hvordan spredningen af disse teknologier kan sikres via øget informationsindsats, initiering af økonomiske ordninger omkring miljøinvesteringer og/eller via et regu-leringsmæssigt pres.

Anbefalinger

Derudover må følgende anbefalinger fremhæves baseret på erfaringerne fra de hidtidige renere teknologi projekter i tekstilindustrien:

1. Aktiv involvering af virksomhederne
Projekterne må være "ejet" af virksomhederne frem for konsulenterne, så virksomhederne ikke reduceres til dataleverandører, og så projekt-resultaterne finder praktisk anvendelse umiddelbart. Netværk, ERFA-teams, etc. kan sikre erfaringsudvekslingen undervejs mellem virksom-heder samt integrere vidensopbygning med praktisk anvendelse i den enkelte virksomhed.

2. Udvikling og spredning som integreret proces
Frem for først at lave et udviklingsprojekt og efterfølgende sprede resultaterne til resten af branchen, så må proces- og produktudvikling ses som en distribueret proces involverende en række forskellige aktører. Der er grund til at antage: Jo flere parter der aktivt deltager i dialog og samarbejde omkring udviklingsprojekter, jo mere sikres formidling og spredning undervejs i projektforløbet.

3. Vifte af værktøjer
Der er brug for en vifte af værktøjer tilpasset virksomhedernes forudsætninger og ambitionsniveau. Denne fleksibilitet må tillige sikre, at den enkelte virksomhed nemt kan tilpasse fremgangsmåder og værktøjer til egne behov og ønsker.

4. Balancen mellem god miljøhusholdning og teknologiudvikling
Projekter rettet mod god miljøhusholdning og umiddelbare resultater kan motivere virksomhederne til at gå videre med mere omfattende investeringer i renere teknologi. En hensigtsmæssig balance mellem det korte og lange sigt kan medvirke til, at virksomhederne til stadighed er interesseret i at foretage investeringer i nyudviklede renere teknologier.

5. Balancen mellem miljøforbedringer og dokumentation
Hvilken type dokumentation er egentlig nødvendig for at motivere virksomhederne? Frem for udførlig videnskabelig dokumentation er det nærmere praktiske erfaringer fra daglig drift, der virker overbevisende. Det samme gælder en produktorienteret miljøindsats: en komplet livscyklusvurdering er især påkrævet, hvis virksomheden vil miljø-lovprise produktet i markedsføringen. I mange andre tilfælde kan virksomhederne komme langt med miljøforbedringer af produktet med udgangspunkt i miljøvurderinger baseret på livscyklustankegangen og et overblik over væsentlige miljøpåvirkninger.

6. Bredere kreds af aktører
Den hidtidige indsats med fokus på renere produktion har været præget af ingeniører og produktionsfolk. En produktorienteret miljøindsats fordrer, at designere, modefolk, detailhandlen, forbrugere, miljøbevægelser, uddannelsesinstitutioner, etc. inddrages langt mere aktivt.

Miljøprojekt nr. 502, 1999
Arne Remmen & Brian Dalby Rasmussen: Renere teknologi i tekstil- og beklædningsindustrien. Miljøprojekt nr. 502, Miljøstyrelsen, Miljø- og energiministeriet, 1999.

3.2 Renere teknologi i elektronikbranchen
Sammenfatning af elektronikevalueringen

Renere teknologi projekterne
Problemstilling

I de senere år har der været øget fokus på elektronikprodukters miljøbelastning i hele livscyklusforløbet, hvor der tidligere overvejende blev fokuseret på virksomhedens produktionsprocesser. Produkterne indeholder en mængde forskellige materialer, hvorfor både materialevalget og bortskaffelsen er væsentlig faser. Mange af de hyppigt anvendte materialer er miljø- og sundhedsskadelige ved forbrænding eller deponering, og flere materialer er fremstillet af ikke-fornyelige og tidsbegrænsede ressourcer. Affaldshåndteringen kan desuden være vanskelig, da elektronikprodukter ofte er sammensat på en måde, som vanskeliggør materialegenvinding. Elektronikprodukterne har desuden en forholdsvis høj miljøbelastning i brugsfasen. Dette skyldes, at elektronikprodukterne har et el-forbrug i drift og desuden et ikke ubetydeligt forbrug i stand-by.

