Renere produkter
- nye værktøjer, aktører og relationer

2. Erfaringer med renere teknologi - tværgående konklusioner

2.1 På vej mod den produktorienterede miljøindsats
2.1.1 Renere produkter og værktøjerne
2.1.2 Nye aktører og samarbejdsrelationer
2.1.3 Markedet
2.1.4 Virkemidler – mellem stat og marked
2.2 Forskellig udviklingsdynamik i brancherne
2.3 Tværgående konklusioner
2.3.1 Renere teknologi i brancherne
2.3.2 Resultater
2.3.3 Spredning
2.4 Blinde pletter i hidtidige produktrettede projekter
2.4.1 Transporten og forbruget som blinde pletter
2.4.2 Organisatorisk forankring af miljøhensyn i produktudvikling
2.5 Anbefalinger omkring programadministrationen

I dette kapitel sammenfattes konklusioner og anbefalinger fra den gennemførte evaluering med særligt henblik på at indkredse udfordringerne til den fremtidige produktorienterede miljøindsats.

Den produktorienterede miljøindsats, som den blev formuleret i debatoplægget fra Miljøstyrelsen i december 1996 og i den efterfølgende redegørelse herfor fra 1998, er uden tvivl den mest ambitiøse bestræbelse hidtil på at udarbejde en samlet strategi for den forebyggende miljøindsats. De foregående tre handlingsplaner for renere teknologi repræsenterer i højere grad en konsulentdrevet projekttilgang, hvor Miljøstyrelsen har tilvejebragt rammerne for projektgennemførelsen, men samtidig har de indkomne projektideer og -forslag i høj grad bestemt udviklingsretningen.

- et kursskifte

En ny strategi for den forebyggende miljøindsats - som i mange henseender er et radikalt kursskifte - må give anledning til kritisk at vurdere styrker og svagheder i den hidtidige renere teknologi indsats med henblik på, hvor der især skal sættes ind på at styrke en produktorientering af renere teknologi indsatsen.

Styrkerne ved den hidtidige tilgang til renere teknologi - som opridset i afsnit 1.1 og 1.2 - har blandt andet været:

• Skiftet fra end-of-pipe løsninger til forebyggelse ved kilden,
• God miljøhusholdning og teknisk optimering af produktionen,
• Miljø som ressourcebesparelser for virksomhederne,
• Renere teknologi og miljøledelse som virksomhedens forpligtelse,
• Øget vægt på formidling og inddragelse af brancheorganisationer.

Svaghederne

De foregående evalueringer af renere teknologi handlingsplanerne (Jørgensen, m.fl., 1990 & Andersen og Jørgensen, 1995) og andre vurderinger heraf (Remmen, 1995 & 98) giver grundlag for at fremhæve nogle overordnede svagheder ved det hidtil dominerende projektkoncept, nemlig:

• Enkeltstående projekter frem for vedvarende processer,
• Fokus på produktion frem for produkter,
• Omkostningsneutralitet frem for markedsfordele,
• Spredning og formidling underordnet ny teknologiudvikling,
• Konsulent- og ekspertdrevet.

Projekterne og initiativerne i relation til renere teknologi handlingsplanen fra 1993-97 har i flere henseender tilstræbt at ændre disse karakteristika, eksempelvis ved igangsættelse af flere produktorienterede projekter. Samtidig er det vurderingen på baggrund af denne delevaluering, at ovennævnte svagheder er uhyre sejlivede og på ingen måde kan siges at være blevet elimineret i de tre undersøgte brancher og i de udvalgte produkt projekter - men dog reduceret.

Med igangsættelsen af den produktorienterede miljøindsats har Miljø- og Energiministeriet klart signaleret en kursændring, som først og fremmest sigter mod at ændre den hidtidige strategi fra at være fokuseret på udbuddet af renere teknologier - technology push til en strategi baseret på efterspørgsel efter renere processer og produkter - market pull. På sigt vil dette medvirke til at reducere i hvert fald hovedparten af ovenstående svagheder¹.

Strukturen i kapitlet

I lyset af disse overordnede karakteristika ved den hidtidige renere teknologi indsats behandles i det følgende afsnit betingelserne for strategisk at igangsætte en produktorienteret miljøindsats - set i lyset af erfaringen fra evalueringen (afs. 2.1). Dernæst, fremhæves det hvorledes udviklingsdynamikken og kendetegnende varierer mellem de forskellige brancher (afs. 2.2). Endvidere samles der op på de tværgående konklusioner fra evalueringen (afs. 2.3), ligesom et par blinde pletter i de hidtidige ansatser til en produktorienteret miljøindsats fremhæves (afs. 2.4). Afslutningsvis pointeres det, at selve programadministrationen må justeres for at understøtte den produktorienterede miljøindsats (afs. 2.5).

2.1 På vej mod den produktorienterede miljøindsats

Miljøstyrelsen definerede allerede i debatoplægget fra 1996 tre hovedhjørnestene i den produktorienterede miljøindsats, nemlig produkter, aktører og marked. Dette afsnit vil derfor lægge vægt på de strategiske konklusioner af den gennemførte evaluering på hver af disse områder³.

2.1.1 Renere produkter og værktøjerne

Livscyklustankegangen

Generelt er der under renere teknologi handlingsplanerne blevet anvendt mange ressourcer på at udvikle livscyklusvurdering som metode og værktøj via dels generelle metode projekter og dels brancheorienterede projekter i blandt andet tekstil og elektronik. Samtidig kan det konstateres, at de evaluerede produkt projekter frem til 1998 har haft en begrænset forståelse af livscyklustankegangen og livscyklusvurdering, idet halvdelen af de produktrettede projekter blot har baseret sig på almindelig viden om miljøforhold i branchen uden brug af systematiske miljøvurderinger (se afs. 3.4 samt Miljøprojekt 522).

Skismaet

Dette skisma kan delvist forklares ved, at projekterne er gennemført i en periode, hvor livscyklustankegangen, livscyklusvurdering og den produktorienterede miljøindsats var under udbredelse og udvikling. Medvirkende hertil er uden tvivl også, at hovedparten af de gennemførte metodeprojekter har været videnskabeligt fokuseret på at udvikle livscyklusvurdering som værktøj, samt har været gennemført af en relativ lille kreds af eksperter i samarbejde med store virksomheder. Dette gælder i udpræget grad UMIP projektet, og i nogen grad livscyklusvurderingsprojekterne indenfor tekstil og elektronik.

Nye metode projekter

Der er igangsat metodeudviklingsprojekter med henblik på at ændre dette forhold, herunder et projekt om at forenkle livscyklusvurdering til brug for små og mellemstore virksomheder (TIC-projektet); et om at forenkling af livscyklusvurdering (ISME-projektet); et projekt om at koble virksomhedernes miljøarbejde sammen med livscyklustankegangen, (Promille-projektet). Dertil kommer en række nye projekter igangsat under Programmet for renere produkter om kemikalievurdering, om LCA og affaldsdeponering, om LCA og transport samt om opdatering af UMIP-databasen. (LCA-nyt, nr.10). Disse projekter er for indeværende ikke afrapporteret.

Forankring af den produkt-orienterede miljøindsats

Det er imidlertid spørgsmålet, om disse initiativer er tilstrækkelige. Alle igangværende projekter - med Promille projektet som delvis undtagelse - tager udgangspunkt i en forenkling af livscyklusvurdering som værktøj, frem for at tage udgangspunkt i hvilke værktøjer og fremgangsmåder, som designere og udviklere anvender i virksomhedernes produktudvikling.

Umiddelbart vurderet er der ydermere brug for større fokusering på:

• enkle guidelines og værktøjer til at virksomhederne selv kan gå i gang med at miljøforbedre deres produkter,
• organisatorisk forankring af miljøhensyn i produktudviklingen via ledelsens forpligtelse, medarbejdernes engagement og en integration heraf i den organisatoriske struktur,
• miljøkommunikation og -samarbejde i produktkæden.

I dette afsnit vil værktøjsproblematikken og udviklingsarbejdet blive belyst yderligere, mens miljøkommunikation og -samarbejde mellem aktørerne i produktkæden behandles i det følgende (afsnit 2.1.2) og den organisatoriske forankring tages op senere (afsnit 2.4).

Værktøjskassen

Målgruppen varierer betydeligt i relation til at indarbejde miljøhensyn i produktudviklingen fra mindre virksomheder, hvor direktøren også er udviklingschef, til store virksomheder med både miljø- og udviklingsafdelinger. Det er derfor nødvendigt at have en bred vifte af metoder og værktøjer i værktøjskassen.

Dokumentation

Groft taget er der to forskellige tilgange til livscyklustankegangen. Den videnskabeligt og dokumentationsfokuserede tilgang har stillet spørgsmålet: Hvordan opnås den mest korrekte dokumentation af de væsentligste miljøvirkninger i hele produktets livscyklus? Livscyklusvurdering / LCA har i Danmark været synonym med denne tilgang - hidtil.

Forbedring

Heroverfor har den dialog- og forbedringsfokuserede tilgang stillet spørgsmålet: Hvordan sættes en proces i gang i virksomhederne baseret på livscyklustankegangen med henblik på løbende at reducere miljøpåvirkningerne fra produktet? Denne tilgang har hidtil været ret fraværende i Danmark, men er internationalt mere udbredt blandt andet som Design for the Environment (DfE), og kendetegnes ved at være baseret på enkle designkriterier og tommelfingerregler, som virksomhederne umiddelbart kan anvende i produktudviklingen (se fx Behrendt, et.al., 1997).

Enten/eller?

Spørgsmålet er med andre ord, om fokus for den fremtidige værktøjsudvikling skal være videnskabeligt korrekte metoder eller designkriterier til umiddelbart at lave miljøforbedringer af produktet?

Balancen - både/og

Hensigten må være at opnå en bedre balance mellem disse to tilgange. Dette vil kræve, at især forbedrings- og praksisrettede projekter bliver opprioriteret i en periode som supplement til den hidtidige fokusering på dokumentation og videnskabelighed. Dette skal ikke ses som et forsøg på at nedtone behovet for troværdig miljødokumentation, tværtimod. Det er en efterlysning af, at der i langt højere grad bliver tilstræbt at "gå på to ben".

