Renere produkter
- nye værktøjer, aktører og relationer

1. Fra renere produktionsproces over miljøledelse til renere produkter

1.1 Renere produktionsprocesser
1.2 Miljøledelse
1.3 Renere produkter
1.4 Afrunding

I princippet har renere teknologi hele tiden været defineret bredt og har medtaget produkterne, jf. den officielle definition fra 1990: ".. at forurening og affald som følge af fremstilling, anvendelse og bortskaffelse af produkter søges elimineret eller begrænset så tæt på kilden som muligt. Dette medfører, at man ændrer produktet eller fremstillingsprocessen således, at den samlede belastning af miljøet fra samfundets materiale- og stofkredsløb reduceres mest muligt" (Miljøstyrelsen, 1990). Men i praksis har indsatsen i form af de gennemførte renere teknologi projekter ændret fokus og omdrejningspunkt i løbet af 90’erne.

Kort fortalt, så er fokuseringen i renere teknologi indsatsen ændret fra næsten udelukkende tekniske udviklings- og demonstrationsprojekter over bredere aktiviteter med henblik på at fremme spredningen af renere teknologi til en langt højere grad af integration af den forebyggende miljøindsats i relation til virksomhederne, netværket og myndighederne (For en mere udførlig historisk gennemgang af handlingsplanerne henvises til Remmen, 1995 & 1998).

Problem- og løsningsforståelse

Disse ændringer i konceptet og de gennemførte projekter er udtryk for en læreproces hos en række involverede aktører, som afspejler en ændret forståelse såvel af miljøproblemerne som af miljøpolitikken og renere teknologi strategien. Forståelsen af miljøproblemerne har hidtil overvejende fokuseret på ressourceforbrug og udledninger i form af røg, støj og møg fra produktionsprocessen; men bliver i stigende grad udvidet til at omfatte hele produktionssystemet og produktets livscyklus, herunder materialevalg og design samt transport, brug og bortskaffelse af produkterne. Tilsvarende ændres renere teknologi strategien fra en overvejende teknisk optimering af eksisterende produktionsprocesser hen imod en indsats med vægt på miljøledelse, brancheorienterede aktiviteter, en aktiv involvering af aktørerne, udvikling og markedsføring af renere produkter, etc.

Bredden i renere teknologi indsatsen

Sammenlignet med for ti år siden så er renere teknologi indsatsen i praksis grundlæggende forandret i mange henseender og er i dag identisk med princippet om forebyggelse af miljøproblemerne i hele produktets livscyklus.

Renere teknologi forbindes i stigende grad med en lang række aktiviteter, værktøjer og virkemidler, altså:

• produktionsprocesser og produkter;
• medarbejderdeltagelse og forpligtelse af ledelsen;
• miljøledelse og livscyklusvurdering;
• grønne afgifter og grønne regnskaber;
• miljømærkning og grønne offentlige indkøb;
• tilbagetagningsordninger, standardisering og producentansvar;
• forbrugerinformation, miljøanvisninger, og -anprisninger
• leverandørstyring og miljøsamarbejde i produktkæden;
• brancheorienteringer om mindst forurenende teknologi;
• miljømyndighederne som serviceorienteret modpart.

Læreprocessen

Ændringerne i problemforståelse og strategi har været en læreproces, hvor erfaringerne fra de gennemførte projekter gradvist har ført til ændringer i forståelsen af miljøproblemerne og i de anvendte strategier og politikker for at fremme renere teknologi.

Væsentligste ændringer
De væsentligste ændringer har været:

• fra renere teknologi projekter til dynamiske processer med vægt på løbende miljøforbedringer,
• fra overvejende ingeniører involveret til de fleste interesseparter,
• fra tekniske løsninger til en bred vifte af virkemidler,
• fra renere produktionsprocesser over miljøledelse til renere produkter.

Tre koncepter for forebyggelse

I det følgende beskrives, hvad der kan betragtes som de tre primære koncepter for forebyggelse, nemlig: renere produktionsprocesser, miljøledelse og renere produkter. Hensigten er at karakterisere forskelle og at vurdere sammenhænge til en styrket produktorienteret miljøindsats. Umiddelbart kan udviklingen illustreres som en omvendt pyramide:

Figur 1.1

Den omvendte forebyggelsespyramide

Denne omvendte pyramide skal illustrere at såvel problemforståelse som strategier og politikker er blevet udvidet og gjort bredere dækkende. Samtidig hermed er også antallet af incitamenter og af aktører blevet forøget ganske betragteligt.