Projekter i elektronik

Renere teknologi indsatsen i elektronikbranchen har bestået af syv afsluttede projekter med en bevilling på knap 7,4 mill. kr. i perioden 1993-97. Projekterne har overordnet fokuseret på elektronikprodukternes miljøvenlighed – hvad angår valg og design, fremstilling af printkort og komponentmontering samt fremstilling af kabler. De syv afsluttede projekterne er som følger:

• Opstilling af retningslinier for frembringelse af bæredygtige elektronikprodukter, projektfase 1-3 (E1)
• Opstilling af retningslinier for frembringelse af bæredygtige elektronikprodukter, projektfase 4-5 (E2)
• Miljørigtigt komponentvalg for realisering af renere teknologi ved elektronikfremstilling (E3)
• Renere miljø i elektronikbranchen med ledende lime (E4)
• Elektriske og elektroniske produkter – indsamling og bortskaffelse (E5)
• Udvikling og etableringen af miljøinformationsdatabase om renere teknologi, genbrug og affaldsbehandling (E6)
• Optimering af PVC-fri materialer til brug i kabler og tilknyttede bygningsinstallationer (E7)

• Renere miljø i elektronikbranchen med ledende lime. Produktmæssig konsekvensanalyse af miljøoptimerede limvarianter (E8)
• Projekt sølv (E9)
• Miljøspecifikationer for elektroniske tele- og dataprodukter (E10)

Opfattelsen af projekternes forløb
Initiativtagere og ansvarlige

For de afsluttede projekter har konsulenter i alle tilfælde været med til at tage initiativet til projekterne. Motivationen har fra virksomhedernes side hovedsagelig været forventninger om myndighedskrav og muligheden for at komme på forkant med udviklingen på miljøområdet. For de projekter, der endnu ikke er afsluttet, har virksomhederne været initiativtagere i to ud af de tre projekter. Virksomheder har i halvdelen af de i alt ti projekter været projektansvarlige.

Barrierer

Samtlige virksomheder og konsulenter har opfattet projekterne som positive, og der har været få barrierer i forbindelse med projekternes gennemførelse. En af de væsentligste barrierer fremhævet af konsulenterne har været en usikkerhed ude på virksomhederne overfor teknologiske ændringer. I visse tilfælde har det været svært at skaffe miljødata til brug i miljøvurderingerne, hvilket blandt andet har skyldtes uvilje hos leverandører. Et projektforløb blev endvidere påvirket af, at en af de medvirkende virksomheder gik konkurs.

Resultatet af projekterne
Gode resultater

Flere projekter har resulteret i, at der er eksperimenteret med andre materialer og processer i den danske elektronikindustri. Hvor det ikke har været tilfældet, har projekterne givet virksomhederne et forbedret udgangspunkt for en produktorienteret miljøindsats bl.a. ved at give gode råd til miljøvenligt design samt ved etablering af et datagrundlag for miljøvurdering af elektronikprodukter. Indsatsen har overvejende været rettet mod at afprøve miljøvurdering som metode, hvilket har skabt en del erfaringer med miljøvurdering af elektroniske produkter. Der er benyttet miljøvurdering i syv ud af de 10 projekter, og på nær ét tilfælde har UMIP metoden været anvendt.

Manglende interesse

Mens resultaterne af projekterne generelt kan betegnes som konstruktive, så har interessen fra andre virksomheder i elektronikbranchen ikke været overvældende. Et seminar omkring lettilgængelige retningslinier for miljøvenlige elektronikprodukter fik ingen tilslutning, og derudover har der været begrænset interesse omkring en informationsdatabase om renere teknologi, genbrug og affaldshåndtering i elektronikbranchen. Dette skal ses i lyset af, at bortskaffelsen ofte viser sig at være en af de vigtigste faser ved livscyklusvurdering af elektronikprodukter. Der kan tillige stilles spørgsmålstegn ved, om virksomhederne er interesseret i resultatet af en miljøvurdering, hvis de skønner, at miljøbelastningen fra deres produkt er så betydelig, at det vil give en dårlig omtale.

