Nøgletalsprojekt 3 Udvikling af nøgletal3.1 Flere niveauer af
nøgletal På grundlag af de i kapital 2 fremkomne konklusioner skal udviklingen af nøgletallene bestå af følgende delelementer:
Udvikling af registreringsværktøj Udredningen af ovennævnte forhold skal danne grundlag for udvikling af et registreringsværktøj for hver af de udvalgte miljøpåvirkninger. Værktøjet vil beskrive registreringen af data og driftsparameter samt nøgleenhed og beregning af nøgletallet. Det er i denne sammenhæng vigtigt at pointere, at registreringsværktøjerne er metodebeskrivelser, som sætter den enkelte virksomhed i stand til at tilvejebringe egentlige talmæssige værdier for relevante miljøparametre. Værktøjerne indeholder altså ikke egentlige nøgletal i form af talmæssige størrelser, men beskriver metoder til generering af sådanne. 3.1 Flere niveauer af nøgletal Opstilling af nøgleenheder med henblik på at udlede nøgletal for det enkelte produkts miljøpræstation betinges dels af i hvilken sammenhæng nøgletallet skal anvendes, dels af de muligheder, der reelt er til stede for at få kvalificerede data. Nøgletal for det enkelte produkt Hvis formålet med nøgletal er at profilere virksomhedens produkter miljømæssigt, må de nøgleenheder, der opstilles, ses i sammenhæng med de registreringsmetoder, der anvendes og de heraf givne muligheder for at registrere data, der knytter sig til netop det konkrete produkt. Hvis det ikke er muligt at registrere data for det konkrete produkt, men kun data, der er et udtryk for gennemsnitlige produktionsværdier, og dermed værdier, hvor materialeforbrug/udledninger fra andre typer af tryksagsordre indgår, må det undersøges og klargøres, hvilken betydning dette har med hensyn til at anvende disse gennemsnitsværdier for det konkrete produkt. Nøgletal for interne præstationer Hvis formålet med et nøgletal er at opstille og vurdere interne mål for virksomhedens processer, vil der ikke være de samme krav til de faktorer, der indgår i nøgleenhederne og dermed de registreringsmetoder, der anvendes og disses detaljeringsgrad. Netop fordi virksomheden ikke har til formål at anvende nøgleenheden til beregning af virksomhedsnøgletal til brug som konkurrenceparameter over for andre virksomheder, men alene som nøgletal for egen proces, vurderes det i højere grad at være forsvarligt at anvende gennemsnitlige faktorer i de nøgleenheder, der lægges til grund for beregningen af nøgletal. Den væsentligste årsag til, at virksomhedens samlede forbrug af materialer og ressourcer ikke umiddelbart, og slet ikke som virksomhedsnøgletal, kan lægges til grund for en gennemsnitlig forbrugsberegning på den enkelte ordre, er, at to forskellige ordrer typisk også er meget forskellige f.eks. med hensyn til forhold som:
Data til opstilling af produktnøgletal Under Den Nordiske Miljømærkeordnings kriterier for svanemærkning af tryksager er det forsøgt at opstille nøgleenheder til beregning af nøgletal for en miljømæssig vurdering af det konkrete produkt. De faktorer, der her lægges til grund for opstilling af nøgleenhederne, er overvejende faktorer, der udtrykker virksomhedens gennemsnitlige materiale- og ressourceforbrug. Disse forhold må bygge på antagelser om, at faktorer som råvare- og ressourceforbrug altid vil være ens fra produkt til produkt, hvilket som nævnt ovenfor ikke er tilfældet. Problemet er, at en virksomhed, der producerer tryksager ved hjælp af ark-offset, typisk har en ordresammensætning