Livscyklusvurdering og produktorienteret miljøledelse hos Gabriel A/S

Procesrapport 

Indholdsfortegnelse

1. Sammenfatning

1. Summary

2. Indledning
2.1 Baggrund for projektet
2.2 Formål
2.3 Metode
2.4 Rapportens struktur

3. Procesbeskrivelse - Livscyklusopgørelse
3.1 Fremstilling af bundkort
3.2 Indsamling af livscyklusdata
3.3 LCA-modellering

4. Resultater af livscyklusvurderingerne
4.1 Ressourceforbrug og effektpotentialer
4.2 Følsomhedsanalyse og usikkerheder
4.3 Sammenfatning
4.4 Rapportering og kvalitetssikring

5. Miljøvaredeklaration
5.2 Miljøprofilen

6. Produktorienteret miljøledelsessystem
6.1 Projektforberedende arbejde
6.2 Systemopbygning
6.3 Systemindførelse

7. Kildeliste

Bilagsfortegnelse

Bilag 1 UMIP-metoden og værktøjet
Bilag 2 ISO 14040 standarden
Bilag 3 Eksempler på følgebreve og spørgeskemaer til leverandører
Bilag 4 Resumé af ISO 14040 rapport
Bilag 5 Gabriels orientering til medarbejderne
Bilag 6 Opgavebeskrivelse
Bilag 7 Oplæg til Gabriels ledergruppe
Bilag 8 Eksempel på procedure

Forord

Miljøledelse handler normalt om, at en virksomhed får styr på sine interne, væsentlige miljøpåvirkninger. Produktorienteret miljøledelse går et skridt videre - her handler det om, at virksomheden får styr på alle væsentlige miljøpåvirkninger i produktets livscyklus.

Resultaterne af en LCA giver mulighed for at gennemføre miljøforbedringer i egen virksomhed og for at informere og stille krav til leverandører og andre, som har indflydelse på væsentlige miljøpåvirkninger i produktets livscyklus. Desuden giver en LCA mulighed for, at virksomheden kan gennemføre en produktorienteret miljøprofilering.

Samlet set vil resultaterne af en produktorienteret miljøindsats derfor styrke virksomhedens konkurrenceevne. Hvorfor er der så ikke flere virksomheder, der arbejder med produktorienteret miljøledelse? Måske fordi de har hørt, at det er meget tidskrævende, eller fordi de betragter det som udelukket, at de kan få de nødvendige data.

Alt efter formål, omfang og ressourceindsats giver et produktorienteret miljøledelsessystem en række resultater. Virksomheden får:

• kendskab til væsentlige miljøpåvirkninger i produktets livscyklus, som rækker ud over egne, interne processer,
• baggrund for en helhedsorienteret prioritering af sin miljøindsats, såvel i virksomheden som over for kunder, brugere, leverandører og andre,
• mulighed for at reducere væsentlige miljøpåvirkninger og miljøomkostninger ved at gennemføre miljøforbedringer,
• mulighed for at opbygge en produktorienteret miljøprofil.

Dermed kan produktorienteret miljøledelse forbedre virksomhedens konkurrenceevne. Det handler om meget mere end at spare ressourcer - alle tiltag over for miljøet vil give medarbejdere, kunder og andre interessenter indtryk af en seriøs og miljøvenlig virksomhed.

Projekt organisation og finansiering

Med det formål at følge projektet fagligt, tidsmæssigt og økonomisk har nedenstående styregruppe været tilknyttet projektet:

Arbejdsgrupper

Fase 1 er udført af:

Helene Bech Jensen, Gabriel A/S
Kurt Nedergaard, Gabriel A/S
Steffen Bohnstedt, Gabriel A/S
Anne Mette R. von Benzon, COWI
Anne Lisbeth Skytte, COWI
Henrik Nielsen, COWI
Claus Werner Nielsen, COWI
Jørgen Nielsen, COWI

Herudover har medarbejdere på Gabriel deltaget ad hoc ved kortlægning af miljøpåvirkninger i Gabriels produktion og Ninkie Bendtsen, COWI har forestået uvildig revision og kvalitetssikring af livscyklusvurderingen i henhold til kravene i ISO 14040.

Fase 2 er udført af:

Kurt Nedergaard, Gabriel A/S
Helene Bech Jensen, Gabriel A/S
Hanne Andersen, Gabriel A/S
Anders Chr. Haarh, Dansk Kvalitets Rådgivning
Anne Mette R. von Benzon, COWI
Jørgen Nielsen, COWI

Herudover har Gabriels samlede ledergruppe deltaget på målsætnings- og evalueringsmøder.

Finansiering

Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenede teknologi har finansieret 82,4% af de samlede projektomkostninger. De resterende 17,6% er Gabriels egenfinansiering.

1. Sammenfatning

Formål

Formålet med projektet livscyklus i salg, design og produktudvikling har dels været at indsamle livscyklusorienterede data for de væsentligste processer og råvarer, som anvendes til fremstilling af polstertekstiler på virksomheden Gabriel A/S, samt at anvende disse data som grundlag for individuelle livscyklusvurderinger og udvikling af specifikke miljøvaredeklarationer for Gabriels tekstiler. Dels har formålet været, at implementere udarbejdelse af livscyklusvurderinger og miljøvaredeklarationer i Gabriels eksisterende miljø- og kvalitetsstyringssystem med det mål at gøre miljøledelsessystemet produktorienteret.

Metode

Metoden til at opfylde formålet har været at fremstille LCA-baserede byggeklodser (bundkort), som kan anvendes til at modellere et givent produkt på basis af Gabriels styklister. Hvilke råvarer og processer, disse bundkort udarbejdes for, er derfor baseret på, hvad der vurderes at være væsentligst for Gabriels produkter generelt og således ikke specifikt for et konkret tekstil.

Metoder til at opbygge de LCA-baserede bundkort har taget udgangspunkt i den såkaldte UMIP-metode og livscyklusvurderingerne er udarbejdet efter den internationale standard for livscyklusvurdering ISO 14040.

Metoden til opbygning af et produktorienteret miljøledelsessystem er baseret på kravene i ISO 14040 samt en undersøgelse af, hvilke dele af Gabriels eksisterende system, som skulle tilrettes for at Gabriel fortsat kan arbejde produktorienteret i deres miljøledelse. Et vigtigt element i denne fase var at engagere Gabriels øverste ledelse og give dem ejerskab i systemændringerne.

Dataindsamling

Ved indsamling af procesdata på Gabriel Aalborg og Falster tog vi udgangspunkt i virksomhedens samlede miljømæssige belastninger af vandforbrug, spildevand, energiforbrug, affald m.m.

Gabriels miljøpåvirkninger blev delt ud på de udvalgte 14 processer. Efter den første uddeling af miljøpåvirkninger var der en "rest miljøpåvirkning", som blev fordelt ud fra den mængdemæssige andel, den enkelte proces havde af miljøpåvirkningen.

Indsamlingen af data om råvarer blev indledt med, at vi, på basis af litteraturstudier, udarbejdede spørgsmål til leverandørerne om miljøpåvirkninger ved produktion af råvaren. Disse henvendelser gav en positiv respons og forholdsvist detaljerede miljødata fra ca. 1/3 af de spurgte leverandører. Særligt gode data fik vi fra New Zealand om fåredrift til og med afskibning af det vaskede råuld. Årsagen til, at vi fik så gode data fra New Zealand var dels, at Gabriel har et meget tæt samarbejde med leverandøren og dels at en medarbejder hos den New Zealandske leverandør på forhånd havde arbejdet med at detailkortlægge miljøpåvirkninger ved uldproduktion.