Historisk set er miljøforståelsen og forebyggelsesstrategien blevet betydelig bredt ud, efterhånden som begrænsningerne i de hidtil anvendte tilgange har vist sig. Med andre ord undergår forståelsen af miljøproblemerne og af renere teknologi strategien hele tiden dynamiske ændringer som følge af utilstrækkeligheden i de hidtil anvendte tilgange såvel som erkendelsen af nye muligheder.

1.1 Renere produktionsprocesser

Fokus på produktionen

Renere teknologi indsatsen har siden begyndelsen midt i 80'erne overvejende fokuseret på at reducere ressourceforbrug og udledninger fra produktionsprocessen. Via gennemførelsen af en række tekniske udviklings- og demonstrationsprojekter blev der lagt vægt på i praksis at vise, at miljøproblemerne kan reduceres ved kilden i produktionen. Siden 1993-94 er formidlingsaktiviteterne blevet styrket fx i form af nyhedsbreve og branchekonsulenter med henblik på at sikre spredningen af de udviklede renere produktionsteknologier.

"Lavthængende frugter"

Enkeltstående projekter

En svaghed ved især de tidlige projekter var, at renere teknologi blev set som enkelttiltag, som var færdige, når det pågældende projekt var gennemført og behørigt afrapporteret til Miljøstyrelsen, ligesom de organisatoriske forhold blev underbetonet.

Med ændringen af miljøbeskyttelsesloven i 1991 blev renere teknologi et hovedomdrejningspunkt, og miljømyndighederne begyndte i øget udstrækning at interessere sig for, hvorledes renere teknologi kunne inddrages i miljøreguleringen, bl.a. gennem udarbejdelse af brancheorenteringer

Incitamentet for virksomhederne til at indføre renere teknologi har i første omgang været optimeringen af produktionen og de økonomiske besparelser kombineret med et vist pres fra miljømyndighederne om at indføre "mindre forurenende teknologi". De involverede aktører har primært været produktionsingeniører, miljøkonsulenter og miljømyndighederne.

Produktion og produkt

I relation til den fremtidige produktorienterede miljøindsats er der en oplagt sammenhæng mellem proces og produkt. Selvfølgelig skal produktionsprocessen optimeres i miljømæssig henseende for, at der er tale om renere produkter (se også afsnit 1.3). Men hvor meget skal en produktionsproces gøres renere, før også produktet er renere?

Når et firma skifter fra at anvende ozonnedbrydende freonforbindelser til i stedet at bruge CO₂ til opskumning af plasten ved produktion af fjernvarmerør, er det så et renere produkt? Tjahhhh, det er det vel? Men fordi PVC bliver substitueret med et andet materiale i produktionen af gummistøvler, er der så tale om "renere" gummistøvler? Når vandforbruget er blevet reduceret med 90% og energiforbruget med 70% ved farvning af bomuld, så er farveprocessen klart blevet renere, men betragtes bomuldstrøjen også som et renere produkt?

Umiddelbart er svaret, at så længe der ikke er lavet miljøforbedringer i de faser, hvor de "væsentligste" miljøpåvirkninger opstår i produktets livscyklus, så er der ikke tale om renere produkter. På den anden side betyder renere produktion ikke, at alle miljøbelastninger er fjernet, men derimod at der er sat en proces i gang med henblik på hele tiden at lave miljøforbedringer. Tilsvarende er renere produkter ikke noget ultimativt, hvorfor det er interessant at undersøge, hvordan miljøforbedringer i produktionen kan lede til renere produkter.

Renere teknologi indsatsen vil fremover også rumme projekter omkring substitution og teknologiudvikling i relation til produktionsprocessen, så det er vigtigt at diskutere og afklare, hvorledes proces- og produktforbedringer kan sammenbindes og relateres. For så vidt man kan forestille sig en produktkæde af virksomheder, som har miljøoptimeret og indført renere produktionsprocesser samt optimeret miljø ved materialevalg og design af produktet, så må der jo i sagens natur være tale om renere produkter. Men lad os se nærmere på denne kobling under miljøledelse.

