Nøgletalsprojekt

Bilag 3: Miljøstyring af papir

Miljøstyring af papir
- hvorfor og hvordan?
Et værktøj til brug for arkoffsettrykkerier

Hvorfor skal vi gå i gang?

Når man ser på hele livscyklusforløbet for en tryksag fra fremstilling af papir til tryksagen ender som affald, opstår langt størstedelen af miljøbelastningerne fra produktion af en tryksag ved fremstilling af papir.

Der er altså klare miljømæssige grunde til at fokusere på papiret, men derudover er der flere gode grunde til, at virksomheden udnytter det indkøbte papir bedst muligt.

Miljø:

Papiret udgør ca. 98% af vægten af en tryksag. Og papiret udgør en dominerende rolle, når det gælder energiforbrug og hermed miljøbelastninger i produktionen af tryksagen.

Arbejdsmiljø:

Jo mindre affaldsmængder, jo mindre håndtering af papiraffald, og dermed vil der skulle foretages færre tunge løft.

Økonomi:

Der kan spares mange penge ved at udnytte så meget af papiret som muligt. Ofte ender en fjerdedel af det papir, et trykkeri køber ind, som affald. For en virksomhed, der anvender 100 tons papir om året, svarer det til ca. 250.000 kr. Hvis dette trykkeri udnytter papiret blot 1% bedre, spares ca. 10.000 kr. om året!

Hvordan gør vi det?

Branchen har i flere år efterlyst nøgletal for papir, og mange har efterlyst en "fornuftig" affaldsprocent.

Men at opstille nøgletal for papir er vanskeligt og meget komplekst, fordi mængden af papiraffald afhænger af mange faktorer. F.eks har trykkeriets maskintyper og -formater, oplagsstørrelser, tryksagsformater og mængden af færdiggørelse i huset stor betydning for mængden af papiraffald i et trykkeri.

Det er derfor nærmest umuligt at sammenligne flere trykkerier indbyrdes, og i stedet må det primære være, at den enkelte virksomhed arbejder med at nedbringe mængden af papiraffald mest muligt.

Kort fortalt vil virksomhedens vej til at optimere udnyttelsen af papir være følgende tre trin:

1. Kortlægge hvilke former for papiraffaldstyper det er relevant at registrere
2. Registrere papiraffaldet i en periode
3. Opstille handlingsplaner for nedsættelse af papirspildet.

Dette værktøj beskriver, hvordan de enkelte opgaver gennemføres.

Værktøjet tager udgangspunkt i, at virksomheden skal registrere og analysere hvor og hvorfor, der opstår papiraffald, vel at mærke når der er tale om ekstraordinære mængder.

Ved systematisk at registrere, når der opstår ekstraordinært meget papiraffald, kan der efterhånden tegne sig et billede af årsagerne hertil. Derefter kan virksomheden arbejde målrettet med at nedsætte papiraffaldsmængden ved at sætte aktiviteter i gang som følge heraf.

Hvad skal registreres?

Ved produktionen af tryksager opstår en mængde såkaldt "født" spild. Dette opstår dels ved indretning af maskinerne, dels ved beskæring af arkene. Denne mængde er, under normale optimale forhold, set ud fra en produktionsteknisk synsvinkel, ikke interessant, da den ikke kan undgås.

Interessant er derimod "alt det andet" papiraffald, der opstår. Affaldet kan inddeles i følgende typer af uudnyttet papir.

ekstra ark (ark ud over det forkalkulerede)
fejltrykning

Færdiggørelse

fraskær p.g.a. overformat (forkert arkformat)
fraskær p.g.a. "skævt tryksagsformat" (design)
produktionsfejl
kasserede overskudsark (for mange ark fra trykkeri)
overlevering

Lager

kasseret papir (f.eks. pga. beskadigelse)
færdige oplag kasseret efter kundens ønske

I det følgende afsnit uddybes definitionerne af de forskellige typer samt hvorfor de er interessante at registrere.

Trykning:

Ekstra ark

Ekstra ark er det antal ark, det har været nødvendigt at bruge ud over de  ark, som var beregnet ved forkalkulationen af ordren.

Fejltrykning

Fejltrykning er, som ordet siger, fejl, der er sket under eller som følge af trykningen og som har resulteret i, at der bliver kasseret papir. Det kan være pga. afsmitning, fejl i film, ridser i plade m.m. Det behøver altså ikke at være en fejl, der skyldes fejl ved trykningen, men kan f.eks. også være fejl sket i f.eks. dtp eller repro.