Spredning til resten af branchen
20 elektronikvirksomheders
miljøprofil

I spredningsundersøgelsen blev 20 elektronikvirksomheders holdning og kendskab til miljø undersøgt. Virksomhedernes miljøprofil kan beskrives ved, at kun få virksomheder havde en miljøpolitik, under 1/3 stillede miljøkrav til deres leverandører, og ¼ havde indført en form for miljøstyring. Der var en generel god forståelse for renere teknologi blandt virksomhederne, men kendskabet til renere teknologi projekterne var dog relativt begrænset. Der var dog et stort kendskab til ledende lime. Projektet om ledende lime indeholdt en omfattende formidlingsindsats, men alligevel kan det ikke konkluderes, at branchens kendskab til denne teknik alene skyldes projektet. Selve teknologien har været kendt længe, men der har ikke før været fokuseret på den miljømæssige gevinst af at substituere loddetin med ledende lim, hvilket var projektets formål. Desuden har der i samme periode været gennemført et nordisk projekt om ledende lime.

Hovedparten af virksomhederne mente ikke, at kunderne i elektronikbranchen lagde vægt på miljø, og derfor blev miljø ikke betragtet som en konkurrenceparameter. To ud af fem virksomheder mente slet ikke, at kunderne lagde vægt på miljø, og yderligere ¼ betegnede interessen som begrænset. Miljø som konkurrenceparameter i elektronikindustrien synes derfor på tidspunktet for undersøgelsen at have relativt lange udsigter – hvilket også kan være medvirkende årsag til den begrænsede interesse i miljøvurdering af virksomhedernes produkter.

Konklusioner og anbefalinger
Produktorienteret vinkel

Renere teknologi projekterne i elektronikbranchen har været kendetegnet ved, at de fleste har haft en produktorienteret vinkel. Derved er der allerede skabt en række erfaringer på dette område – dog primært i form af viden om anvendelse af miljøvurderingsmetoder på elektronikprodukter. Den væsentligste erfaring har i den forbindelse været, at dataindsamlingen er en tidskrævende og besværlig proces for komplekse elektronikprodukter.

Begrænset spredning

Undersøgelsen af kendskabet til renere teknologi projekterne tydede på en begrænset interesse i projekternes resultater fra andre virksomheder i elektronikbranchen. Denne manglende interesse kan til dels skyldes den begrænsede efterspørgsel efter miljøvenlige produkter fra elektronikindustrien. Spredningsundersøgelsen viste endvidere, at virksomhederne kun i begrænset omfang opfatter miljø som en konkurrenceparameter.

Grundlaget skal styrkes

Resultatet af spredningsundersøgelsen viste, at det stadig kræver en indsats at stimulere virksomhederne til en systematisk miljøindsats med udgangspunkt i renere teknologi i produktionen og/eller et miljøledelsessystem. Der kan tillige sættes spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang branchen er parat til at anvende de udviklede retningslinjer med henblik på at integrere miljøhensyn i produktudviklingen. Der er virksomheder i branchen, der nu eller i nær fremtid har forudsætningerne for en produktorienteret miljøindsats, men som virker tilbageholdende overfor, hvor vidt nye materialer, teknikker og værktøjer kan medføre en forbedring af virksomhedens produkter.

På baggrund af evalueringens konklusioner kan følgende anbefalinger gives:

1. Større spredning med bredere formidlingsindsats

Formidling

Spredningsundersøgelsen viste, at projekternes resultater var begrænset spredt, hvilket delvist skyldes en manglende interesse fra virksomhederne i branchen. En endnu højere grad af spredning af erfaringer og resultater er nødvendig, for at "eksemplets magt" kan motivere andre elektronikvirksomheder til en øget miljøindsats. Det kan blandt andet ske ved at igangsætte et brancheprojekt, så der skabes en øget viden om, hvorledes der kan sættes skub i en produktorienteret miljøindsats i elektronikindustrien. Derefter kan det ved hjælp af formidlingsprojekter sikres, at værktøjer og erfaringer bliver spredt til de rette grupper af virksomheder og aktører. Det er i den forbindelse vigtigt, at formidlingen ikke kun er stilet imod de tekniske medarbejdere i virksomhederne, men også rettes imod ledelsen og andre faggrupper.

2. Fælles miljødata – et nødvendigt grundlag
Miljødata

Flere renere teknologi projekter har fokuseret på at tilvejebringe miljødata til den produktorienterede miljøindsats, men opdateringen er gået i stå på grund af en begrænset interesse fra virksomhederne. Det er vigtigt at have et fælles tilgængeligt datagrundlag til rådighed, når virksomhederne er parate til en produktorienteret miljøindsats. En tids- og arbejdskrævende dataindsamling må opfattes som en væsentlig barriere for brug af livscyklusvurdering for især mindre virksomheder. Derfor er der perspektiver i at støtte opdatering og udbygning af miljødatabaser, som kan udgøre et fælles grundlag for miljøvurderinger. Dette er især vigtigt i en elektronikbranche præget af innovation og vækst, da datagrundlaget derved relativ hurtigt bliver forældet og ufuldstændigt.

