Nøgletalsprojekt

Bilag 4: Miljøstyring af trykfarve

Miljøstyring af trykfarve
- hvorfor og hvordan?
Et værktøj til brug for arkoffsettrykkerier

Hvorfor skal vi gå i gang?

Mange trykkerier opdager ved en miljøgennemgang, at der bortskaffes en meget stor mængde trykfarver som affald.

Trykfarveresterne kan ikke fuldstændig undgås, men ud fra såvel en mil-jømæssig som en økonomisk betragtning bør de minimeres mest muligt:

Miljø

Det er en miljømæssig fordel at nedsætte mængden af kemikalieaffald, der skal behandles.

Økonomi

Spild af trykfarver er spild af penge! Først betaler man indkøbspri-sen for farverne, og derefter betales der for at få farveresterne bortskaffet forsvarligt. 1 kg EUROPA-farve koster ca. 50 kr., mens PANTONE-farver koster ca. 100 kr. pr. kg. Bortskaffelse af 1 kg farvespild koster ca. 5 kr.

Det skal bemærkes, at de fleste trykfarverester opstår, når der trykkes med PANTONE-farver, og derfor er værktøjet knap så relevant for trykkerier, der primært trykker med EUROPA-farver.

Hvordan gør vi det?

Virksomhedens vej til at nedsætte spildet af trykfarver er kort fortalt følgende fem trin:

1. Kortlægge forbruget af trykfarver
2. Registrere farvespildet i en periode
3. Sætte et mål for at nedsætte spildet
4. Opstille en handlingsplan for at nå dette mål
5. Det videre arbejde efter at målet er nået.

Dette værktøj beskriver, hvordan de enkelte opgaver gennemføres.

Ud over registrering af trykfarvespildet registreres antal farveskift på trykmaskinerne. Hver gang der skiftes farve kan der opstå spild, og dermed er antallet af farveskift en såkaldt referenceparameter. Ved at registrere referenceparametre kan virksomheden sammenligne tallene periode for periode og redegøre for udsving eller stigende/faldende tendens i spildmængden.

Ud over spild ved farveskift opstår farvespild ved:

blanding af for store mængder specialfarve

forkert opbevaring af farvedåser, så farverne tørrer ind

forurening af farven med papirstøv o.lign.

Det handler derfor i høj grad om "god husholdning", f.eks. ikke at blande mere farve end der skal bruges, når trykfarveresterne skal begrænses..

Hvem skal stå for arbejdet?

Der skal sammensættes en arbejdsgruppe, som skal stå for at gennemføre opgaverne. Arbejdsgruppen kan med fordel bestå af produktionsansvarlige, indkøbsansvarlige samt medarbejdere fra trykkeriet.

Beslut hvem der er hovedansvarlig for arbejdsgruppen:

Beslut hvem der i øvrigt deltager i arbejdsgruppen:

Beslut hvem der er ansvarlig for tilretning af bilag:

Beslut hvem der skal foretage databehandlingen. Det kan være en medarbejder i bogholderiet eller den miljøansvarlige:

Lav en mappe, hvor gruppen indsætter alt materiale om miljøstyring af trykfarve.

Trin 1. Kortlægning

Først skal der skabes et overblik over typer og mængder af anvendte trykfarver.

Der skal ryddes op på lageret, hvor gamle og udgåede farver smides ud. Alle trykfarverester fra produktion og lageroprydning sendes til destruktion, inden registreringen starter, så mængderne ikke påvirker opgørelsen af bortskaffede trykfarver.

Udfyld derefter bilag 1 "Anvendte trykfarver" med oversigt over de trykfarvetyper, der anvendes.

Trin 2. Registrering

Der skal nu igangsættes en nøje registrering af den mængde trykfarve, der bortskaffes som spild.

Tilretning af bilag

På bilag 2 "Registrering af trykfarvespild" anføres navn på den person, der skal modtage bilaget, dvs. den, der har ansvaret for databehandlingen samt dag for aflevering af bilaget.

Arbejdsgruppen skal vurdere, om andre referenceparametre er relevante for virksomheden og derfor også skal registreres. I så fald skal skema 2 rettes i forhold hertil.

Registrering og databehandling

Registreringen foretages af de grafiske trykkere som beskrevet på bilag 2.

Der udleveres et skema til hver maskine hver uge i registreringsperioden.

Registreringerne opgøres som beskrevet på bilag 3 "Databehandling".

Konklusion

Vurdér registreringerne. Er der sammenhæng mellem trykfarvespildet og

antal farveskift?

er spildet mindre end sidste registreringsperiode?

Fastsættelse af mål

Når farvespildet er registreret i en periode på f.eks. 3 måneder, skal arbejdsgruppen fastsætte et mål for, hvor meget man forventer at kunne reducere farvespildet.