Færdiggørelse:

Fraskær pga. overformat

Det sker, at man trykker en opgave på ark med et format, der er større end det standardformat, som ville være mest optimalt at benytte. Der kan være forskellige årsager hertil, men hvad grunden end er, medfører det et ekstraordinært papirforbrug og dermed en ekstra mil-jøpåvirkning.

Fraskær pga. "skævt tryksagsformat" (design)

I nogle tilfælde vælger kunden et tryksagsformat, der ikke passer til de tilgængelige standardarkformater for den pågældende papirkvalitet. Derfor opstår der en ekstraordinær stor fraskærsmængde pga. af det design kunden ønsker. Set ud fra en miljømæssig synsvinkel er valget uhensigtsmæssigt, og trykkeriet bør derfor rådgive kunderne om, at "skæve formater" bør undgås.

Produktionsfejl

Produktionsfejl i færdiggørelsen er, når papir kasseres i færdiggørelsen som følge af fejl sket under hele produktionen, hvad enten det er fejl sket ved dtp, repro, trykning eller færdiggørelse.

Kasserede overskudsark (for mange ark fra trykkeri)

Kasserede overskudsark er de ark, der bliver smidt væk uden at være færdiggjort, fordi der er trykt for mange. Dette er et tegn på, at der har været beregnet for mange overskudsark ved forkalkulation af ordren.

Overlevering

Overlevering kan i nogle tilfælde være en fordel for trykkeriet, såfremt kunden vil modtage og betale for de ekstra eksemplarer, men ellers ikke. Men under alle omstændigheder indicerer dette, ligesom kassering af overskudsark, at der har været beregnet for mange overskudsark ved forkalkulationen af ordren.

Lager:

Kasseret papir (f.eks. pga. beskadigelse)

Kasseret papir er papir, der smides ud fra lageret, fordi det er blevet beskadiget, er købt forkert ind m.v. Papiret har aldrig været brugt.

Færdige oplag kasseret efter kundens ønske

Hvis trykkeriet opbevarer færdige tryksager for kunder, kan det ske, at nogle tryksager smides væk på foranledning af kunden. Registrering af disse tilfælde kan være med til at forklare, hvis trykkeriet i en måned har haft en ekstraordinær stor mængde papiraffald.

Hvem skal stå for arbejdet?

Der skal sammensættes en arbejdsgruppe, som skal stå for at gennemføre opgaverne. Arbejdsgruppen kan med fordel bestå af et bredt udsnit af virksomhedens ansatte.

Beslut hvem der er hovedansvarlig for arbejdsgruppen:

Beslut hvem der i øvrigt deltager i arbejdsgruppen:

Beslut hvem der skal foretage databehandlingen:

Lav en mappe, hvor arbejdsgruppen samler alt materiale om miljøstyring af papir.

Trin 1. Kortlægning

Først skal der skabes et overblik over, hvilke typer af uudnyttet papir, som virksomheden vil registrere.

Trin 2. Registrering

Der skal nu igangsættes en nøje registrering af, hvor mængden af det ekstraordinære papirforbrug opstår.

Tilretning af bilag

På skemaet bilag 1, "Registrering af ekstraordinært papirforbrug? anføres navnet på den person, der skal modtage bilaget.

Hvis virksomheden ikke ønsker at registrere alle typer af ekstraordinært papirforbrug, slettes de pågældende typer i skemaet.

Registering og databehandling

Registreringen foretages af virksomhedens medarbejdere som beskrevet i bilag 1.

Registreringerne opgøres som beskrevet i bilag 2, "Databehandling".

Trin 3. Handlingsplan

Når det ekstraordinære papirforbrug er registreret i en periode på f.eks. tre måneder, skal arbejdsgruppen beslutte hvilke aktiviteter, der skal sættes i gang på grundlag af registreringerne.

Beslutningerne om hvilke aktiviteter, der skal foregå, træffes på grundlag af en evaluering af hvilke typer af ekstraordinært papiraffald, der sker hyppigst, og om nogle af typerne har medført store mængder af ekstraordinært papirforbrug.

Lav en handlingsplan for, hvad der skal nås, hvornår det skal været nået, og hvem der er ansvarlig for de forskellige aktiviteter, der sættes i gang.

Skriv handlingsplanen på bilag 3 "Handlingsplan" og notér resultatet af de forskellige aktiviteter herpå.

Det er en god idé at informere medarbejderne om handlingsplaner og resultater. Sæt bilag 3 op på virksomhedens opslagstavle og lav grafer, der viser resultaterne - eller hold informationsmøder.