Ovennævnte svaghed ved renere produktion som enkelttiltag kan erstattes af en dynamisk tankegang, hvor der fokuseres på, hvad der kan holde gang i processen. Denne dynamik kan illustreres på følgende måde

Figur 1.2
Dynamikken i renere produktion¹

Udfordringen er at få etableret en sneboldeffekt, hvor virksomhederne bliver stimuleret til at gå videre fra god miljøhusholdning i form af ændringer i arbejdsprocedurer, vaner, adfærd og produktionsplanlægning over miljøoptimering af den eksisterende produktionsteknologi til mere gennemgribende ændringer af produktionen og produktet.

Samtidig er der i figuren indikeret en vis sammenhæng mellem fokus i miljøindsatsen og incitamentstrukturer. God miljøhusholdning kan opnås alene baseret på at "plukke de lavthængende frugter" i form af ressourcebesparelser. Den tekniske optimering kan i princippet både føre til ressourcebesparelser og til konkurrencefordele på markedet; men et væsentlig incitament er først og fremmest myndighedskrav om indførelse af bedst tilgængelig teknologi - fremover stillet som EU krav i form af BAT-notes. De mere radikale innovationer overskrider de eksisterende betingelser for "hvad kan betale sig" og "hvad kræves der". Disse innovationer kan derfor kun forventes i større omfang, for så vidt virksomhederne kan forvente at opnå en konkurrencefordel på markedet ved lancering af helt nye processer og produkter. Der sker således en gradvis udvikling fra snævre økonomiske interesser til en bredere vurdering af potentielle konkurrence- og markedsfordele.

Ovenstående figur skal ikke misforstås normativt, at det er bedst virksomhederne begynder med god miljøhusholdning og så igangsætter sneboldeffekten. Dette er givet mest overkommeligt organisatorisk betragtet. Men der er eksempler som Novotex i tekstilindustrien på den modsatte bevægelse, at et nyt produktkoncept - i dette tilfælde Green Cotton - gradvist fører til indførelse af renere teknologier. Derimod indikerer figuren, at der er forskel på hvor gennemgribende produktionsændringerne er, samt at der må forventes at ligge forskellige incitamentstrukturer bag de forskellige tiltag.

En anden måde end "sneboldseffekten" til at rodfæste de løbende miljøforbedringer i virksomhederne er indførelse af et miljøledelsessystem.

1.2 Miljøledelse

Organisatorisk fokus

Siden 1992 er omdrejningspunktet for den forebyggende miljøindsats i stigende grad blevet miljøledelse i form af enten "husmandsmodeller" for miljøstyring eller certificerede/registrerede miljøledelsessystemer i henhold til ISO 14001 eller EMAS.

Fokus er dermed potentielt skiftet fra teknik til organisation, fra tekniske procesoptimeringer til de organisatoriske forudsætninger i virksomhederne for en systematisk, kontinuerlig og forebyggende miljøindsats.

Løbende miljøforbedringer

Kravene i diverse manualer og standarder er primært rettet mod organisationen, og mod at virksomhederne forpligter sig til at lave løbende miljøforbedringer, ud over hvad der kræves i miljølovgivningen. Virksomhederne forpligter sig med andre ord til at lade "1000 små renere teknologi initiativer blomstre" - frem for blot et enkelt projekt. Fokus er således blevet rettet mod ledelsens forpligtelse, medarbejdernes deltagelse og engagement, integration med andre ledelsesopgaver som kvalitet og arbejdsmiljø, efteruddannelse, etc.

Systematisk aktivitet

Fordelene ved miljøledelse er, at miljøindsatsen - i hvert fald på papiret - skal være en systematisk aktivitet i virksomhederne med fokus på løbende forbedringer samt på organisatorisk forankring af miljøarbejdet. Yderligere potentielle fordele er forbedret image i offentligheden, styrket samarbejde med virksomhedens interessenter, yderligere ressourcebesparelser, etc. (se også afsnit 2.1.3).

Det øgede brug af grønne afgifter på ressourceforbrug og udledninger i sidste halvdel af 90'erne har medvirket til, at der er økonomiske gevinster at hente ved at fortsætte miljøindsatsen, samtidig med at flere virksomheder har fået et ekstra incitament til at gå i gang.

En potentiel svaghed ved miljøledelse er, at det kan være svært at holde momentum oppe og at vedligeholde systemet, således at dynamikken i miljøindsatsen sikres. Med andre ord kan fokuseringen på løbende miljøforbedringer fastholdes, når miljøledelse går hen og bliver til en daglig rutine, og når andre udviklingsprojekter bliver påkrævet for virksomheden ?