med mange forskellige typer af ordrer. Det er derfor af væsentlig betydning, når der tales om virksomhedsnøgletal, der skal anvendes som et konkurrenceparameter, at den nøgleenhed, nøgletallet udtrykkes i, også er tal, der kan relateres til produktet og ikke primært til nogle gennemsnitlige produktionstal. Hvis nøgletal for produkter trykt i ark-offset i for høj grad baserer sig på gennemsnitsværdier for den samlede produktion, er det ikke muligt at sammenligne to ens produkter produceret på to forskellige virksomheder. Udover, at det ikke vil være muligt at foretage en kvalificeret sammenligning af de to ens produkter, vil det tilmed også kunne medvirke til, at en virksomhed med en god miljøledelsespraksis forfordeles fremfor en anden virksomhed uden miljøledelse, hvis denne f.eks. har en anden ordresammensætning. Dette forhold kan opstå, fordi der måske i virksomheden med en god miljøstyringspraksis tilfældigvis er en ordresammensætning, hvor design mv. forudbestemmer et større født spild eller en højere makulaturprocent på grund af oplagsstørrelser osv. Hvis nøgletal ønskes anvendt som virksomhedsnøgletal for det konkrete produkt, er det derfor nødvendigt at udvikle og opstille registreringsmetoder med en detaljeringsgrad, der gør det muligt at indsamle data, der refererer til forbrug og spild i forbindelse med produktion af det konkrete produkt. Data til opstilling af procesnøgletal Hvis nøgletal ønskes anvendt til at opstille mål for egen produktion, kan det være af mindre betydning, om nøgletallet bygger på en række gennemsnitlige antagelser. Det vil under alle omstændigheder være mere overskueligt for virksomheden selv at vurdere repræsentativiteten i ordresammensætningen år for år, og tillige vil ordresammensætningen i praksis, i den typiske virksomhed, være relativt ens set over en vis årrække. Anvendelse af nøgletal De ovennævnte problemstillinger viser, at når registreringsmetoder vurderes og udvikles, og når nøgleenheder opstilles, er det vigtigt at afklare, om nøgletallet skal anvendes som udtryk for virksomhedens miljøpræstation med henblik på anvendelse i f.eks. en konkurrencesituation eller som procesnøgletal med henblik på en vurdering af egen præstation. Der kan på grundlag af de erfaringer, der i dag er til rådighed, opstilles en hypotese for definition af henholdsvis proces-nøgletal, virksomheds-nøgletal og "nøgletal", der baserer sig på proces-procedure. Virksomheds-nøgletal For de typer af materialer og ressourcer, der indgår i produktion af tryksager, hvor det kan lade sig gøre med en høj grad af sikkerhed at opgøre og bestemme nøgletal på virksomhedsniveau. Denne kategori betegnes som virksomhedsnøgletal. Nøgletallene skal være talværdier, der entydigt kan sammenlignes virksomhederne imellem. For at nøgletallene er sammenlignelige, er det vigtigt, at registreringen og beregningen udføres på samme måde - dvs. at der opnås en så høj grad af ensartethed som muligt. Dette kan imødekommes ved, at der udarbejdes procedurer for registrering og beregning af nøgletal til brug i de virksomheder, der ønsker at "deltage". Proces-nøgletal Til måling af egen miljømæssig præstation kan ligeledes anvendes nøgletal. Denne kategori betegnes som proces-nøgletal. Nøgletallene vil kunne bruges internt i virksomheden som en indikator for miljøforbedringerne fra år til år samt til at fastlægge indsatsområder og miljømål fremover. Ved sammenligning skal de give et entydigt udsagn om