Netop dét, at leverandøren på forhånd havde arbejdet med kortlægning af miljøpåvirkninger, var den væsentligste årsag til, at vi fik gode detaljerede data. En leverandør overgik dog alle andre i forhold til de data vi modtog. Leverandøren sendte os fuldstændige LCA’er udarbejdet på basis af ISO 14040 for 6 overfladeaktive stoffer og et farvestof.

Mange leverandører havde imidlertid ikke et datagrundlag, som var detaljeret nok til at opgøre specifikke miljøpåvirkninger ved produktion af den konkrete råvare. For at imødekomme disse leverandører bad vi i stedet om en opgørelse af leverandørens samlede miljøpåvirkninger. Herefter skulle leverandøren tilskrive den pågældende råvare den procentdel af virksomhedens samlede miljøpåvirkning, som råvaren udgør af virksomhedens samlede produktionsmasse.

Det indsamlede datagrundlag varierede derfor meget i detaljeringsgrad, hvilket stillede store krav til usikkerhedsberegningerne og følsomhedsanalysen, der blev fortaget på de endelige resultater.

UMIP PC-værktøj

Parallelt med dataindsamlingen foregik databehandlingen. Et af formålene med projektet var som tidligere nævnt, at databehandlingen skulle foregå i UMIP PC-værktøjet.

UMIP PC-værktøjet indeholdt generelt kun få effektfaktorer for humantox og økotox og i forhold til sammensatte industrikemikalier stort set ingen. Gabriel havde i følge UMIP-metoden /3/ til screening af kemiske stoffer for eventuelle tox-bidrag 19 stoffer, som klassificeres: "bør undersøges nærmere". Derfor mente vi umiddelbart, at det ikke var rimeligt at se bort fra humantox- og økotoxbidrag fra de anvendte stoffer i Gabriels produktion. I projektet blev der således afsat en del ressourcer til at finde en tilnærmet metode, hvorefter det er muligt på en rimelig overkommelig måde at sige noget om disse stoffers miljøeffekter. Vi måtte dog ende med at konkludere, at det ikke var muligt at opstille effektfaktorer for de kemiske stoffer inden for dette projekts rammer.

Ud af de kemiske stoffer, som er udledt fra Gabriel eller fra Gabriels leverandører, er det kun et mindre antal, som har effektfaktorer i UMIP PC-værktøjet. Konsekvensen heraf er at det kun er disse få kemiske stoffer, som synliggøres i resultatet af tekstilernes potentielle effekter.

Dette er en væsentlig svaghed i forhold til livscyklusvurdering af Gabriels forskellige tekstiler.

Livscyklusvurdering

Metoden til livscyklusvurdering blev afprøvet på 3 tekstiler (ét i ren uld, ét i ren polyester og ét i en blanding af uld og polyamid (90/10), 3 typiske brugsscenarier (perchlorrensning, støvsugning og pletrensning) og et bortskaffelsesscenarie (forbrænding) og endelig to alternative farveprocesser. For disse produkter og processer blev de 3 største potentielle miljø-, arbejdsmiljøeffekter og ressourceforbrug udpeget.

Miljøvaredeklaration

Konklusionen blev, at det ikke kan anbefales at anvende den afprøvede metode og resultaterne af livscyklusvurderinger for de tre tekstiler til ekstern markedsføring i form af kvantitative specifikke miljøvaredeklarationer. Projektets formål at udarbejde specifikke miljøvaredeklarationer for alle Gabriels tekstiler ud fra generelle bundkort kunne således ikke opfyldes.

Ud fra vores vurdering er der tre årsager hertil. Disse er:

• Uoverensstemmelse i formål mellem dataindsamlingsmetode og det ønskede resultat af livscyklusvurderingen
• Datausikkerhed og datamangel
• Manglende effektfaktorer

Systemopbygning

Første aktivitet i projektet, at implementere udarbejdelse af livscyklusvurde-ringer og miljødeklarationer i kvalitet- og miljøstyringssystemet, var at udarbejde en handlingsplan herfor.

Handlingsplanen indeholdt projektmål og -afgrænsninger, projektfaser og projektorganisation samt gav det første bud på de systemændringer, der skulle gennemføres i Gabriel A/S’ kvalitets- og miljøstyringssystem for at dokumentere indsatsen omkring produktorienteret miljøledelse og samtidig opfylde ISO 14040. Der var forventninger om 2 nye procedurer for LCA, herunder en procedure for miljøvurdering.

Systemarbejdet kræver ledelsesopbakning og -ejerskab samt tildeling af ressourcer, derfor var det afgørende at få introduceret Gabriel A/S' ledergruppe for projektet på et lederseminarer i starten og ved afslutningen af projektet. Endvidere blev alle medarbejdere orienteret om projektet og de medarbejdere, der skulle forestå systemarbejdet fik en projektmappe og deltog i et opstartsmøde.

Som næste aktivitet i systemarbejdet blev der udarbejdet forslag til reviderede miljømålsætninger og politikker for Gabriel A/S, en model for produktorienteret miljøledelse samt et flowdiagram for miljøvurdering af produkter.

Efterhånden som fase 1 gled over i databehandling og -bearbejdning gennem UMIP samt anvendelse af LCA-resultaterne fik arbejdsgruppen et nærmere indtryk af, at det at gennemføre og vedligeholde en LCA er en krævende opgave.

Derfor blev målet med proceduren for miljøvurdering af produkter ændret midt i fase 2. Det skyldes for det første, at vedligeholdelse og gennemførelse af LCA stiller store kompetence- og ressourcekrav til Gabriel A/S' medarbejdere. For det andet fastlagde Gabriel A/S en generel strategi om, at fokusere på virksomhedens kerneydelser og lægge udførelse af periferiydelser ud af huset (outsource).

Alle systemændringerne lå ved projektets afslutning som forslag, der blev præsenteret ved et afsluttende lederseminar. Forslagene afventede derefter nærmere kvalitetssikring og godkendelse i Gabriel A/S' kvalitetsstyregruppe.

Derfor er der ikke inden for projektets rammer foretaget en egentlig implementering og revision af det opbyggede produktorienterede miljøledelsessystem. Det skal dog konkluderes, at det kun kræver et mindre antal nye systemelementer at revidere et eksisterende procesorienteret miljøledelsessystem til et produktorienteret system.

1. Summary

Objective

The objective of the project, "life cycle in sale, design and product development", partly has been to collect life cycle oriented data for the most important processes and raw materials, which are used for the manufacturing of padding textiles at Gabriel AS. As well as to use the collected data as the basis for individual life cycle assessments and the development of specific environmental declaration of contents for Gabriel’s textiles. The objective also has been to implement the preparation of life cycle assessments and environmental declarations in Gabriel’s existing environmental and quality management system in order to make the environmental management system product oriented.

Method

The method to reach the objective has been to create LCA-based "bricks", that can be used to model a certain product on the basis of Gabriels parts lists. Which raw materials and processes these "bricks" are prepared for, are therefore based on what are estimated to be the most important products of Gabriel generally and consequently not specifically for a particular textile.

The methods used to create the LCA-based "bricks" have been based on the so-called UMIP-method. The life cycle assessments are prepared based on the international standard for life cycle assessments, ISO 14040.

The method, used to create a product oriented environmental management system has been based on the requirements of ISO 14040, as well as an examination of which parts of Gabrielīs existing system of Gabriel that need to be trimmed in order to enable Gabirel to continue to work product oreinted through environmnetal management. An important element in this phase was to involve Gabriel's board of directors and to give them ownership of changes in the system.

Data collection

Collection of data at Gabriel, in Aalborg and in Falster started with the total environmental impact of water consumption, waste water, energy consumption, waste, etc.