Miljøledelse

:Integreret kvalitets- og miljøarbejde
Det er værd at bemærke, at såvel indhold som fokusering er forskellig fra kontrol over styring til ledelse, jf. nedenstående kategorisering:

Figur 1.3
Forskellige tilgange til kvalitets- og miljøarbejde

Historisk set er indhold og fokus i virksomhedens kvalitets- og miljøarbejde skiftet fra kontrolforanstaltningerne over styringssystemer med vægt på procedurer og instruktioner til ledelse med de løbende forbedringer som omdrejningspunktet. Disse skift kan tages som udtryk for en gradvis læreproces hos virksomheder, konsulenter, standardiseringsorganer, mv., efterhånden som begrænsningerne ved de hidtidige tilgange blev kendte. Kvalitetskontrol er bedre end kundeklager. Men forebyggelse via kvalitetsprocedurer, etc. er bedre end slutkontrol af produktet. Og løbende kvalitetsforbedringer er bedre end blot at kunne garantere den samme produktkvalitet, osv. Disse ændringer i indhold og fokus er samtidig blevet understøttet af tilsvarende ændringer i forståelsen af koncepterne, som de foreskrives i bl.a. managementlitteraturen.

Komplementære tilgange

Disse ændringer kan tillige ses som komplementære, hvor indhold og fokusering bliver gradvist udvidet og stadig mere omfattende fra en ekspertorienteret, statistisk tilrettelagt kontrolfunktion over systemopbygning med procedurer og instruktioner med henblik på at forebygge og reducere problemer (ISO 9000 og 14001) til løbende forbedringer med fokus på engagement og motivation som i Total Quality and Environmental Management (TQEM).

ISO og TQM

Parentetisk bemærket, så er ISO 14001 mere TQM inspireret end kvalitetsforgængeren ISO 9000, jævnførende at den grafiske fremstilling af miljøledelse altid er en cirkel eller en spiral til at illustrere de kontinuerlige forbedringer, modsat den traditionelle systemopbygning med den stabile kvalitetspyramide. Dog har den nyeste version af ISO 9000 også fokus på løbende forbedringer.

Hvor vidt virksomhedernes kvalitets- og miljøarbejde i praksis er bygget op omkring systemet eller omkring forbedringer vil i vid udstrækning afhænge af virksomhedernes og konsulenternes strategier for implementering og forankring heraf i organisationen. Generelt har der været en tendens til, at miljøledelsessystemet først og fremmest er blevet relateret til de produktive aktiviteter indenfor virksomhedens hegn. En fokusering på løbende miljøforbedringer må forventes før eller siden føre til et fokus på de eksterne aktiviteter, herunder transport og produktets miljøpåvirkninger i hele dets livscyklus (se også nedenfor).

Nye aktører

Parallelt med denne fokusering på den organisatoriske forankring af den forebyggende miljøindsats er brancheorganisationerne blevet inddraget og gjort delvist ansvarlige for at relatere miljøledelse til de specifikke forhold i den pågældende branche. Dette er især sket i relation til støtteprogrammet: "Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder". (Christensen, m.fl., 1997). Adskillige aktører er efterhånden blevet involveret i miljøledelse i form af ledelse og medarbejdere, management konsulenter og revisorer, rådgivere i virksomhedernes netværk (fx AMU, BST, TIC), etc.; ligesom de miljøcertificerede virksomheder generelt melder om et konstruktivt samarbejde med myndighederne, som er blevet en sparringspartner i miljøindsatsen (Christensen, m.fl.,1999).

Generelt forstås miljøledelse i henhold til ISO 14001 og EMAS som værende rettet mod miljøpåvirkningerne fra produktionen. Dette er i princippet en indsnævret tolkning af standarderne, idet ISO 14001 generelt taler om "aktiviteter, produkter og services" og i EMAS findes tilsvarende formuleringer. Ved revisionen af EMAS forordningen har Danmark lagt vægt på at få tydeliggjort, at EMAS registrerede virksomheder også må reducere produkternes miljøpåvirkninger (Andersen, Miljøstyrelsen, 2000). I Miljøstyrelsens folder er EMAS "Din garanti for en miljøvenlig leverandør" og videre: "En EMAS registreret leverandør skal også stille miljøkrav til sine leverandører. Resultatet bliver, at de produkter, du køber, er producerede på en måde, der tager hensyn til miljøet i hele produktæden. På den måde er du med til at påvirke en udvikling i retning af bæredygtig produktion og produkter" (Miljøstyrelsen, 2000a). EMAS markedsføres altså som et virkemiddel til at fremme udviklingen af renere produkter.