I denne branche må der tillige fokuseres på komponenternes miljøpåvirkninger. De tekniske orienterede datablade på komponenterne bør kunne udvides til at omfatte miljødata, så kunderne i højere grad kan tage miljøhensyn med i deres overvejelser ved leverandørvalg.

3. Test værktøjerne i små og mellemstore virksomheder
Små virksomheders behov

Den produktorienterede miljøindsats i renere teknologi projekterne har fokuseret på miljøvurderingsmetoder, som er videreudviklet og afprøvet af relativt store virksomheder. Det må derfor afprøves, hvor vidt små og mellemstore virksomheder kan anvende de udviklede værktøjer; ligesom værktøjerne må rettes til ud fra disse erfaringer.

4. Miljøpolitik, mål og handlingsplan som springbræt
En platform

En styrkelse af elektronikvirksomhedernes arbejde med renere teknologi og miljøledelse kan skabe bedre forudsætninger for en produktorienteret miljøindsats. Fordelene ved miljøledelse er, at miljøindsatsen er systematiseret og har fokus på løbende forbedringer og på organisatorisk forankring i form af ledelsens forpligtigelse og medarbejdernes engagement. Der er dog eksempler på virksomheder, der har taget udgangspunkt i en produktorienteret miljøindsats og har opnået samme fordele.

Uanset indfaldsvinkel udgør miljøpolitik, miljømål og –handlingsplaner grundlaget for en systematisk miljøindsats og er samtidig hovedelementerne i miljøstyring. Spredningsundersøgelsen viste, at et fåtal af de 20 adspurgte virksomheder i elektronikindustrien havde dette grundlag. En ændring heraf vil bl.a. kræve en styrket informationsindsats fra brancheforeningerne, kommunale myndigheder, m.fl.

5. Afprøv metoderne i konkrete udviklingssituationer
Implementering

Renere teknologi projekterne i elektronikbranchen har taget udgangspunkt i afprøvning af miljøvurderingsmetoder på "testprodukter". Det har givet en række nyttige erfaringer, men fremtidige projekter må have fokus på design og udvikling af miljøvenlige produkter med udgangspunkt i virksomhedernes behov. Dette kan sikres ved, at virksomhederne er med som initiativtager til projekterne og som projektansvarlige. Støtten må gives til implementeringsprojekter, hvor metoderne anvendes på virksomhederne som led i den almindelige produktudvikling, og hvor miljø bliver afvejet med andre parametre som funktionalitet, design, kvalitet, etc.

Miljøprojekt nr. 504, 1999

Arne Remmen, Brian Dalby Rasmussen & Jette Egelund Holgaard: Renere teknologi i elektronikbranchen. Miljøprojekt 504, Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet, 1999.

3.3 Renere teknologi i transportsektoren
Sammenfatning af transportevalueringen

Denne delevaluering har haft til formål at belyse forløbet og resultatet af renere teknologi projekterne inden for godstransport med henblik på dels at dokumentere resultaterne fra den hidtidige indsats på området; dels at uddrage erfaringer til den fremtidige produktorienterede miljøindsats. Rapporten er blevet til på baggrund af litteraturstudier samt interviews med relevante virksomheder og konsulenter. Desuden er det fundet hensigtsmæssigt at supplere undersøgelsen med erfaringerne fra renere teknologi projekter inden for persontransport. I det følgende sammenfattes kort rapportens indhold og konklusioner.

Renere teknologi projekterne
Problemstilling

Gods transporteres hovedsagelig med skib, tog eller lastbil. Et af de væsentlige miljøproblemer forbundet med transport er CO₂-udslippet, hvor sø- og banetransporten ofte har en fordel fremfor lastbiltransporten. Den indenlandske godstransport i Danmark foregår imidlertid med lastbil som det foretrukne transportmiddel, da denne transportform er fleksibel, og som ofte også billigere for den enkelte virksomhed.