udviklingen. Nøgletallene skal være gennemskuelige og kunne analyseres, så udsving kan forklares og afhjælpes. Det vil sige, at en række referenceparametre skal være kendte. De kendte sammenhænge vil kunne vise nogle sammenhæng mellem forbrug og valg af øvrige råvarer eller teknologi, som vil kunne inddrages ved substitution af produkter/teknologi samt ved rådgivning af kunder. For at nøgletallene kan sammenlignes fra år til år gælder det også her, at ensartetheden af registreringen og beregningen er meget vigtig, dog ikke i samme omfang som det er gældende for virksomhedens-nøgletallene. Proces-procedure Til udarbejdelse af nøgletal for de områder, hvor der hverken kan opstilles virksomheds- eller proces-nøgletal, forsøges metoden opbygget omkring proces-beskrivelsesproceduren. Primært vil det at arbejde i relation til proces-procedurer med en minutiøs beskrivelse af materiale- og ressourceanvendelse give et lavere forbrug. Endvidere vil det på konkret plan give mulighed for, i forbindelse med efterkalkulation, at dykke ned i de enkelte procestrin. Der kan heller ikke ses bort fra, at det at arbejde efter sådanne modeller udadtil vil skabe troværdighed omkring miljøarbejdet. Denne kategori betegnes som proces-procedure. 3.2 Definition af nøgletalsniveau, enheder og driftsparametre Erfaringer fra en række arkoffset-trykkerier, der arbejder med miljøledelse, har vist, at man kan opstille en generel liste over de væsentligste miljøpåvirkninger for fremstilling af arkoffet-tryksager, hvor den del af produktionen af tryksager, der vurderes, afgrænses til at udgøre prepress, tryk og færdiggørelse, se bilag 1. Denne liste vil danne grundlag for de efterfølgende betragtninger. I de følgende afsnit vurderes der for hver miljøparameter på hvilket niveau, det er muligt at opstille nøgletal for de enkelt parametre og hvilke enheder, nøgletallene bør angives i, samt endvidere relevante driftsparametre. Om de udpegede driftsparametre reelt har betydning for det enkelte nøgletal, skal efterfølgende afklares ved afprøvning af værktøjerne. Desuden vil virksomheden på sigt kunne vurdere, hvilke parametre der har særlig betydning for forbruget og iværksætte målrettede handlinger for på den baggrund at styre forbruget ud fra de erfaringer, der opnås ved afprøvningerne af registreringsmetoden. 3.2.1 Fotokemikalier og skyllevand Baggrund Fotokemikalier er fællesbetegnelsen for filmfremkalder, fikser og pladefremkalder. Fotokemikalier anvendes til fremstilling af film og plader. Enheder Forbruget af fotokemikalier pr. fremkaldt film- eller pladeareal er relevante enheder for nøgletallet, og der skal derfor opstilles registreringsmetoder for forbrug af fotokemikalier, film og plader. Forbruget af skyllevand kan ligeledes opgøres som forbrug pr. fremkaldt film- eller pladeareal. Der skal således opstilles registreringsmetoder for forbrug af vand. Registrering Den eneste umiddelbare driftsparameter, der bør registreres, er temperaturen i omgivelserne, da denne anses at have indflydelse på forbruget, på grund af en unødig fordampning af fotokemikalierne. Det er desuden nødvendigt ved udledning af skyllevand fra filmfremstilling at kende sølvindholdet i skyllevandet, grundet de lovmæssige krav hertil. Der skal derfor etableres registreringsmetoder til opstilling af nøgletal for sølvindholdet i fikseren. 