Miljøledelse og produkterne

Nogle virksomheder med miljøledelse har allerede udvidet fokus fra at spare på ressourcerne indenfor fabrikkens vægge til at være udstrakt til hele produktkæden. Via støttede projekter under Renere Teknologi Handlingsplanen er der opnået erfaringer med at inddrage miljø i leverandørstyring og lignende aktiviteter med henblik på at øge informationsudveksling og miljøsamarbejde mellem leverandører og kunder (se fx. Arnfred, m.fl., 1997).

I den grafiske branche er det efterhånden blevet en konkurrenceparameter at have et miljøledelsessystem. Disse virksomheder har udvidet miljøindsatsen til produktets livscyklus og til at omfatte en miljømærkning af de grafiske produkter. Denne dynamik handler primært om, at troværdighed omkring miljø er blevet tilføjet som en yderligere konkurrenceparameter i den grafiske branche oven i de traditionelle parametre som pris og kvalitet. Dertil kommer, at offentlige institutioner via deres indkøbspolitik har øget efterspørgselen efter svanemærkede papirprodukter, ligesom brancheorganisationen har været yderst aktiv i at fremme den forebyggende miljøindsats.

Miljøledelse som et skridt mod miljømærkning

En række virksomheder vil fremover fremhæve en eller flere miljøfordele ved produktet for at opnå konkurrencefordele på markedet, og her er certificeret miljøledelse som tidligere nævnt en mulighed. Eksemplet Novotex og Green Cotton viser desuden, at en virksomhed i hvert fald tidligere har været i stand til at opnå international berømmelse ved at satse på et miljøvenligt produktkoncept - uden at have endegyldig dokumentation for produktets miljøpræstationer i form af en livscyklusvurdering.

For så vidt virksomheder ikke lover mere, end de kan holde og har dokumentation for, så kan de opnå tilsvarende konkurrencefordele baseret på livscyklustankegangen og en stadig vilje til at lave miljøforbedringer. Et første skridt - på Novotex's vej til miljømæssig dokumentation for hvad de havde gjort i flere år - var netop et certificeret miljøledelsessystem. Siden er dette blevet udvidet til at indbefatte såvel leverandørstyring som miljømærkning af produktet i henhold til Svanen og EU-blomsten. (se bl.a. Gyrsting & Simonsen, 1998).

Hovedparten af de små og mellemstore danske virksomheder vil formentlig vælge en indgang til at fokusere på produktets miljøpåvirkninger via enten renere produktion og/eller miljøledelse. Dette stiller en række udfordringer til værktøjs- / metodeudviklingen såvel som til en øget kobling mellem miljøledelse og livscyklustankegangen (et projekt er under afslutning herom kaldet Promille).

Livscyklusbaseret miljøledelse vil umiddelbart være attraktivt for små og mellemstore virksomheder, fordi det giver mulighed for en gradvis implementering og for at høste de potentielle fordele ved renere produkter undervejs. Ved gennemførelse af en egentlig livscyklusvurdering og en produktorienteret miljøindsats på denne baggrund vil der være en lang vej at gå inden de potentielle markedsfordele opnås.

1.3 Renere produkter

Den produktorienterede miljøindsats

Ved udgangen af 1996 offentliggjorde Miljøstyrelsen et debatoplæg om "En styrket produktorienteret miljøindsats". Dette oplæg er siden blevet videreudviklet blandt andet til et egentligt støtteprogram, som blev iværksat fra begyndelsen af 1999.

Problemforståelsen bag dette er, at den hidtidige renere teknologi indsats har været vellykket i forhold til at reducere miljøbelastningen fra produktionen. Men de største miljømæssige problemer vil fremover være knyttet til det generelle ressourceforbrug i samfundet samt til brugen og bortskaffelsen af visse typer af produkter.

Konkurrencefordele

Ydermere er det en antagelse, at den danske industri kan opnå en konkurrencefordel på markedet ved at være blandt "first movers", som forsyner renere "produkter med en bedre miljømæssig formåen til et hurtigt voksende globalt marked. (Miljøstyrelsen, 1996, s. 10).

