[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Nøgletalsprojekt

Bilag 2: Miljøstyring af afvaskere til manuel afvaskning

Miljøstyring af afvaskere til manuel afvaskning
- hvorfor og hvordan?
Et værktøj til brug for arkoffsettrykkerier

Hvorfor skal vi gå i gang?

Ved manuel rengøring af trykmaskiner anvendes forskellige afvaskere, hvoraf nogle indeholder flygtige organiske opløsningsmidler. Disse produkter kaldes derfor i daglig tale flygtige afvaskere. Ikke-flygtige afvaskere er baseret på vegetabilske olier eller andre tungt flygtige kemiske forbindelser.

Der er flere gode grunde til at nedsætte forbruget af flygtige afvaskere:

Miljø

Når flygtige organiske forbindelser (på engelsk: volatile organic compounds, forkortet til VOC) udledes til luften, kan det give anledning til luftforurening, bl.a. såkaldt smog.
VOC-reduktionsplanen er en frivillig aftale indgået mellem Grafisk Arbejdsgiverforening,Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation, Emballageindustrien og Miljøstyrelsen. Planens målsætning er at reducere branchens VOC-udledning med 58% inden år 2000 i forhold til udledningen i 1988. VOC-reduktionsplanen kan bl.a. opfyldes ved at nedsætte forbruget af flygtige afvaskere.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet forbedres, når anvendelsen af flygtige organiske stoffer mindskes.

Lovgivning

Arbejdsmiljøloven stiller krav om substitution: "Et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed og sundhed, må ikke anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt eller mindre generende stof eller materiale" (Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982, §19). Miljøloven stiller tilsvarende krav: "Påbud kan gives ... når (erhvervsvirksomheder) medfører væsentlig mere forurening... end nødvendigt ved anvendelse af den til enhver tid værende mindst forurenende teknologi eller bedst mulige rensning". (Lov om miljøbeskyttelse nr. 358 af 6. juni 1991,
§ 42 stk. 2).

Hvis virksomheden udleder mere end 6 kg opløsningsmidler pr.time kræves en miljøgodkendelse efter Miljøloven; derfor er det nødvendigt at kende virksomhedens forbrug af opløsningsmidler for at kende status i forhold til lovgivningen.

Økonomi

De ikke-flygtige afvaskere er oftest dyrere end de flygtige.Til gengæld er forbruget ofte lavere, bl.a. fordi spild ved fordampning nedsættes.Det betyder, at en udskiftning af de flygtige afvaskere erfaringsmæssigt er stort set udgiftsneutral.

1 liter flygtig afvasker koster ca. 20-30 kr., mens 1 liter vegetabilsk afvasker koster ca.30 kr.

Hvis der udelukkende anvendes afvaskere med MAL-kode 00- og 0- til manuel brug, er der intet krav til procesventilation, hvilket betyder, at der ved ny-etablering af ventilationsanlæg kan reduceres i omkostningerne til dette.

Svanemærket

Svanemærket sætter krav til forbruget af afvaskere, og derfor er det vigtigt at følge forbruget, hvis virksomheden har eller ønsker at få licens til Svanemærket.

Hvordan gør vi det?

Virksomhedens vej til at nedsætte forbruget af flygtige afvaskere er kort fortalt følgende fem trin:

  1. Kortlægge forbruget af afvaskere til   manuel afvaskning
  2. Registrere forbruget af disse i en periode
  3. Sætte et mål for at nedsætte forbruget
  4. Opstille en handlingsplan for at nå dette mål
  5. Det videre arbejde efter at målet er nået.

Dette værktøj beskriver, hvordan de enkelte opgaver gennemføres.

Værktøjet tager udgangspunkt i afvaskernes MAL-koder, da det er et overskueligt redskab at arbejde med, når det drejer sig om produkters flygtighed. (Se uddybning af MAL-kode i FAKTA-BOKS side 4). Formålet med værktøjet er, at virksomheden skal arbejde hen imod at anvende afvaskere med MAL-kode 00- og 0-, som kan betragtes som ikke-flygtige afvaskere.

Ud over selve forbruget af afvaskere registreres en række forhold, der kan have indflydelse på forbruget. Disse forhold kaldes referenceparametre. I værktøjet er medtaget følgende referenceparametre:

Produktionstimer
Antal tryk pr. pladeskift
Papirkvalitet.