3.2.2 Trykfarve Baggrund Det nødvendige forbrug af trykfarve til en given tryksag er defineret ud fra designet. Driftsparametre Det er derfor ikke interessant at se på forbruget af farve, men derimod på mængden af kasseret farve samt hvilke driftsparametre, der influerer på dette. I de følgende afsnit redegøres for, hvilke forhold der gør sig gældende i denne forbindelse. Maskinpark Antallet af valser. Jo flere farver en tryksag skal trykkes i, jo flere værker skal der farve i, og jo flere farvekasser skal efterfølgende tømmes for farve. Når farve har været hældt op i en farvekasse vil der være en risiko for, at farven ikke kan genbruges. Ordretype Oplagsstørrelser. Jo mindre oplagsstørrelser, jo oftere vil der skulle skiftes farve, hvorved der kan opstå farverester (såfremt der ikke anvendes 4-farveserie). Specialfarver. Jo oftere der anvendes specialfarver, jo oftere skal der skiftes farve, hvorved der kan opstå farverester. Det vil sige, at der er en række forhold i den enkelte virksomhed, der er udslagsgivende for den samlede mængde af trykfarve, hvoraf nogle af forholdene afhænger af maskinparken og andre af ordretyperne. Det kan heraf konkluderes, at det ikke er hensigtsmæssigt at sammenligne virksomhederne indbyrdes på grundlag af nøgletal opgjort som gennemsnitsværdier, da specielt ordresammensætningen er udslagsgivende for mængden af farverester. Det skønnes, at det ikke er muligt i praksis at opgøre farvespildet pr. ordre. Der er altså her tale om nøgletal på procesniveau. Enhed Nøgleenheden trykfarverester i % af indkøbt mængde vurderes at være den mest hensigtsmæssige. Spildet registreres løbende. Registrering Samtidig registreres følgende driftsparameter:
3.2.3 Alkohol Baggrund Alkohol tilsættes fugtevandet i form af isopropylalkohol eller IPA-sprit (IPA-sprit indeholder ca. 8% isopropylalkohol og ca. 90% ethanol). Generelt afhænger forbrugsmængden af to ting; den mængde alkohol, der er i fugtevandet samt den mængde fugtevand, der anvendes. I det følgende beskrives en række faktorer, der forventes at have betydning for forbruget af alkohol Ordretyperne Papirkvalitet. Afhængigt af papirets overflade skal der benyttes mere eller mindre fugtevand. Farvedækning. Da der principielt set kun skal fugtevand på pladen på de områder, hvor der ikke skal være trykfarve, er farvedækningen betydende for forbruget af fugtevand. Jo større farvedækning, jo mindre forbrug af fugtevand. Ordrestørrelser. Jo flere direkte tryktimer, en virksomhed har, jo højere forbrug af alkohol. Ved produktion af mange små ordrer vil antallet af direkte tryktimer være lavere end ved produktion af store ordrer, da produktion af små ordrer medfører flere indirekte trykmaskinetimer til indretning og afvaskning (bemærk, at der ikke ligger nogen som helst miljøvurdering mellem små og store ordrer, men alene en procesteknisk konstatering). Maskinpark Trykareal. Ved sammenligning mellem virksomhedens forskellige trykmaskiner skal der tages højde for, at trykcylinderens areal spiller en rolle for forbruget af fugtevand. Trykkapacitet. Jo flere tryk, en maskine kan præstere, f.eks. pr. time, jo højere er forbruget af fugtevand pr. time, hvilket spillen en rolle ved et antal direkte tryktimer. Antallet af trykværker. Jo flere farver, en tryksag skal trykkes i, jo flere værker skal den køre igennem, og jo mere fugtevand skal der anvendes. Disse antagelser kan skematisk angives som i figur 1, hvor forholdet er opgjort ud fra om der er tale om statiske eller varierende forhold. Figur 1. Driftsparametre, forbrug af alkohol.