The environmental impacts of the company were then divided into the 14 selected processes. After the first separation of environmentalimpacts, a "rest environmental impact" remained. The remainder was distributed among the processes according to the part that the individual process represented of the environmental influences.The collection of data in connection with raw materials started with the preparation of questionaires for the suppliers. The questionaires dealt with the environmental impacts of the production of raw material. TheseThe enquiries received a positive response as well as realtivly detailed environmental data from approximately 1/3 of the aasked suppliers. Especially good data came from a supplier in New Zealand dealing with processes from sheep farming to shipment of washed raw-wool. The excellent quality of the data from the supplier in New Zealand firstly is the result of the close cooperation between Gabriel and their supplier. Secondly, one of the employees at the New Zealand supplier previously had worked with detailed surveys of environmental impacts.The very fact that the supplier previously had worked with LCAs was the most important reason for the excellent, detailed data that was received. One supplier, however, exceeded all others: They submitted complete LCAs made on the basis of ISO 14040 for 6 surface active materials and one dye.

However, many of the suppliers had no data detailed enough to assess specific environmental impacts of production of the specific raw materials. In order to accomodate these suppliers, a specification of the total environmental impacts of the production processes of the different suppliers was called for instead. Subsequently, the supplier was asked to specify the percentage that a given raw materialmade up of the environmental impacts of the company's entire production.

The degree of detail of the collected data therefore varied greatly. Thus, it was necessary to calculate the uncertainty of the final resultsas well as carry out sensitivity analysis.

UMIP PC-tool

Data treatment was carried out in connection with data collection. One of the objectives of the project was, as mentioned above, tto carry out the data analysis using UMIP.

Generally, UMIP contains only a few effect factors for humantoxicology and ecotoxicology andalmost no factors in connection with complex industrial chemicals. According to UMIP, screening of chemicals at Gabriel for possible toxicological effects resulted in 19 chemicals classified as: "should be examined more closely". Therefore, it seemed unreasonable to diesregard humantox and ecotox contributions from the materials used in Gabriel’s production.Thus, a great deal of ressources were set aside in the project to find an approximate method for characterizing the environmental impact of these chemicals. However, the final conclusionwas that it was impossible to define the effect factors for the chemicals within the limits of this project.

Consequently, only a few of those chemicals emitted by Gabriel or Gabriel's suppliers, have effect factors included in UMIP. Therefore, only these few chemicals are singled out in the UMIP transcripts dealing with the potential impact of the different textiles.

This is a considerable shortcoming in relation to the life cycle assessment of the various textiles of Gabriel.

Life cycle assessment

The method of life cycle assessment was tested on 3 textiles (one in pure wool, one in pure polyester and one in a mix of wool and polyamide (90/10), 3 typical scenarios of use (cleaning with perchlorine, vacuum cleaning and spot cleaning) and a destruction scenario (combustion), and, finally, 2 alternative dye processes. For these products and processes, the 3 most important potential environmental impacts, health and safety concerns and consumption of resources were singled out.

Environmental declaration of contents

Based on the results of the LCAs for the 3 textiles, the conclusion is that using these results for marketing with environmental declarations is not recommendable. Thus, the project objective of preparing specific environmental declarations for all of Gabriel’s textiles could not be realised.

There are 3 reasons for this:

• Discrepancies in the objective,
• data uncertainty and lack of data,
• lack of effect factors.

System construction

The first project activity, implementation of life cycle assessments and environmental declarations in the environmental management system, was to make an action plan for the audit.

The first suggestions for changes in Gabriel's quality and environmental management system were an important element of the action plan. The changes needed to be carried out in order to document the work in relation to product oriented environmental management, and at the same time live up to the requirements of ISO 14040.

The work with the system requires support from and ownership by the board of directors as well as allocation of resources. Therefore, it was important to introduce the project to Gabriel’s management at a meeting at the beginning and at the end of the project.

Gradually, as phase 1 moved into data analysis using UMIP, and the application of LCA results, the work group was given an imnpression of the complexity of carrying out and maintaining an LCA. Consequently, in the middle of phase 2, the objective of the procedure for environmental impact assessment of products was changed. Firstly, this was due to the fact that maintaining and carrying out LCAs creates great demands on the qualifications and ressources of Gabriel's employees. Secondly, Gabriel decided on a general strategy of focusing on the company's core services and outsourcing periphery services.

All other changes in documents remained as proposals at the end of the project, waiting for further quality security and approval by the quality control group at Gabriel AS. As a result, no real implementation and audit of the product oriented environmental management system has been carried out. However, it can be concluded that only minor new system elements are need for revision of an existing process oriented environmental management system to a product oriented system.

2. Indledning

2.1 Baggrund for projektet
2.2 Formål
2.3 Metode
2.4 Rapportens struktur

2.1 Baggrund for projektet

Gabriel er en nichevirksomhed, der udvikler, producerer og sælger møbelstoffer og beslægtede tekstilprodukter. Det sker til anvendelsesområder, hvor der stilles ufravigelige krav til særlige produktegenskaber, design, logistik samt dokumenteret kvalitets- og miljøstyring. Kreativitet, innovation og inspirerende samarbejde er nøgleord i Gabrielīs idegrundlag.

Gabriel A/S er delt i to fabrikker, én i Aalborg og én i Nykøbing Falster. Fabrikken i Nykøbing Falster forarbejder råuld til garn via karte og spindeprocesser og på fabrikken i Aalborg fremstilles de færdige tekstilprodukter via en række væve-, farve-, vaske-, tørre- og overfladebehandlingsprocesser.

Gabriel A/S har et integreret miljø- og kvalitetsstyringssystem og er certificeret i henhold til ISO 9001 og ISO 14001 samt registreret i henhold til EMAS-forordningen.

Gabriel har en høj grad af medarbejderinddragelse i miljø- og kvalitetsstyringssystemet og produktionen er tilrettelagt ved selvstyrende grupper. Dette giver ansvar til den enkelte medarbejder og sikrer indflydelse på egen arbejdssituation.

Gabriels markedssegmenter omfatter:

• Kontorsektor (kontor, konference, hospital og forsorg, hotel, restaurant, teater- og koncertsal, biograf, uddannelse, lufthavne m.v.
• Transportsektor (tog, fly, bus, bil, skib)
• Privatmøbler (polstermøbler, stole)

Gabriel har op gennem 90’erne oplevet en stigende kundeinteresse for - og fokus på miljøspørgsmål, både rettet mod Gabriels produkter og produktionen.

Imidlertid sker udviklingen på miljøområdet meget hurtigt i en ofte overeksponeret meningsudveksling, hvor det er utroligt vigtigt, at man har ressourcer til at trække underbyggede facts ud fra subjektive holdninger. Dette stiller store krav til den miljøfaglige viden, Gabriel skal opbygge og vedligeholde, for løbende at kunne honorere krav til miljøområdet indenfor tekstiler, polstermøbler, transportmøbler m.v. både fra det offentlige og private marked, miljømyndigheder og andre interessegrupper.

Miljøspørgsmål relateret til produktionen har hidtil i høj grad kunnet besvares ved at fremsende Gabriels miljøredegørelse, som hvert år udarbejdes med basis i miljøstyringssystemet. Derimod har det stigende antal spørgsmål relateret til miljøforhold om Gabriels produkter ofte haft en kompleksitet, som gør det vanskeligt og tidskrævende at svare på uden specialistviden på miljøområdet.

Netop dette, at få en større viden om produkternes miljøforhold, var en af årsagerne til, at Gabriel primo 1998 indgik en aftale med COWI og Dansk Kvalitets Rådgivning om at søge støtte til og udføre et projekt om livscyklus i salg, design og produktudvikling. Med andre ord at udarbejde en livscyklusvurdering af Gabriel’s produkter som grundlag for at udvide sit eksisterende miljøledelsessystem med en mere produktorienteret synsvinkel.