Referenceparametrene har typisk følgende indvirkning på hyppigheden af afvaskninger og dermed forbruget af afvaskere:

Jo flere produktionstimer, des flere afvaskninger
Jo vanskeligere en opgave er, des oftere skal der vaskes af
Jo flere pladeskift pr. ordre, des oftere skal der vaskes af
Nogle papirkvaliteter afgiver meget papirstøv, som skal fjernes for ikke at ødelægge trykkvaliteten.

Ved at registrere vanskelige kvaliteter, gennemsnitsoplag og produktionstimer bliver det muligt at forklare udsving i forbruget af afvaskere.

Hvem skal stå for arbejdet?

Der skal sammensættes en arbejdsgruppe, som skal stå for at gennemføre opgaverne. Arbejdsgruppen kan med fordel bestå af produktionsansvarlige, indkøbsansvarlige samt medarbejdere fra trykkeriet.

Beslut, hvem der er hovedansvarlig for arbejdsgruppen:

 

Beslut, hvem der i øvrigt deltager i arbejdsgruppen:

 

Beslut, hvem der er ansvarlig for at tilrette skemaer:

 

Beslut, hvem der skal foretage databehandlingen. Det kan f.eks. være en person i virksomhedens bogholderi eller den miljøansvarlige:

 

Lav en mappe, hvor gruppen samler alt materiale om miljøstyring af forbrug af flygtige afvaskere.

Trin 1. Kortlægning

Først skal der skabes et overblik over de afvaskere, der bruges i virksomheden til manuel afvaskning. Det skal også vurderes, om der kan "slankes" i antallet af afvaskere, inden registreringen sættes i gang.

Indsamling af oplysninger

Udfyld bilag 1 "Anvendte afvaskere" med oplysninger om samtlige afvaskere, der anvendes i trykkeriet med produktnavne, leverandører og MAL-kode. Oplysningerne fremgår af produkternes leverandørbrugsanvisninger (produktdatablade).

Oprydning

Gennemgå listen kritisk og vurdér om alle afvaskere er nødvendige i produktionen.

Dette er en god anledning til at få ryddet op på hylderne i trykkeriet og til at undersøge, om der er produktdatablade for alle afvaskere.

FAKTA-BOKS

Afvaskere

Flygtige afvaskere defineres som produkter med damptryk større end 0,01 kPa ved 20EC. Flygtige afvaskere har en høj MAL-kode.

Ikke-flygtige afvaskere er vegetabilske afvaskere.

Betegnelsen lavt-flygtige bruges af og til om blandingsprodukter af flygtige og ikke-flygtige afvaskere.

MAL-koder

Alle afvaskningsmidler skal på etikken have angivet en MAL-kode.

MAL-koden består af to tal adskilt af en bindestreg. Tallet før bindestregen angiver sundhedsfaren ved indånding af dampe fra produktet, og er dermed et udtryk for afvaskerens flygtighed samt den påvirkning anvendelsen medfører på det ydre miljø. Tallet før bindestregen har skalaen 00-0-1-2-3-4-5, hvor et højere ciffer betyder højere flygtighed. Tallet efter bindestregen har skalaen 1-2-3-4-5-6, hvor et højere ciffer betyder højere krav til personlige værnemidler ved arbejdet med afvaskningsmidlet.

Trin 2. Registrering

Der skal nu igangsættes en nøje registrering af forbruget af afvaskere på hver enkelt maskine samt de opgaver, der trykkes.

Tilretning af bilag

Indskriv ved hjælp af bilag 1 de relevante produktnavne i bilag 2 "Registrering af forbrug af afvaskere".

Arbejdsgruppen skal vurdere, om andre referenceparametre er relevante for virksomhedens produktion og i så fald tilrette bilag 3 "Registrering af ordrer" herefter.

Indskriv navn på den person der skal modtage bilagene, d.v.s. den, der har ansvar for databehandlingen, samt dag for aflevering på bilag 2 og 3.

Opsæt ét af hvert bilag ved hver trykmaskine.

Registrering og databehandling

Registreringen foretages af de grafiske trykkere som beskrevet på bilag 2 og bilag 3.

Registreringerne opgøres som beskrevet på bilag 4 "Databehandling".

Trin 3. Fastlæggelse af mål

Konklusion

Efter den første periodes registreringer skal arbejdsgruppen vurdere de registrerede parametre. Er der sammenhæng mellem forbruget af afvaskere og

oplagets størrelse?

papirkvalitet?

antal produktionstimer?