Virksomhedens forbrug af alkohol afgøres altså af en kombination af de statiske og varierende faktorer. Det vil sige, at virksomheder, der har samme produktionspark, men forskellig ordresammensætning eller omvendt, ikke kan sammenlignes, da forbruget vil være forskelligt. Det er altså ikke hensigtsmæssigt at sammenligne virksomhederne indbyrdes på grundlag af nøgletal opgjort som gennemsnitsværdier, da der er mange faktorer, der influerer samt kombinationer af disse. De ovenfor nævnte parametre er endvidere blot de væsentligste af en lang række af parametre. Samlet må det konstateres, at det ikke i praksis er muligt at opgøre alkoholforbruget for den enkelte ordre. Der er således tale om nøgletal på procesniveau. Enheder De enheder, der kan anvendes til opgørelse af alkoholforbrug, kan være henholdsvis
Nøgletallene vil dog kun kunne anvendes i tilknytning til registrering af en række driftsparametre, der indikerer udsvingene i de variable faktorer. Registrering Det vil sige, at forbruget registreres løbende. Samtidigt registreres følgende driftsparametre:
3.2.4 Afvaskningsmidler Baggrund Afvaskningsmidler anvendes til rengøring af trykmaskiner, både under og efter trykprocessen. Der er flere områder på trykmaskinen, der løbende afvaskes under og efter trykprocessen. Der er flere forhold, der spiller ind på forbruget. I det følgende beskrives en række faktorer, der forventes at have betydning for forbruget af afvaskningsmidler. Ordretyperne Oplagsstørrelse. Jo mindre oplag, der produceres, jo større mængde afvaskningsmidler forbruges, da skift fra en ordre til en anden kan kræve afvaskning af trykmaskinen. Sværhedsgrad. Forbruget afhænger af, hvor kompliceret ordren er, da der under trykning af vanskelige opgaver vaskes hyppigere af. Papirkvaliteten. Papirkvaliteten er afgørende, da f.eks. papir, der afgiver meget papirstøv, som regel resulterer i flere afvaskninger. Maskinparken Antal værker. Det er væsentligt, hvor mange trykværker den enkelte maskine har. På trykmaskiner med 4 værker er det ikke nødvendigt at skifte farve fra ordre til ordre og dermed vaske af, hvis der løbende anvendes de 4 grundfarver. Dette er derimod oftest nødvendigt ved ordreskift på maskiner med 1 eller 2 værker, særligt hvis der anvendes specialfarver til hver enkelt ordre. Herudover producerer nogle trykkerier 4-farve ordrer på 2-farve maskiner, eller 2-farve ordrer på 1-farve maskiner, hvilket betyder, at der under produktionsforløbet foretages ekstra afvaskning pga. det ekstra farveskift i forhold til, hvis ordren var trykt på en 4-farve/2-farve maskine. Anvendt teknik. Den teknik, der anvendes til afvaskning, er ligeledes afgørende. På nogle maskiner er der etableret automatisk afvaskning af gummiduge og/eller valser og her afviger forbrugsmængderne af afvaskningsmidler i forhold til manuel afvaskning. Anvendt type afvaskningsmiddel. Forbrugsmængden af afvaskere afhænger af, hvorvidt der benyttes flygtige eller ikke flygtige afvaskere. Til afvaskning med flygtige afvaskere benyttes langt større mængder end hvis samme afvaskning blev udført med ikke flygtige afvaskere. I figur 2 ses en oversigt over ovennævnte forhold, vurderet ud fra, hvorvidt der er tale om statiske eller varierende faktorer. Figur 2. Driftsparametre, forbrug af afvaskningsmidler
*1) Systemer på nyere maskiner viser faktisk i mange tilfælde at have et mindre forbrug af afvaskemidler end ved manuel afvaskning. Også her afhænger forbruget af en kombination af de statiske og varierende faktorer, ligesom det var gældende for f.eks. forbruget af alkohol. Og heller ikke her er det hensigtsmæssigt at sammenligne virksomhederne indbyrdes på grundlag af nøgletal, der er opgjort som gennemsnitsværdier, eller muligt at registrere forbruget for den enkelte tryksag. Der er altså her tale om nøgletal på procesniveau. Nøgleenhed Den enhed, der kan anvendes i denne sammenhæng, er en fordelingsnøgle af forbruget af flygtige og ikke-flygtige afvaskningsmidler opgjort i %. Nøgletallet vil dog kun kunne anvendes i tilknytning til registrering af en række driftsparametre. Det vil sige, at forbruget skal registreres løbende. Registrering Samtidigt registreres følgende driftsparametre:
3.2.5 Papir Baggrund Generelt betragtet er papir vurderet som en væsentlig miljøbelastning på grund af det energiforbrug, fremstillingen af papir medfører. Ved produktion af en given tryksag er mængden af det papir, tryksagen består af, defineret ud fra kundens valg af tryksagsformat samt papirkvalitet og –gramvægt. Set isoleret på selve produktionen af tryksagen er det derfor ikke interessant at fokusere på forbruget af papir, men derimod på de mængder af papir, der kasseres under produktionen, altså papir, der ikke ender som tryksager. Som eksempler på, hvornår der kasseres papir, kan nævnes : Fraskær "Født" fraskær. Når man tilrettelægger en opgave, er det af procestekniske årsager nødvendigt, at det ark papir, der trykkes på, må have et større format end det endelige tryk. Det vil sige, at der er en mængde papir, som efter trykning skæres af arket og ender som født affald. Design. Kundens ønsker kan også have indflydelse på mængden af fraskær. Hvis tryksagen har et format, der ikke passer til de standard-arkformater, der findes på markedet, vil der opstå en ekstraordinær mængde affald. Desuden vil der, hvis kunden f.eks. ønsker et rundt skilt fremfor et rektangulært, alt andet lige opstå en større mængde affald. Overformat. Papirleverandørerne fører som lagervare papirformater i bestemte standardstørrelser. I nogle tilfælde anvender trykkeriet et ark, der er større end det, der er det optimale. Dette kan skyldes forskellige årsager, f.eks. at der er opnået en bedre pris ved indkøb af andre formater. Makulatur Trykprocessen. Når trykningen påbegyndes samt som kontrol under trykningen, er det nødvendigt at anvende et antal ark til indretning af farve og tryk. Hvor mange ark, der anvendes, afhænger f.eks. af, hvor mange farver opgaven trykkes i samt hvor kompliceret opgaven er samt trykkeriets evne til at producere med mindst mulige ressourceforbrug. Færdiggørelse. Efter trykning skal tryksagen færdiggøres. Når tryksagen skal leveres plano, renskæres arket blot. I andre tilfælde skal tryksagen fremstå som en folder, et hæfte eller en bog, og det er derfor nødvendigt at anvende en eller flere former for færdigbearbejdelse, f.eks. falsning (at folde arket), hæftning, limning, lakering m.v. Til hver proces skal der, som det også er tilfældet ved trykning, anvendes et antal ark, til indretning og kontrol. Det vil sige, at processen, kundens valg samt trykkeriet og bogbinderens evne til at producere med et minimum af ressourceforbrug er udslagsgivende for mængden af makulatur, både til trykning og færdiggørelse. Fejl Fejlproduktion. Hvis der sker en fejl i produktionsforløbet, f.eks. korrekturfejl, afsmitning e.l. kan trykkeriet være nødsaget til at kassere et helt oplag. Fejlene kan skyldes trykkeriet selv eller kunden, f.eks. korrekturfejl begået af trykkeriet eller kunden. Som det ses er der mange kilder til papiraffald i produktionsforløbet, det være sig faktorer, der bestemmes af processen, trykkeriet og kunden. Den affaldstype, som det er interessant for trykkeriet at kende, er den, der afhænger af virksomhedens præstation, da det er her virksomheden har mulighed for at styre. Dette illustreres i figur 3. Firgur 3. Årsager til generering af papiraffald
2) Indirekte bør virksomheden kunne rådgive kunderne således at disse affaldsmængder minimeres. Disse forhold bliver behandlet i projektet "Sælger - og kundevejledning til udarbejdelse af en produkt-miljøprodukt". Enheder Når man taler om papiraffaldsmængder udtrykkes det i dag oftest i % af indkøbt mængde papir. I det følgende beregningseksempel er affaldsmængden for 4 standardopgaver beregnet, angivet i kg og i % af den forbrugte mængde papir, fordelt på affald for trykkeri og færddiggørelse.
Skema 4. Papiraffaldsmængder for 4 standard tryksagsordrer.