De enkle værktøjer og designkriterier er det nødvendigt at udbrede mere med henblik på at motivere virksomhederne til at indarbejde miljøhensyn i produktudviklingen. En operationel tilgang baseret på livscyklustankegangen kan føre til konkrete miljøforbedringer af produktet, og herigennem stimulere virksomheden til at fortsætte en produktorienteret miljøindsats. Herved tages højde for, at de fleste innovationer er gradvise justeringer og forbedringer af eksisterende produkter. På sigt vil dette givet kunne motivere flere virksomheder til udarbejde egentlige lave livscyklusvurderinger af produktets miljøpåvirkninger, hvilket er nødvendigt, hvis virksomheden vil anvende miljø offensivt som en konkurrenceparameter på markedet.

Detaljeringsgraden må afspejle formålet

Et yderligere argument for en bedre balancegang er risikoen for datadød og informationsoverload ved livscyklusvurderinger. Ofte ender egentlige livscyklusvurderinger i en diskussion af datakvalitet. Virksomhederne må derfor i højere grad gøre sig klar, hvad de ønsker at opnå med at integrere miljøhensyn i produktudviklingen, således valget af værktøj og metode til miljøvurdering er afstemt med formålet. For så vidt fokus er på miljøforbedringer af produktet vil det konceptuelle i livscyklustankegangen eller enkle livscyklusscreeninger være tilstrækkelige. Hvis resultaterne af miljøvurderingen skal anvendes eksternt relateret til miljødeklarationer, salgs- og marketingsarbejde eller lignende, så er der nødvendigt med en detaljeret livscyklusvurdering (Jensen, et.al. EEA, 1997).

Grundlæggende forståelser

Skismaet mellem dokumentation og forbedringer kan i en vis udstrækning føres tilbage til grundlæggende forskellige forståelser af produktudviklingsprocessen.

Rationelt system

Den første tilgang er baseret på en rationel forståelse af produktudvikling og ser miljøhensyn som en ny, ekstra parameter, der skal indarbejdes i grundspecifikationer og projektstyringsmanualer. Her kan det fremgå, at ved milepæle i udviklingsforløbet skal der foretages miljøvurderinger baseret på checklister og/eller livscyklusvurderinger. Det er produktudviklerne, der eventuelt i samarbejde med miljøspecialister definerer, hvordan miljøhensyn inddrages i produktudviklingen. Denne ekspertbaserede tilgang tager som en forudsætning, at der ikke er konflikter om mål og midler i virksomheden eller i forretnings- og udviklingsnetværket.

Socialt system

Den anden tilgang er dialogbaseret og bygger på en antagelse af virksomheden som et socialt system. Her handler det om at få relevante aktører til at interessere sig for miljø, og om at etablere samarbejde og kommunikation på tværs af de traditionelle skel i organisationen. Holdningsbearbejdning, erfaringsudveksling og handlingsorienterede læreprocesser er i fokus (Broberg, 1993).

Udviklingsarbejdet

Disse forskellige tilgange bunder i grundlæggende forskellige syn på produktudviklingsarbejdet i en virksomhed og har store konsekvenser for hvilke metoder og løsninger, der arbejdes med jf. udgangspunktet: dokumentation versus forbedringer.

Den ekspertbaserede tilgang opfatter tillige beslutningstagning, som en rationel proces baseret på fuldstændig information. Inden for beslutningsteori har disse antagelser længe været anfægtet, og læreprocesser, konflikter og en hastig foranderlig verden bevirker, at dette ideal ikke holder. Fokus må derfor flyttes mod, hvordan der skabes anledninger og motivation til at indarbejde miljøhensyn i produktudviklingen, og hvordan alle relevante aktører inddrages heri.

Akademisk betragtet er der en grundlæggende modsætning mellem disse forskellige forståelser af virksomheden og udviklingsarbejdet, hvilket er centralt i forhold til at forstå styrker og svagheder ved de valgte tilgange. Men i den daglige praksis i virksomhederne trækkes der givet på begge forståelser: miljøhensyn indarbejdes såvel via ændringer i grundspecifikationer, procedurer og manualer som via læreprocesser, holdningsændringer og erfaringsudveksling.

Ovenstående efterlysning af en bedre balance i den fremtidige metodeudvikling skal således ses som en bekymring for, hvad der skal overbevise små og mellemstore virksomheder om, at de umiddelbart kan gå i gang med en produktorienteret miljøindsats.

Som nævnt, har en række metode- og udredningsprojekter udviklet værktøjer, der vil være nyttige i den produktorienterede miljøindsats fremover, for så vidt virksomhederne fra begyndelsen er motiveret for at lave egentlige eller forenklede livscyklusvurderinger. Anderledes formuleret, den hidtidige metodeudvikling har fokuseret på udvikling af værktøjet som har været lig med egentlige livscyklusvurderinger. Dette er en nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse for at integrere miljøhensyn i produktudvikling og afsætning.

Værktøjsfokusering

I de fleste metode- og værktøjsfokuserede projekter er perspektivet: livscyklusvurdering som et værktøj til at få mere præcise data om produkternes miljøpåvirkninger. I dette lys er egentlige livscyklusvurderinger et uomgængeligt værktøj. Men det er for snævert. Der er tillige brug for metoder til at etablere et tættere samarbejde mellem designere, producenter og markedsføringsfolk samt med andre aktører i produktkæden og i virksomhedernes videns- og reguleringsnetværk.

Integration af miljøhensyn

Frem for blot at fokusere på værktøjer, så er det hensigtsmæssigt at anlægge en endnu bredere synsvinkel og åbent stille spørgsmålet: hvilke processer skal bringes til at fungere anderledes for at integrere miljøhensyn i produktudvikling og afsætning?

Med den produktorienterede miljøindsats og især med prioriteringsplan 2000 for Program for renere produkter er der sat fokus på denne type af spørgsmål, hvilket forhåbentligt på sigt vil medvirke til udvikling af en alsidig vifte af værktøjer.

Anbefalinger - produkter

I forlængelse heraf er følgende anbefalinger og ideer væsentlige med henblik på til at fremme udviklingen af miljøvenlige produkter:

• Lav informationsmateriale og guidelines der understøtter livscyklustankegangen,
• Undersøg nøjere hvilke guidelines og værktøjer, som designere og produktudviklere har brug for især med henblik på den kreative del af produktudviklingen,
• Lav praktiske eksperimenter med inddragelse af miljøhensyn i produktudviklingen via brain-storms, etc.
• Involver vidensnetværket mere aktivt i produktviklingen i form af work-shops med miljø-nørder, kritiske brugere, etc. med et andet syn på miljøhensyn i produktudvikling,
• Undersøg hvad der egentlig motiverer virksomheder for at gå i gang med at udvikle miljøvenlige produkter.

Disse anbefalinger illustrerer samtidig en vurdering af, at nogle kendetegn ved den hidtidige indsats udgør konkrete barrierer for den fremtidige produktorienterede miljøindsats. Barrierer for en indsats er altså ikke noget statisk eller ultimativt, men afspejler lige så vel karakteristika ved de hidtidige tilgange og virkemidler.

Ovenstående konklusion om integration af miljøhensyn i produktudviklingen leder umiddelbart over i problematikken omkring inddragelse af flere aktører samt etablering af nye kommunikations- og samarbejdsrelationer mellem disse.

2.1.2 Nye aktører og samarbejdsrelationer

Den hidtidige renere teknologi indsats har langt overvejende fokuseret på udvikling af renere produktionsprocesser på baggrund af projekter gennemført af eksperter og konsulenter.

Aktørernes rolle

Denne konstatering fører til tre hovedkonklusioner vedrørende aktørernes rolle i de hidtidige renere teknologi projekter:

1. primært personer med en miljø- og/eller produktionsbaggrund har været involveret,
2. kommunikations- og samarbejdsrelationer mellem designere / produktudviklere på den ene side og miljø- / produktionsfolk på den anden side har stort set været fraværende,
3. relationen til afsætning, detailhandel, forbrugere og forbrugerorganisationer har været underbetonet.

Denne erkendelse ligger bag iværksættelsen af den produktorienterede miljøindsats, hvor debatoplægget især fremhæver vigtigheden af et særligt fokus på produktudviklere, forhandlere og forbrugere.

Den gennemførte evaluering giver anledning til at fremhæve, at renere teknologi projekterne afspejler en markant tendens til, at samarbejdet foregår mellem partnere, som er vant til at samarbejde. Forholdsvis få projekter eksperimenterer med etablering af nye samarbejdsmønstre og inddragelse af alle relevante interesseparter.

Hidtidige parter

I forhold til tekstilindustrien og delvist elektronikindustrien er renere teknologi projekterne blevet gennemført af personer med en miljø- og/eller produktionsbaggrund. Dette har haft betydning for såvel fokus og interesse som problem- og løsningsforståelse. Med andre ord har dette været afgørende for projekternes karakter og for de anvendte tilgange i den hidtil gennemførte miljøindsats (se foregående afsnit).

Nye aktører

Den produktorienterede miljøindsats repræsenterer et kursskifte i den forebyggende miljøindsats, hvorfor der i høj grad må satses på at støtte projekter initieret og gennemført af designere, produktudviklere, kommunikations- og managementkonsulenter, detailhandel, forbrugergrupper, uddannelsesinstitutioner, etc. Andre statslige programmer som eksempelvis Design-fonden og programmet for Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder har i begrænset omfang støttet de "efterlyste" aktører. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt, idet en adskillelse af aktiviteterne i forskelligt institutionelt regi tilsyneladende er ensbetydende med et begrænset tværgående kendskab til de "andre" projekter.

Synergi

Altså der må sættes endnu mere fokus på at skabe den synergi og de nye samarbejdsrelationer mellem udvikling, marketing og produktion, som er nødvendige betingelser for en produktorienteret miljøindsats.

En yderligere betingelse er ikke kun at fokusere på de aktører, der skal involveres, men mindst lige så meget på de relationer, der skal bringes til at fungere anderledes. Dette blev sat på dagsordenen med oplægget til den produktorienterede miljøindsats i 1996.

Et eksempel på understregningen af nødvendigheden af ændrede samarbejdsrelationer findes i et projekt, som det engelske Department of Trade and Industry gennemførte i samarbejde med Textile Finishers’ Association i begyndelsen af 90’erne med henblik på at identificere muligheder for bl.a. affaldsminimering og farvereduktion i spildevandet (DTI, Demos, 1994).