2.2 Formål

Projektets formål er, at:

1. implementere udarbejdelse af livscyklusvurderinger og miljødeklarationer i miljø- og kvalitetsstyringsstemet på Gabriel A/S ved anvendelse af ISO 14040-standarden og UMIP.
2. vise hvordan man, med udgangspunkt i et miljøstyringssystem (ISO 14001/EMAS), kan arbejde med produkters miljøpåvirkninger. Det vil sige, vise hvordan et miljøstyringssystem kan udvides til også at omfatte produktet (ISO 14040).
3. udvikle en specifik miljødeklaration, som på en enkel og gennemskuelig måde kan synliggøre livscyklusrelaterede miljøpåvirkninger fra alle Gabriels produkter til brug i forbindelse med design, produktudvikling og salg.
4. indsamle livscyklusdata for udvalgte uldprodukter på Gabriel A/S og afrapportere disse på UMIP-dataformat.
5. fremme brugen af UMIP’s metode i små og mellemstore virksomheder.
6. informere danske virksomheder om, hvordan et eksisterende miljø- og kvalitetsstyringssystem kan udvides til også at omfatte produktet (ISO 14040).

For at imødekomme formålet blev projektet bygget op over to faser:

Fase 1:

Indsamling af data og oprettelse af bundkort (se forklaring afsnit 3.1) for Gabriels råvarer og processer. På basis heraf skulle der udarbejdes en livscyklusvurdering som dannede udgangspunkt for udarbejdelsen af specifikke miljøvaredeklarationer for udvalgte tekstiler. Fase 1 skulle således imødegå formål 3-5.

Fase 2:

Opbygning af et produktorienteret miljøledelsessystem på Gabriel ved udvidelse af det eksisterende miljø- og kvalitetsstyringssystem med relevante procedurer og instruktioner. Fase 2 skulle således imødegå formål 1-2 samt 6.

2.3 Metode

I nedenstående afsnit beskrives de metoder, som er anvendt for at opfylde de nævnte formål.

Fase 1

Projektets formål at skulle udvikle en specifik miljødeklaration, som på en enkel og gennemskuelig måde kan synliggøre livscyklusrelaterede miljøpåvirkninger fra alle Gabriels produkter, kræver i princippet individuelle livscyklusvurderinger på alle tekstiltyper. Dette er af ressourcemæssige årsager imidlertid ikke muligt. Derfor har metoden til at opfylde dette meget ambitiøse formål været at fremstille LCA-baserede byggeklodser - de såkaldte bundkort - som Gabriel kan anvende til at modellere et givent produkt på basis af Gabriels styklister. Hvilke råvarer og processer, disse bundkort udarbejdes for, er derfor baseret på, hvad der vurderes at være væsentligst for Gabriels produkter generelt og således ikke specifikt for et konkret tekstil. Det efterprøves derfor om denne metodetilgang er egnet til at opfylde projektes formål om at udarbejde speciffikke miljødekararationer for alle Gabriels prdukter. Efterprøvningen foregår ved at sammmenlægge disse bundkort til livscyklusvurderinger for bl.a. tre specifikke tekstiler. Det skal her indskydes, at afgrænsningen i en livscyklusvurdering normalt foretages ud fra en væsentlighedsvurdering af det enkelte element i produktets livscyklus.

Metoder til at opbygge de LCA-baserede bundkort har taget udgangspunkt i den såkaldte UMIP-metode og livscyklusvurderingerne er udført efter kravene i ISO 14040.

UMIP-metoden er et produkt af UMIP-projektet (Udvikling af Miljøvenlige Industri Produkter), som er det mest grundige danske arbejde indenfor livscyklusvurderinger. Ud over UMIP-metoden blev der i forbindelse med projektet udviklet en database - UMIP PC værktøjet - til generering af miljøprofiler. Dette blev ligeledes anvendt til modellering af byggeklodserne i dette projekt. En mere detaljeret beskrivelse af metoden kan findes i bilag 1.

ISO 14040 er en serie af standarder om livscyklusvurderinger ISO 14040-serien, som det internationale standardiseringsorgan ISO har "udgivet". ISO 14040 "Miljøledelse, Livscyklusvurdering, Principper og struktur" beskriver de generelle principper og rammer for udførelse af en livscyklusvurdering og ISO 14041, 14042, 14043, 14047, 14048 og 14049 er tematiserede detaljeringer af ISO 14040. En mere detaljeret beskrivelse af standarden kan findes i bilag 2.

Fase 2

Metoden til opbygning af et produktorienteret miljøledelsessystem tog også udgangspunkt i kravene i ISO 14040 samt en undersøgelse af, hvilke dele af Gabriels eksisterende system, som skulle tilrettes, for at Gabriel fortsat kan arbejde produktorienteret i deres miljøledelse. Et vigtigt element i denne fase var at engagere Gabriels øverste ledelse og give dem ejerskab i systemændringerne.

2.4 Rapportens struktur

Rapporten er struktureret med udgangspunkt i de to faser:

Fase 1: Dataindsamling, livscyklusvurdering og miljøvaredeklarationer.

Fase 2: Opbygning af et produktorienteret miljøledelsessystem.

Fase 1

Beskrivelsen af, hvordan fase 1 er gennemført indledes i kapitel 3. Heri beskrives processen omkring udvælgelse af bundkort og den efterfølgende indsamling af livscyklusdata. Herefter redegøres for de erfaringer, som vi fik ved sammensætningen af de udarbejdede bundkort til specifikke livscyklusvurderinger for primært 3 udvalgte produkter . I kapitel 4 beskrives resultaterne af livscyklusvurderingerne samt den følsomhedsanalyse, afrapportering og kvalitetssikring, der fulgte. I kapitel 5 beskrives processen omkring udarbejdelsen af miljøvaredeklarationer. Heri diskuteres også, hvorvidt vi med udgangspunkt i den anvendte metode og ved de opnåede resultater, kan udarbejde kvantitative miljøvaredeklarationer for specifikke produkter.

Fase 2

Hvordan fase 2 er gennemført, fremgår af kapitel 6. Først beskrives, hvordan arbejdet blev planlagt, derefter redegøres for, hvordan systemopbygningen foregik, og endelig beskrives den fortsatte proces.

3. Procesbeskrivelse - Livscyklusopgørelse

3.1 Fremstilling af bundkort
3.2 Indsamling af livscyklusdata
3.3 LCA-modellering

3.1 Fremstilling af bundkort

Bundkort

Et bundkort repræsenterer livscyklusdata særskilt for de vigtigste typer af råvarer, hjælpestoffer og processer, der anvendes på Gabriel samt de transporttyper, brugs- og bortskaffelsesprocesser, som er relevante for Gabriels tekstiler. Når bundkortene er lagt ind i UMIP Pc-værktøjet, kan et givet tekstils livscyklus hurtigt modelleres, og dets miljøpåvirkninger og potentielle miljøeffekter syn

På baggrund af denne skabelon satte vi rammerne for, hvilke data der skulle indsamles. Disse rammer er nævnt i det følgende.

3.1.1 Funktion og funktionel enhed

Funktionel enhed

For at kunne samle bundkortene til livscyklusvurderinger for specifikke tekstiler var det nødvendigt - som det første i processen - at definere funktionen af tekstilerne, hvor bundkortene skulle indgå og deres funktionelle enhed. Vi valgte den funktionelle enhed til 1 mē tekstil. Det vil sige, at alle miljøpåvirkninger, der blev indtastet i bundkortene, blev opgjort pr. mē tekstil.