Forståelsen af problemer og løsninger, såvel som virksomhedernes incitamenter og de tidligere involverede aktører fra renere produktion og miljøledelse er stadig fuldt ud "gyldige". Imidlertid tilføjes en række yderligere karakteristika, når fokuseringen bliver på renere produkter.

Renere produkter

Vilkårene

Den grundlæggende ide bag en produktorienteret miljøindsats er blevet illustreret som en trekant, der forbinder produkt, marked og aktører. (Miljøstyrelsen, 1996). Med henblik på at skabe vilkårene herfor er det i følge Miljøstyrelsen nødvendigt at forbinde tre forskellige perspektiver: (ibid. p.13):

• at udvikle produkter med mindre miljøpåvirkninger og indhold af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, mindre energiforbrug, og mindre brug af ikke-fornyelige ressourcer,
• at udvikle og markedsføre produkter, som er konkurrencedygtige på pris, funktion, kvalitet og miljø,
• at alle aktørgrupper kan og vil deltage i at reducere miljøpåvirkningerne fra produkterne.

Fundamentet

De foregående renere teknologi programmer har støttet adskillige produktrettede projekter, herunder enkelte indenfor indsatsområderne: tekstil, elektronik og transport. Med transport og nogle af de evaluerede produktprojekter som en delvis undtagelse har disse projekter overvejende været orienteret mod at udvikle livscyklusvurdering som et værktøj og en database, såvel som mod miljømærkning og udvikling af indkøbsvejledninger for inddragelse af miljøkriterier i offentlige indkøb. Dette er særdeles vigtige værktøjer og instrumenter, men som fremhævet i debatoplægget til en produktorienteret miljøindsats (se tillige afsnit 2.1) må denne indsats forankres betydeligt bredere og dybere i tankegang og rutiner hos designere og produktudviklere, i virksomhedernes strategiudvikling, i forståelse og tilgange i virksomhedernes vidensnetværk, på markedet og i miljøreguleringen.

Miljømærkning

Virksomheder, der satser på at miljømærke produktet og at opnå markedsfordele, må kunne dokumentere, at de væsentligste miljøpåvirkninger er nedbragt i henhold til kriteriefastlæggelsen for miljømærkning indenfor den pågældende produktkategori. Denne dokumentation vil kræve enten en udstrakt informationsudveksling i produktkæden eller gennemførelse af en livscyklusvurdering eller -screening.

Miljødeklarationer og produktkædesamarbejde

Parallelt hermed vil små og mellemstore virksomheder, som er underleverandører til større virksomheder, gradvist som led i miljøledelse udvide miljøarbejdet til at omfatte produktet. For så vidt disse virksomheder ikke producerer direkte til forbrugermarkedet, kan miljødeklarationer give de efterspurgte informationer til kunderne, som de har brug for fx i forbindelse med miljømærkning af deres produkter.

Nogle virksomheder har erfaring med livscyklusvurdering og udvikling af renere produkter (for en erfaringsopsamling hermed, se Broberg, m.fl., 1998). Her er det værd at gøre opmærksom på, at renere produkter i litteraturen dækker over ret forskellige koncepter. Der kan opstilles et hierarki af definitioner på renere produkter, hvor der sker en gradvis udvidelse af, hvad begrebet omfatter (Drewbury & Goggin, 1996, min oversættelse).

Der kan sondres mellem:

• Miljøteknologier: rensnings- og filterforanstaltninger til at reducere udledninger og miljøbelastning,
  
• Grønt design: fokus på enkeltforhold som fx genbrug eller energieffektivitet,
  
• ECO-design: en gennemgribende livscyklustankegang hvor de væsentligste miljøpåvirkninger er reduceret fra "vugge-til-grav",
  
• Bæredygtigt design: indbefatter Eco-design og understreger de langsigtede, radikale systeminnovationer, samt en etisk tilgang og en ændring herimod service frem for produkter.

Støtteprogrammet for renere produkter fokuserer oplagt på, hvad der her kaldes Eco-design. Derudover er der en pointe i at fremhæve, at udviklingen i renere teknologi forståelsen givet ikke stopper med renere produkter.

Udvidelse og indsnævring?