Trods projektets ret tekniske fokus så fastslås det allerede indledningsvis, at "forbedret kommunikation og forståelse mellem de forskellige aktører i tekstilindustrien er af altafgørende betydning". Samtidig konstateres, at textildesigneren følger de trends, som forbrugeren og den sociale, kulturelle udvikling sætter. På denne baggrund skifter moden og dermed farver, materialevalg, etc., og designeren udformer herudfra palletter og stil. Textilproducenten er i praksis fuldstændigt adskilt fra denne proces; mens textildesigneren omvendt er helt adskilt fra de krav og betingelser, som miljømyndighederne stiller til textilproducenten (se figur 2.1).

En produktorienteret miljøindsats i tekstilindustrien kræver altså et andet koncept for kommunikation og samarbejde mellem aktørerne i produktkæden - et tekstils livscyklus - og i netværket indenfor branchen. Med rapportens ord: "Gennem etablering af partnerskaber for informationsudveksling kan de, som traditionelt har været ekskluderet fra produktudviklingen, drages ind i centrum af kommunikationsprocessen." (DTI, Demos, 1994). (Se figur 1.2).

Figur 2.2
Nyt koncept for kommunikation i tekstilindustrien

De fremhævede konklusioner kan forekomme banale. Jamen selvfølgelig skal nye aktører på banen, og selvfølgelig skal der etableres nye samarbejdsrelationer for at implementere en produktorienteret miljøpolitik. Men ovenstående eksempel viser, at nye aktører skal bringes til at samarbejde om bl.a. erfaringsudveksling, og at langvarige traditioner skal nedbrydes med henblik på at etablere disse nye kommunikationskanaler og samarbejdsrelationer. Så udfordringen er betydelig større, end det måske umiddelbart forekommer.

Produktionsfokusering

Disse konklusioner gælder i særlig grad for den hidtidige produktionsfokuserede indsats i tekstilindustrien. Billedet er mere broget i relation til elektronikindustrien, hvor der har været gennemført produkt projekter på virksomheder, men disse har næsten udelukkende fokuseret på miljøvurdering og på opstilling af retningslinjer for "bæredygtige elektronikprodukter". Dette er yderst påkrævet og nødvendigt, men har ikke medvirket til, at der er opnået praktiske produktudviklingserfaringer med afvejning mellem funktionalitet, design, kvalitet, etc. og med øget miljøsamarbejde mellem miljø-, produktions-, udviklings- og marketingsfolk.

Signalskiftet

Tilsvarende har det været vanskeligt at få øje på, at samarbejds- og kommunikationsmønstre i de to brancher var i færd med at blive udvidet i de evaluerede renere teknologi projekter til at inddrage de efterlyste aktørgrupper. Sammensætningen af de nedsatte produktpaneler i regi af Miljørådet for renere produkter - især det for tekstil - signalerer imidlertid det nødvendige kursskifte, ligesom produktpanelernes handlingsplaner også bærer i denne retning.

I enkelte produktrettede projekter fx relateret til vaskerier i indeværende evaluering samt i regi af programmet for Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder er der opnået positive erfaringer med inddragelse af brancheorganisationer og med gennemførelse af projekter i vækstgrupper som led i at involvere flere aktører aktivt i det forebyggende miljøarbejde (Christensen, m.fl., 1997).

Produktkæden

I det foregående afsnit blev der fremhævet nogle afgørende forskellige forståelser af udviklingsprocessen i virksomheden. Lidt tilsvarende kan der sondres mellem grundlæggende forskellige forståelser af aktiviteterne i produktkæden.

- teknisk/materielt

En produktkæde kan beskrives med vægt på de tekniske, materielle og miljømæssige aspekter af aktiviteterne i produktkæden. Livscyklusvurdering har klart dette fokus med henblik på at opgøre og vurdere miljøeffekterne i de forskellige faser af et produkts livscyklus fra vugge-til-grav.

- økonomisk/socialt

En produktkæde kan tillige beskrives med vægt på de økonomiske, sociale og kommunikationsmæssige relationer mellem aktørerne i en produktkæde. Dette fokus er nødvendigt med henblik på at forstå betingelserne for gennemføre ændringer i produktkæden med henblik på at fremme udviklingen af renere produkter.

Metoderne og værktøjerne til at forstå den økonomisk, sociale side er imidlertid relativt ukendte og uafprøvede på miljøområdet. Dog er der gennemført projekter især i forhold til de kommunikationsmæssige aspekter af miljøarbejdet i produktkæden som fx om synliggørelse af produkters miljøegenskaber (Miljø - Quality Function Deployment) (Olesen, m.fl. 1997), om Markedsorienteret miljøkommunikation (Arnfred, m.fl. 1997) og om Miljødialog (Niemann, m.fl. 2000). Men bevillingerne hertil er "pebernødder" sammenlignet med, hvad der er anvendt på udvikling af livscyklusvurdering som et værktøj. Denne vægtning er gradvis ved at blive ændret bl.a. via nedsættelsen af produktpanelerne under Miljørådet for renere produkter.

Balancen

Højrebenet / livscyklusvurdering er veludviklet og kraftfuldt; mens venstrebenet / aktørperspektivet har været ret indskrumpet hidtil. For nu at undgå misforståelser: begge ben er nødvendige for den produktorienterede miljøindsats, hvorfor den økonomiske og sociale synsvinkel på aktørrelationerne i produktkæden oplagt må opprioriteres, så denne balance sikres.

Anbefalinger - aktører

På baggrund af perspektivet i dette afsnit kan følgende anbefalinger og ideer gives med henblik på at sikre en bredere aktørdeltagelse:

• Tværfaglige teams bag udviklingsarbejdet med langt højere deltagelse af designere og marketingsfolk,
• Sikring af koblingen mellem en teknisk, miljømæssig og produktionsrettet viden samt en design, marketings- og produktrettet viden,
• Inddragelse af forbrugere, detailhandel, forbrugerorganisationer og andre aktører som hidtil har været fraværende,
• Styregrupper med konstruktive kritikere med en anden baggrund eller syn på udviklingsopgaven,
• Vækst-/ERFAgrupper involverende flere virksomheder,
• Inddragelse af vidensnetværket mere aktivt i de enkelte projekter,
• Brancheorganisationer eller tilsvarende som ansvarlige,
• Udvikling og afprøvning af værktøjer til at vurdere de økonomiske, sociale og kommunikationsmæssige relationer mellem aktørerne i produktkæden.

2.1.3 Markedet

Markedet

Et yderligere kendetegn ved den hidtidige renere teknologi indsats er, at den teknologiske nyhedsværdi - gradvis i en bredere og bredere betydning - sammen med potentielle miljømæssige forbedringer har været de afgørende beslutningskriterier i vurderingen af, om et projekt skulle gives støtte og sættes i værk.

- et jomfrueligt forhold

Dette er ikke ensbetydende med, at økonomi i form af mulige besparelser og konkurrencefordele ikke er blevet vurderet og har haft betydning. Påstanden er blot, at økonomi og konkurrencefordele ikke har været blandt de primære succeskriterier, hvilket har medvirket til at skabe et jomfrueligt forhold til markedet i renere teknologi indsatsen frem til 1999.

Brikker til forklaring

Belægget herfor er, at markedet har været en fjern størrelse i de evaluerede projekter. Fokuseringen på produktionen, de ekspert- og konsulentdrevne projekter, de involverede aktører, de implicitte succeskriterier, mv. er alle væsentlige brikker i forklaringen herpå. Markedet har altså ikke været i fokus frem til 1999, men bliver det i stigende grad med den produktorienterede miljøindsats, hvor markedet bliver en central mekanisme i forhold til at skabe efterspørgsel efter mere miljørigtige produkter. Dertil kommer, at forståelsen af relationen mellem miljø - økonomi kun langsomt ændres mod en mere integreret forståelse (jf. gennemgangen nedenfor).

Miljø og økonomi

Generelt vurderet, kan der bl.a. med afsæt i evalueringen sondres mellem forskellige forståelser af relationen mellem miljø og økonomi:

• miljø som omkostninger
• miljø som ressourcebesparelser
• miljø som forbedret image
• miljø som markedsfordel
• miljø som ansvarlighed for natur, mennesker og økonomi

Disse forskellige forståelser af forholdet miljø og økonomi afspejler, at i takt med ændringerne i renere teknologi indsatsen (jf. kapitel 1) er der tillige sket en ændring i forståelsen relationen miljø og økonomi, herunder af markedets betydning for virksomhedernes miljøindsats.

Miljø som omkostning

Den oprindelige fokusering i miljøreguleringen af industrien på end-of-pipe løsninger i form af rensningsanlæg, skorstensfiltre, etc. førte til en forståelse af miljø som en omkostning for virksomhederne. Ikke alene skulle virksomhederne foretage omfattende anlægsinvesteringer som følge af miljøkrav, men der var ydermere forbundet betydelige driftsomkostninger hermed. Internationalt set vandt Polluter Pays Principle frem.

En afgørende succes ved renere teknologi er, at indsatsen har medvirket til at ændre forståelsen af miljø som en omkostning i industrien. Pollution Prevention Pays (3P) har det heddet siden sidst i firserne, og langt de fleste projekter med fokus på renere produktionsprocesser har resulteret i gode muligheder for omkostningsreduktioner i form af ressourcebesparelser på vand, energi, råvarer, mv. og med deraf følgende reduktion i omkostningerne til udledninger og affaldsbortskaffelse. På denne baggrund er miljø i stigende grad blevet associeret med renere teknologi og ressourcebesparelser.

Dette aspekt har været mest tydeligt i tekstilindustrien, hvor de gennemførte renere teknologi projekter på farverierne har vist et potentiale for 90% reduktion i vandforbrug og 70% i energiforbrug med deraf følgende reduktioner i udledninger. Dette betydelige potentiale vil være en konkurrencefordel for de danske farverier - for så vidt at de realiseres og for så vidt ressourceomkostningerne er tilsvarende i andre lande⁴.

I tekstilindustrien er der et eksempel på, at en virksomhed via tilknytningen til de gennemførte renere teknologi projekter af egen drift har opnået så store ressourcebesparelser, at virksomheden holder fremgangsmåden tæt ind til kroppen, fordi besparelserne udgør en konkurrencefordel. Der er set eksempler på tilsvarende i andre brancher fx. i den nordjyske sildeindustri.

