Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler

Fremstilling af tekstiler indeholdende bomuld, uld, viskose, polyester og acryl

Indholdsfortegnelse

Indledning

Læsevejledning

1. Tekstilproduktion og miljø
1.1 Tekstilproduktion set ud fra en livscyklus-tankegang
1.2 Designerens valg er afgørende for miljøet
1.3 Anbefalinger til designere, produktudviklere og færdigvareproducenter
1.4 Erfaringer i prøvevirksomhed

2. Miljøanbefalinger efter virksomhedstyper
2.1 Færdigvareproducent/Konfektionsvirksomhed
2.2 Trykkeri, inkl. efterbehandling
2.3 Farveri, inkl. forbehandlinger og efterbehandlinger
2.4 Væveri
2.5 Strikkere
2.6 Spinderi
2.7 Bomuldsproducent
2.8 Uldfiberproducent (fåreopræt og råuldvask)
2.9 Viskoseproducent
2.10 Polyesterfiberproducent
2.11 Acrylfiberproducent
2.12 Distribution, anvendelse og bortskaffelse

3. Miljøvenlig fremstilling af tekstiler
3.1 Forarbejdningsstadier for tekstilprodukter indeholdende bomuld og tilhørende miljø- og sundhedsmæssige beslutningsmuligheder
3.2 Forarbejdningsstadier for tekstilprodukter indeholdende uld og tilhørende miljø- og sundhedsmæssige beslutningsmuligheder
3.3 Forarbejdningsstadier for tekstilprodukter indeholdende viskose og tilhørende miljø- og sundhedsmæssige beslutningsmuligheder
3.4 Forarbejdningsstadier for tekstilprodukter indeholdende polyester (PET) og tilhørende miljø- og sundhedsmæssige beslutningsmuligheder
3.5 Forarbejdningsstadier for tekstilprodukter indeholdende acryl og tilhørende miljø- og sundhedsmæssige beslutningsmuligheder

Referencer

Bilag C: Ordliste

Forord

Vejledningen er finansieret via tilskud fra Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi. Projektets partnere har været Teknologisk Institut, Beklædning og Textil, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, Södahl Design A/S og Kansas Wenaas A/S.

Vejledningen er skrevet af:

• Søren Ellebæk Laursen, Teknologisk Institut
• John Bagh og Anders Schmidt, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ

Til projektet har været nedsat en styregruppe bestående af

• Anne Nielsen, Miljøstyrelsen (formand)
• Ulla Ringbæk, Miljøstyrelsen
• Tove L. Andersen, Dansk Textil & Beklædning
• Hans Dankert, Dansk Textil- og Beklædningsarbejderforbund
• Anders Christensen, Direktoratet for Arbejdstilsynet
• John Bagh, dkTEKNIK
• John Hansen,Teknologisk Institut

Udviklingen af vejledningsværktøjer er sket i nært samarbejde med:

• Laila Pedersen, Södahl Design A/S
• Finn Goberg, Kansas Wenaas A/S
• Sicco Roorda, Kansas Wenaas A/S

Anvendeligheden af vejledningens værktøjer er blevet testet gennem en afprøvning hos Södahl Design A/S. I forbindelse med afprøvningen er der indhøstet mange erfaringer om kunsten at kommunikere miljø, som er af stor værdi for projektet. En særlig tak skal derfor gives til Laila Pedersen, der har været ansvarlig for afprøvningsforløbet hos Södahl Design A/S.

Indledning

Formålet med denne vejledning er at give inspiration og værktøjer til danske tekstilvirksomheder, der ønsker at producere eller sælge miljøvenlige tekstilprodukter.

Miljøforhold får en stadig mere fremtrædende rolle, når offentlige og private forbrugere vælger produkter. Fra at være betragtet som noget fjernt, som stort set kun var et anliggende mellem virksomheder og myndigheder, har miljøforhold udviklet sig til en af de kvaliteter, vi vælger produkter udfra.