Der er flere initiativer i gang inden for godstransport, der sigter på at nedbringe miljøpåvirkningerne fra denne sektor, herunder eksempelvis håndbøger i miljøledelse til både købere og udbydere af transport. Miljøstyrelsen nedsatte ved udgangen af 1998 et produktpanel for godstransport. Panelet er et blandt tre produktpaneler, og sigter imod at igangsætte en række aktiviteter, som skal fremme mindre miljøbelastende godstransport. I fremtiden må det derfor forventes, at virksomheder med eksternt transportarbejde, transportører og producenter af transportmidler får større fokus på transport i et livscyklusperspektiv. Dette vil tillige ske under medvirken fra brancherettede organisationer som DSB-gods, Danmarks Rederiforening, Danske Vognmænd og Foreningen af Danske Eksportvognmænd.

Renere teknologi indsatsen inden for godstransport er en del af den hidtidige miljøindsats på området. Der er givet bevillinger på lidt over 2 mill. kr. til fem renere teknologi projekter inden for godstransport i perioden 1993-97. Projekterne er som følger:

• Miljømærkning og transport
• Miljømæssige fordele ved coastertransport i forhold til landtransport
• Miljøbelastning ved flytning af godstransport fra land til sø
• Kortlægning af marinemotorers luftforurening med henblik på udvikling af mere miljøvenlige motorer
• Udvikling af værktøj til vurdering og valg af færgetyper i en livs-cyklusbetragtning.

Der er gennemført relativt få renere teknologi projekter inden for godstransport. Derfor har vi med henblik på at kunne give anbefalinger til den videre produktorienterede miljøindsats suppleret undersøgelsen med de gennemførte renere teknologi projekter inden for persontransport i perioden 1993-97.

Der er gennemført følgende seks relevante projekter med en bevilling på lidt over 2,8 mill. kr.:

• Udvikling af miljøvenligt oliefyr til busser mv.
• Livscyklusvurdering af biler (forprojekt)
• Miljøhensyn ved indkøb, drift, vedligehold og bortskaffelses af biler (hovedprojekt)
• Livscyklusvurdering af bus (forprojekt)
• Miljøforbedring af bus (hovedprojekt)
• Udvikling og afprøvning af en prototype til en solhybridbil

Ved projekterne inden for godstransport er der skabt en viden, som sætter fokus på koblingen imellem miljø og godstransport. Dette har medvirket til en større miljøforståelse på området. Det er dog begrænset, hvor forankret denne miljøforståelse er blevet i de virksomheder, som har deltaget i projekterne. Kun i projektet "Kortlægning af marinemotorers luftforurening med henblik på udvikling af mere miljøvenlige motorer" har virksomheden deltaget som andet end dataleverandør. Det er samtidigt det eneste projekt, hvor der var et egentligt samarbejde med parter udover virksomhed, konsulent og følgegruppe. For de andre projekters vedkommende er resultaterne og miljøforståelsen dermed alene blevet spredt via afrapporteringen.

Inden for projekterne omhandlende persontransport er der i højere grad eksempler på, at miljøforståelsen er blevet forankret i virksomhederne. I hovedparten af tilfældene er virksomhedernes miljøarbejde i fokus, og virksomheder har haft ansvaret for de fleste projekter.

Opfattelsen af projekternes forløb
Få virksomheder i godstransport projekter

Overordnet opfatter både virksomheder og konsulenter, at projekterne inden for godstransport forløb som positivt. De væsentligste barrierer var for virksomhederne, at de blev involveret for lidt og for hurtigt, og enkelte konsulenter peger på, at det er en langvarig proces at få miljøforståelsen omkring transport ændret i virksomhederne.

Der har ikke været lignende barrierer at finde i projekterne inden for persontransport. Dette kan skyldes, at de involverede i de fleste projekter havde haft et længerevarende samarbejde allerede før projekternes igangsættelse.

Den produktorienterede miljøindsats
Begrænset produktfokus i
godstransport projekter

Den produktorienterede indsats er begrænset i projekterne inden for godstransport. Projektet "Kortlægning af marinemotorers luftforurening med henblik på udvikling af mere miljøvenlige motorer" har dog resulteret i mere miljøvenlige motorer til færger. Projektet "Miljøbelastning ved flytning af godstransport fra land til sø" har desuden haft fokus på, hvordan virksomheder kan optimere deres eksterne transportarbejde miljømæssigt set ved at vælge andre ruter og transportformer.