Altså selv om fokuseringen har været på renere produktionsprocesser og på at nedbringe ressourceforbrug og udledninger, så kan det alligevel være forbundet med konkurrencemæssige fordele på grund af besparelsernes omfang; ligesom nogle virksomheder givetvis også har fået et forbedret image via disse aktiviteter, som indirekte kan have medvirket til markedsfordele for afsætningen af produkterne.

Miljø som forbedret image

Med den stigende fokusering på miljøledelse fra midt i 90'erne er forståelsen af miljø og økonomi blevet forskubbet yderligere. Hvor renere teknologi var lig ressourcebesparelser, og hvor de udviklede renere teknologi løsninger gerne skulle være omkostningsneutrale, så er forståelsen med miljøledelse blevet mere omfattende og nok også mere diffus: miljø som forbedret image.

I en undersøgelse fra 1998 af 107 miljøcertificerede virksomheder var det generelle billede, at virksomhederne er gået i gang med miljøledelse primært for at være på forkant samt af hensyn til image og markedsføring. Når miljøledelse er indført, vurderede 45% af virksomhederne samlet set at have haft økonomiske fordele heraf. Når virksomhederne opgjorde typerne af fordele, så angav 54% at have fået økonomiske fordele, hvilket fordelte sig på ressourcebesparelser 53%, et bedre image 42%, strategiske fordele 28%, sparede miljøafgifter 25%, øget salg 19%. (Christensen, m.fl., 1999).

Ressourcebesparelserne spiller altså stadig en væsentlig betydning, men derudover er det bedre image som især fremhæves. Set i lyset af at de markedsmæssige aspekter generelt har været nedtonet i den forebyggende miljøindsats, så er ovenstående andel af virksomheder med opnåede markedsfordele i form af øget salg ved indførelsen af miljøledelse, måske ikke så ringe - endda. For de EMAS registrerede virksomheder gælder endda, at en fjerdedel virksomhederne har konstateret øget salg som følge af miljøledelse.

Tilsyneladende fortsætter en del virksomheder med et certificeret miljøledelsessystem videre til en produktorienteret miljøindsats bl.a. gennem miljømærkning af produkterne. Denne tendens har især været tydelig i den grafiske industri, hvor virksomheder med et miljøledelsessystem efter EMAS eller ISO 14001 efterhånden - som vand- og energiforbrug ikke kan nedsættes synderligt mere - er begyndt at arbejde mere produktorienteret. De grafiske virksomheder er klart overrepræsenteret som branche, hvad angår antallet af miljømærke licenser. Dette kan tages som udtryk for, at de miljøcertificerede grafiske virksomheder har bevæget sig videre til produkterne, og har tilstræbt at opnå en konkurrencemæssig fordel via miljømærkning. Der er for tiden ikke andre brancher i Danmark, hvor miljø i tilsvarende grad er blevet en konkurrenceparameter, hvis der ses bort fra nogle kategorier af Ø-mærkede levnedsmidler.

Miljø som markedsfordel

Markante tendenser, til at renere produkter bliver en konkurrenceparameter, har det ikke været muligt at efterspore i de evaluerede brancher. I alle tre brancher har nogle frontløbervirksomheder et klart blik for, at der er en potentiel markedsfordel ved at udvikle renere produkter. Men en markant tendens til integrering af miljøhensyn i produktudvikling og markedsføring er der ikke tegn på - endnu.

Markedet har oplagt været mest nærværende i forhold til de udvalgte produktprojekter. Af 35 undersøgte projekter har 20 resulteret i et markedsført produkt (6 styk) eller fremstilling af prototype (14 styk). Af disse 20 produkter er det vurderingen, at halvdelen vil have højere produktionsomkostninger end sammenlignelige produkter, mens fire vil have uændrede og fire lavere produktionsomkostninger.

Af de 14 prototype projekter har otte virksomheder planer om markedsføring og to udvikler produkter, der må forventes markedsført. Alt i alt vil omkring halvdelen af de 35 produktprojekter på kortere sigt resultere i markedsførte produkter.

Flertallet af virksomhederne involveret i produktprojekterne har tradition for at udnytte miljø i markedsføringen, men alligevel har kun ganske få overvejet at undersøge mulighederne for miljømærkning. Dette skyldes højest sandsynligt, at der ikke er udviklet officielle mærker for flertallet af de involverede produkter, men omvendt er det betænkeligt, at miljømærkning ikke indgår som en mulighed, der skal undersøges. En markedsmæssig dynamik forudsætter, at de officielle miljømærker dækker så mange produktkategorier som muligt, samt at støttede projekter forholder sig aktivt til miljømærkning.

Miljø som ansvarlighed for natur, mennesker og økonomi

Med Brundtland kommissionens rapport "Vor fælles fremtid" fra 1988 blev der introduceret en "magisk" trekant, hvor hjørnerne hed miljø, økonomi og sociale forhold. Altså en påpegning af at regeringerne på det samfundsmæssige niveau politisk må tilstræbe at balancere en økonomisk, social og miljømæssig udvikling.

Nogle større virksomheder internationalt har taget denne tankegang til sig i form af "the Triple-Buttom-Line". Disse virksomheder markerer, at de strategisk vil arbejde med profit - de økonomiske betingelser, people - de sociale og arbejdsmiljømæssige forhold, samt planet - de miljømæssige betingelser. Disse ideer er udtryk for en ny strategisk orientering i frontløbervirksomhederne med en stigende erkendelse af de tre forhold gensidigt betinger hinanden. I første omgang synes det konkret at føre til årlig rapportering på alle tre områder i form af økonomiske, sociale og "grønne" regnskaber, jf. Novo Nordisk offentliggørelse af alle tre typer regnskaber for 1998.

Betydningen af forkortelsen 3P har skiftet ikke mindre end tre gange indenfor de sidste 10-15 år. Hvor 3P oprindeligt henførte til Polluter Pays principle, så sker der med renere teknologi et skifte til Pollution Prevention Pays. Mens der i dag henføres til People, Planet and Profit, hvilket fx. Brd. Hartmann anvendte i miljørapporten for 1997 (Brd. Hartmann, 1998). Brd. Hartmann er samtidig blandt de relativt få virksomheder, der systematisk arbejder med livscyklusvurdering og miljøhensyn i produktudviklingen, og som samtidig har en strategi for hvorledes de enkelte fabrikker gradvis skal klædes på til at arbejde hermed via miljøindsatsen omkring renere teknologi og miljøledelse.

Den nye betydning af 3P kan tages som udtryk for, at profitmotivet og markedskræfterne ikke længere er eneherskende i virksomhedernes horisont. En social og miljømæssig ansvarlighed har en stigende betydning - især hos de virksomheder som proaktivt prøver at forme deres stakeholders opfattelse af virksomheden. Denne ansvarlighed for mennesker og miljø bliver med andre ord en betingelse for, at virksomhederne fortsat kan skabe profit.

Brud og kontinuitet

Denne gennemgang af ændringerne i forståelsen af relation miljø og økonomi udtrykker på en gang et brud og en kontinuitet. Bruddet sker allerede i forbindelse med skiftet fra end-of-pipe til renere teknologi, fra miljø som en omkostning til miljø som ressoucebesparelser. Dette kan betragtes et paradigmeskift både i teknologisk henseende og i forståelsen af forholdet miljø og økonomi.

De øvrige ændringer er alle inden for forebyggelseskonceptet og repræsenterer således en gradvis udvidelse af miljø - økonomi forståelsen fra det interne til det eksterne, fra et produktions- til et produktfokus, fra besparelser til strategiske konkurrencefordele - altså fra økonomi i simpel betydning med fokus på pris og besparelser til økonomi i en mere helhedsorienteret betydning med hensyntagen til sociale/etiske og miljømæssige forhold. Anderledes formuleret så bliver virksomhedernes samfundsmæssige ansvar en økonomisk betingelse for at drive virksomhed.

Usamtidighed

Relateret til virksomhederne repræsenterer denne udvikling usamtidighed, idet der blandt danske virksomheder klart findes alle disse typer af forståelse af miljø - økonomi repræsenteret, endda formentlig med overvægt i de tidlige kategorier.

Fra produktivitet over innovation til troværdighed
Det er værd at være opmærksom på, at forståelsen af konkurrencefordele har ændret sig undervejs i denne proces. Som antydet er der forskel på, hvor vidt konkurrencefordele opnås via ressourcebesparelser i produktionen eller ved strategisk at udvikle og markedsføre miljøvenlige produkter. Konkurrenceparametrene på markedet kan vel generelt siges at blive gradvis udvidet fra produktivitet med fokus på pris og omkostninger over innovation i form af design, kvalitet, image, etc. til troværdighed via officielle mærkning af produkterne og helhedsorienteret kobling af profit, people & planet.

Anbefalinger - marked

Med den produktorienterede miljøindsats er der for alvor sat fokus på en markedsorientering af den forebyggende miljøindsatse. På denne baggrund kan følgende anbefalinger og ideer medvirke til at sikre en større markedsorientering i form af, at:

• Videreudvikle dynamikken i renere produktion og miljøledelse, så virksomhederne udnytter de markedsmæssige aspekter herved,
• Skærpe de produktorienterede krav i standarderne for miljøledelse,
• Udbrede kendskabet til miljømærkning, så de markedsmæssige fordele herved bliver synlige for virksomhederne,
• Sikre virksomhederne strategiske markedsfordele ved at satse på renere produkter,
• Iværksætte eksperimenter til at belyse hvordan miljøhensyn indarbejdes i integreret produktudvikling og i samarbejdet mellem udvikling, produktion og afsætning,
• Udveksle miljøviden og -informationer i produktkæden
• Sikre at offentlige institutioner efterlever intentionerne om grønne indkøb i praksis.

2.1.4 Virkemidler – mellem stat og marked

Ændringer i politikke

Et fællestræk ved de behandlede udviklingstendenser er, at der sker en modernisering af statens traditionelle måde at føre politik på. En række opgaver varetages af andre aktørgrupper end det offentlige forvaltningsapparat, og politikken rettes i stigende grad ind mod at gøre brug af dynamikken på markedet.

