Smitterisici ved håndtering af urin, fæces og spildevand

6. Regler og praksis ved lokal håndtering af human afføring i Sverige og Norge

6.1. Regler og praksis i Sverige
6.1.1. Faktablade
6.2. Gennemgang af artiklen: Experiences with dry sanitation and greywater treatment in the ecovillage Toarp, Sweden
6.3. Regler og praksis i Norge

Kommunen kan meddele tilladelse til etablering af komposttoiletter eller urinseparerende toiletter samt anvendelse af det opsamlede og mere eller mindre hygiejniserede toiletaffald.

Der er ikke fastlagt nationale regler på området. Der findes kun nationale regler for etablering og drift af infiltrationsanlæg, sandfiltre og rodzoneanlæg (markbädd) i skrivelsen "Almänna Råd" fra slutningen af 1980´erne. Det er derfor op til den enkelte kommune og dens medarbejdere i deres Miljöhälsovårdskontorer at afgøre på hvilket grundlag, der skal gives tilladelse eller afslag til etablering af de pågældende installationer.

Visse kommuner er meget imødekommende og har igennem årene opbygget en vis erfaring med systemerne (Tanum kommune i Östergötland og Västervik kommune ved den svenske østkyst), mens andre kommuner er mere betænkelige. Ved afslag kan ansøgeren klage til Länsstyrelsen (amtet), der heller ikke har nogen faste regler.

Tanum kommunes miljö- och hälsoskyddsnämnd vedtog i 1992 at man ville arbejde for et stop for brug af vandskyllende toiletter ved nybyggerier fra år 2000. Der blev udarbejdet informationsmateriale til kommunens borgere om mulige alternativer herunder komposttoiletter med og uden urinseparation. Informationsmaterialet opfordrer borgerne til at henvende sig til kommunen for at høre nærmere om mulighederne.

Der er fastlagt nationale regler for stabilisering og smitstofreduktion af spildevandsslam, såvel som grænseværdier for indholdet af tungmetaller. Desuden er der regler for slammets håndtering i forbindelse med udbringningen, herunder på hvilke afgrøder det kan anvendes, og hvor hurtigt det skal nedpløjes. Som nævnt dækker reglerne dog ikke separat opsamlet urin og fæces. Der findes heller ingen regler om, at Embedslægeinstitutionen skal høres i forbindelse med etablering af anlæg og udbringning af materiale.

Manglen på nationale regler i Sverige medfører, at der er store forskelle indenfor Sverige mht. hvor udbredt separat håndtering af human afføring er. Størst erfaring har man i områder med mange fritidshuse, særligt i områder, hvor fritidshuse gradvis går over til helårsbeboelse. I visse kommuner har man en del projekter med separat håndteret human afføring, det gælder f.eks. Tanum, Gotland, Västervik og Norrtälje. Tanum kommune valgte således i starten af 1990´erne, at alle nybyggede huse i kommunen skulle udstyres med urinseparerende toiletter (A. Schönbeck, pers. opl.). Kommunen har dog ikke sat indsamlingen af den opsamlede og lagrede urin i system. I stedet har man kontaktet en række landbrugere, der har ønsket at aftage urinen, og overdraget opgaven til dem. Der har ikke været gennemført nogen oplæring af landbrugerne i den forbindelse.

Naturvårdsverket oplyser, at man ikke hidtil har villet lave regler på området, da kundskabsniveauet endnu er for lavt. Man har været med til at finansiere projektet "Systemanalys VA – Hygienstudie" (Albihn & Stenström 1998), der vurderer de hygiejniske forhold ved alternativ håndtering af human afføring. Naturvårdsverket nævnte, at der er behov for yderligere undersøgelser, herunder afklaring af risikoen for spredning af lægemiddelrester, inden der kan fastlægges regler på området. Derfor overvejer Naturvårdsverket i samarbejde med nogle kommuner at gennemføre et forskningsprogram for små rensningsanlæg og alternative metoder til håndtering af human afføring.

I forbindelse med separat opsamling og udnyttelse af urin som gødning har det været praksis, at urinen lagres i 6 måneder inden udbringning på landbrugsjord. Det forventes, at denne praksis vil blive til en regel i fremtiden (Elisabeth Öhman, Naturvårdsverket, pers. opl.) Elisabeth Öhman, Naturvårdsverket, Blekholmsterassen 36, S-10648 Stockholm, direkte telefon: 0046 8 698 15 34.

I 1998 blev der i Sverige udgivet et faktablad om separat urinhåndtering "Urinsortering – en del i framtidens avloppssystem" Gröna Fakta 7/1998. Faktabladet, der på 4 sider samlede de daværende erfaringer med urin, er bl.a. finansieret af Stockholm Vatten, Smittskyddsinstituttet og Sveriges Lantbruksuniversitet.

Faktabladet konkluderer, at separat urinhåndtering er et interessant alternativ ved nybyggeri og ombygninger i landsbyer. Desuden noteres, at jo mere der arbejdes med separat urinhåndtering, des mere interessant ser det også ud for anvendelse i stor skala og større bymæssig bebyggelse. Det gælder især byer, hvor spildevandsrensningen ikke inkluderer næringsstoffjernelse (Johansson et al. 1998). I Faktabladet peges på behovet for yderligere systemanalyser, økonomiske beregninger og organisatoriske udredninger.

Det er ikke tilstrækkeligt, at vurdere smitstofreduktionen i komposttoiletter, når det skal afgøres om et bestemt metode til håndtering af toiletaffald er hensigtsmæssig og i stand til at beskytte brugerne mod smitte med patogener. Toiletsystemets anvendelighed ved dagligt brug herunder tilsyn, pasning og tømning er afgørende for at opnå en effektiv beskyttelse af brugerne. I den følgende artikel beskrives nogle erfaringer fra en svensk økoby, hvor anlæggene ikke har levet op til forventningerne.