Ingen projekter har fokuseret på, hvordan transportudbydere kan skabe en mere miljøvenlig serviceydelse. Desuden har ingen projekter udarbejdet vejledning i miljøvenligt indkøb af transportydelser samt i miljøvenlig brug af transportmidler til godstransport.

Bred produktindsats ved persontransport
Inden for persontransport har der været større fokus på den produktorienterede miljøindsats. Projekterne kan overordnet opdeles i tre typer:

• Et for- og hovedprojekt har haft fokus på livscyklusvurdering med anvendelse af en detaljeret metode til miljøvurdering af busser.
• Et for- og hovedprojekt har fokuseret på livscyklusvurdering ved anvendelse af overslagsberegning, erfaring og relevant litteratur med henblik på at give anbefalinger til offentligt indkøb af biler.
• To projekter har taget udgangspunkt i de umiddelbare kilder til miljøproblemerne ved et eksisterende produkt, og udvikler på det grundlag et renere produkt – hhv. en solhybridbil og et oliefyr.

Anbefalinger

På baggrund af denne rapports konklusioner kan der uddrages følgende anbefalinger til den videre miljøindsats inden for godstransport:

• Få virksomhedernes miljøarbejde i centrum for den produktorienterede miljøindsats, og lad dette danne udgangspunkt for en bred involvering af relevante aktører i branchen, herunder både transportkøbere, transportører og producenter af transportmidler.
• Støt arbejdet med virksomhedernes opgørelse af transportens miljøbelastning, idet hverken grønne regnskaber, miljøledelse eller livscyklusvurdering generelt set har givet anledning til øget prioritering af miljøpåvirkningerne fra transport i virksomhedernes miljøarbejde.
• Tag så vidt muligt udgangspunkt i produkter, der forventes at blive i produktion på lang sigt og/eller som er repræsentative for produktfamilien, således at resultaterne kan anvendes bredt i branchen, herunder på tværs af opdelingen i gods- og persontransport.
• Få fastholdt balancen i den produktorienterede miljøindsats, så der også i fremtiden er plads til både sund fornuft og livscyklusbaserede slag på tasken på lige fod med detaljerede livscyklusvurderinger. Det er nødvendigt i hvert enkelt tilfælde at se på formålet med vurderingen og på virksomhedernes forudsætninger ved valg af de konkrete metoder.

Miljøprojekt 505, 1999

Arne Remmen & Jette Egelund Holgaard: Renere teknologi i transportsektoren. Miljøprojekt 505, Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet. 1999.

3.4 Renere teknologi via produkt & kortlægningsprojekter Sammenfatning af produktevalueringen

Formålet med denne delevaluering er at præsentere og vurdere forløb og resultater af 35 projekter inden for kategorierne produkt- og kortlægningsprojekter, gennemført under handlingsplanen for renere teknologi 1993-97. Et hovedsigte med rapporten er at opsamle erfaringerne fra de gennemførte aktiviteter med henblik på den fremtidige produktorienterede miljøindsats.

I forbindelse med denne evaluering er der skelnet mellem på den ene side virksomhedsprojekter, der typisk har udgangspunkt i en eller flere virksomheders arbejde med konkret produktudvikling; og på den anden side udredningsprojekter, hvor et konsulentfirma udreder forhold omkring en branche eller et produkt.

Baggrunden for rapporten og dens konklusioner er analyse af sagsdokumenter (ansøgninger, indstillinger og afrapporteringer) samt interviews med relevante virksomheder og konsulenter.

Karakteristik af de støttede projekter

Der er i alt fordelt godt 36 mill. kr. i støtte til de 35 projekter. De fleste projekter har fået tildelt støtte på under 1 mill. (25), mens to projekter modtager støtte med godt 5 mill. kr. Det har ligget udenfor rammerne af denne analyse at vurdere hvorvidt en sådan prioritering af støtten, hvor to projekter får omkring 33% af de samlede midler, er hensigtsmæssigt ud fra et miljømæssigt synspunkt.

Lidt over en fjerdedel af projekterne er ikke forløbet som de interviewede projektledere forventede - en gennemgående forklaring på dette er tidsmangel. Det kan ikke udelukkes at flere projekter ville komme frem til konkrete resultater, hvis der havde været bedre overensstemmelse mellem den faktiske arbejdsbyrde og de opstillede mål.