Med den produktorienterede miljøindsats er problem- og løsningsforståelse blevet udvidet ganske betydeligt til at omfatte hele produktionssystemet og produktets livscyklus. Men den hidtidige værktøjsfokusering i de gennemførte produktorienterede projekter giver anledning til at frygte, at problem- og løsningsforståelse samtidig er blevet indsnævret, hvor forhold som organisatorisk forankring, en økonomisk/social forståelse af produktkæde- og netværkssamarbejde, etc. bliver sat i baggrunden. Den produktorienterede miljøindsats gennemslag vil afhænge af, hvor vidt det for alvor vil lykkes at involvere flere aktørgrupper aktivt og at etablere en markedsdynamik med efterspørgsel efter renere produkter (se også afsnit 2.1).

På denne baggrund synes især to udfordringer påtrængende, nemlig at forbinde de tre hjørner - produkter, marked og aktører - i Miljøstyrelsens trekant med henblik på at skabe rammebetingelserne for en produktorienteret miljøindsats, samt at understøtte interaktion og samarbejde mellem de forskellige aktører.

Innovation

Midlet til at forbinde de tre hjørner kan sammenfattes i et ord innovation. Dette kan synes så selvindlysende, at det ikke er værd at tale om. Indenfor innovationsforskningen er fokus i høj grad skiftet fra de enkelte proces- /produktinnovationer til rammebetingelserne for innovation såvel på virksomhedsniveau i form af organisatorisk fleksibilitet, kompetencer, etc. som på samfundsniveau med fokus på vidensnetværk, infrastruktur, institutioner, etc.. (se fx Næs Gjerding, 1997 og Lundvall, 1999). Med andre ord innovation er ikke blot et teknisk spørgsmål men lige såvel et socialt forhold.

Distribueret proces

Frem for at anskue innovation, som et anliggende for blot udviklingsafdelingen i den enkelte virksomhed, så er innovation snarere en distribueret proces, som involverer videns- og erfaringsudveksling blandt adskillige aktører såvel internt i virksomheden, som eksternt i relation til kunder, leverandører og vidensnetværket i øvrigt. Et væsentlig omdrejningspunkt for en produktorienteret miljøindsats må netop være at forbinde en "technology push" strategi - udbuddet af teknologi - med en "market pull" strategi - efterspørgsel efter renere produktionsteknologier og produkter. Dette implicerer altså en bred forståelse af innovation med fokus på at forbinde den tekniske og sociale side, herunder de tre hjørner i Miljøstyrelsens trekant: produkter, marked og aktører.

Den sociale innovation

Ved at sætte fokus på den sociale innovation er det nødvendigt i langt højere grad end hidtil at stille skarpt på:

• samarbejdet mellem aktørerne i produktkæden
• forbrugsmønstre og -sammensætning hos forbrugerne
• kompetencen hos institutionerne i vidensnetværket
• lokalt og regionalt miljøsamarbejde (industriel symbiose)
• fokuseringen i den offentlige miljøregulering
• etc.

Videns- og erfaringsudveksling

I forlængelse heraf er en yderligere forudsætning for udvikling af renere produkter, at alle aktører bliver involveret og forpligtet, og at nye interaktions- og samarbejdsmønstre bliver etableret mellem aktørerne (se tillige afsnit 2.1.2). Videns- og erfaringsudveksling samt samarbejde og institutionsudvikling er nøgleord i innovationen af nye renere produkter. Ligesom der et miljømæssigt potentiale i at "miljømæssig genopfindelse" af eksisterende produkter - altså at kendte produkter gentænkes og redesignes ud fra hensyn til miljøet i hele produktets livscyklus.

1.4 Afrunding

Koncepter for forebyggelse

Det er en klar styrke, at problem- og løsningsforståelsen i forbindelse med forebyggelse af miljøproblemerne er blevet bredt ud til at inkludere produkterne. Samtidig viser gennemgangen, at de tre koncepter for forebyggelse ikke udelukker hinanden, men tværtimod for virksomhederne er tre forskellige indgange til en forebyggende miljøindsats, og hvor virksomhedens forudsætninger og strategiske overvejelser vil have afgørende betydning for hvilken vej, der vælges.

Afsættet

Frem for at konsulenterne nu kaster sig over det "nye" i form af den produktorienterede miljøindsats og smider renere produktionsprocesser og miljøledelse "ud med badevandet", så er udfordringen tværtimod at vise virksomhederne, hvorledes en indsats et sted gradvist kan udvides til at blive mere omfattende og til at inkludere produkterne.