Forfatter: I. Fittschen & J. Niemczynowicz. Wat. Sci. Tech. 35 (9): 161-170.

Komposttoiletter er forholdsvis udbredt i Sverige sammenlignet med Danmark. De fleste komposttoiletter er placeret ved enkeltbeliggende boliger i det åbne land. Der er imidlertid endnu ret få samlede bebyggelser med komposttoiletter. Økolandsbyen Toarp i Sverige blev opført i 1992. Den består af 37 boliger med op til 150 indbyggere. Der er benyttet 3 forskellige komposttoiletter i økolandsbyen. Alle tre komposttoilettyper var udstyret med varmelegemer for at forbedre fordampningen, og dermed mulighederne for at opnå kompostering af det tilførte materiale.

Brugerne blev interviewet om toiletternes funktion. Brugerne havde størst problemer med fluer, som foruden at være irriterende også kan indebære en risiko som smittespredere. Desuden var mange beboere generede af lugtgener fra toiletterne trods konstant ventilation. Der var stor forskel på de enkelte toilettypers funktionsduelighed. Toilettypen "Ekoloo" blev af stort set alle brugere vurderet som uanvendelig både i daglig brug og ved tømning.

De to andre toilettyper: Lindén og især Snurredassen fungerede bedre, men der var også flere brugere som havde flueproblemer med disse toiletter, til trods for at energiforbruget til fordampning var betragteligt (325 – 650 kWh/person/år).

Alle adspurgte syntes, det var ubehageligt at tømme toiletterne. Visse komposttoiletter blev i undersøgelsesperioden udskiftet med urinseparerende komposttoiletter for at mindske overløbsproblemerne. Det havde mindsket flueproblemerne, men der var flere beboere, som fandt det vanskeligt at anvende toiletterne, og især børn havde svært ved at ramme rigtigt. Artiklen giver ingen dokumentation af smitstofreduktionen i komposten, hverken i selve toiletterne eller i forbindelse med tømning.

Beboerne har generelt oplyst, at der var for ringe information om komposttoiletternes funktion, så den løbende pasning kan have været for ringe (tilsætning af organisk materiale, blanding af kompostmassen etc.), hvilket muligvis har været årsagen til de dårlige driftserfaringer. Det svarer til de danske erfaringer, hvor brugere af komposttoiletter ofte er blevet overraskede over det forholdsvis store arbejde, der er forbundet med pasning af toiletterne

Efter 3 års drift vedtog bebyggelsens administration, at alle boliger skulle have vandskyllende toiletter, som skulle tilsluttes et lokalt gråvandsrenseanlæg. Det gik beboerne imidlertid imod, da de fleste beboere principielt var interesserede i at have komposttoiletter. Man blev derfor enige om, at de enkelte beboere selv kunne vælge om de ville fortsætte med deres komposttoiletter eller få udskiftet dem med traditionelle WC´er. 32 ud af de 37 boliger valgte at få installeret WC´er, mens de sidste 4 boliger fik udskiftet deres komposttoiletter med urinseparerende komposttoiletter.

Nogle af dem der valgte at udskifte deres komposttoilet gjorde det med den begrundelse, at komposttoiletternes høje energiforbrug var økologisk ufornuftigt. I løbet af relativt kort tid blev også de 4 af de 5 urinseparerende komposttoiletter udskiftet med WC´er, hvilket skyldtes vanskeligheder med at holde "fæces-afløbet" rent, da det havde væsentligt mindre diameter end i de oprindelige komposttoiletter.

På basis af artiklens konklusioner bør man sikre, at der informeres ordentligt, inden der tages beslutning om at installere komposttoiletter i en bebyggelse og inden det afgøres, hvilken toilettype der skal anvendes. Hvis beboerne vurderer at pasningsarbejdet bliver for omfattende, burde man måske overveje en professionel pasningsordning.

Artiklen beskriver også Toarps erfaringer med håndtering af gråt spildevand. Anlægget til rensning af gråt spildevand var dimensioneret til 150 personer med et dagligt vandforbrug på 200 liter. I undersøgelsesperioden boede der 100 personer i bebyggelsen, hvoraf 34 var børn. Det gennemsnitlige daglige vandforbrug i perioden var 110 liter. Der blev fundet forholdsvis høje niveauer af termotolerante koliforme bakterier i det grå spildevand, hvilket fremgår af nedenstående tabel. De blev dog effektivt fjernet i den efterfølgende rensning i rodzoneanlæg og sandfilter.

Ligesom i Sverige er det kommunerne, der giver tilladelse til etablering af komposttoiletter og lokal bortskaffelse af kompostmaterialet. Der findes ingen nationale regler på området. I visse kommuner gives kun tilladelse til etablering af de toiletter, der er blevet godkendt under Svanemærkeordningen, som tidligere beskrevet.

Jordforsk ved Norges Landbrugshøjskole har som nævnt testet komposttoiletter på opdrag af producenterne siden 1982. Foruden at teste om toiletterne er tilstrækkeligt holdbare til at klare dagligt brug, undersøges det om der kan inden tømning kan opnås tilstrækkelig reduktion af termotolerante koliforme bakterier i det tilførte toiletaffald i selve opsamlingsbeholderen.

Det antages, at tilstrækkelig smitstofreduktion kan opnås ved at sikre at følgende temperaturforhold bliver opnået: 50°C i 23 timer, 55°C i 10 timer eller 60°C i 4 timer. Erfaringerne fra Jordforsk er blevet brugt ved fastlæggelsen af procedurerne for godkendelse af komposttoiletter under Nordisk Miljømærknings Svanemærke.