Nøgletalsprojekt

6 Diskussion/konklusion 

Formålene med projektet har været at undersøge mulighederne for udvikling af nøgletal for følgende kategorier; for en virksomheds samlede miljøpåvirkninger, for den enkelte proces samt for det enkelte produkt.

Projektet har vist, at det ikke er muligt at tilvejebringe nøgletal på produktniveau. Den primære begrundelse er, at de registreringsmetoder, der skulle udvikles til formålet, ikke alene ville være meget detaljerede for at få bare de mest betydende referenceparametre med, men også ville blive så omfattende og komplicerede i brug, at de i praksis ville blive umulige at anvende. Endvidere er det for en væsentlig miljøpåvirkning som f.eks. brug af alkohol i fugtevand, med den nuværende teknologi inden for ark-offset, rent faktisk ikke muligt at foretage en konkret registrering af forbruget i relation til det enkelte produkt.

De værktøjer, der er udviklet i forbindelse med projektet, har derimod vist, at det er muligt at opstille og styre på baggrund af nøgletal på procesniveau for hovedparten af de væsentligste miljøpåvirkninger.

Disse procesnøgletal vil kunne anvendes til, at den enkelte virksomhed kan følge udviklingen af virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger over tiden. For at sikre, at nøgletallene vil kunne sammenlignes, skal de registreringsmetoder, der anvendes, og som ligger til grund for tilvejebringelsen af data, være standardiserede og anvendes på samme måde fra gang til gang.

For at kunne styre på baggrund af de nøgletal, der tilvejebringes, må de forhold, der har været gældende for processen (væsentlige referenceparametre) under registreringen af dataene, være kendte for, at det efterfølgende er muligt at foretage de fornødne skridt til forbedring.

Som nævnt indledningsvist kan nøgletallene ikke umiddelbart anvendes til at sammenligne flere forskellige virksomheder indbyrdes. En forudsætning for en sådan sammenligning vil være, at de samlede driftsparametre (ordresammensætning), har en høj grad af ensartethed i de virksomheder, der sammenlignes.

Et andet vigtigt element ved brug af de værktøjer, der er udviklet i projektet, er, at grafiske virksomheder på grundlag af den viden, der tilvejebringes om de forskellige driftsparametres indflydelse på en given miljøparameter i højere grad end tidligere får mulighed for at rådgive kunder om, hvilke konsekvenser f.eks. valg af papirtype har på andre relevante miljøparametre.

Indirekte vil registreringerne på procesniveau kunne anvendes til opstilling af visse nøgletal for det enkelte produkt. Det er dog vigtigt at bemærke, at der kun vil være tale om anslåede værdier for det enkelte produkts miljøbelastning, da de data, der ligger til grund herfor, bygger på gennemsnitlige tal for virksomhedens samlede produktion i en given tidsperiode og ikke eksakt er opgjort i relation til det konkrete produkt.

Ved f.eks. svanemærkning af tryksager anvendes tillige anslåede værdier til at udtrykke et produkts miljøpræstation. Dette mærke betragtes i dag officielt som værende en metode til dokumentation af det enkelte produkts miljøpræstation. Men når der ses på de nøgleenheder, der er valgt til at udtrykke produktets miljøpræstation både i det nuværende (og kommende) kriteriedokument, så udtrykker disse i højere grad nogle gennemsnitlige produktionsværdier fremfor værdier, der relaterer sig til det produkt, der miljømærkes.

Hvis det derimod var muligt at foretage en kategorisering af ordretyper ud fra nogle mere eller mindre objektive miljømæssige kriterier, så vil dette kunne give en bedre mulighed for at udtrykke nøgletal ud fra nøgleenheder, der bygger på gennemsnitlige antagelser. Hvis en sådan kategorisering endvidere var mulig på brancheniveau, ville dette formentlig have stor betydning for mulighederne for at opstille nøgleenheder byggende på gennemsnitlige faktorer. Det ville mindske kravet til detaljeringsgraden i de registreringsværktøjer, virksomhederne skulle bruge, og måske derfor også motivere langt flere til at anvende disse. Dette ligger dog udover, hvad der er muligt at undersøge i dette projekt og må henlægges til senere udredning.

Samlet må det konkluderes, at det er lykkedes at udarbejde en række værktøjer, der for en række væsentlige miljøpåvirkninger, inden for repro, tryk og færdiggørelse, kan anvendes i forbindelse med fastsættelse og opnåelse af mål på procesniveau. Værktøjet er desuden oplagt at bruge i samarbejde med myndigheder i forbindelse med egenkontrol.

Værktøjerne er afprøvet i en række grafiske virksomheder. Resultaterne var, at de virksomheder, der afprøvede værktøjerne, generelt fandt dem brugbare.

Virksomhederne vurderede dog, at værktøjerne er "for tidligt ude", fordi kunderne ikke endnu har den nødvendige viden til at stille de "rigtige" spørgsmål og vurdere svarene. De kunder, der længe har talt om miljøbevidst indkøb, har hidtil kun været interesseret i "certifikater", og som et trykkerier siger...

"Når bare kunderne hører, at vi er miljøcertificerede eller har Svanemærket, spørger de ikke mere til miljø - det er nok til, at de kan lægge ordren hos os".

Til dette er der måske kun at sige, at hvor miljøledelse for få år siden var en fordel, så er det i dag en nødvendighed. I dag er der så mange trykkerier, der har et miljøcetifikat, at dette ikke i sig selv vil differentiere virksomheden positivt i konkurrencen. Her vil anvendelsen af dette projekts værktøjer kunne være indledningen til et mere målrettet samarbejde mellem virksomhed og kunde omkring en række væsentlige miljøforhold.

Hvad angår virksomhedernes konkrete afprøvning af værktøjerne, er dette ikke sket i et sådant omfang, at det er muligt på nuværende tidspunkt at afgøre, hvorvidt de referenceparametre, der generelt er antaget at være væsentlige, rent faktisk også er de væsentlige. Det er altså fortsat den enkelte virksomhed, der må afprøve, hvorvidt disse referenceparametre er væsentlige og i givet fald videreudvikle og foretage de fornødne ændringer.

Det forventes dog, at der gennem brugen af værktøjerne fremover i de grafiske virksomheder efterhånden vil samle sig en mere almen viden, der kan anvendes generelt i branchen både ved fastsættelse af referenceparametre samt ved opstilling af handlingsplaner for de enkelte områder.