[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Nøgletalsprojekt

Bilag 6: Miljøstyring af alkohol i fugtevand

- hvorfor og hvordan?
Et værktøj til brug for Et værktøj til brug for arkoffsettrykkerier


Hvorfor skal vi gå i gang?

På de fleste trykmaskiner til arkoffsettrykning anvendes fugtevand, som består af alkohol, fugtevandskoncentrat og vand. Alkoholen tilsættes i form af ren isopropylalkohol (isopropanol) eller IPA-sprit, hvor isopropanol er blandet med ethanol. Alkohol og fugtevandskoncentrat har flere funktioner, bl.a. at nedsætte overfladespændingen og derved fremme opnåelse af den optimale balance mellem farve og vand.

Der er flere gode grunde til at nedsætte forbruget af alkohol i fugtevandet:

Miljø

Alkoholer er flygtige organiske forbindelser (på engelsk: volatile organic compounds, forkortet til VOC). Når VOC udledes til luften, kan det give anledning til luftforurening, bl.a. såkaldt smog.

VOC-reduktionsplanen er en frivillig aftale indgået mellem Grafisk Arbejdsgiverforening, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation, Emballageindustrien og Miljøstyrelsen. Planens målsætning er at reducere branchens VOC-udledning med 58% inden år 2000 i forhold til udledningen i 1988. VOC-reduktionsplanen kan bl.a. opfyldes ved at nedsætte forbruget af alkohol til fugtevand.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet forbedres, når anvendelsen af flygtige organiske stoffer mindskes.

Lovgivning

Kravet til ventilation bliver mindre, når alkoholforbruget reduceres. Der skal dog tages højde for forbruget af afvaskere, da de også kan indeholde flygtige organiske opløsningsmidler.

Hvis virksomheden udleder mere end 6 kg opløsningsmidler pr. time kræves en miljøgodkendelse. For at kende virksomhedens status i forhold til lovgivningen er det derfor nødvendigt at kende forbruget af opløsningsmidler.

Økonomi

Der kan spares penge ved at nedsætte alkoholforbruget. 1 liter alkohol koster 8-10 kr.

Der kan også spares penge ved at ventilationsbehovet nedsættes.

Svanemærket

Det nordiske miljømærke, Svanen, stiller krav til alkoholforbruget.

Hvordan gør vi det?

Virksomhedens vej til at nedsætte forbruget af alkohol i fugtevandet er kort fortalt følgende fem trin:

Kortlægge anvendelsen af alkohol og andre tilsætninger i fugtevandet

  1. Registrere forbruget af disse i en period
  2. Sætte et mål for at nedsætte forbruget
  3. Opstille en handlingsplan for at nå dette mål
  4. Fortsætte arbejdet efter målet er nået.

Dette værktøj beskriver, hvordan de enkelte opgaver gennemføres.

Forbruget af alkohol kan styres ud fra to forhold:

når forbruget af fugtevand øges, stiger forbruget af alkohol
når procenten af alkohol i fugtevandet hæves, stiger forbruget af alkohol.

Ud over forbruget af alkohol registreres en række forhold, der kan have indflydelse på fugtevandsforbruget og/eller alkoholprocenten og dermed forbruget af alkohol. Disse forhold kaldes referenceparametre. I værktøjet er medtaget følgende referenceparametre:

Farvedækning (procentvis areal af arket påtrykt med farve)
Papirkvalitet (brugen af coated/bestrøget papir fremfor ikke-behandlet papir)
Temperatur i trykkeriet.

Ved at opstille nøgletal hvor forbruget af alkohol i fugtevandet sættes i forhold til referenceparametrene, kan virksomheden sammenligne værdierne periode for periode, forklare udsving i forbruget og fokusere på de forhold, der har størst indflydelse på alkoholforbruget.

Hvem skal stå for arbejdet?