Der blev ikke indregnet en egentlig levetid for tekstilerne. Data blev dog sat i forhold til en årlig gennemsnitlig miljøbelastning for en dansker, hvilket svarer til, at vi regnede med op til 1 års levetid for tekstilet.

Årsagen til, at vi valgte at tage udgangspunkt i en funktionel enhed 1 mē tekstil med en levetid på 1 år var, at Gabriels kunder herved kunne beregne miljøbelastningen ved anvendelse af et givet antal mē tekstil på et specifikt polstermøbel i den forventede levetid.

3.1.2 Systemgrænser

LCA system

For at finde de bundkort, som var væsentlige for Gabriel, blev der opstillet en foreløbig systembeskrivelse. Den skulle indeholde en beskrivelse af de væsentligste faser i et Gabriel-tekstils livscyklus. Udgangspunktet for systembeskrivelsen var lister over Gabriels råvarer, processer og leverandører, samt oplysninger om tekstilers livscyklus hentet i litteraturen. Ud fra disse oplysninger blev den første livscyklusskitse tegne, se bilag 7.

Figure Se her!

3.1.3 Faseafgrænsning

Gabriel producerer halvfabrikata (polstertekstiler) til producenter af polstermøbel, derfor har Gabriel kun indirekte indflydelse på miljøpåvirkninger ved produktion af polstermøblet, ved brugen af møblet og den endelige bortskaffelse af dette.

Vugge til port

Som udgangspunkt blev der derfor, i dette projekt, udført en vurdering af tekstilernes miljøbelastning fra råvareudvinding til og med produktion og forsendelse fra Gabriel, en såkaldt vugge til port vurdering. For at imødekomme Gabriels kundes ønske om at udarbejde fuldstændige livscyklusvurderinger fra vugge til grav, udarbejdede vi en miljøkortlægning af scenarier, som er typiske i brugs- og bortskaffelsesfasen for møbeltekstiler. Disse er:

• Brugsscenarier (rengøringsprocesser) - Håndrensning, perchlorrensning, støvsugning og maskinvask¹.

• Bortskaffelsesscenarie - Affaldsforbrænding.

Gabriel kan på denne baggrund rådgive sin kunder om, hvad forskellige aktiviteter senere i tekstilets livscyklus betyder for polstertekstilets samlede livscyklusvurdering.

3.1.4 Bundkort

Den næste opgave bestod i at fastlægge, hvilke bundkort, der skulle fremstilles. Det første skridt i denne opgave var derfor at foretage en række afgrænsninger. Disse afgrænsninger skulle imidlertid foretages, således at afgrænsninger kun i mindre omfang kom i modstrid med fasens formål og at Gabriel skulle kunne udarbejde livscyklusvurderinger på flest mulige af sine produkter.

Den indledende fastlæggelse af, hvilke bundkort, der skulle fremstilles er beskrevet i det følgende:

Processer på Gabriel

Der er ca. 150 enkeltmaskiner på Gabriel. Disse maskiner skulle samles i relevante og operationelle processer/enhedsoperationer, så antallet kom ned på et for projektet realistisk niveau. Metoden til denne sammenlægning blev udført som en afgrænsningsdisciplin.

Afgrænsningen af processerne på Gabriel Aalborg og Gabriel Falster blev foretaget udfra eksisterende viden om, hvilke processer, der forårsager en væsentlig miljøbelastning.² Om miljøbelastningen er væsentlig afgøres ud fra processernes forbrug af energi og vand samt anvendelsen af sundheds- og miljøskadelige kemikalier.³

Et andet aspekt, som var afgørende for afgrænsningen af processerne på Gabriel, var Gabriels egen eller deres interessenters fokus på en proces. For eksempel blev processen at tilskære kæderne⁴ på Gabriel inddraget i vurderingen af miljøbelastningen for processer. Dette er gjort til trods for, at der ved processen ikke anvendes sundheds- og miljøskadelige kemikalier, og at den kun udgør en meget lille del af virksomhedens energi og vandforbrug. Derimod var det et ønske fra Gabriel at kunne synliggøre miljøbelastningen ved kædeskæreprocessen, fordi processen altid anvendes ved fremstillingen af et tekstil.

Som en følge af ovenstående procesafgrænsning blev der udarbejdet bundkort for følgende 14 enhedsoperationer:

Enhedsoperationer Gabriel, Aalborg:

Enhedsoperationer Gabriel, Falster:

• Wulfning
• Kartning
• Spinding/tvinding.

Garntyper

Gabriel anvendte ved projektets start primært 5 forskellige garntyper:

• To typer uldgarn henholdsvis strøggarn og kamgarn
• To typer polyestergarn henholdsvis flammehæmmet og ikke flammehæmmet
• Polyamidgarn (nylon)

Vi afgrænsede opgaven til at udarbejde bundkort for:

1. Uldgarn af typen strøggarn
2. Polyestergarn flammehæmmet
3. Polyamidgarn

Årsagen til at uldgarn af typen strøggarn blev udvalgt var, at formålet med dette projekt bl.a. var at indsamle livscyklusdata for uldprodukter. Strøggarn fremstilles fra råuld til det færdige garn på Gabriel, mens kamgarn ikke produceres på Gabriel, men købes fra forskellige udenlandske producenter. På grund af, at strøggarn produceres på Gabriel er muligheden for at indsamle gode detaljerede data for dette væsentligt højere end for kamgarn.

Polyester- og polyamidgarn blev medtaget, da begge disse garntyper i stor udstrækning også anvendes i Gabriels produkter. Endvidere indeholder UMIP-databasen livscyklusdata for fremstillingen af polyester- og polyamidgranulat og /4/ omfatter bl.a. forbrug og emissioner knyttet til bearbejdningen af granulat til garn. Vi vurderede derfor, at der var ressourcer i projektet til ligeledes at udarbejde bundkort for disse to garntyper. I forbindelse med polyester valgte vi at koncentrere os om det flammehæmmede polyestergarn Trevira CS, som produceres i Danmark i modsætning til de ikke-flammehæmmede poyestergarner, som produceres i Tyskland. Årsagen hertil var, at vi vurderede, at det var mere sandsynligt at få gode detaljerede data hos den danske garnproducent.

Kemikalier

Gabriel brugte ved projektets start 71 forskellige kemikalier. Afgrænsning af, hvilke af disse 71 kemikalier vi skulle indsamle livscyklusdata for, blev foretaget med baggrund i Gabriels årlige forbrug af kemikaliet, kemikaliets miljø- og sundhedsskadelige egenskaber samt kemikaliets eventuelle indhold af stoffer, som er omfattet af et særligt fokus fra interessent.

Mængdeafgrænsningen blev valgt, således at ca. 1/3 af Gabriels kemikalier kunne omfattes af livscyklusvurderingen. Dette betød, at der skulle udarbejdes bundkort for kemikalier, hvor Gabriels forbrug var større end 500 kg i 1997. Omfattet af denne afgrænsning var 23 kemikalier.

Kun to af Gabriels farvestoffer blev i 1997 anvendt i en mængde på mere end 500 kg. Farvestofferne udgør imidlertid ca. halvdelen af antallet af Gabriels kemikalier. For at sikre, at data om forskellige farvestoffers livscyklus i højere grad er repræsenteret i livscyklusvurderingen blev afgrænsningen af bundkort for farvestoffer udvidet med en vurdering af farvestoftype⁵ og retention⁶. Der blev på baggrund heraf udvalgt de to farvestoffer, som er anvendt i en mængde på mere 500 kg samt to farvestoffer henholdsvis et reaktivt farvestof og et syrefarvestof, som er gennemsnitlig i forhold til dets evne til at binde sig til tekstilet under farveprocessen.