Husk at registreringen fortsætter sideløbende med handlingsplanen.

Hvad gør vi, når handlingsplanen er udført?

Når en handlingsplan er udført, skal det vurderes, om resultatet blev tilfredsstillende.

Herefter opstilles nye handlingsplaner enten for samme område eller nye. Og således fortsætter arbejdet, til virksomheden har nået den absolutte minimale mængde af uudnyttet papir.

Husk, at selv om målet er nået, er det vigtigt, at man fremover jævnligt kontrollerer, at resultatet fastholdes.

Bilag 1. Registrering af ekstraordinært papirforbrug 

Skemaet afleveres til:___________________________

Registrering af ekstraordinært papirforbrug

Når der sker et ekstra forbrug af papir, skal dette registreres på skemaet på bagsiden. Ekstra forbrug af papir kan være:

Ekstra ark

Ekstra ark er det antal ark, det har været nødvendigt at bruge, ud over det antal ark, som var beregnet ved forkalkulation af ordren.

Der registreres: Antal ark, arkformat og gramvægt.

Fejltrykning er fejl, der er sket under eller som følge af trykningen og som har resulteret i, at der bliver kasseret papir. Det kan være pga. afsmitning, fejl i film, ridser i plade m.m. Det behøver altså ikke at være en fejl, der skyldes fejl ved trykningen, men kan f.eks. også være forårsaget af fejl i f.eks. dtp eller repro.

Der registreres: Antal ark, arkformat og gramvægt.

Fraskær pga. overformat

Det sker ind imellem, fordi man ikke lige har det rigtige papir på lager, at man trykker en opgave på et ark med et format, der er større end det standardformat, det egentligt var mest optimalt at benytte.

Der registreres: Antal ark, skønnet areal af den uudnyttede del af arket og gramvægt.

I nogle tilfælde vælger kunden et tryksagsformat, der ikke passer til de standard-arkformater, der kan fås, hvilket medfører, at der, som følge af det design kunden ønsker, fremkommer en ekstraordinær stor mængde fraskær.

Der registreres: Antal ark, skønnet areal af den uudnyttede del af arket (fraskær) og gramvægt.

Produktionsfejl i færdiggørelsen er, når papir kasseres i færdiggørelsen, som følge af fejl sket under hele produktionen, hvad enten det er fejl sket ved dtp, repro, trykning eller færdiggørelsen.

Der registreres: Antal ark, arkformat og gramvægt.

Kasserede overskudsark (for mange ark fra trykkeri)

Kasserede overskudsark er de ark, der smides væk uden at være færdiggjort, fordi der er trykt for mange. Dette er tegn på, at der har været beregnet for mange overskudsark ved forkalkulationen af ordren.

Der registreres: Antal ark, arkformat og gramvægt.

Overlevering er det antal tryksager, der leveres ud over den egentlige oplagsstørrelse.

Der registreres: Antal ark, som antallet af overleverede tryksager svarer til, arkformat og gramvægt.

Lager

Kasseret papir

Kasseret papir er papir, der smides ud fra lageret uden at være brugt, fordi det er blevet beskadiget, er købt forkert ind m.v.

Der registreres: Antal ark, arkformat og gramvægt.

Hvis trykkeriet opbevarer færdige tryksager for kunder, sker det, at tryksagerne skal smides væk på kundens foranledning.

Der registreres: Antal ark, som de kasserede tryksager svarer til, arkformat og gramvægt

Opgørelse:

For hver måned laves en samlet opgørelse over, hvor stort det ekstraordinære papirforbrug har været. Fremgangsmåden er følgende:

Skriv rapportnr. på registreringsskemaet.

Udfyld skema A med oplysningerne fra de enkelte registreringsskemaer.

Typenr. angives ved det nummer, der står ud for krydset på rapporten under feltet "Type af ekstraordinært papirforbrug".

Vægten fås ved følgende formel:

Eksempel på udfyldelse af skema A:

Udfyld skema B med følgende resultater:

Sammenlæg den totale vægt af affald for hver af de 9 affaldstyper. Det vil f.eks. sige, at vægten lægges sammen for alle de rapporter, hvor der under affaldstype står "1".

Sammentæl antallet af rapporter for hver affaldstype.

GA's miljøafdeling har udarbejdet et regneark, som automatisk udfører beregninger af vægt, samlet vægt for hver type samt antal rapporter for hver affaldstype. Desuden sammentæller regnearket løbende månedernes resultater og laver grafer for årets resultater.

Skema A. Rapportering

Skema B. Resultat for perioden _________________ 

Bilag 3. Handlingsplan