Der skal sammensættes en arbejdsgruppe, som skal stå for at gennemføre opgaverne. Arbejdsgruppen kan med fordel bestå af produktionsansvarlige, indkøbsansvarlige samt medarbejdere fra trykkeriet. 

Beslut hvem der er hovedansvarlig for arbejdsgruppen:

 

Beslut hvem der er øvrige deltagere i arbejdsgruppen:

 

Beslut hvem der er ansvarlig for tilretning af bilag:

 

Beslut hvem der skal foretage databehandlingen. Det kan f.eks. være en medarbejder i bogholderiet eller den miljøansvarlige:

 

Lav en mappe, hvor arbejdsgruppen samler alt materiale om miljøstyring af alkohol i fugtevandet

Trin 1. Kortlægning

Først skal der skabes et overblik over, hvilke kemikalier der anvendes i fugtevandet samt typisk alkoholprocent på de enkelte trykmaskiner.

Udfyld bilag 1 "Kortlægning af kemikalier mv. til fugtevand".

Trin 2. Registrering

Der skal nu igangsættes en nøje registrering af forbruget af alkohol samt diverse referenceparametre på hver trykmaskine.

Tilretning af bilag

På bilag 2 "Registrering af alkoholforbrug" og bilag 3 "Registrering af ordrer" anføres navn på den person, der skal modtage bilaget d.v.s. den, der har ansvaret for databehandlingen samt dag for aflevering af bilaget (én gang om ugen).

Skema 2 på bilag 2 udfyldes én gang om ugen og altid på samme ugedag og samme tidspunkt, når produktionen har været i gang i længere tid. Indskriv dag og klokkeslæt i skema 2 på bilag 2.

Arbejdsgruppen skal vurdere, om andre referenceparametre er relevante for virksomheden og derfor også skal registreres. I så fald skal bilag 2 og 3 rettes i forhold til disse.

Registrering og databehandling

Registreringen foretages af de grafiske trykkere som beskrevet på bilag 2 og bilag 3.

Opsæt et skema ved hver trykmaskine.

Registreringerne opgøres som beskrevet i bilag 4 "Databehandling".

Trin 3. Fastlæggelse af mål

Konklusion

Registreringen viser, hvilke af referenceparametrene, der har en væsentlig indflydelse på fugtevandsforbruget eller alkoholprocenten, og som der derfor skal fokuseres særligt på.

Vurdér de registrerede parametre. Er der sammenhæng mellem forbruget af alkohol og

papirkvalitet?
farvedækning?
alkoholprocent?
temperatur i trykkeriet?

Arbejdsgruppen kan også have formodning om andre forhold, der har indflydelse på forbruget af alkohol, og/eller at nogle af de registrerede parametre er overflødige. I så fald kan skemaerne tilpasses, så der registreres andre referenceparametre i de følgende registreringsperioder.

Fastsættelse af mål

Når alkoholforbruget og de forskellige referenceparametre er registreret i en periode på f.eks. tre måneder, skal arbejdsgruppen fastsætte et mål for, hvor meget alkoholforbruget forventes at kunne reduceres.

Målet fastsættes i form af et nøgletal, f.eks. alkoholprocent eller liter alkohol pr. ton tryksag. Det kan f.eks. formuleres som: "Virksomheden vil nedsætte alkoholprocenten i fugtevandet fra 10% i 1998 til 8% 1999."

Skriv målet ind i bilag 5 "Mål og handlingsplan".

Trin 4. Handlingsplan

Lav en handlingsplan for, hvordan det fastsatte mål skal nås, hvornår det skal været nået, og hvem der er ansvarlig for de forskellige aktiviteter, der sættes i gang.

Skriv handlingsplanen på bilag 5 og notér resultatet af de forskellige aktiviteter herpå.