Fra politisk hold har der således længe været interesse for, hvordan konkurrencebetingelserne på markedet kan udvides til at inkludere miljømæssige forhold. En væsentlig del af de politiske virkemidler, der er taget i anvendelse i de senere år, har for så vidt kun en effekt, hvis markedsforholdene bliver påvirket. Det gælder først og fremmest miljømærkning, men en række andre virkemidler som miljøledelse, grønne regnskaber, etc. har betydning for virksomhedernes image, og kan forventes indirekte at påvirke markedsforholdene.

Markedsdynamikken

Allerede midt i 90'erne blev der i EU regi (figur 2.3) tænkt på, hvorledes renere produkter kunne initieres via at skabe en markedsdynamik. Hvis miljørevision opdateres til miljøledelse, og kortlægning af emissioner, mv. til grønne regnskaber, så er modellen ajour med de aktuelle forhold i Danmark. Miljøledelse, grønne regnskaber og miljømærkning har hidtil været de væsentligste virkemidler i forhold til at påvirke forbrugernes bevidsthed og valg af renere produkter.

Figuren illustrerer indirekte et større problem i den forebyggende miljøindsats, nemlig den kraftige opsplitning mellem proces og produkt samt mellem miljøledelse og miljømærkning (Remmen, 1996). En udfordring til den produktorienterede miljøindsats er i langt højere grad at få forbundet disse aspekter (jf. et af temaerne i kapitel 1).

Med regeringens nye erhvervsstrategi .dk21 og med nedsættelsen af en arbejdsgruppe omkring en grøn erhvervspolitik er der lagt op til, at den produktorienterede miljøindsats ikke blot skal være et miljøsektorprogram, men at denne indsats tillige må forankres i regi af Erhvervsministeriet og de øvrige sektorministerier.

Værdibaseret konkurrence

Disse initiativer kan formentlig medvirke til at sætte yderligere fokus på miljø som ansvarlighed og på den værdibaserede konkurrence. "Med overgangen til vidensamfundet, hvor informationsstrømme, innovationshastigheden og befolkningens videnniveau fortsat øges, vinder den værdibaserede konkurrence frem. Stadig flere virksomheder bliver i disse år mødt af nye krav fra kunder, investorer, medarbejdere og det omgivende samfund. Virksomhederne bliver afkrævet en holdning til centrale samfundsmæssige spørgsmål som fx miljøudviklingen, sociale hensyn og etisk forsvarlig anvendelse af ny teknologi. Der tages således i stigende grad politiske beslutninger via markedet" (Erhvervsministeriet, 2000).

2.2 Forskellig udviklingsdynamik i brancherne

I dette afsnit vurderes forskelle og ligheder i udviklingsdynamikken i tekstil- og elektronikindustrien, mens transportsektoren er udeladt i denne sammenhæng.

Globalisering

Der er oplagte ligheder mellem tekstil- og elektronikindustrien i relation til, hvorledes globaliseringen og en ændret international arbejdsdeling har medført markante omstruktureringer i de to brancher. Det er dog ikke nødvendigvis blot de mest miljøbelastende dele af brancherne, der flytter til udlandet, men derimod især de arbejdskraftintensive dele af primært tekstilindustrien. Så umiddelbart er konsekvensen af denne globalisering, at transportarbejdets andel af produktets samlede miljøbelastning - alt andet lige - må være blevet øget.

Der er lige så oplagte forskelle mellem de to brancher i relation til hvilke miljøbelastninger og hvilke løsningsmuligheder, der bliver fokuseret på.

I tekstilindustrien har fokus været på ressourceforbrug og udledninger fra produktionen især i relation til vandforbrug og spildevand samt energiforbrug med tilhørende udledninger. Løsningen har været udviklingen af nye vandbehandlingsteknikker, som kan reducere vandforbruget dramatisk, samtidig med at løsningerne også nedsætter energiforbruget markant. Tekstilprodukter har til gengæld kun været genstand for forholdsvis få udredninger, og blot et enkelt projekt har fokuseret på selve produktudviklingen.

Miljø i elektronik

Produktionsprocesserne i elektronikindustrien og miljøbelastningen herfra har til gengæld i yderst begrænset omfang været genstand for renere teknologi projekter. Derimod har fokus været på de materialer, der indgår i produktet og på opstilling af retningslinjer for udvikling af renere elektronikprodukter. Dette skyldes givet, at væsentlige miljøpåvirkninger fra elektronikprodukter stammer fra brugs- og bortskaffelsesfasen. I forlængelse heraf er det vores indtryk, at den forebyggende miljøindsats i elektronikindustrien først for alvor er ved at vinde indpas - bortset fra tre - fire velkendte virksomheder. Generelt set kommer incitamentet hertil primært fra affaldsproblematikken omkring elektronikskrot og fra diskussionerne omkring tilbagetagning af udtjente produkter.

Der er tillige forskel mellem brancherne på, hvorledes samarbejdet fungerer omkring udviklingsprojekter indenfor det, som kan kaldes virksomhedernes udviklings- og vidensnetværk.

Miljøindsatsen i tekstilindustrien er i høj grad blevet gennemført af to konsulent-/serviceinstitutter, nemlig henholdsvis DTI Beklædning og Tekstil samt Institut for Produktudvikling (IPU) især i relation til renere produktionsprocesser og renere produkter, mens Cowi Consult har haft en fremtrædende rolle i relation til miljøledelse. Ud af 30 renere teknologi projekter er otte blevet gennemført uden, at DTI eller IPU har været involveret.

Netværket i elektronik

Billedet er betydelig mere broget af hvem, der har taget initiativ til renere teknologi projekter i elektronikindustrien. I langt de fleste tilfælde er det forskellige organisationer, der står som initiativtager og ansvarlig for projektgennemførelsen. Blot i to tilfælde er den samme organisation ansvarlige for to forskellige projekter, nemlig Danfoss og Elektronikcentralen (nu DELTA). IPU og DTI har derimod i denne branche haft en tilbagetrukket rolle, hvor DTI blot har været ansvarlig for et enkelt litteraturstudie tilbage i 1992.

Brancheorganisationerne

De to centrale brancheorganisationer har haft forskellig rolle i miljøindsatsen. Dansk Tekstil og Beklædning (DTB) har spillet en aktiv rolle både i forbindelse med udvikling af et kemikalievurderingssystem og som formidler af erfaringerne fra renere teknologi projekterne. Derimod har DTB bevidst valgt at overlade ansvaret for gennemførelsen af et branche miljøledelsesprojekt til et konsulentfirma. Brancheorganisationen Elektronikindustrien (EI) har ligeledes spillet en aktiv rolle i forhold til udvikling af en miljødatabase om renere teknologi, affald og affaldsbehandling, men har derimod i øvrigt haft en lidt mindre fremtrædende rolle i forhold til gennemførelse og formidling af renere teknologi projekterne. Derimod har EI valgt at have ansvaret for miljøledelsesprojektet med konsulenterne som underleverandører.

De opridsede forskelle i miljøpåvirkningerne mellem brancherne har også betydning for hvilke virkemidler, der er taget i anvendelse og har effekt i den offentlige miljøregulering.

Den traditionelle "command-and-control" regulering omkring kemikalier og spildevand har medvirket til at sætte skub under miljøindsatsen på tekstilfarverierne. Både kemikalie- og spildevandsreguleringen er gennemført i et samarbejde præget af konsensus mellem myndigheder og virksomheder, hvilket kombineret med de igangsatte renere teknologi projekter har øget forståelsen for vigtigheden af at forebygge ved kilden.

Det er uklart, hvor vidt miljømyndighederne vil påbyde anvendelsen af de udviklede "mindst forurenende teknologier", som samtidig er økonomisk rentable. Erfaringer fra andre brancher tyder ikke på, at disse muligheder vil blive taget i anvendelse, selv om effekten af de udviklede teknologier kan "oversættes" til udledningskrav. De økonomiske virkemidler i form af energiafgifter er blevet gennemført på en måde, der har vakt stor modstand i branchen; ligesom forskellene mellem kommunerne på udgifterne til spildevandsafledning er en kilde til irritation i virksomhederne.

Efter vores vurdering har hverken de normative eller økonomiske virkemidler haft en effekt endnu i relation til at initiere en produktorienteret miljøindsats i virksomhederne. Blot to virksomheder havde således opnået en officiel miljømærkning af deres tekstilprodukter i henhold til EU blomsten og det nordiske svanemærke i sommeren 1999. Ligesom heller ikke grønne offentlige indkøb er slået igennem i følge de interviewede i branchen.

I relation til elektronikindustrien har den normative regulering rettet mod produktionsprocessen kun haft betydning i delbrancher med krav om miljøgodkendelse som fx ved printpladefremstilling. Derimod har den produktorienterede regulering en langt større betydning i denne branche i form af bekendtgørelsen om elektronikskrot og planlagte reguleringer som en tilbagetagningsordning for elektronikprodukter, producentansvar for affaldsbortskaffelsen, standardisering, etc. I forhold til miljømærkning og indkøbsguide, så er dette udarbejdet for kopimaskiner, computere, printere, faxmaskiner og andre elektroniske kontorartikler.

Generelt er reguleringen i "støbeskeen" i forhold til elektronikindustrien, hvor tendensen klart er, at reguleringen rettes mod produkterne, da miljøbelastningen hovedsagelig stammer fra brugen og bortskaffelsen heraf. Desuden er det oplagt, at internationale reguleringer og aftaler især i EU regi har en uhyre stor betydning i denne branche.

Det kan konstateres, at problem- og løsningsforståelse i relation til en forebyggende miljøindsats varierer ganske betydeligt mellem brancherne, ligesom incitamenterne til at gå i gang er forskelligartede for virksomhederne i brancherne. Hvad der fungerer godt og er med til at skabe interesse i en branche kan være ganske fraværende i en anden. Ligesom hovedaktørerne og relationen mellem de involvere parter kan være yderst forskellig, hvilket har været tilfældet i tekstil- og elektronikindustrien.

Branchekendskab

På denne baggrund kan der være grund til at efterlyse et mere indgående og bredere kendskab til de branchemæssige forudsætninger for virksomhedernes indsats på miljøområdet samt en større indsigt i, hvordan renere processer og produkter udvikles og viden spredes i de enkelte brancher. Der er gennemført yderst omkostningstunge teknologiudviklingsprojekter især i tekstilindustrien, hvor spredningen af de yderst fordelagtige løsninger i bedste fald vil foregå ret langsomt.

