[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

PCB i apparater i Danmark

2. Anvendelse af PCB i Danmark

Hansen og Grove (1983) gennemførte i 1983 et studie af bl.a. omsætningen og ophobningen af PCB i det danske samfund. De anvendelser, de identificerede er angivet i tabel 2.1. I tabellen er også angivet, hvilke perioder stofferne blev anvendt i, samt vurderinger af, hvor meget PCB der var brugt i samfundet frem til 1981.

Tabel 2.1
Tidligere anvendelser af PCB i Danmark (Hansen og Grove, 1983, m.fl.).

Anvendelse

Omtrentlig periode med forsyning af PCB-holdige produkter til anvendelsen

Anslået totalforbrug i Danmark i perioden, tons

Elektrotekniske formål:    
Store kondensatorer 1)

1950-1981 3)

450-750

Små kondensatorer 2)

1950-1980 4)

175-325

Transformatorer til højspænding

1950-1982 5)

30-100

Sum, elektroteknik (afrundede tal)  

650-1200

Som blødgører: 6)    
Maling

1955-1973

130-270

Lim, fugemasser mv. 7)

1967-1981 3)

166-235

Andet:    
Selvkopierende papir 6)

1960-1973

150-250

Varmetransmissions-væske, hydraulikolie, skæreolie 6), immersionsolie 6)

1950(?)-1967

<10

Som følgestof (i papir, foderstoffer mv.)  

<60

I alt (afrundet)  

1100-2000

Noter:
1) I Hansen og Grove (1983) menes hermed kondensatorer med effekt større end 0,5 kVAr til fasekompensering.
2) Betegnelsen omfatter her kondensatorer til fasekompensering i armaturer til lysstofrør og visse typer af natrium- og kviksølvlamper, samt kondensatorer til bl.a. hårde hvidevarer (motorstart) og mikrobølgeovne (Hansen og Grove, 1983).
3) Forsyningen af PCB med nye store kondensatorer kan være begyndt tidligere end 1950 i et begrænset omfang. Ifølge en anden kilde var der fortsat et væsentligt salg frem til 1983 (Dansk Brandværns-Komité, ca. 1986). Salget blev forbudt i Danmark i 1986 (Bek. nr. 718, 1986).
4) Ifølge en anden kilde var der fortsat et væsentligt salg frem til 1983 (Dansk Brandværns-Komité, ca. 1986).
5) Ifølge en anden kilde (Falkengaard, 1998) kom PCB-holdige transformatorer først til anvendelse i Danmark få år før ophøret, måske nok i en noget kortere årrække end angivet af Hansen og Grove (1983).
6) Salget af disse såkaldte "åbne anvendelser" af PCB blev forbudt i 1977 (Bek. nr. 18, 1976).
7) De mængdemæssigt vigtigste anvendelser, lim og fugemasser, angives af Hansen og Grove (1983) som ophørt i ca. 1973. Der er desuden indregnet en begrænset anvendelse som blødgører i plast, tryksværte og voks. Disse anvendelser er af Hansen og Grove (1983) antaget at være fortsat helt til 1981.

Som nævnt er der i denne rapport fokuseret på de "elektrotekniske formål", dvs. anvendelsen af PCB i elektriske og elektroniske apparater og komponenter. Se yderligere beskrivelse af disse apparaters udbredelse mv. i de følgende afsnit.

I Hansen og Grove (1983) er endvidere givet en grov vurdering af, hvor store dele af "lageret" af PCB i samfundet, der måtte anses som bortskaffet frem til 1981. Oplysningerne herfra om transformatorer og kondensatorer er angivet i tabel 2.2.

Tabel 2.2
Anslået bortskaffelse af PCB med kondensatorer og transformatorer frem til 1981 (Hansen og Grove, 1983).

Anvendelse 1)

Middel-
levetider

( år)

Væsentligste bortskaffelses-
metode

PCB bortskaffet indtil 1981, tons 3)

PCB ophobet i samfundet med disse apparater pr. 1981, tons

Store kondensatorer

30-50

Leverandører, Kommunekemi

30-90

350-700

Små kondensatorer

10-15 2)

Losseplads

100-180

70-130

Transforma-torer til højspænding

>30

Leverandører, Kommunekemi

20-40

10-80

I alt    

150-310

430-910

Noter:
1) Se omfattede typer i noterne til tabel 2.1.
2) Baseret på den tekniske levetid af armaturer mv. som kondensatorerne er indbygget i. Selve kondensatorerne har formodentligt længere levetid.
3) Overslag foretaget af Hansen og Grove (1983) ud fra oplysninger om årlige forsyninger samt de angivne middellevetider.

Andre anvendelser af PCB Ud over anvendelserne nævnt i tabel 2.1 vides det, at PCB har været anvendt i elektroniske komponenter, bl.a. i visse små kondensatorer. Læs mere herom i afsnit 5.3.

Ifølge en vejledning i håndtering af PCB-holdigt udstyr fra det offentlige Lawrence Livermore National Laboratory i USA har PCB, ud over anvendelser nævnt ovenfor, været brugt i følgende sammenhænge (LLNL, 1999):

  • Væskefyldte elektriske kabler
  • Elektriske afbrydere
  • Spændingsregulatorer

Vikkelsø (1999) oplyser, at der har været anvendt nogen typer olieisolerede afbrydere i Danmark (dvs. de kan potentielt have indeholdt PCB). Det har været hos elforsyningsselskaberne og ganske få andre storforbrugere af strøm, herunder muligvis DSB. Der er ikke fundet øvrige oplysninger om afbrydere med potentielt PCB-indhold.

Ved spørgskemaundesøgelserne (se kapitel 5) svarede to virksomheder, at de havde andet udstyr bl.a. en olieholdig kontaktor, som evt. kunne indeholde PCB. Resultater af analyser forelå dog ikke ved undersøgelsens afslutning.

Den eventuelle forekomst af PCB-holdige kabler og spændingsregulatorer er ikke undersøgt nærmere i dette projekt. I litteraturgennemgang og anden dataindsamling er der dog ikke fremkommet andre indikationer af, at PCB skulle være brugt til disse formål i Danmark.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]