Når arbejdsgruppen skal bestemme, hvilke aktiviteter der skal sættes i gang, er der mange muligheder som f.eks.:

Hvis virksomheden anvender ren isopropylalkohol, kan det overvejes at skifte til IPA-sprit (8-10% isopropylalkohol + 90-92% ethanol). Derved opnås en arbejdsmiljøforbedring, fordi ethanol er mindre farligt ved indånding (har en højere grænseværdi). Desuden er ethanol fremstillet ud fra fornybare ressourcer, f.eks. kartofler, mens isopropylalkohol er fremstillet ud fra fossile brændsler, der er en ikke fornybar ressource. I praksis har kun meget få arkoffsettrykkerier haft produktionsmæssige problemer ved at skifte fra isopropylalkohol til IPA-sprit.
Forsøg gradvist at sænke alkoholprocenten og se, hvor lav den kan blive. Vær opmærksom på, at når alkoholprocenten i fugtevandet nedsættes, kan det samlede alkoholforbrug stige, fordi det er nødvendigt at bruge mere fugtevand. Det gælder derfor om at finde de optimale forhold.
Alkoholen kan erstattes helt eller delvist med produkter, der ikke indeholder flygtige organiske forbindelser, f.eks. fugtevandskoncentrater. Der foregår en konstant udvikling på området.
Når der laves forsøg må der kun ændres ved et forhold ad gangen, f.eks. enten alkoholtypen eller alkoholprocenten. Der føres journal over forsøgene, så det er muligt at se effekten.
Gør de grafiske trykkere bevidste om, hvorvidt alkoholprocenten kan tilpasses virksomhedens ordretyper bedre.
Ved investering i nye trykmaskiner bør man undersøge forholdene om alkohol, f.eks. om der er foretaget udvikling mod et mindre alkoholforbrug.
Kvaliteten af det vand, man anvender til fugtevand, kan følges ved jævnligt at måle vandets ledningsevne og hårdhed og føre logbog over målingerne. Nogle farveleverandører kan hjælpe med målingerne. En ledningsevnemåler koster ca. 1.500-2.000 kr., og strips til måling af hårdhed kan fås for en rimelig pris.
Resultatet kan evt. også bruges til at rådgive de miljøbevidste kunder om, at valget af en given papirkvalitet medfører et højere/lavere forbrug af alkohol og dermed motivere kunderne til at vælge de kvaliteter, hvortil der anvendes mindst alkohol.

Det er en god idé at informere medarbejderne om mål og resultater. Sæt bilag 5 op på en opslagstavle i virksomheden og lav grafer, der viser udviklingen hen mod målet - eller hold informationsmøder.  

Husk, at registreringen fortsætter sideløbende med handlingsplanen, eventuelt med flere eller færre referenceparametre i forhold til den første registreringsperiode.

Trin 5. Hvad gør vi, når målet er nået?

Når det fastsatte mål er nået, skal det vurderes, om alkoholforbruget kan reduceres yderligere ved at arbejde målrettet med referenceparametrene, f.eks. bedre styring af temperatur i trykkeriet eller påvirkning af kunderne til at vælge papirkvaliteter, der ikke får alkoholforbruget til at stige.

Og således fortsætter arbejdet, til virksomheden har nået det absolutte minimum for alkoholforbrug, fastlagt ud fra virksomhedens produktion.

Husk, at selv om målet er nået, er det vigtigt, at man fremover jævnligt kontrollerer, at resultatet fastholdes.

Bilag 1. Kortlægning af kemikalier mv. til fugtevand 

Alkohol og fugtevandskoncentrater

Maskinnavn          
Produktionsår          
Antal farveværker          
Alkoholprocent (evt. interval)          

Dato: ________________

 Bilag 2. Registrering af alkoholforbrug

Maskine: ________

Uge nr.: _________

 Til denne maskine anvendes altid en dunk/beholder/kande til alkohol, som indeholder ___________ liter.

Skema 1. Aftapning af alkohol fra lager

Hver gang en dunk/beholder/kande fyldes med alkohol, sættes en streg i nedenstående skema ud for den pågældende dag.
HUSK, at hver maskine har sin egen dunk/beholder/kande til alkohol, og at man ikke "låner" ved de andre maskiner.