Et mere indgående kendskab til brancheforudsætninger, informationskanaler og kommunikationsmønstre kunne have påvirket den måde de udviklingsrettede projekter blev grebet an samt have medvirket til at opprioritere aktiviteter omkring erfaringsudveksling og vidensspredning i brancherne.

En oplagt styrke ved renere teknologi indsatsen er de små skridts metode, hvor der gradvist er blevet skabt en platform for en produktorienteret miljøindsats gennem aktiv involvering af brancheorganisationerne, via udvidelse af repertoiret af virkemidler, etc. De nedsatte produktpaneler for tekstil og elektronik har et renere teknologi grundlag at bygge på; men dynamikken i den produktorienterede miljøindsats er først nu i færd med at blive etableret i disse to brancher.

2.3 Tværgående konklusioner

Overordnet betragtet er der sket et skift i den problem- og løsningsforståelse, der ligger bag den forebyggende miljøindsats fra renere produktionsprocesser over miljøledelse til renere produkter (se kapitel 1 for en uddybning). Disse ændringer er især tydelige, når der tages udgangspunkt i miljøindsatsen i brancherne og når de to støtteprogrammer omkring miljøledelse inddrages.

Hvad angår handlingsplanerne for renere teknologi er der sket et skift i fokus fra teknisk udvikling over spredning til begyndende integration i forhold til virksomhedernes miljøindsats, miljøregulering, etc. (Remmen, 1995 og 1998). Denne generelle karakteristik er oplagt i handlingsplanerne samt i intentionerne bag indsatsen, men gennemslaget i de enkelte brancher er temmelig forskellig.

I tekstilindustrien betyder iværksættelsen af rammeprogrammet i 1993, at fokuseringen længe forbliver på tekniske demonstrations- og udviklingsprojekter; mens fokus på spredning først sætter ind omkring 1997-98, fordi man afventer resultaterne af udviklingsprojekterne. Igangsættelsen af Dantex projektet i 1990 udstikker et spor, som kommer til at dominere renere teknologi indsatsen i tekstilindustrien efterfølgende. Parallelt hermed arbejdes der på en integrering af renere teknologi i miljøreguleringen, i brancheorganisationens indsats, etc., mens der tillige bliver sat fokus på værktøjs- og metodeudvikling rettet mod produkterne.

Renere teknologi i elektronikindustrien

Renere teknologi projekterne i elektronikindustrien er også atypiske i den forstand, at der hele tiden har været mere fokus på produkterne end på produktionsprocesserne. I første omgang handler det i høj grad om substitution af miljøskadelige enkeltstoffer som CFC, PVC og tungmetaller. Mens der i perioden 1993-97 er tale om en fortsættelse af disse projekter parallelt med en mere helheds- og produktorienteret miljøindsats. Derudover er det kendetegnende, at især store virksomheder som Danfoss, NKT og Tele Danmark har været på banen - måske med den implicitte forventning, at disse virksomheder kan fungere som lokomotiver for den forebyggende miljøindsats i elektronikindustrien. Det kan i hvert fald konstateres, at der ikke særskilt har været satset på formidling og spredning i denne branche.

Renere teknologi i transport

Transportsektoren adskiller sig fra de to andre brancher ved, at der ikke er givet støtte til renere produktion - altså reduktion af miljøbelastningen fra fremstilling af transportmidler. På sin vis har renere teknologi projekterne i transportsektoren hele tiden været produktrelaterede, idet fokus har været på dels udredninger om miljøvenlig transportformer og dels demonstrations- og udviklingsprojekter. Projekterne har i høj grad været konsulentdrevne, og ingen projekter har sat særskilt fokus på formidling og spredning. Projekterne har været relativt små med et gennemsnit på ½ mio.kr., mens gennemsnittet har været omkring 1 mio.kr. i både tekstil- og elektronikindustrien. Der er ikke sket en koordinering og prioritering af renere teknologi indsatsen i relation til de betydelig flere udviklingsmidler i Transportrådet og Trafikministeriet.

2.3.2 Resultater

Ovenstående forskelle i tilgangen mellem brancherne betyder, at det er uhyre vanskeligt - om ikke umuligt - at sammenligne resultaterne på tværs. Men følgende hovedresultater kan fremhæves i relation til de enkelte brancher.

Renere teknologi indsatsen i tekstilindustrien har været forholdsvis målrettet sammenlignet med elektronik og transport, idet rammeprogrammet og de tilknyttede parter har medvirket til en fokuseret indsats rettet mod tekstil vådbehandling. En tilsvarende fælles strategi har der ikke været i relation til de produktorienterede projekter. Der er gennemført 30 renere teknologi projekter i perioden 1990 - 97 med en samlet bevilling på omkring 30 mio. kr., heraf er lidt over halvdelen af midlerne anvendt i relation til farverierne.

Tekstil vådbehandling

Indsatsen i tekstil vådbehandling er karakteriseret ved en videnskabelig orienteret tilgang, som primært er formuleret og drevet af konsulenter. Renere teknologi i vådbehandling omhandler såvel ret simple procesændringer og omlægning af arbejdsprocedurer, som helt nye farvemaskiner og udstyr til behandling og recirkulering af procesvand.

For tekstil vådbehandling er der udarbejdet et samlet koncept for reduktion af miljøproblemerne og på demonstrationsbasis vist muligheden af det spildevandsfri farveri. Der er foretaget pilot- og fuldskalaforsøg omkring behandling og recirkulering af vaske-, farve- og skyllevand. På kort sigt er der gennemført betydelige reduktioner i ressourceforbruget, og på længere sigt er der et stort potentiale i form af 90% reduktion i vandforbrug og 70% reduktion i energiforbrug og deraf afledte udledninger. Ligeledes er der opsamlet og udviklet en række ideer til optimering og ressourcebesparelser på tekstiltrykkerier.

Nogle af de produktorienterede projekter i tekstilindustrien har udviklet nye værktøjer, som har en generel karakter med relevans for andre brancher, hvilket gælder projekterne om henholdsvis logbog og leverandørstyring. De produktorienterede projekter har været ret forskelligartede og næsten udelukkende haft karakter af udredninger. Kun projektet om "vaskbare habitter" har resulteret i en egentlig produktudvikling, som imidlertid ikke blev videreført.

Resultater i elektronik

Der er anvendt lidt over 10 mio.kr. i perioden 1993-97 på 10 renere teknologi projekter i elektronikindustrien. Fire af projekterne til knap 4,5 mio.kr. har fokuseret på at substituere anvendelsen af farlige stoffer. Derudover har fire projekter til lidt over 6 mio.kr. haft fokus på udvikling af renere elektronikprodukter. Endelig har to mindre projekter omhandlet affalds- og reguleringsproblematikken. Der er foretaget miljøvurdering i syv ud af de 10 projekter, og på nær i ét tilfælde har UMIP-metoden været anvendt.

Substitution og elektronik

Substitutionsprojekterne har fokuseret på skadelige stoffer som blyholdigt loddetin, PVC i kabler og tin/bly ved printfremstilling. Kun projektet om PVC-fri kabler er endelig afsluttet, hvor de tekniske muligheder for substitution er gode, men på grund af højere pris og manglende viden om kablernes levetid vurderes konkurrencesituationen p.t. som mindre god.

Elektronikprodukter indeholder en mængde forskellige materialer, hvorved både materialevalg og bortskaffelsen bliver centrale fokuseringer. Styrken ved den produktorienterede del af renere teknologi indsatsen har været, at der er blevet udviklet retningslinier for bæredygtige elektronikprodukter. Et af projekterne satsede på at lave et operationelt værktøj for produktudvikleren - altså en håndbog med konkrete retningslinjer og en introduktion til livscyklusvurdering. Et afgørende problem er, at kendskabet hertil og anvendelsen heraf er yderst begrænset i branchen, jf. nedenfor.

Resultater i transport

I relation til transportsektoren er der givet omkring fem mio. kr. i støtte til 11 renere teknologi projekter. Der er altså tale om forholdsvis få projekter med en ret lille beløbsramme sammenlignet med de andre brancher. Indenfor godstransport er der primært lavet kortlægninger; mens der i relation til persontransport næsten udelukkende er lavet livscyklusvurderinger af henholdsvis busser og biler.

Produktorienteringen indenfor transport

De evaluerede projekter har overvejende været produktorienterede. Men kun to projekter tilstræber at lave egentlig produktudvikling i form af henholdsvis en solhybridbil og miljøvenligt oliefyr til opvarmning af busser. Kun det sidstnævnte projekt kan siges at have fået en markedsmæssig og kommerciel betydning.

2.3.3 Spredning

Der er kun gennemført en spredningsundersøgelse i relation til renere teknologi projekterne i henholdsvis tekstil- og elektronikindustrien, idet projekternes yderst forskellige karakter i transportsektoren og ved de udvalgte produktprojekter umuliggjorde en undersøgelse af spredningen og af kendskabet til projektresultaterne.

Det overordnede indtryk af renere teknologi indsatsen i de to brancher er, at hovedparten af projekterne har været vellykkede, men at spredningen af resultaterne er ret begrænset. Dette gælder for begge brancher, selv om årsagerne hertil givet er yderst forskellige.

Spredning i elektronikbranchen

Der var generelt en god forståelse i elektronikbranchen af renere teknologi; men kendskabet til de gennemførte projekter var ret begrænset - med projektet om ledende lime som en undtagelse. Resultaterne af projekterne kan generelt betegnes som konstruktive, imidlertid har interessen fra andre virksomheder i elektronikbranchen ikke været overvældende. Et seminar om lettilgængelige retningslinier for miljøvenlige elektronikprodukter fik ingen tilslutning og blev aflyst. Derudover var der begrænset interesse for en informationsdatabase om renere teknologi, genbrug og affaldshåndtering i elektronikbranchen; til trods for at bortskaffelsen er en vigtig fase i et elektronikprodukts livscyklusforløb.

Brikker til forklaring på den begrænsede interesse

Vurderet ud fra interviewene med de 20 elektronikvirksomheder skal forklaringen herpå givetvis findes i en begrænset udbredelse af et forebyggende miljøarbejde i form af miljøpolitik, miljøledelse og miljøkrav til leverandørerne. Kombineret med at der i elektronikbranchen ikke har været et forebyggende miljøarbejde afledt af myndighedernes krav om miljøgodkendelser, ligesom der opleves en begrænset interesse for miljøpåvirkningerne fra elektronikprodukterne blandt kunder og forbrugere. De nye krav omkring elektronikskrot, Elektronik Industriens indsats omkring produktrettet miljøledelse, nedsættelse af elektronik produktpanelet, etc. er nye tendenser, som kan medvirke til at øge miljøinteressen i elektronikindustrien.