Generelt kan det siges, at jo mindre oplag der produceres, jo større er affaldsprocenten, da der uanset ordrens størrelse altid skal anvendes det samme antal indretningsark. Eksempel 1 og 2 illustrerer dette. Desuden er det væsentligt, hvilke typer maskiner, virksomheden anvender, hvor det primært er maskinens trykareal, der er interessant, fordi man i nogle tilfælde kan minimere affaldsmængden ved at køre en given opgave i en trykmaskine med et mindre trykareal. Eksempel 3 og 4 illustrerer dette. Det skal dog i denne sammenhæng tilføjes, at når man vælger at trykke en opgave i en maskine med et mindre trykareal, således at man i stedet for at trykke to emner ad gangen (som eksempel 3 og 4), forlænger tryktiden og dermed omkostningerne til selve tryktiden. Desuden er graden af færdiggørelse udslagsgivende for mængden af affald fra det enkelte trykkeri. I det viste eksempel i skema 2 ses det, hvor stor en del af affaldet, der produceres ved henholdsvis trykning og færdiggørelse. Konklusionen er altså, at der er en lang række forhold i den enkelte virksomhed, der er udslagsgivende for spildprocenten, dels er det ordretyperne, og dels de anvendte trykmaskiner samt graden af færdiggørelse hos trykkeriet selv. Det kan heraf konkluderes, at nøgletallet, affaldsmængder i % af den indkøbte mængde papir, ikke fortæller noget om virksomhedens evne til at udnytte papiret optimalt. Det må vurderes, at det ikke er muligt at definere en nøgleenhed for papir, da mængden af papiraffald afhænger af utroligt mange faktorer. Regnskabsteknisk vil det dog være væsentligt at beregne spildmængden for den enkelte tryksag. Den enkelte virksomhed må i stedet arbejde på at minimere spildet for de processer, den varetager, og som den har indflydelse på (se skema 4), hvilket vurderes bedst at kunne ske ved etablering af et styringsværktøj. Registreringsmetode Registreringsmetoden skal tage udgangspunkt i, at virksomhederne skal registrere og analysere, hvor og hvorfor der opstår papiraffald vel at mærke, når der er tale om ekstraordinære mængder. Ekstraordinære mængder er det forbrug, der ligger ud over det forbrug, der ved produktionens tilrettelæggelse var kalkuleret med, at der skulle anvendes. Dette kan f.eks være:
Ved systematisk at registrere, når der opstår ekstraordinært papiraffald, vil der efterhånden tegne sig et billede af årsagerne hertil. Derefter kan virksomhederne arbejde målrettet med at nedsætte papirspildet ved at sætte aktiviteter i gang som følge heraf. 3.3 Delkonklusion De nøgleenheder og registreringsmetoder, der er vurderet til at kunne anvendes i praksis for de fem kategorier af miljøbelastninger, er udelukkende egnet til at kunne anvendes til formålet; opstilling af proces-nøgletal for den gennemsnitlige produktion. Såfremt de nøgletal, der genereres, skal kunne anvendes som virksomhedsnøgletal vil det kræve, at samtlige referenceparametre, principielt set, er ens for de virksomheder, der sammenligner sig. Dette må i praksis vurderes til aldrig at kunne opnås. Data til det enkelte produkt Under udviklingen af registreringsmetoderne var det endvidere formålet at vurdere, om det var muligt at opstille metoder til registrering af data med reference til det enkelte konkrete produkt. Dette blev vurderet ikke at være muligt, idet der f.eks. ved forbrug af farver, alkohol i fugtevand, afvaskningsmidler og fotokemikalier er tale om, at der i de respektive systemer er tilsat en vis mængde kemikalier, hvis kvalitet langsomt forringes over tid og dermed ændrer det konkrete registreringsparameter sig fra produkt til produkt. Det er ikke muligt at vurdere hvor meget kemien forringes præcist for én ordre, hvorfor det derfor heller ikke er muligt at måle det eksakte forbrug for en konkret ordre. For kategorien papir er det dog muligt at vurdere udnyttelsen af papiret ved at beregne den kasserede mængde papir. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
