Nøgletalsprojekt 5. Evaluering af nøgletalsværktøjerne5.1 Deltagende virksomheder 5.1 Deltagende virksomheder Evaluering af værktøjer I alt 15 virksomheder har evalueret et eller flere af de udviklede nøgletalsværktøjer, heraf 7 på baggrund af praktisk afprøvning . Virksomhederne dækkede følgende målgrupper:
Alle virksomhederne var arkoffset-trykkerier med den spredning i teknisk udstyr, som er almindelig i branchen, fra traditionelle trykmaskiner til nyeste digitale teknologi. Virksomhederne havde mellem 10 og 200 ansatte. Virksomhederne fik ved et besøg af én af GA's miljøkonsulenter en præsentation af værktøjernes baggrund, formål og procedure for registreringer. Udvælgelse af værktøjer De virksomheder, der ønskede at afprøve værktøjerne i praksis, udvalgte derefter det eller de værktøjer, som var mest interessante og relevante i forhold til virksomhedens miljøpåvirkninger. Nogle anvendte værktøjerne direkte, mens andre foretog mindre tilpasninger. Kun en enkelt virksomhed ændrede en del og testede to værktøjer (trykfarve og alkohol) parallelt med et særdeles godt resultat. Nedsættelse af arbejdsgruppe De fleste af disse virksomheder nedsatte en arbejdsgruppe til at stå for tilpasning af registreringsskemaer, introduktion af værktøjerne til medarbejderne samt diskussion af resultaterne, som der lægges op til i værktøjerne. Arbejdsgrupperne havde større eller mindre deltagelse af medarbejderne, afhængig af virksomhedens organisation. De fleste steder blev der givet en kort introduktion til de medarbejdere, der skulle foretage registreringerne. Databehandling blev foretaget af virksomhedens miljøansvarlige, som diskuterede resultaterne med virksomhedens ledelse. Efter 1-2 måneders registrering besøgte GA's miljøkonsulenter igen virksomhederne for en evaluering af værktøjerne. 5.2 Evaluering Alle virksomheder, der deltog i evalueringen, blev bedt om at evaluere nøgletalsværktøjerne ud fra følgende betragtninger:
De virksomheder, der afprøvede værktøjerne i praksis, blev desuden spurgt om:
I de følgende afsnit er kommentarerne samlet for hvert af de 5 værktøjer og til sidst kommentarer til værktøjerne generelt 5.2.1 Miljøledelse af fotokemi og spildevand Værktøjet består af to dele: én for styring af udledning af spildevand fra filmfremstilling og én om forbrug af kemikalier til film- og pladefremstilling. Første del blev fundet særlig relevant for virksomheder, som har udledning af skyllevand fra filmfremstilling og derfor skal overholde lovkrav for udledning af spildevand. Da mange af virksomhederne, der deltog i evalueringen havde investeret i recirkuleringsanlæg, hvor skyllevandet genbruges til opblanding af fikser og ikke udledes til kloak, fandt de ikke denne del af værktøjet interessant. Anden del af værktøjet vakte heller ikke særlig interesse blandt de virksomheder, der afprøvede væktøjet, fordi det økonomiske incitament ikke umiddelbart var afklaret. Værktøjet kan dog være relevant at anvende, hvis virksomheden overvejer at investere i et recirkuleringsanlæg og ønsker at kende udgangspunktet, f.eks. i forbindelse med handlingsplan for et målbart mål i virksomhedens miljøledelsessystem. Tilpasningsmuligheder for den enkelte virksomhed: Hvis virksomheden har recirkuleringsanlæg, kan man registrere, om forbruget af fikser stiger, fordi mængden af recirkuleret skyllevand er for stor i forhold til den mængde opblandet fikser, der er nødvendig. 5.2.2 Værktøj til miljøledelse af trykfarve Virksomhederne fandt dette værktøj særlig relevant i forhold til et økonomisk synspunkt. Nogle virksomheder havde følgende kommentarer til værktøjet: "Vi har ved hjælp af registreringerne kunne se, at den enkelte trykkers arbejdsrutine ved fyraften har betydning for mængden af trykfarverester pr. trykværk. Dermed kan de andre trykkere lære den mest optimale måde". "Det med at spare på farveforbruget handler meget om omtanke og gode arbejdsvaner. F.eks. har vi indført, at når en trykker åbner en dåse Pantone-farve uden at bruge det hele, skal han opbevare dåsen ved sin egen maskine og selv bruge af den igen senere i stedet for, at der står en samling dåser, og man ved ikke, hvornår de er åbnet, og om de er opbevaret rigtigt. Der er forskel på trykmaskinerne og hvor høje kvalitetskrav der stilles til farven". Tilpasningsmuligheder for den enkelte virksomhed:
5.2.3 Værktøj til miljøledelse af alkohol i fugtevand Virksomhederne fandt værktøjet særligt relevant i forhold til overholdelse af point i Svanemærket samt ved fastsættelse/opnåelse af mål i miljøcertificerede virksomheder. Én virksomhed havde følgende kommentar til værktøjet: "Selve registreringen af alkoholprocenten ændrer ikke ret meget. Man skal i stedet gå lige på og hårdt og forsøge at nedsætte alkoholprocenten gradvis, f.eks. fra 10 til 8 til 6, så langt ned man kan komme, uden at det går ud over trykkvaliteten". og en anden var enig: "Jeg tror ikke, at selve registreringen nedsætter forbruget, men derimod at trykkerne på 4-farve trykmaskinen ser, at trykkerne på 5-farve trykmaskinen kan køre med en alkoholprocent på kun 6, som de har gjort ved bare at skrue ned". Tilpasningsmuligheder for den enkelte virksomhed:
5.2.4 Værktøj til miljøledelse af afvaskere til manuel afvaskning Virksomhederne fandt dette værktøj særlig relevant ved overholdelse af lovkrav, egenkontrol over for miljømyndigheden samt overholdelse af point i Svanemærket. Således udtalte en virksomhed, at de havde undgået et påbud fra Arbejdstilsynet på trods af anvendelse af en lidt "skrap" afvasker, fordi Arbejdstilsynet kunne se, at virksomheden arbejdede målrettet på at nedsætte forbruget gennem registreringer. I flere virksomheder satte registreringerne gang i diskussioner om, hvilke faktorer der har størst indflydelse på forbruget af afvaskere. En trykker havde observeret stor forskel på, hvor ofte de forskellige trykkere vaskede af, mens den miljøansvarlige mente at kunne se en sammenhæng mellem forbruget af afvaskere og ordrenes vanskelighed. Tilpasningsmuligheder for den enkelte virksomhed:
5.2.5 Værktøj til miljøledelse af papir Virksomhederne fandt værktøjet særlig relevant ud fra et økonomisk synspunkt. Selv om langt de fleste af virksomhederne syntes, at dette værktøj var det mest interessante af de 5 nøgletalsværktøjer netop pga. det økonomiske incitament, og at næsten alle erkendte problemet, fandt de, at registreringen virker for ressourcekrævende i forhold til deres forventninger til resultatet. Det er således ikke helt enkelt at opgøre visse af papirspildskategorierne, hvilket følgende kommentar beskriver: "Mængden af fraskær er svær at finde. Enten skal det vejes separat, eller også skal man til at beregne den". Nogle virksomheder får fra deres aftager af returpapir opgjort mængderne af det papir, der afleveres til genbrug i forskellige kategorier, som bogbinderispån, blandet trykmakulatur og prima trykmakulatur. Denne opgørelse kan dog vise sig ikke at være tilstrækkelig detaljeret, hvis man virkelig ønsker at sætte fokus på papirspildet. På én af virksomhederne, der har arbejdet længe med miljøledelse og registrering af miljødata, blev der givet udtryk for, at de ikke ønskede at ændre deres registreringsmetoder, før de nye metoder havde bevidst deres værd i andre virksomheder. For andre var registreringerne ikke afskrækkende, men de var tvivlende over for, hvordan de så kunne nedsætte spildet, når der var nogle tal til rådighed. Det siger den virksomhed, der har afprøvet det, også: "Det svære er, nu hvor vi har tallene, hvad vi gør ved det"? Tilpasningsmuligheder for den enkelte virksomhed:
5.8 Nøgletalsværktøjerne generelt Form De fleste virksomheder, der deltog i evalueringen, mente, at værktøjerne skulle være mindre omfangsrige. En af deltagerne udtalte: "Teksten er for lang. Det er ret tungt at komme igennem, når man ellers mest læser Ekstra Bladet"! Der kom forskellige kommentarer herom. Én foreslog at sætte noget af "baggrundsstoffet" i et appendiks for personer med særlig interesse heri, mens andre mente, at den indledende tekst, hvor fremgangsmåden for miljøledelse beskrives i punktform, var god og skulle beholdes. Flere deltagere mente, at værktøjerne skulle være mere "indbydende". Dette kunne f.eks. ske ved, at det resultat, man kan opnå ved registreringerne, skal være umiddelbart synlige i værktøjerne. Et forslag var at udarbejde en "appetitvækker" i form af en "prisliste" for de anvendte stoffer og materialer, f.eks. 1 liter afvaskningsmiddel, 1 klud, 1 ark papir osv., sådan at det er tydeligt for såvel ledelse som medarbejdere, hvor meget der kan spares ved at bruge lidt mindre af de forskellige råvarer. Et andet forslag var at udarbejde nogle meget simple "1. generations-værktøjer", hvor man kan pejle sig ind på de områder hvor der er noget at hente, og så lade de afprøvede værktøjer være "2. generations-værktøjer" til de grundigere registreringer. Det er under alle omstændigheder vigtigt at gøre det fuldstændig klart i værktøjerne, at de ikke skal anvendes til at finde f.eks. virksomhedens totale spild af trykfarve, for det er hurtigt gjort ved at finde tal for indkøbt mængde trykfarve og afleveret mængde trykfarve i bogholderiet. Derimod skal nøgletalsværktøjerne anvendes, når virksomheden har udpeget f.eks. trykfarvespild som et prioriteret område, der skal arbejdes med at nedbringe. Indhold De virksomheder, der afprøvede værktøjerne i praksis, syntes ikke, at registreringerne var for besværlige; de sagde alle, at resultatet stod mål med anstrengelserne. De øvrige virksomheder mente derimod, at registreringerne virkede for omfattende, specielt for områder uden økonomisk incitament for at gå i gang. Ellers var kommentarerne overvejende positive, hvor virksomhederne syntes, at værktøjerne var forståelige og anvendelige. Flere deltagere var meget tilfredse med, at værktøjerne var "grydeklare" og bare skulle tilpasses en smule. De fleste mente, at niveauet i værktøjerne var passende; hverken for simpelt eller for svært at gå til, men én deltager syntes dog, at dele af forklaringerne var lidt for "udpindede". Virksomhedernes miljøansvarlige syntes ikke, at der var for meget arbejde i databehandlingen i forhold til det udbytte, de fik. De kunne se nogle spændende sammenhænge, enten nogle nye eller nogle, man havde en formodning om i forvejen, som så blev underbygget. Men: "Medarbejderne synes altid, det er besværligt, når noget skal registreres". Dette kan dog afhjælpes noget ved i højere grad at tilpasse registreringsskemaerne til virksomhedens forhold. Desuden kan en grundig information om formålet med registreringerne og de resultater, der forventes opnået, formodentlig gøre det mere interessant for de personer, der skal foretage registreringerne. En ting skal under alle omstændigheder være på plads: "Chefen har bakket op om projektet - det er nødvendigt". Størstedelen af de virksomheder, der afprøvede værktøjerne i praksis, forestiller sig at gentage registreringen om f.eks. et halvt år for at se, om de er blevet bedre eller dårligere til at styre forbruget/spildet. To af virksomhederne fortsætter registreringerne af hhv. papirspild og alkohol i en længere periode for at kunne opstille et målbart mål i forbindelse med deres miljøledelsessystem. En stor del af virksomhederne regner med, at de på et senere tidspunkt vil anvende et eller flere af de værktøjer, der ikke blev afprøvet i projektperioden. 5.8.1 Endelig tilretning af værktøjerne De kommentarer, der kom frem under virksomhedernes evaluering af værktøjerne, blev efterfølgende vurderet. Afhængigt af, om der var tale om enkelt udsagn eller generelle tilkendegivelser samt om udsagnene var tilknyttet produktionsforhold af generel eller speciel karakter, blev værktøjerne ændret. Der blev ikke ændret på værktøjernes form, da et flertal af virksomhederne, der afprøvede værktøjerne i praksis, fandt dem let tilgængelige og logisk opbyggede. Det blev samtidigt vurderet, at de udviklede værktøjer for arkoffset kan anvendes til de øvrige delbrancher med forholdsvis få tilretninger. På den baggrund blev det besluttet ikke at anvende yderligere ressourcer i projektet til udvikling af værktøjer for de andre delbrancher. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