Der er en tydelig sammenhæng mellem karakteren af henholdsvis udrednings- eller virksomhedsprojekt, og hvor vidt det er fortsat efter støttens ophør. Virksomhedsprojekter fortsættes således i langt højere grad end udredningsprojekter.

Seks af de udførte virksomhedsprojekter og et enkelt udredningsprojekt, repræsenterende tilsammen 15% af den samlede tildelte støtte, vurderes af projektlederne at være blevet gennemført under alle omstændigheder. Det kan på den ene side virke betænkeligt, at de begrænsede støttemidler anvendes på projekter, der alligevel var blevet udført. En sådan støtte må udfra et snævert perspektiv karakteriseres som erhvervsstøtte. På den anden side kan støtten også dels speede produktudviklingsprocessen op, dels betyde en større offentlighed omkring de opnåede resultater - og dermed bedre mulighed for spredning af de udviklede renere teknologier/produkter.

Fra renere processer til renere produkter

Et hovedsigte med handlingsplanen for renere teknologi var at flytte indsatsen fra processer til produkter, denne intention afspejles i omkring halvdelen af projekterne i form af inddragelse af livscyklusbaserede elementer. Den anden halvdel af projekterne baserer sig på almindelig viden om miljøforhold i branchen - i blandt disse projekter er fem virksomhedsprojekter, der hverken som udgangspunkt eller i projektudførelsen angiver at inddrage miljøforhold udenfor den producerende virksomhed.

Blandt en fjerdedel af de interviewede projektledere var der en snæver forståelse af renere produkter, som typisk blev defineret i forhold til en enkelt problemstilling - f.eks. energi eller miljøskadelige stoffer. Dette antyder, at der i mange af projekterne er en reel mangel på forståelse af den produktorienterede miljøindsats. Ved denne vurdering skal det dog samtidig fremhæves, at projekterne ikke er formuleret ind i det, der i dag hedder den produktorienterede miljøindsats, men at denne tankegang i programperioden var under udvikling.

Der er for begge projekttyper en udbredt mangel på samarbejde med andre aktører i produktkæden. Det viser sig ved, at der typisk samarbejdes med de tidlige led i produktkæden, mens forbruger, detailled og forbrugerorganisationer er næsten totalt fraværende som samarbejdspartnere. En forsigtig konklusion er at samarbejdet omkring produktudviklingen ikke er udvidet fra de aktører man sædvanligvis samarbejder med: først og fremmest underleverandørerne.

Samtidig peger overraskende mange virksomheder netop på et øget samarbejde i produktkæden som et væsentligt resultat. Dette må tolkes som en betænkelig snæver forståelse af ‘produktkæden’.

De deltagende virksomheder kan generelt karakteriseres som miljømæssige frontløbere. Mange nævner miljøet som en vigtig parameter for produktudviklingen, og endnu flere angiver at udnytte miljøet i markedsføringen. Flertallet af virksomhederne angiver tillige, at de har planer om at markedsføre projektets resultater som miljørigtige produkter - eller allerede gør det. Selvom miljømærker først for alvor er blevet udviklet under programperioden, er det alligevel tankevækkende, at virksomhederne ikke er mere opmærksomme på at udnytte mulighederne for miljømærkning.

Et projekt har i særlig grad peget fremad, idet projektet har afprøvet andre tilgange til integrering af miljøhensyn i produktudviklingen og til synliggørelse af produkters miljøegenskaber.

Resultater
Udmøntning i produktudvikling

Af de undersøgte projekter har over halvdelen, eller 20 ud af 35, resulteret i markedsført produkt (6) eller fremstilling af prototype (14). Af disse 20 produkter er det vurderingen, at halvdelen vil have højere produktionsomkostninger end sammenlignelige produkter, mens fire vil have uændrede produktionsomkostninger og fire vil have lavere produktionsomkostninger.

Af de 14 projekter, der udvikler en prototype, har otte mere eller mindre konkrete planer om markedsføring og to udvikler produkter, der ligeledes må forventes markedsført. Alt i alt må det således forventes, at mindst halvdelen af projekterne på kortere sigt vil resultere i markedsførte produkter

Blot to virksomhedsprojekter angiver, at de kun resulterer i beskrivelsen af produkter. Disse begrænsede resultater skyldes tilsyneladende en blanding mellem at produktudvikling er en søge-, læreproces, hvor de praktiske barrierer undervejs ikke kan forudses, og så problemer relateret til den konkrete koordination og projektstyring.