 

Dag Aftappet dunk/beholder/kande Initialer
Mandag    
Tirsdag    
Onsdag    
Torsdag    
Fredag    
Total    

Skema 2. Måling af alkoholprocent

Udfyld nedenstående skema _______ dag kl. _________

 

Dag og tidspunkt Temperatur i
trykkeri
Alkoholprocent i fugtevandet Temperatur i fugtevand Initialer
         

Afleveres til ________________________ hver _____dag

 Skema 3. Kontrol af forbrug

 Kopi af denne side sættes op ved den eller de tønde(r) med alkohol, som der tappes af. 

Der er første gang tappet af denne tønde/dunk med alkohol:

Dato: _______________________
Initialer: _______________________

Tønden/dunken er tom:

Dato: _______________________
Initialer: _______________________

Bilag 3. Registrering af ordrer

Ordrenr. Gennemløb

Papirkvalitet (sæt X)

Farvedækning: areal påtrykt med
trykfarve (sæt X)

<25%

25-75%

³ 75%

offset

mat

blankt

               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               

Antal gennemløb i ugen:

Tæller ved ugens start:______________________________

 

Tæller ved ugens slut: ______________________________

 

 Afleveres til ________________________ hver _____dag

Bilag 4. Databehandling

Tæl oplysningerne på de udfyldte bilag 2 og 3 sammen én gang om måneden og skriv resultatet ind i skema A.

Opgørelse af alkoholforbrug

Opgør alkoholforbruget på hver trykmaskine ved at tælle stregerne på skema 1 sammen og gang med antal liter som dunk/beholder/kande indeholder.
Kontrollér registreringen af forbrugt alkohol:

Når en beholder/tønde tømmes for alkohol, gennemgås udfyldte registreringsskemaer for de uger, hvor der er tappet fra den pågældende beholder/tønde, og det kontrolleres, at den registrerede mængde stemmer overens med den mængde, som beholderen/tønden har indeholdt.

Temperatur i trykkeriet

Temperaturen i trykkeriet beregnes som en gennemsnitstemperatur for registeringsperioden.

Beregning af nøgletal

For hver trykmaskine beregnes følgende nøgletal:

Forbrug af liter alkohol på 10.000 gennemløb:
Fordeling af brug af papirkvaliteter i forhold til totalt papirforbrug:

Foretag tilsvarende beregninger for de to andre kategorier (mat papir og blankt papir).

Fordeling af areal med trykfarve

Foretag tilsvarende beregning for de to andre kategorier (25-75% og ³75%).

Alkoholprocenten beregnes som en gennemsnitsprocent for registreringsperioden:

Resultat for periode:_________________

Skema A. Nøgletal for alkoholforbruget i fugtevand

Ma- skine

Forbrug af
alkohol

Antal gennemløb
(tæller start -tæller  lut)

Liter alkohol på
10.000
gen- nemløb

Papir ud af
total (%)

Farve- dækning
(areal påtrykt med trykfarve)

Gennem- snitlig
alkohol%

 

offset

  

mat

  

blank

<
25%

25%
-
75%

³
75%

                     
                     
                     
                     
                     
                     
                     
                     

Temperatur i trykkeri: ______________________

 Kontrol af alkoholmængde:

Stemmer den aftappede mængde i beholdere/tønder med alkohol overens med den registrerede brugte mængde i trykkeriet?

_________________________________________

Bilag 5. Mål og handlingsplan 

Mål:
Start: Slut:
Arbejdsgruppe:

 

Aktivitet 1:

Start:

Slut:

Resultat:

Aktivitet 2:

Start:

Slut:

Resultat:

Aktivitet 3:

Start:

Slut:

Resultat:

Aktivitet 4:

Start:

Slut:

Resultat:

 

 

 

 

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]