Arbejdsgruppen kan også have formodning om andre forhold, der har indflydelse på forbruget af afvaskere, og/eller om nogle af de registrede parametre er overflødige. I så fald kan skemaerne tilpasses, så der registreres andre referenceparametre i de følgende registreringsperioder.

Fastsættelse af mål

Efter registrering af forbruget af afvaskere i f.eks. tre måneder skal arbejdsgruppen sætte et mål for, hvor meget forbruget af flygtige afvaskere forventes at kunne nedsættes.

Som et resultat af registreringen kendes fordelingen af forbruget af afvaskere. Det kan f.eks. være, at ikke-flygtige afvaskere udgør 25% af det samlede forbrug, mens flygtige afvaskere udgør 75%.

Når virksomheden fastsætter et mål for reduktion af forbruget af de flygtige afvaskere, kan det udtrykkes i form af en ny fordelingsnøgle.

Målet kan f.eks. formuleres som:

"Virksomheden vil erstatte de flygtige afvaskere med mindre flygtige afvaskere. Målet er, at ikke-flygtige afvaskere udgør minimum 50% af det samlede forbrug med udgangen af regnskabsåret 97/98".

Skriv målet i bilag 5 "Mål og handlingsplan".

Trin 4. Opstilling af handlingsplan

Lav en handlingsplan for hvordan målet skal nås, hvornår det skal være nået, og hvem der er ansvarlig for de forskellige aktiviteter, der sættes i gang.

Skriv handlingsplanen på bilag 5 og notér resultatet af de forskellige aktiviteter herpå.

Der er mange muligheder for aktiviteter, f.eks.:

Arbejdsgruppen kan hos virksomhedens leverandører få rådgivning om, hvilke ikke-flygtige afvaskere, der findes på markedet.

BSR 3-vejledningen "Afvaskere til offset" kan benyttes til vurdering af de anbefalede afvaskere.

Leverandørerne er i nogle tilfælde parate til at afholde instruktionskurser for trykkerne om brugen af ikke-flygtige afvaskere.

Trykkerne kan informeres om de forskellige muligheder for at nedsætte forbruget af afvaskere til manuel afvaskning.

Anvend afvaskningsmidlerne med omtanke, overhæld ikke kludene med afvaskningsmidler, tilpas mængden efter opgaven.

Valserne skal være justeret og vedligeholdte.

Dæk farvekassen over i weekenden, så der ikke opstår tørre farvekanter, der skal fjernes med flygtige afvaskere.

Andre gode råd kan findes i BSR 3-pjecen "Oliekrise - en vejledning om vegetabilsk olie".

Resultatet kan eventuelt også bruges til at rådgive de miljøbevidste kunder om, at valget af en given papirkvalitet medfører et højere/lavere forbrug af afvaskere og dermed motivere kunderne til at vælge de kvaliteter, hvortil der anvendes færrest afvaskere.

Det er en god idé at informere medarbejderne om mål og resultater. Sæt bilag 5 op i kantinen og lav grafer, der viser udviklingen hen mod målet - eller hold informationsmøder.

Husk, at registreringen af forbruget fortsætter, så længe handlingsplanen løber.

Trin 5. Hvad gør vi, når målet er nået?

Når målet er nået, skal det vurderes, om forbruget kan reduceres yderligere ved at arbejde målrettet med referenceparametrene.

Og således fortsætter arbejdet, til virksomheden har nået det absolutte minimum for forbrug af flygtige afvaskere, fastlagt ud fra den enkelte virksomheds produktion.

Husk, at selv om målet er nået, er det vigtigt, at man fremover jævnligt kontrollerer, at resultatet fastholdes.

Bilag 1. Anvendte afvaskere 

Produktnavn Leverandør MAL-kode Anvendes tilmanuel
eller automatisk
afvaskning?
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       
       

Dato:__________________________

Bilag 2. Registrering af forbrug af afvaskere 

Maskine: _______________

Uge nr.:  _______________

Hver gang en dunk fyldes op, sættes en streg i skemaet ud for den pågældende dag og afvasker.

Det er vigtigt at:

hver maskine har sine egne dunke, og at man ikke "låner" ved de andre maskiner

dunken fyldes helt op og påfyldning sker først, når dunken er helt tom

der anvendes samme størrelse dunke ved alle maskiner

det er klart afmærket på hver dunk hvilken afvasker den indeholder. Dette kan f.eks. ske med farvekoder ved at vikle bogbindertape omkring dunken eller ved forskelligfarvet "sprøjtetud".