Vurderingen af kemikaliets miljø- og sundhedsskadelige egenskaber, samt om kemikaliet er omfattet af et særligt fokus fra interessenter, blev udført udfra kemikaliets leverandørbrugsanvisning ved en screening af, om kemikaliet:

1. er potentielt kræftfremkaldende, reprodutionsskadende, hjerneskadende eller allergi-fremkaldende (KRAN-stoffer)
2. er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer
3. indeholder tungmetaller
4. scores 4 eller derover vha. UMIP-toksicitetsscore, se "Baggrund for miljøvurdering af produkter" /4/ side 497 – 498.

Resultatet af screeningen blev, at:

• 19 kemikalier scores 4 eller derover udfra UMIP-toksicitetsscore resten af kemikalierne scores under 4.
• 2 kemikalier indholdt stoffer (LAS og Natriumhypochlorit), som er optaget på listen over uønskede stoffer.
• 2 farvestoffer indeholdt tungmetaller (hhv. krom og kobber)

=> Samlet set medførte afgrænsningen, at der skulle udarbejdes bundkort og indsamles livscyklusdata for 26 forskellige kemikalier:

• 14 overfladeaktive stoffer
• 4 farvestoffer (2 syrefarvestoffer og 2 reaktive farvestoffer)
• 8 basiskemikalier (eddikesyre, natriumhydroxid, ammoniak, natriumsulfat osv.)

Emballage

Gabriels emballage består af papkasser, polyethylen film og paprør i forskellige størrelser. Pga. at UMIP-databasen allerede indeholder livscyklusdata om polyethylen og pap vurderede vi, at det var overkommeligt at udarbejde bundkort for alle typerne af emballage.

Brugsfasen

Følgende brugsscenarier er typiske for anvendelsen af et polstertekstil fra Gabriel:

• Perchlorrensning
• Pletrensning
• Støvsugning
• Vaskemaskinevask*

*) Vaskemaskinevask er ikke kortlagt i dette projekt, men data indhentes efterfølgende fra det parallelle projekt i tekstilbranchen UMIP-TEX projekt.

Bortskaffelse

Ud fra litteraturstudier og erfaringer fra Gabriel blev afgrænsningen af, hvilke bortskaffelsesmetoder, som typisk anvendes for polstertekstiler:

• Forbrænding
• Deponi

UMIP-databasen indeholdt på forhånd opgørelser af miljøbelastning for afbrænding af polyamid og polyester. Ved litteraturstudier fandt vi, at der p.t. ikke er stor forskel på emissioner ved afbrænding af hhv. uld, nylon og polyester. Derfor kunne vi i LCA’en tilnærme forbrænding af uld med forbrænding af polyester, dog med hensyntagen til, at der er forskel på energiudviklingen på de tre tekstiler pga. forskel på materialernes brandværdi. En så gunstig situation var vi ikke i for deponi af tekstiler. Her er det endnu ikke dokumenteret, hvilke effekter på miljøet deponi af tekstiler har. Et igangværende projekt beskæftigede sig imidlertid med denne problemstilling, men det er endnu ikke afrapporteret. Derfor afgrænsede vi, af ressourcemæssige grunde, os fra at udarbejde et bundkort for deponi af forskellige tekstiltyper.

Transport

For transport valgte vi at anvende de eksisterende transportscenarier i UMIP-databasen, da de er opbygget på en form, som svarer helt til projektets bundkort.

3.2.1 Dataindsamling for processer

Proces grundlag

I forbindelse med gennemførelse af kortlægningen på Gabriel Aalborg og Falster tog vi udgangspunkt i virksomhedens samlede miljømæssige belastninger af vandforbrug, spildevand, energiforbrug , affald m.m. Disse var bl.a. opgjort i virksomhedens miljøredegørelse for regnskabsåret 1997/98 /13/ og en rapport udarbejdet af Aalborg Energicenter i jan. 1997 /15/.

For registreringer m.m. som omfattede regnskabsåret 1996/97 blev der foretaget en ekstrapolering, således at disse registreringer kunne sammenlignes med den produktion, som var gældende i regnskabsåret 1997/98.

Allokering

Virksomhedens miljøpåvirkninger blev herefter delt ud på de udvalgte 14 processer (se afsnit 3.1.4. Efter den første uddeling af miljøpåvirkninger var der en "rest-miljøpåvirkning", som det ikke var rimeligt at fordele på alle processer. Denne rest-mijøpåvirkning blev derefter fordelt ud fra den andel, som den enkelte proces havde af miljøpåvirkningen.

Som eksempler kan nævnes, at dampkedlens elforbrug kun blev tillagt de processer, som har et forbrug af damp. Et andet eksempel er virksomhedens samlede trykluftforbrug - det er fordelt under hensyntagen til de enkelte processers forbrug af trykluft. I enkelte tilfælde var der ikke en klar sammenhæng mellem miljøpåvirkningen og den enkelte proces. I de tilfælde er miljøpåvirkningen fordelt jævnt ud over alle enhedsoperationer.

De miljøpåvirkninger, som farveriet er blevet tildelt, er efterfølgende vurderet på maskinniveau med det mål at undersøge, om det var relevant at dele farveriprocessen yderligere op i delprocesser. Resultatet af dette blev, at farveriet blev delt op i farvning af løsuld og stykfarvning.

Herefter er det yderligere vurderet, om det vil være relevant at opdele f.eks. stykfarvning i yderligere delprocesser. Som beslutningsgrundlag har vi brugt de enkelte produkters forløb gennem processen, og i dette tilfælde stykfarvning. Ved denne analyse konstaterede vi, at valg af farvemaskine ved stykfarvning ikke afhænger af det givne produkt, men mere om ledig maskinkapacitet samt valg af passende maskinstørrelse. Maskinerne til stykfarvning har en forskellig miljøbelastning, men da denne forskellighed ikke kan tillægges det enkelte produkts sammensætning, konkluderede vi, at det ikke var relevant at foretage en yderligere opdeling af stykfarvningsprocessen.

Denne metode er blevet anvendt ved samtlige processer, og dette har medført, at den indledende afgrænsning af, hvilke enhedsoperationer, der skulle fremstilles bundkort for blev revideret. I afsnit 3.1.4 fremgår den endelige liste af bundkort.

3.2.2 Dataindsamling for råvarer, hjælpestoffer etc.

Iterativ proces

Indsamlingen af data og afgrænsningen af, hvilke miljødata, som de enkelte bundkort skulle indeholde, var en iterativ proces, hvor der løbende sker en tilretning af afgrænsningen og dataindsamlingen, alt efter hvad der findes væsentligt. På verdensplan er situationen dog, at det stadig er en ny eller relativt ukendt aktivitet at opgøre virksomheders miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger. Derfor skulle vi under dataindsamlingen løbende gå tilbage og afgrænse os fra at opgøre et materiales - eller en proces’ miljøpåvirkninger, hvor data ikke kan findes.

Leverandørkontakt

Dataindsamlingen i dette projekt blev indledt med, at vi, på basis af litteraturstudier om de enkelte råvarer, udarbejdede specifikke spørgsmål til leverandørerne for at få oplyst miljøpåvirkninger ved produktion af råvaren. Et eksempel på dette kan ses i bilag 3.

Gode uld data

Disse henvendelser gav en positiv respons og forholdsvis detaljerede miljødata fra ca. 1/3 af de spurgte leverandører. Særligt gode data fik vi fra New Zealand for fåredrift til afskibning af det vaskede råuld. Årsagen til, at vi fik så gode data fra New Zealand var, dels at Gabriel har et meget tæt samarbejde med leverandøren og dels at en medarbejder hos den New Zealandske leverandør på forhånd havde arbejdet med at detailkortlægge miljøpåvirkninger ved uldproduktion.