Spredning i tekstilindustrien

Det forebyggende miljøarbejde er absolut på dagsordenen i tekstilindustrien, især blandt farverierne. Mere end halvdelen af farverierne i spredningsundersøgelsen havde en skriftligt formuleret miljøpolitik og arbejdede systematisk med løbende miljøforbedringer gennem opstilling af miljømål og handlingsplaner. Ligesom ni virksomheder havde en eller anden form for miljøstyring, hvoraf to var EMAS registeret og en certificeret. Så godt som alle farverierne stillede desuden miljørelaterede krav til deres underleverandører af råvarer, farver og hjælpestoffer.

Godt kendskab - men begrænset brug

På denne baggrund er det ikke overraskende, at såvel forståelsen af renere teknologi som kendskabet til de gennemførte projekter var ganske godt. På trods heraf var de færreste af teknologierne taget i anvendelse i nævneværdig omfang sammenholdt med potentialet.

Generelt afhænger graden af spredning af de udviklede renere teknologier af en række faktorer, herunder maskinfabrikat, patentbeskyttelse, forhold til leverandøren, antal involverede virksomheder, etc.. Eksempelvis har det haft betydning, at nogle farvemaskiner er modulopbyggede og giver mulighed for en løbende teknologisk modernisering og opdatering også i miljømæssig henseende, mens andre fabrikater ikke rummer denne mulighed. Endvidere kan den begrænsede spredning forklares ud fra, at forholdsvis få virksomheder har været involveret i de enkelte projekter, samt er der ikke har været mere markante krav til de projektudførende om en løbende formidling undervejs.

Samlet vurderet, er der grund til at gøre opmærksom på, at de hidtidige renere teknologi projekter børe følges til vejs ende. Det er ikke tilfredsstillende, at der er et udbredt kendskab til de udviklede teknologier for så vidt disse ikke tages i anvendelse i brancherne. Eksempelvis er der investeret over 15 mio. kr. i projekterne rettet mod brug af vand, kemikalier og energi på tekstil farverierne, hvorfor de involverede parter må vurdere, hvordan spredningen og anvendelsen af disse renere teknologier kan sikres via øget informationsindsats, initiering af økonomiske ordninger omkring miljøinvesteringer og/eller via et reguleringsmæssigt pres.

2.4 Blinde pletter i hidtidige produktrettede projekter

I hvert fald et par forhold springer i øjnene som helt eller delvist fraværende i den produktrettede indsats under renere teknologi handlingsplanen fra 1993-97. De "blinde pletter" handler dels om forbrugsvolumen og transporten samt dels om den organisatoriske forankring af en produktrettet miljøindsats i virksomhederne.

2.4.1 Transporten og forbruget som blinde pletter

Det er en markant karakteristik ved renere teknologi indsatsen frem til lanceringen af den produktorienterede miljøindsats, at miljøpåvirkningerne fra transport af varer ikke har været inddraget som et betydende forhold hverken i projekterne i tekstil- og elektronikindustrien endsige i de produktrettede projekter. Tilsvarende har forbruget og forbrugeren ikke været i fokus i den hidtidige renere teknologi indsats, idet der ikke har været hjemmel hertil efter Miljøstyrelsens opfattelse.

Globaliseringen i forskellige brancher betyder, at godstransporten vokser, ligesom transportens omfang betyder, at miljøbelastningen herfra udgør et betydeligt problem - samfundsmæssigt set. Imidlertid udgør energiforbruget til transport ofte en forholdsvis lille del af virksomhedens samlede energiforbrug - i et af transportprojekterne udregnes det i et virksomhedseksempel til ca. 7% - og tilsvarende også af produkternes samlede miljøbelastning.

Det kan med andre ord konstateres, at de hidtidige renere teknologi projekter samt værktøjer så som miljøledelse, grønne regnskaber og livscyklusvurdering ikke nødvendigvis sætter fokus på transporten af råvarer og produkter. Der er altså en utilstrækkelighed i de hidtil anvendte værktøjer og tilgange i forhold til virksomhedernes miljøindsats på transportområdet, som der må rådes bod på.

Den hidtidige renere teknologi indsats rummer det paradoks, at der kan tænkes en miljøvenlig produktion af miljøskadelige produkter. På denne baggrund har Miljø- og Energiministeriet sat fokus på udvikling af renere produkter. Dette har været undervejs i flere år. Det kan derfor undre, at problemstillinger knyttet til forbrugsmønster og -volumen i den grad har været fraværende i renere teknologi indsatsen hidtil. Miljømærkning er stort set den eneste aktivitet, som har sat fokus på forbruget; men det sker jo vel at mærke i en form, hvor kun forbrugsmønsteret ændres eller i bedste fald forskubbes mod renere produkter. Den fremtidige indsats omkring renere produkter rummer også et muligt paradoks: renere produktion af renere produkter - men med et miljøskadeligt forbrug.

Lad os tage et par eksempler: Markante teknologiske forbedringer på farverierne betyder, at tøj kan produceres langt renere, og samtidig kan der være taget miljøhensyn i alle produktets faser fra det økologiske bomuld til detailhandlerens disk. Men hvis ændringer i moden betyder, at produktet hurtigt forældes, ja så forsvinder miljøforbedringerne i modens omskifteligheder. Tilsvarende er det velkendt, at den teknologiske og designmæssige forældelse af elektronikprodukter som for eksempel mobiltelefoner sker betydeligt hurtigere, end at produkterne bliver slidt op.

Forbrugsvolumen er altså et forhold, som må tematiseres selvstændigt i en fremtidig miljøindsats rettet mod bæredygtig udvikling (Aal, 2000). At problemet er markant indikeres af, at "øget levetid af produktet" og "bedre vedligeholdelsesmuligheder for produktet" er de to eneste forhold, der ikke har indgået i danske virksomheders arbejde med livscyklusvurdering. (Broberg, m.fl., 1998). Dette er samtidig de to eneste forhold, der kunne have påvirket selve forbrugsvolumen.

2.4.2 Organisatorisk forankring af miljøhensyn i produktudvikling

Ingen af de evaluerede renere teknologi projekter har fokuseret på hvilke organisatoriske forudsætninger, der kan sikre at miljøhensyn bliver integreret i produktudviklingen. Baseret på erfaringerne med miljøledelse så er de nødvendige betingelser blandt andet: ledelsens forpligtelse, medarbejdernes motivation, engagement og ressourcer, samt en organisatorisk forankring af miljøarbejdet.

Miljøhensyn i produktdesign

Et lignende synspunkt findes i en håndbog om "Environmentally Oriented Product Design" udgivet af den finske brancheorganisation for elektronikindustrien (Kärnä, 1998). Kapitlet "Hvordan integreres miljøhensyn i produktdesign processen?" indledes med at konstatere, at hvis miljøhensyn overhovedet bliver inddraget i produktudvikling, så sker det typisk på et tidspunkt, hvor hovedparten af designarbejdet er lavet. På dette tidspunkt er det vanskeligt og kostbart at lave afgørende design ændringer for at forbedre produktets miljømæssige performance. Ligesom det konstateres, at produktudvikleren ofte er uvidende om de miljømæssige konsekvenser af deres beslutninger, hvilket bevirker en begrænset mulighed for at miljøhensyn bliver overvejet ordentlig i de indledende faser af produktudviklingen.

Designprocessen

På denne baggrund opridses fem aspekter, som der skal tages hensyn til med henblik på at integrere miljøhensyn mere grundlæggende i designprocessen, nemlig:

• sikre motivation og commitment
• vurdere miljøpåvirkningerne undervejs i produktets livscyklus
• specificere design mål og de respektive indikatorer
• lav instruktioner og guidelines for de forskellige stadier i produktdesign processen
• sikre implementeringen.

Disse anbefalinger er opstillet ud fra et virksomhedssynspunkt og understreger, at miljøhensyn i produktudviklingen i høj grad er et organisatorisk spørgsmål. En tilsvarende opmærksomhed over for de organisatoriske aspekter findes i UNEP’s tidsskrift, som i 1998 havde tema om "Product Development and the Environment".

Virksomhedsstrategi

Strategisk indsats

For at miljøhensyn kan blive integreret i produktudviklingen må ledelsen på alle niveauer nødvendigvis være forpligtet på, at virksomheden vil realisere en produktorienteret miljøindsats. Dette kræver, at ledelsen udvælger de strategiske indsatsområder for udviklingsarbejdet. Baseret på de guidelines og designkriterier, der er kendt fra Design for the Environment, er der udviklet et hjælpeværktøj til at tage de strategiske diskussioner og prioriteringer.

Synliggørelse

Værktøjet kaldes "Environmental product development strategy wheel" og er baseret på livscyklustankegangen. Dette kan være med til at synliggøre i hele organisationen, hvad hensigten er med at igangsætte en produktudvikling med miljø som omdrejningspunkt. I nedenstående figur er der tegnet en miljøprofil af et eksisterende produkt, hvilket så kan sammenlignes med miljøprofilen for det produkt, som virksomheden gerne vil udvikle.

Det er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt at få udviklingsfolkene gjort miljøinteresseret. Hele organisationen skal inddrages og engageres, så produktionsfolkene kan se hensigten med at ændre i produktionen for at kunne producere det nye produkt, og så salgsfolkene kan se fordelene ved det nye produkt, samt udarbejde en salgsstrategi herfor med miljømæssig dokumentation af fordelene - eventuelt i form af miljødeklaration eller miljømærkning.

Anderledes formuleret, det er ikke nok at ansætte en miljøspecialist til at være ansvarlig for en produktorienteret miljøindsats. Denne indsats kan kun gennemføres, hvis den gennemtrænger hele organisationen. En produktorienteret miljøindsats fodrer som minimum det samme af organisationen som miljøledelse.

Disse forhold taler for såvel en aktiv deltagelse af de forskellige medarbejdergrupper som integreret produktudvikling med samarbejde mellem udvikling, produktion og marketing (jf de to næste afsnit).