På det miljømæssige område vurderer flest virksomheder, at projekterne får positive konsekvenser i form af mindsket luftforurening (13 af 23), mens godt halvt så mange vurderer, at den miljømæssige effekt bliver i forhold til hhv. affald og spildevand.

Betragtes baggrunden for de miljømæssige forbedringer, er der i de undersøgte virksomheder en overvægt af indsatser i form af mere komplekse substitutioner af stoffer og ændret procesteknologi. Det er en indikation af at de nemme miljømæssige gevinster er høstet, og at turen nu er kommet til en mere krævende - og dermed også støttekrævende indsats.

Der er en svag tendens til, at den mere generelle miljømæssige viden, der opnås gennem projekterne, overvejende forankres hos producenterne. Det er på den ene side glædeligt, da det er her udviklingsprocesserne foregår, men det kan på den anden side også være en barriere for spredningen af denne viden, da virksomhederne i et vist omfang må forventes at holde denne viden relativt tæt ind til kroppen i takt med, at miljø bliver en konkurrenceparameter. Omvendt må konsulentvirksomhederne, alt andet lige som følge af deres funktion og kontaktflade, vurderes at have en interesse i at fungere som vidensspredere.

Projekternes resultater er endnu ikke spredt til andre virksomheder. En forklaring på dette kan være, at der er tale om teknologiske udviklinger, der ellers ikke var på vej indenfor brancherne, og at de øvrige virksomheder endnu ikke har haft tid til omstillingsprocessen. På den baggrund må støtten overvejende anses for at have fremmet en udvikling via projektstøtten, selvom en del af projekterne som nævnt var blevet gennemført under alle omstændigheder.

Der kan konstateres en fordeling af de enkelte projekter på forholdsvis mange enkeltbrancher, med efterfølgende ringe mulighed for synergi effekter indenfor brancherne som kunne medvirke til en mere effektiv spredning af resultaterne. En markant undtagelse er dog to projekter, der i samme projekt samler hele eller væsentlige dele af en branches producenter. I disse tilfælde fremhæves netop dette samarbejde at have været et meget positivt resultat - og udfra en spredningsmæssig betragtning, tæt på en ideel situation.

Det kan være vanskeligt at vurdere resultaterne af udredningsprojekterne, da deres effekter først optræder på noget længere sigt end konkrete produktudviklingsprojekter. Undtaget herfra er dog de projekter, der direkte bidrager med redskaber, som kan bruges til at træffe miljømæssige beslutninger på baggrund af.

Anbefalinger

På baggrund af evalueringen kan der sammenfattende peges på følgende anbefalinger til den fremtidige indsats inden for produktområdet:

• at projekter fremover i højere grad eksplicit inddrager en livscyklustankegang - enten i form af en egentlig livscyklusvurdering/-screening eller i form af et intensiveret samarbejde mellem aktørerne i produktkæden.
• at der i højere grad arbejdes på at sikre, at deltagende virksomheder i produktprojekter også har en forståelse af de grundlæggende tanker i denne strategi.
• at fremtidige projekter mere bevidst arbejder i dialog med de senere led i produktkæden, såsom kunder, forbrugere, affalds- og transportsektoren.
• at støtte projekter, der arbejder med at udvikle metoder til en kunde- og forbrugerorienteret dialog og kommunikation.
• at styrke arbejdet med udvikling af miljømærkekriterier fortsat og fremover søge at stimulere støttede virksomheder til at forholde sig aktivt til de officielle miljømærker.
• at der foretages en analyse af sammenhængen mellem projekters miljømæssige gevinster på kortere og længere sigt og størrelsen af ydet støtte for en større gruppe projekter.
• at der i forbindelse med bevillingen af projekter foretages en grundigere vurdering af hvorvidt projekterne er praktisk gennemførlige indenfor de fastsatte rammer.
• at der med henblik på en bedre styring af støttemidlerne udvikles metoder til at vurdere om et givet projekt er udtryk for en udvikling, der var fundet sted under alle omstændigheder eller ej.

Miljøprojekt 522, 2000

Jesper Lassen & Arne Remmen: Renere teknologi via produkt- og kortlægningsprojekter. Miljøprojekt 522, Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet, 2000.