  Produktnavn Produktnavn Produktnavn Produktnavn
Mandag        
Tirsdag        
Onsdag        
Torsdag        
Fredag        
Total        

Afleveres til ________________________ hver ______dag

Skema B. Kontrol af forbrug 

Kopi af denne side sættes op ved de beholdere med afvaskere, som der tappes af. 

Der er første gang tappet af denne tønde/dunk med afvasker:

Dato: ____________________

Initialer: __________________

Tønden/dunken er tom:

Dato: ____________________

Initialer: __________________

Bilag 3. Registrering af ordrer

Maskine: _______________

Antal farveværk på maskinen: ______________

Uge nr.: ________________

Udfyld skemaet med oplysninger om hver ordre.

I kolonnen "Antal tryk" angives antal tryk i ordren. Tallet aflæses på trykmaskinens tæller.

I kolonnen "Antal pladesæt" angives antal pladesæt, som bruges til ordren. Nogle bruger i stedet betegnelsen "læg".

Kolonnen "Antal tryk pr. pladesæt" udfyldes af den person, der foretager databehandlingen.

Sæt X i kolonnen "Vanskelig papirkvalitet", hvis anvendt papirkvalitet medfører flere afvaskninger end normalt.

Ordrenr. Antal tryk Antal pladesæt Antal tryk
pr. pladesæt
Vanskelig
papirkvalitet
(sæt x hvis ja)
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         

Afleveres til ____________________ hver ______dag

Bilag 4. Databehandling

Tæl oplysningerne på de udfyldte bilag 2 og 3 sammen én gang om måneden.

Før opgørelse:

Antal liter afvasker i en fuld dunk: _______________

Opgørelse af afvaskere:

Tæl stregerne sammen på det udfyldte bilag 2 for hver afvasker på hver maskine. Gang antallet af streger med antal liter i en fuld dunk.

Læg herefter forbruget af de afvaskere, der har MAL-kode 00- og 0- sammen og skriv det samlede forbrug i skema A.

Tilsvarende gøres for afvaskere med MAL-kode 1- og derover.

Kontrollér registreringen af forbrugt afvasker:
Når en beholder/tønde tømmes for afvasker, gennemgås udfyldte registreringsskemaer for de uger, hvor der er tappet fra den pågældende beholder/tønde, og det kontrolleres, at den registrerede mængde stemmer overens med den mængde, som beholderen/tønden har indeholdt

Nøgletal for forbruget af afvaskere fordelt på flygtige og ikke-flygtige afvaskere:

For afvaskere med MAL-kode 00- og 0- (ikke-flygtige):

For afvaskere med MAL-kode 1- eller derover (flygtige):

Opgørelse af ordrer:

Beregn for hver trykmaskine nedenstående værdier:

Det gennemsnitlige antal tryk pr. pladeskift kan beregnes ved hjælp af regneark, som kan rekvireres hos GA's miljøafdeling, eller manuelt således:

For hver ordre beregnes:

Værdierne skrives i kolonnen "Antal tryk pr. pladesæt" på bilag 3. Derefter beregnes gennemsnittet for alle ordrer på maskinen i perioden. Gennemsnittet skrives i skema A.

Antallet af vanskelige ordrer:

Produktionstimer på trykmaskinerne i perioden opgøres f.eks. ud fra dagsedler eller udskrift fra virksomhedens kalkulationssystem.

Resultat for perioden: ______________

Skema A. Registrerede mængder

  Maskine nr. 1 Maskine nr. 2 Maskine ... Maskine ... Maskine ... Total
Forbrug, MAL-kode 00- eller 0-                 
Forbrug, MAL-kode 1- eller derover                 
Gennemsnitligt antal tryk pr. pladesæt                  
Antal
vanskelige ordrer
[i % af total]
                
Produktionstimer                  

Kontrol af den registrerede mængde afvaskere:

Stemmer den aftappede mængde i beholdere/tønder med afvaskere overens med den registrerede brugte mængde i trykkeriet?

_________________________________________________________

Nøgletal

Virksomhedens fordeling mellem flygtige og ikke-flygtige afvaskere:

_________________________________________________________

Bilag 5. Mål og handlingsplan 

Mål:
Start: Slut:
Arbejdsgruppe:

 

 

Aktivitet 1:

Start:

Slut:

Resultat:

Aktivitet 2:

Start:

Slut:

Resultat:

Aktivitet 3:

Start:

Slut:

Resultat:

Aktivitet 4:

Start:

Slut:

Resultat:

 

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]