Vejledningen henvender sig primært til danske producenter af tekstilprodukter, herunder spinderier, væverier, strikkerier, farverier, trykkerier og færdigvareproducenter.

Sekundære målgrupper er indkøbere og handelshuse. Der kræves et grundlæggende kendskab til produktionsprocesser i tekstilbranchen for at få udbytte af vejledningen.

Vejledningen er udarbejdet på grundlag af Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 369 ("Environmental Assessment of Textiles" /1/). Læsere, der vil trænge dybere ned i emnet, kan med fordel læse den rapport.1

Læsevejledning

Denne vejledning indeholder en række værktøjer til tekstilproducenter og tekstilindkøbere, der vil forbedre miljøforhold ved deres produktion.

Kapitel 1 "Tekstilproduktion og miljø" giver en kort indføring i livscyklustankegangen.

Desuden berører det designerens store betydning for produkternes samlede miljøbelastning, og den miljømæssige betydning af valget af fibertyper.

Derefter er der to hovedindgange til den egentlige vejledning: Hvis man er interesseret i et specifikt område, som "strikkeri" eller "farveri", kan man gå ind i Kapitel 2: "Miljøanbefalinger efter virksomhedstyper". Her gives en række råd vedrørende hver proces, som producenter i alle led af den tekstile kæde kan drage nytte af.

Indkøbere i såvel handelshuse som i produktionsvirksomheder vil især have gavn af de efterfølgende spørgeskemaer, når de skal vurdere producenternes miljøforhold.

Spørgeskemaerne er ment som forslag. Der vil sandsynligvis være behov for at redigere i spørgsmålene i konkrete situationer.

Er man interesseret i en mere fuldstændig oversigt over alle miljø- og sundhedsforhold findes den i Kapitel 3: "Miljøvenlig fremstilling af tekstiler". Denne oversigt kan være gavnlig, hvis man ønsker et mere komplet overblik over de miljøforhold, der er knyttet til de enkelte fibertyper, og hvem der først og fremmest har mulighed for at afhjælpe eventuelle problemer.

Anbefalingerne i kapitel 2 bygger på oversigten i kapitel 3.

Bilag A "Lister over kemikalier med miljø- og sundhedsmæssig risici" er et opslagsafsnit, der opregner de miljøbetænkelige stoffer, som er fundet i en screeningsundersøgelse foretaget i Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 369 "Environmental Assessment of Textiles". Bilag B indeholder adresser på udvalgte relevante organisationer, hvor yderligere oplysninger om miljø og sundhed ved fremstilling af tekstiler kan indhentes.

I Bilag C findes en ordliste, der forklarer en række miljøfaglige udtryk.

1. Tekstilproduktion og miljø

1.1 Tekstilproduktion set ud fra en livscyklus-tankegang
1.2 Designerens valg er afgørende for miljøet
1.3 Anbefalinger til designere, produktudviklere og færdigvareproducenter
1.4 Erfaringer i prøvevirksomhed

1.1 Tekstilproduktion set ud fra en livscyklustankegang

Miljøarbejde i virksomheder har gennem de sidste tyve år udviklet sig fra fortynding af udledninger over rensningsløsninger til renere teknologi løsninger og indførelse af miljøstyring. Virksomhederne har søgt konkrete løsninger på konkrete miljøproblemer.

I de senere år har livscyklustankegangen vundet frem som et vigtigt supplement til de virksomhedsrettede initiativer. Livscyklusmetodens mål er at få et komplet overblik over et produkts miljøbelastninger "fra vugge til grav". Denne vejledning tager udgangspunkt i denne tankegang.

Livscyklustankegangen – eller den produktorienterede vinkel – er blandt andet beskrevet i Miljøministeriets oplæg "En styrket produktorienteret indsats" (Miljøministeriet, 1996).

