Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5.

2. Hydrauliske parametre

2.1 Strømningsretning
2.2 Hydraulisk ledningsevne og porøsitet
2.3 Porevandshastighed
2.4 Sorption
2.5 Fortynding
2.6 Gasfasetransport

2.1 Strømningsretning

Potentialet i det primære magasin, som befinder sig 8-8,5 meter under terræn (mut) er pejlet i flere omgange. I 1998 er der udført 5 pejlerunder: Potentialebilledet er som vist på figur 2.1 i samtlige pejlerunder. Ud fra pejlingerne konkluderes det, at strømningsretningen er sydøstlig.

Se her!

Grunden er bebygget med en 5-etagers karré-bebyggelse, med P-kælder under den vestlige karré mod Hesseløgade og kælder under en del af Drejøgade-karréen. Terrænkoter i området er beliggende omkring kote +12, med kælderniveauet ca. 3-4 m herunder.

Geologien består øverst af et fyldlag med en mægtighed på op til ca. 3 m, afhængig af om der er kælder eller ej. Lokalt, hvor de øverste 1-2 m er intakte, kan der træffes moræneler. Under fyldlaget træffes en relativt homogen smeltevandsaflejring af sand, der fortsætter ned i den umættede zone til kote –4 eller dybere. Sandlaget er svagt leret i den umættede zone, og fint-mellemkornet herunder.

Det primære magasin udgøres af smeltevandsaflejringen, der formodes at stå i hydraulisk kontakt med kalken. Magasinet har frit vandspejl og grundvandsspejlet findes i kote ca. +3,5, svarende til ca. 8,5 m.u.t. Den overordnede strømningsretning forventes i øst-sydøstlig retning ud mod Øresund.

2.2 Hydraulisk ledningsevne og porøsitet

I /Ref.1/ er den hydrauliske ledningsevne beregnet ud fra kornkurver vha. 5 forskellige empiriske formler. Den hydrauliske ledningsevne varierer fra 0,5•10^-5 til 55•10^-5 m/s i beregningerne. Den effektive porøsitet er skønnet til 0,33.

2.3 Porevandshastighed

I /Ref.1/ er der foretaget flere beregninger af den gennemsnitlige lineære porevandshastighed ud fra kornkurver og potentialekort. Hastighederne ligger i intervallet 1-115 m/år.

I beregningerne af nedbrydningsraterne (afsnit 6.3) anvendes en porevandshastighed på 50 m/år.

2.4 Sorption

Sorptionen til jorden er ikke blevet estimeret, idet de eksisterende TOC målinger på sedimentet var fejlbehæftede /Ref. 17/. I selve fanen forventes det, at sorption-desorption er i ligevægt, da sedimentet her har været i kontakt med forureningen længe.

2.5 Fortynding

Trimethylbenzener (TMB) findes oftest sammen med BTEX og anses for svært nedbrydelige under anaerobe forhold i de fleste grundvandsmagasiner /Ref. 9, 12/. I så fald betragtes de som konservative stoffer. De er derfor forsøgt benyttet til beregning af den fortynding af fanen, som finder sted nedstrøms kilden.

I bilag 3 er optegnet isokoncentrationskurver for de 3 TMB i hvidt filterniveau. Fortyndingen er beregnet for forskellige strømningsretninger. Den mindste fortyndingsfaktor er 500 gange. Ved denne faktor vil fortyndingen i sig selv medføre en koncentration af olie og opløsningsmidler nedstrøms kilden, som er langt mindre end de observerede koncentrationer.

Det vurderes således, at koncentrationsnedgangen af TMB på 4 størrelsesordener mellem kilden (MB6 og MB7) og de nedstrøms boringer (MB11 og MB14) skyldes nedbrydning. TMB kan altså ikke betragtes som konservative stoffer i den pågældende aquifer og kan således ikke benyttes til beregning af fortyndingen.

Isokoncentrationskurver for chlorid er optegnet i bilag 5. Der ses ingen tendens i den horisontale fordeling i chloridkoncentrationen. I /Ref.1/ ses, at der er en nær korrelation mellem koncentrationen af natrium og chlorid, hvorfor chloridindholdet i jorden antages at stamme fra vejsaltning. Koncentrationsvariationen af både natrium og chlorid inden for lokaliteten bevirker, at chlorid ikke kan anvendes som tracer.

Ser man på summen af de chlorerede ethener i boringerne MB6 og MB11, findes totalkoncentrationer på 3,9 µmol/l (µM) i MB6 og 3,4 µM i MB11. Koncentrationsnedgangen på 13% kan tilskrives fortynding. Disse tal tyder ikke på, at fortynding har en afgørende betydning for koncentrationsfaldene i fanen. Dog er det vanskeligt at drage konklusioner om fortynding mellem to punkter ud fra grundvandsforureningen, idet poreluftforureningen optræder som diffus kilde til grundvandsforureningen over hele området.

Nedsivningen på lokaliteten er lille, da området er befæstet. Ydermere vil dispersionen som følge heraf typisk først blive betydende for koncentrationsfordelingen i fanen over større afstande. I denne fane ses transportafstande på ca. 60-85 meter.

Da hverken chlorid eller TMB kan anvendes som konservativ tracer, er det ikke muligt at kvantificere fortyndingsbidraget. Da det yderligere vurderes, at fortynding er lille sammenlignet med nedbrydningen, som reducerer koncentrationerne med flere størrelsesordener, korrigeres der ikke for fortynding i beregningerne i det følgende.

2.6 Gasfasetransport

Afdampning af forureningskomponenter fra vandfasen til poreluften er en fjernelsesmekanisme, der ikke korrigeres for. Nedbrydningsraterne vil derfor inkludere denne form for afdampning.

Yderligere korrigeres ikke for afdampning af methan til poreluften samt tilførsel af ilt fra atmosfæren, hvilket bevirker, at den totale olieomsætning kan undervurderes.

Beregning af stoffluxen igennem den kapillære zone ligger uden for rammen af dette projekt, men kan sandsynligvis kvantificeres på baggrund af data fra de 3 diskrete filterniveauer i den umættede zone.