LCA’er efter 14040

Netop det, at leverandøren på forhånd havde arbejdet med kortlægning af miljøpåvirkninger, var den væsentligste årsag til, om vi fik gode detaljerede data eller ej. En leverandør overgik dog alle andre i forhold til de data vi modtag. Leverandøren sendte os fuldstændige LCA’er udarbejdet på basis af ISO 14040 for 6 overfladeaktive stoffer og et farvestof.

En anden væsentlig erfaring i forhold til at få gode data var, at holde personlige møder med leverandøren. På disse møder kunne vi mere detaljeret redegøre for baggrunden for vores henvendelse til dem og samtidig specificere vores dataønsker. LCA er stadig en ukendt disciplin for de fleste virksomheder, derfor er leverandørerne utrygge ved at fremsende deres miljødata uden at vide mere om, hvad data skal bruges til. Dette kan personlige møder dæmme op for.

En væsentlig årsag til, at data blev overordnede var, at leverandøren ikke havde et datagrundlag, som var detaljeret nok til at opgøre specifikke miljøpåvirkninger ved produktion af den konkrete råvare. For at imødekomme disse leverandører anførte vi en metode til beregning af mere overordnede miljødata, se bilag 3. Denne metode er baseret på leverandørens samlede miljøpåvirkninger, herunder forbrug af energi, vand og råvarer samt deres totale udledninger til jord, vand og luft. Herefter bad vi leverandøren om at tilskrive den pågældende råvare den procentdel af virksomhedens samlede miljøpåvirkning, som råvaren udgør af virksomhedens samlede produktionsmasse.

Varierende datagrundlag

Det indsamlede datagrundlag varierede derfor meget i detaljeringsgrad, hvilket stillede store krav til usikkerhedsberegningerne og følsomhedsanalysen, der blev foretaget på de endelige resultater.

Andre årsager til den varierede datakvalitet er bl.a. patentlovgivningen på kemikalie- og farvestofområdet, da det ikke er muligt at tage patent på kemikalier og farvestoffer, derfor er producenterne bange for at udlevere specifikke data. Mange leverandører - specielt af kemikalier- så livscyklusvurderinger som meget omfattende og totalt uoverskuelige. En anden hovedanke var, at de mente at en udlevering af data til en livscyklusvurdering ville give deres konkurrenter adgang til de recepter, der blev anvendt i deres produktion. Den førnævnte leverandør af farvestoffet og de 6 overfladeaktive stoffer så i kraft af sin viden indenfor alle tre områder ikke disse tre områder som barrierer for at videregive oplysninger. Specielt området vedrørende risici for udlevering af følsomme er omgået ved at sende terminerede opgørelser til os. Det vil sige mængden af de enkelte miljøpåvirkninger i kemikaliets livscyklus er summeret. Denne opgørelsesform gør det umuligt at genskabe fremstillingsrecepten på stofferne, og virksomheden undgik således at videregive fortrolige oplysninger.

I forbindelse med indsamling af data om transport tog vi udgangspunkt i at inddrage de transporter, hvor det var muligt at få data fra leverandørerne. Det var i de fleste tilfælde muligt 2 led tilbage – dvs. fra Gabriel til leverandøren og igen tilbage til dennes underleverandører. Herefter tilnærmede vi de opgjorte transporter til transportscenarierne, som var opgjort i UMIP-databasen. I UMIP-databasen opgøres miljøbelastningen ved f.eks. lastbiltransport ved, at det beregnes, hvor stor miljøbelastningen er for en 70% fuld lastbil, der kører i et bestemt område med en bestemt fart over en given afstand (f.eks. x> 16 tons - bykørsel). Miljøbelastningen for transport af 1 kg gods, der køres 1 km er herudfra beregnet.

3.2.3 Databehandling

Parallelt med dataindsamlingen foregik databehandlingen. Et af formålene med projektet var som tidligere nævnt, at databehandlingen skulle foregå i UMIP Pc-værktøjet.

En "tom" database

Projektgruppen forventede før igangsætningen af projektet, at de data, som lå i UMIP-databasen var færdigtbearbejdede, med præcise kildeoplysninger og usikkerhedsopgørelser på de enkelte data samt at der var oprettet en effektfaktor på alle opgjorte input og output. Begge disse grundlæggende forventninger til UMIP PC-værktøjet blev langtfra opfyldt. Særligt var UMIP PC- værktøjet meget mangelfuldt, når det handler om at vurdere kemikalier, hvilket vi i dette projekt i høj grad havde brug for.

UMIP PC-værktøjet indeholdt generelt kun få effektfaktorer for humantox og økotox og i forhold til sammensatte industrikemikalier stort set ingen.

Manglende effektfaktorer

Gabriel havde i følge UMIP-metoden /3/ til screening af kemiske stoffer for eventuelle tox-bidrag 19 stoffer, som klassificeres: "bør undersøges nærmere". Derfor mente vi umiddelbart, at det ikke var rimeligt at se bort fra humantox- og økotoxbidrag fra de anvendte stoffer i Gabriels produktion. I projektet blev der således afsat en del ressourcer til at finde en tilnærmet metode, hvorefter det er muligt på en rimelig overkommelig måde at sige noget om disse stoffers miljøeffekter.

UMIP-metoden til bestemmelse af humantox- og økotox effektfaktorer for udledning af stoffer til miljøet henholdsvis til luft, jord, overfladevand og grundvand er beskrevet nedenfor. Denne metode kræver, at der foreligger en lang række oplysninger om det udledte stof. For at beregne humantox effektfaktorer er det nødvendigt at kende:

• Fordelingen af udledningen i miljøet (f)
• Transport- og overføringsfaktoren (T) for den pågældende eksponeringsvej
• Indtagelsesfaktoren (I) for den pågældende eksponeringsvej
• Toksicitetfaktorer (TF) for forbindelsens potentielle effekter i de fire delmiljøer (jord, luft, overfladevand og grundvand)
• Bionedbrydelighedsfaktoren (BIO)

Effektfaktor humantox, vand (EF(htv) = f_v x T_v x I_v x TF_v x BIO

For at regne økotox effektfaktorer er det nødvendig at kende:

• Fordelingen af udledningen i miljøet (f)
• Økotoksicitetfaktorer (ØF) for forbindelsens potentielle effekter i de tre delmiljøer (vand, jord, renseanlæg)
• Bionedbrydelighedsfaktoren (BIO)

Effektfaktor økotox, vand, kronisk (EF(øtvk) = f_vk x ØF_vk x BIO

Ovenstående basisoplysninger er sjældent tilstede for sammensatte kemikalier, som anvendes i industrien. Konsekvensen af dette er, at selvom vi i opgørelserne har indhentet detaljerede oplysninger om emissioner af kemikalier til luft, vand og jord, så kunne disse data i mange tilfælde ikke indgå i beregningen af effektpotentialet for udledningen. Årsagen er, at den effektfaktor, som skulle ganges på emissionsmængden for at få stoffets effektpotentiale, ikke umiddelbart kan beregnes ud fra de tilgængelige oplysninger.

Vi arbejdede derfor i projektet med at udvikle en tilnærmet metode til beregning af et kemikalies effektfaktor udelukkende ud fra oplysninger, som skal fremgå af et kemikalies leverandørbrugsanvisning. De effektfaktorer, som vi herved beregnede var imidlertid meget usikre. Når denne usikre effektfaktor ganges på en miljøpåvirkning, som også i større eller mindre grad er usikker, så vurderede vi, at det resulterende effektpotentiale for kemikaliet blev for unøjagtig at konkludere på basis af.