Medarbejderdeltagelse

Medarbejdernes bidrag

Det er nødvendigt at motivere de forskellige medarbejdergrupper for en produktorienteret miljøindsats, da denne kan medføre ændringer i virksomhedens daglige rutiner og arbejdstilrettelæggelse. Derudover er der grund til at forvente, at medarbejderne kan bidrage konstruktivt med ideer til produktudviklingen.

Medarbejderne er også efter fyraften forbrugere og er tillige i varierende omfang i kontakt med virksomhedens kunder og leverandører. Medarbejderne har desuden stor viden om produktionen, og har i adskillige virksomheder været en væsentlig ressource både i forhold til at miljøoptimere produktionen og ved indførelse af miljøledelse (Lorentzen, m.fl. 1997). Samtidig har medarbejderne en interesse i at sikre, at der bliver taget hensyn til arbejdsmiljøet ved udvikling af nye processer og produkter.

Ressourcer

Ledelsen må således afsætte de nødvendige ressourcer til udviklingsarbejdet i form af tid, viden (efteruddannelse) og penge samt sikre en organisering af produktudviklingen, der giver medarbejderne mulighed for at bidrage med deres ideer.

På denne baggrund kan det anbefales at igangsætte projekter med henblik på at belyse:

• hvilke ideer og bidrag medarbejderne har til at integrere miljøhensyn i produktudviklingen?
• hvilke typer efteruddannelse kan styrke medarbejdernes kompetence til at indgå i produktudviklingen og hvilke kvalifikationer er nødvendige for at indgå i miljøvurderinger?
• hvilken organisering af produktudviklingen internt kan give plads til en dialog mellem medarbejdergrupper om miljøhensyn?
• kan medarbejderne gennem kontakter til og dialog med kunder og leverandører sikre nye informationskanaler?

Praktiske forsøg med brain-storm sessions, uddannelsesforløb, og eksperimenter med samarbejde og erfaringsudveksling internt og eksternt er nogle af vejene til at få belyst disse spørgsmål.

Integreret produktudvikling

Sekventiel proces

Traditionelt har produktudvikling været tilrettelagt som en sekventiel proces i virksomheden, hvor udviklingsafdelingen først har udviklet en prototype og dernæst et produkt, hvorefter produktionsafdelingen har tilrettet produktet og så produceret det, og endelig har salgsafdelingen tilrettelagt markedsføringen og stået for salget heraf.

- problemer herved

Denne form for tilrettelæggelse af produktudviklingen giver imidlertid problemer. Karikeret har udviklingsfolkene været begejstret over nye teknologiske muligheder, så produktet blev mere fancy og avanceret end oprindelig tilsigtet; mens produktionsafdelingen har været nødt til at lave ændringer i produktet for overhovedet at kunne producere det; mens salgsafdelingen har været mystificeret over, hvad der blev af de ønsker og signaler, som de gav til udviklingsafdelingen for 3/4 år siden, men i øvrigt har markedet ændret sig i mellemtiden, så nu …

Tilsvarende kunne det være vigtigt at undersøge, hvorledes sammenhængen mellem ISO 14001 og 14040 kan gribes an i praksis. Phillips er en virksomhed, der har spændende overvejelser på dette punkt, og som samtidig har udformet enkle guidelines for, hvorledes produktudvikleren skal tage miljøhensyn ind i produktudviklingen (Meinders: Phillips EcoDesign Guidelines, 1997).

Ydermere er der brug for at få etableret en form for livscyklusbaseret miljøledelse, hvor virksomhederne stimuleres til at udvide miljøindsatsen i forbindelse med renere produktion og miljøledelse til at inkludere produkterne baseret på livscyklustankegangen (jf. kapitel 1).

På denne baggrund kan det anbefales at få igangsat udviklingsprojekter, der belyser

• den strategiske proces omkring produktudvikling i virksomheden,
• hvilke andre værktøjer der kan understøtte ledelsen i at integrere miljøhensyn i virksomhedens forretningsstrategi,
• hvilke nye rutiner og procedurer er nødvendige for inddragelse af miljøhensyn i integreret produktudvikling,

2.5 Anbefalinger omkring programadministrationen

Programadministration

Denne delevaluering har ikke haft til formål at evaluere administrationen af programmet, herunder tilrettelæggelse, sagsbehandlingstider, etc. Alligevel giver erfaringerne fra evalueringen anledning til nogle generelle anbefalinger til administrationen af programmet for renere produkter. Den væsentligste ændring heraf er allerede foretaget, idet produkt programmet er blevet behovs- og udbudsdrevet frem for baseret på især konsulenternes indmeldinger. Anbefalingerne omhandler:

• indsatsområder,
• vægtningen af formidling og netværksskabende aktiviteter,
• brugen af evalueringer.

Indsatsområder

For så vidt ressourcerne er hertil, er det en styrke at udvælge indsatsområder som i rammeprogrammet for tekstilindustrien. Herigennem er det muligt at sætte fokus på udvalgte problemfelter, ligesom det kan være med til at sprede og synliggøre indsatsen. Dette skærper samtidig kravene til programadministrationen og til en eventuel styregruppe om ikke at blive "indforståede" i sit arbejde men derimod hele tiden søge nye udfordringer ved at drage nye aspekter og aktører ind i indsatsen. Som nævnt i tekstilevalueringen var styrken netop fokuseringen, mens svagheden var en begrænset inddragelse af andre aktører. En fokuseret indsats stiller krav om åbenhed, samt at styregruppe, produktpaneler og tilsvarende kontinuerligt opstiller nye mål for miljøindsatsen efterhånden, som de tidligere mål bliver realiseret: med andre ord en dynamisk opfølgning med løbende justering af mål og virkemidler.

Programledelse

Som det blev konstateret i forbindelse med evalueringen af programmet for Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder, så må programadministrationen lade sig inspirere af systematikken i miljøledelse ved at formulere en visionær politik som den langsigtede ledetråd, ved at opstille konkrete, målbare mål for indsatsen, ved at udarbejde handlingsplaner, ved hele tiden at lave opfølgning i form af formidling af erfaringer og evalueringer af indsatsen. Disse "dyder" fra miljøledelse må tillige udgøre en del af grundlaget for de nedsatte produktpanelers arbejde. Projekternes egne selvevaluering og mere jævnlige evalueringer kan give grundlaget for at lave strategiske kursusjusteringer, jf. nedenfor.

Formidling

Generelt er formidlingsindsatsen blevet styrket fra Miljøstyrelsens side, ligesom brancheorganisationerne spiller en ganske væsentlig rolle i formidlingen. Men vi har ikke fundet særligt tydelige indikationer på, at formidlingsindsatsen bliver vægtet højere i de enkelte projekter, eller rettere det er yderst afhængigt af de enkelte projektledere. Endvidere giver især tekstilevalueringen ikke belæg for, at der er en entydig sammenhæng mellem velformidlede projekter og kendskabet til projekterne i branchen.

Anbefalinger - formidling

Herudfra må det konkret anbefales, at dette giver anledning til at undersøge og overveje flere mulige tiltag:

• Undersøgelse af forskellene på informationskanaler og kommunikationsmønstre i de enkelte brancher,
• Eksperimenter med forskellige typer af formidlingsaktiviteter,
• Skærpelse af formidlingskravene til projektmagerne ved som rettesnor at angive, at omkring 20% af projektbevillingen skal anvendes på formidling og netværksskabende aktiviteter.

"Ringene i vandet"

Sidst men ikke mindst er der grund til at antage, at jo flere virksomheder der er involveret i et projekt, jo mere vil kendskabet hertil sprede sig som ringe i vandet indenfor branchen. Det kan eksempelvis ske ved, at flere virksomheder deltager i et branchenetværk / vækstgruppe. Dette har været anvendt med succes i programmet for Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder, og har også været anvendt med succes i renere teknologi programmet blandt andet indenfor vaskerier og industrilakering (se evalueringen af de produktrettede projekter - Miljøprojekt nr. 522, Miljøstyrelsen 2000).

Frem for blot at se projekterne som vidensopbygning hos konsulentfirmaet eller som udviklingsarbejde i den enkelte virksomhed, så er der givet potentialer i at betragte projekter som igangsættelse af læreprocesser og fælles erfaringsudveksling i en produktkæde eller indenfor en branche.

Brug af evalueringer

Endelig er der grund til at problematisere den hidtidige brug af evalueringer i forbindelse med renere teknologi programmet. I nærværende evaluering er uforholdsmæssig megen tid blevet anvendt på "arkæologiske udgravninger" i form af at finde relevant materiale om de gennemførte projekter. Det var vanskeligt at få spørgeskemaer tilbage fra tekstilvirksomhederne, trods de har fået støtte til det pågældende projekt. Derfor blev der i de andre brancher anvendt de mere tidskrævende telefoninterviews, hvor det tilsvarende var yderst vanskeligt at få fat på de projektansvarlige i virksomhederne. Især i elektronikindustrien var det svært at opstøve informationer, fordi nøglepersonerne har skiftet jobs op til flere gange. Endvidere er det metodisk problematisk at udspørge informanter om motiver og hændelser, der ligger op til fem år tilbage i tiden. Ydermere kan det være næsten umuligt at indsamle forholdsvis simple oplysninger om fx. antallet af gennemførte formidlingsaktiviteter, idet det ikke er lavet fortegnelser herover.

Anbefalinger - evaluering

Dette giver grund til følgende anbefalinger omkring evalueringer:

• projekterne må fortage selvevalueringer med krav systematiske oplysninger om relevante forhold som baggrundsmateriale for fremtidige evalueringer, herunder at de generelle succes- og evalueringskriterier bliver præciseret,
• lav hyppigere del- og temaevalueringer, så erfaringerne stadig er i frisk erindring hos de involverede aktører, og nedton til gengæld den dokumenterede del af slutevalueringerne,
• gennemfør case studier som giver mere dybtgående indsigt i udviklingsprocesserne i forskellige typer af projekter,
• styrk kravene til det strategiske element i evalueringerne.

Der er en indbyrdes sammenhæng mellem disse anbefalinger. For så vidt selvevalueringer kan anvendes til at fremskaffe den væsentligste del af dokumentationsgrundlaget, så kan case studier af udvalgte projekter og temaevalueringer i langt højere grad bruges til at vurdere elementer af strategisk betydning for programafviklingen og for den fremtidige forebyggende miljøindsats.

______________________________