Når virksomheden fastsætter et mål for reduktion af trykfarvespild, kan det f.eks. formuleres som:

"Virksomheden vil nedsætte spildet af trykfarve fra 10% af den indkøbte mængde trykfarve i 1998 til 5% i 1999."

Skriv målet ind i bilag 4 "Mål og handlingsplaner".

Trin 4. Handlingsplan

Lav en handlingsplan for, hvordan det fastsatte mål skal nås, hvornår det skal været nået, og hvem der er ansvarlig for de forskellige aktiviteter, der sættes i gang.

Skriv handlingsplanen på bilag 4 og notér resultatet af de forskellige aktiviteter herpå.

Når arbejdsgruppen skal bestemme, hvilke aktiviteter der skal sættes i gang, er der flere muligheder, f.eks.:

Anvend farver, der tørrer så langsomt ind, at de kan holde sig friske i farvekasserne natten over.

Farvedåser kan skrabes rene og bortskaffes til genbrug, hvis miljøtilsynsmyndigheden (kommunen) accepterer dette.

Bevidstgør medarbejderne om omkostningerne til indkøb og bortskaffelse af trykfarve

Investér i anlæg, der automatisk pumper farve op i farvekasserne.

Det er en god idé at informere medarbejderne om mål og resultater. Sæt bilag 4 op på virksomhedens opslagstavle og lav grafer, der viser udviklingen hen mod målet - eller hold informationsmøder.

Husk, at registreringen fortsætter så længe handlingsplanen løber.

Trin 5. Hvad gør vi, når målet er nået?

Når det fastsatte mål er nået, skal det vurderes, om trykfarvespildet kan reduceres yderligere ved at arbejde målrettet med referenceparametrene.

Og således fortsætter arbejdet, til virksomheden har nået det absolutte minimum for spild af trykfarve, fastlagt ud fra den enkelte virksomheds produktion.

Husk, at selv om målet er nået, er det vigtigt, at man fremover jævnligt kontrollerer, at resultatet fastholdes.

Bilag 1. Anvendte trykfarver

Bilag 2. Registrering af trykfarverester 

Maskine: _________

Uge nr.: __________

Farverester opsamles i brugte farvedåser. Når en dåse er fyldt op, sættes en streg i skemaet ud for den pågældende dag.

Sæt en streg i skemaet for hvert farveskift på maskinen.

Den fyldte dåse placeres i en tromle, hvor alle trykfarverester samles.

Det er vigtigt at:

Hver maskine har sin egen dåse til farvespild, og at man ikke "låner" ved de andre maskiner

Dåsen fyldes helt op, før den kasseres

Der anvendes samme størrelse dåse ved alle maskiner.

Afleveres til ________________________ hver _____dag

Bilag 3. Databehandling

Tæl oplysningerne på de udfyldte bilag 2 sammen én gang om måneden og skriv resultatet ind i bilag 3.

Før opgørelse

For at opgøre mængden af farverester er det nødvendigt at vide, hvor meget farve der er i en helt fyldt farvedåse (der er nemlig mere end dåsens pålydende).

En fyldt dåse vejer _________ (A)

En tom dåse vejer _________ (B)

dvs. mængden af farve i en fyldt dåse er (A-B) = _______ (C)

Desuden er det nødvendigt at vide, hvor meget den tromle, de fyldte dåser samles i, vejer.

En tom tromle vejer ________ (D)

Farvespild

Opgør antal fyldte farvedåser for hver trykmaskine ved hjælp af bilag 2. Gang antallet med værdi (C). Heraf fås den totale farvemængde for trykmaskinen.

Find den totale mængde registrerede trykfarvespild i trykkeriet, som efterfølgende bliver benævnt (E), ved at lægge værdier for hver trykmaskine sammen.

Opgør antal farveskift for hver trykmaskine ved hjælp af bilag 2.

Tallene skrives i skema A

Farveforbrug

Forbruget af farve fås ved at opgøre den indkøbte mængde og regulere med eventuelle lagerforskydninger.

Tallene skrives i skema B.

Nøgletal for den enkelte maskine

Beregn trykfarvespild pr. farveskift for hver maskine:

Indskriv resultaterne i skema A.

Nøgletal for virksomheden totalt

Beregn trykfarvespild i % af forbrugt mængde trykfarve:

Skriv resultaterne i skema B.

Kontrol

Kontrollér, at vægten af tromler med trykfarverester, der er afleveret til destruktion, svarer til den mængde, der er registreret i trykkeriet i den pågældende periode.

Den destruerede mængde affald fås på faktura fra affaldsmodtager. I den efterfølgende kontrolberegning kaldes denne værdi (F).

Kontrollér nu om mængden stemmer overens ved at beregne om:

affald til destruktion (F) = vægt af fyldt dåse (A) x antal dåser registreret som fyldte + vægten af en tom tromle (D).

Skema A Registreret farvespild

Skema B Farveforbrug

Bilag 4. Mål og handlingsplan