Vi måtte derfor konkludere, at det ikke var muligt at opstille effektfaktorer for de kemiske stoffer inden for dette projekts rammer.

Dette er en væsentlig svaghed i forhold til livscyklusvurdering af Gabriels forskellige tekstiler.

3.3 LCA-modellering

Grundlaget

Efter udarbejdelsen af bundkortene vurderede vi, at bl.a. usikkerheden og datamanglen - specielt indenfor kemikalier, som er en af de væsentligste miljøpåvirkninger ved tekstilfremstilling - blev for stor. Dette indebærer, at datagrundlaget vil være for svagt til, at Gabriel kan anvende de endelige resultater til eksternt markedsføring. Denne formodning kunne vi dog først få be- eller afkræftet, når bundkortene blev sammensat til livscyklusvurderinger for specifikke tekstiler og der blev foretaget en følsomhedsanalyse af konklusionerne heraf.

De følgende afsnit omhandler de specifikke afgrænsninger og udvælgelser, som vi foretog omkring modellering af bundkortene til LCAīer for bl.a. tre tekstiler. Disse livscyklusvurderinger blev gennemført efter kravene i ISO 14040.

Et resume af håndteringen af indledende faser indtil fortolkningen er beskrevet i bilag 4. De resterende faser af livscyklusvurderingen er beskrevet i dette kapitel.

3.3.1 Vurderede produkter og processer

Formålet med modelleringen var:

Årsagen til, at vi netop valgte at udarbejde livscyklusvurderinger for de tre ovennævnte tekstiler var, at der var udarbejdet bundkort for de væsentlige miljøpåvirkninger i de tre tekstiler. Som nævnt i afsnit 3.1.2 blev de nævnte brugs- og bortskaffelsesscenarier opstillet, for at imødekomme kundernes krav til en total livscyklusvurdering af tekstilerne.

Som en separat analyse så vi på miljøbelastningen af de to farveprocesser. Baggrunden for dette var, at Gabriel i nogen grad, under tekstilernes produktudvikling, har mulighed for at substituere processerne med hinanden.

3 største potentialer

For hver af disse fire "grupper" - dvs. tekstilerne, brugs- og bortskaffelsescenarierne og farveprocesserne - blev de 3 største potentielle⁸ miljøeffekter og ressourceforbrug udpeget samt det største arbejdsmiljøeffektpotentiale. Herefter sammenlignedes de 3 største potentielle forbrug og effekter indenfor tekstiltyperne, farveprocesserne samt brugs- og bortskaffelsesscenarierne.

3.3.2 Vægtning og normalisering

For at se, hvor meget de enkelte tekstiler og scenarier bidrager til de potentielle ressourceforbrug samt miljø- og arbejdsmiljøeffekter, blev bidragene normaliseret og herefter vægtet.

Normalisering

Normalisering vil sige, at de opgjorte potentielle miljø- og arbejdsmiljøeffekter samt ressourceforbrug er sat i forhold til en danskers gennemsnitlige årlige miljøbelastning i 1990. Enheden for disse forbrug og effektpotentialer udtrykkes i personækvivalenter, PE. Hvis resultatet af en simulering i UMIP Pc-værktøjet for et tekstil viser, at dette tekstil har et potentielt ressourceforbrug af typen stenkul, et miljøeffektpotentiale af typen volumenaffald og et arbejdsmiljøeffektpotentiale af typen arbejdsulykker, der hver svarer til 1 mPE (m=milli), betyder det, at tekstilet giver anledning til:

• 0,1% af stenkulsforbruget for en gennemsnitsdansker i 1990.
• 0,1% af den mængde volumenaffald, som en gennemsnitsdansker producerede i 1990.
• 0,1% af det gennemsnitlige antal ulykker, som en dansk arbejder var udsat for i 1990.

Vægtning

Vægtning vil sige, at de potentielle miljøeffekter er vægtet i forhold til de danske miljøpolitiske mål for år 2000. Det vil sige, at der tages højde for, hvor meget det på nationalt og internationalt plan er fastlagt, at den enkelte miljøeffekt skal reduceres. Enheden for de vægtede potentielle miljøeffekter er PEM_w,dk2000.

Tages der udgangspunkt i 1 mē tekstil og dette f.eks. giver anledning til et vægtet miljøeffektpotentiale for økotoxitet på 1mPEM_dk2000, svarer det til 0,1% af den udledte mængde af stoffer, der giver anledning til økotoxitet⁹, som er målsat for én person i år 2000 i Danmark.

I forhold til ressourceforbrug indebærer vægtningen, at knappe ressourcer vægtes højt, mens ressourcer, der findes i rigelige mængder vægtes lavt. Enheden for de vægtede potentielle ressourceforbrug er mPR_w90. Hvis produktionen af 1 mē tekstil f.eks. giver anledning til et forbrug af stenkul svarende til 1mPR_w90, svarer dette til et forbrug på 0,1% af den mængde stenkul, der i 1990 var kendt at være tilbage til én person og alle dennes efterkommere i al fremtid.

De potentielle arbejdsmiljøeffekter vægtes efter, hvor alvorlige¹⁰ de er. Antages det, at produktionen af 1 mē tekstil foranlediger høreskader svarende til 1 m AAS _{dk 90} (AAS står for Anmeldte ArbejdsSkader), svarer dette til 0,1% af de gennemsnitlig anmeldte arbejdsskader, som blev opgivet i Danmark i årene omkring 1990.

Årsagen til at vi har valgt at basere konklusionerne på de vægtede resultater er, at Gabriel som virksomhed i Danmark er underlagt de miljøpolitiske handlingsplaner på lands- og kommunalt plan. For at være på forkant, vil det for Gabriel derfor være relevant at få udpeget de områder i produkternes livscyklus, som har myndighedernes miljømæssige fokus.

3.3.3 Specifikke præmisser for fortolkning

Estimater

Som nævnt i tidligere kapitler var det problematisk i dette projekt at skaffe oplysninger om kemikalier, farvestoffer og arbejdsmiljøbelastninger. For 6 overfladeaktive stoffer, hvoraf tre af disse anvendes til fremstilling af de to af de undersøgte tekstiler, og ét farvestof fik vi dog et meget detaljeret datagrundlag. Data på det detaljeret beskrevne farvestof blev derfor anvendt som estimat for de farvestoffer, der bruges i de anvendte styklister for polyester-, uld- og uld/nylon-tekstilet samt i de to nævnte farveprocesser. Vi skønnede, at dette estimat kunne give en indikation af farvestoffers generelle effekter på miljøet.

Hvad angår de tre overfladeaktive stoffer anvendt i farveprocessen på Gabriel, blev disse kun inddraget i opgørelsen af uld samt uld/nylon-tektilerne. Det skyldes, at polyestergarnet spindes og farves udenfor Gabriel. Her var det ikke muligt at skaffe de præcise data for sammensætning af disse stoffer. Da overfladeaktive stoffer varierer meget i sammensætning og miljøbelastning, er data for de kortlagte overfladeaktive stoffer ikke anvendt som estimat for de ikke kortlagte stoffer. Dette betyder, at der i livscyklusvurderingen er væsentlige huller i grundlaget for vurdering af overfladeaktive stoffer.

For arbejdsmiljø var det, som tidligere nævnt, kun muligt at skaffe konkrete data for processer på Gabriel. Data fra opgørelserne, der ikke kan tilskrives processerne på Gabriel, hidrører derfor fra arbejdsmiljødata, som er indlagt i UMIP-databasen. Grundlaget for vurdering af arbejdsmiljø var derfor forholdsvis spinkelt.

________________________________________

[Forside] [Top]