PCB i apparater i Danmark

1. Indledning

Baggrund

Blandinger af stoffer fra stofgruppen PCB har tidligere været anvendt til en række tekniske formål i Danmark. I takt med, at PCB blev erkendt miljø- og sundhedsskadeligt, er der indført regulering af anvendelsen af PCB i Danmark. Den første regulering kom i 1977, se herom nedenfor. Med et EU-direktiv om bortskaffelse af PCB (EU, 1996) og den seneste danske bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor, er salg, anvendelse og bortskaffelse af disse stoffer reguleret i Danmark (Bek. nr. 925, 1998, der bl.a. implementerer omtalte direktiv).

Formål

Frem til 1995 har det været tilladt at anvende visse elektriske apparater og komponenter med indhold af PCB. I relation til den nye bekendtgørelse har Miljøstyrelsen med denne undersøgelse ønsket at få et overblik over forekomsten af PCB-holdige elapparater i Danmark i dag.

PCB og beslægtede stoffer

PCB er en gruppe af chlorerede organiske stoffer, de såkaldte polychlorerede biphenyler. PCB dannes ikke naturligt, men er i en årrække blevet fremstillet ved kemisk syntese til industrielle formål. PCB-blandinger er gullige olielignende væsker. PCB's tekniske fordele er bl.a. lav brandbarhed, lav elektrisk ledningsevne, høj stabilitet og god køleevne. PCB til tekniske formål er kun blevet solgt som blandinger af biphenyler med forskellige grad af chlorering. Teoretisk set omfatter stofgruppen 209 enkeltstoffer (kaldet kongener), men kun ca. 130 heraf er fundet i kommercielt tilgængelige PCB-blandinger (Ahlborg et al., 1992). PCB er bioakkumulerbart, dvs. det opkoncentreres i fødekæden og det er giftigt for mennesker og i miljøet. På grund af dets kemiske stabilitet er det meget svært nedbrydeligt i naturen. Ved brand af PCB kan dannes chlorerede dibenzofuraner, der har langt større giftighed. Stofgruppen er klassificeret af den internationale kræftforskningsningsorganisation IARC som "formodet kræftfremkaldende for mennesker", dvs. at alle tilgængelige oplysninger tyder på, at stofgruppen er kræftfremkaldende (IARC: 2A).

I bekendtgørelsen på området menes der med ordet "PCB", væsker der indeholder mere end 50 ppm PCB, eller de beslægtede stoffer PCT (polychlorterphenyler), monomethyltetrachlordiphenylmethan, monomethyldichlordiphenylmethan eller monomethyldibromdiphenylmethan. De beslægtede stoffer er i et vist omfang blevet anvendt som erstatning for PCB. I de generelle undersøgelser til denne rapport er der ikke skelnet mellem disse stoffer. Brugen af ordet "PCB" i rapporten dækker således i princippet alle stofferne. I de udsendte spørgeskemaer (se afs. 7) er alle stoftyperne nævnt særskilt.

Regulering vedr. PCB mv.

De første begrænsninger af brugen af PCB i Danmark kom i 1977, hvor de såkaldt "åbne anvendelser" i fugemasser, maling, plast mv. blev forbudt (Bek. nr. 18, 1976).

Alt salg af PCB og PCB-holdige apparater har været forbudt i Danmark siden 1986. Siden 1. januar 1995 har det også været forbudt at anvende større kondensatorer og transformatorer med indhold af PCB, dvs. typer med totalvægt større end 1 kg eller effekt på 2 kVA(r) eller derover (Bek. nr. 718, 1986).

Den nye bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor præciserer bl.a. bortskaffelsen af disse apparater. Opbevarede apparater af disse typer skal være bortskaffet inden 1. januar 2000.

Bekendtgørelsen indeholder endvidere en regel om at indehavere af transformatorer med mere end 500 ppm PCB, uanset transformatorernes størrelse, skal sørge for at disse dekontamineres hurtigst muligt (Bek. nr. 925, 1998).

Styregruppe for dette projekt

Undersøgelsen er fulgt og vurderet af en styregruppe med følgende deltagere:

• Lone Schou, Miljøstyrelsen, Erhvervsaffaldskontoret
• Frank Jensen, Miljøstyrelsen, Kemikaliekontoret
• Jakob Maag, COWI

Denne rapport er skrevet af Jakob Maag og Carsten Lassen, COWI Rådgivende Ingeniører AS.