Karakteristikken af renere produktionsprocesser, miljøledelse og renere produkter skal ses som et overblik over diskussionen om forebyggelse og renere teknologi ikke blot i Danmark men også internationalt. Her er det værd at bemærke, at renere produktion i nogle sammenhænge som eksempelvis UNEP/UNIDO anvendes bredt som lig med renere teknologi i den danske sammenhæng (se fx Brezet m.fl.: ECO-DESIGN, UNEP, 1997).

Forskellige forståelser indenfor hvert koncept

Ved ovenstående gennemgang er der blevet lagt vægt på at fremhæve:

• at der er forskellige tilgange og traditioner indenfor hvert koncept, som fx god miljøhusholdning, teknisk optimering og radikale innovationer ved renere produktionsprocesser,
• at nogle af disse tilgange er mere dynamiske end andre, fx miljøledelse baseret på TQM tankegangen frem for miljøkontrol.

Progression og usamtidighed

Fremstillingens form kan måske give det indtryk, at den skitserede udvikling har været en fremadskridende progression, hvor problem- og løsningsforståelsen er blevet mere omfattende og miljøindsatsen mere helhedsorienteret. Dette "glansbillede" kan findes på det konceptuelle plan og i de frontløbervirksomheder, der i praksis har en proaktiv miljøstrategi. Men dette billede er kun en del af virkeligheden, hvilket gerne skulle fremgå af kapitel 2. Den anden del af billedet er markante brancheforskelle, usamtidighed og begrænset spredning af de udviklede renere teknologier, manglende dynamik i miljøledelsesystemer, etc. Altså den virkelighed som stadig kendetegner størstedelen af de danske virksomheder med een i bedste fald reaktiv miljøstrategi.

Miljøinnovation  og økonomi

Med det forbehold der er indeholdt i disse overvejelser, så viser gennemgangen samtidig, at fokus for de innovative aspekter af den forebyggende miljøindsats i virksomhederne har skiftet undervejs fra teknik over organisation til produkter parallelt med en øget inddragelse af andre aktører i videns- og udviklingsnetværket i form af først og fremmest brancheorganisationer, leverandører, mv. Som det vil fremgå senere (afs. 2.1.3) har disse skift tillige medvirket til en ændret forståelse af økonomi og konkurrencefordele i den forebyggende miljøindsats fra omkostningsneutralitet og ressourcebesparelser over forbedret image til potentielle markedsfordele for renere produkter.

Opsummering

Grovkornet, kan ændringerne i innovationsfokus og incitamenter opsummeres på følgende vis:

Figur 1.4
Innovationsfokus og incitamenter ved koncepter for forebyggelse

Miljøledelse

Hvis der i stedet tages udgangspunkt i miljøledelsesbegrebet kan en tilsvarende ændring af fokus konstateres. Sidst i 80’erne og begyndelsen af 90’erne var omdrejningspunktet teknisk miljøledelse med vægt på miljørevision - jf. den amerikanske betegnelse Waste Minimization Audit (EPA, 1988). Med lanceringen af den britiske standard BS 7750 i 1992 blev fokus i stigende grad rettet med certificeret miljøledelse - jf. de tidligere beskrivelser (afs. 1.2). Fremover vil opmærksomheden givet blive på livscyklusbaseret / produktorienteret miljøledelse blandt andet som følge af, at virksomhederne oplagt kan udvide miljøindsatsen til hele produktkæden i takt med, at det bliver miljømæssigt uinteressant at fortsætte med ressourcebesparelser i produktionen.

Andre koncepter

Som nævnt, kan renere produkter ikke forventes at være det ultimative koncept. Industriel økologi, bæredygtigt design, renere livsformer, dematerialisering, bæredygtig produktion og forbrug, mv. er eksempler på koncepter og ideer, der på nogle punkter er mere helhedsorienteret, og som internationalt har fået større gennemslagskraft end i Danmark. Enkelte af disse begreber antyder, at miljøproblemerne i samfundet ikke kun skal reduceres via teknologisk udvikling - og tekniske fix - i form af renere produktion og produkter, men at det vil kræve sociale ændringer i livsformer, forbrugsmønstre og -volumen, etc.

Disse koncepter og ideer kan blive en vigtig del af at skabe en frugtbar interaktion mellem tekniske og sociale innovationer, samt af i endnu højere grad at sætte fokus på den sociale innovation i den forebyggende miljøindsats.