Med en livscyklus-tilgang er det ikke bare selve produktionen af tekstilproduktet, der er i søgelyset. Også emner som vask og bortskaffelse af de udtjente tekstilprodukter kommer i fokus. Det fremgår af gennemgangen i kapitel 2 og kapitel 3.

---

Vask af tekstilprodukter er i høj grad relevant for produktets samlede miljøbelastning. Mange tekstilprodukter skal ikke vaskes ret mange gange, før der er anvendt mere energi til vask end til produktion af produktet.Vask er bare et eksempel på, at livscyklusanalysen giver bedre muligheder for undgå uønskede miljøbelastninger i produktets samlede levetid.

Anvendelse af livscyklustankegangen kan for eksempel føre til:

• et mindre råvare- og energiforbrug set over hele livsforløbet
• anvendelse af stoffer med mindre miljø-og sundhedseffekter
• en bedre affaldshåndtering
• en længere levetid af produktet Man kan gennemføre en analyse, der nøjagtigt fastslår miljøbelastninger gennem livsforløbet.

Metoden kaldes Life Cycle Assessment (LCA).

Derved kan man finde frem til, hvor i produktets livsforløb det bedst kan betale sig at gøre en indsats. Men metoden kræver et meget stort arbejds- og tidsforbrug for at lykkes.

Værktøjer, der kan vise en genvej til mindre miljøbelastende produkter, er derfor ofte mere operationelle, og det er da også sådanne værktøjer, der findes i denne vejledning.

1.2 Designerens valg er afgørende for miljøet

En designer eller produktudvikler bestemmer et produkts udseende. Stoffet, farven, snittet, antallet af knapper og antallet af lommer. Men når designeren træffer de valg, bestemmer denne samtidig en lang række miljøforhold ved produktionen.

---

Vælger man for eksempel et blandet bomulds- og polyesterprodukt, har man også valgt en bomuldsproduktion, som i mange tilfælde belaster jorden med pesticider.

Men samtidig har man med tilsætningen af polyester sikret sig, at produktet har en længere holdbarhed end et rent bomuldsprodukt. Dermed skal produktet ikke udskiftes så tit, og derfor belaster det ikke miljøet så hårdt.

Vælger designeren at producere tekstiler med en turkis nuance, har han/hun i mange tilfælde samtidig valgt at bruge tungmetaller i produktionen. Turkise nuancer kan stort set kun frembringes med brug af tungmetaller.

I boxen ovenfor er angivet nogle af konsekvenserne af designerens valg.

1.2.1 Valg af fibertyper

Nogle fibre er gode til at isolere. Andre er meget stærke. For tekstilvirksomhederne gælder det om at finde den fibertype – eller den kombination af fibertyper – som giver de bedste brugsegenskaber. Arbejdsbukser, der skal vaskes hver anden dag, skal for eksempel være robuste over for denne vask.

Det rigtige valg af fibertype har også stor betydning for produktets miljøbelastning.

Hvis ovennævnte bukser ikke er fabrikeret af tilstrækkeligt robust stof, vil de slides op. Derfor skal brugeren måske skifte bukserne ud hvert år i stedet for hvert andet år. Det kan let betyde, at miljøbelastningen fordobles.

Produktets levetid er altså en central faktor ud fra en miljøbetragtning. De anvendte ressourcer udnyttes bedre, jo længere produktet holder.

Man kan ændre fibres og stoffers grundlæggende egenskaber ved at forarbejde dem. Miljømæssigt er det dog værd at være opmærksom på, at en forarbejdning består i en yderligere proces. Det betyder yderligere ressourceforbrug og miljøbelastning. Set fra et miljøsynspunkt er det centralt, at virksomheden fra begyndelsen vælger de fibertyper, hvis egenskaber matcher produktets anvendelse.

I det følgende gives nogle eksempler på fibertypernes forskellige egenskaber og deres miljøbelastning:

1.2.2 Tekstilprodukter, der vaskes ofte

Produkter, der skal vaskes, skal have nogle særlige egenskaber. De skal fabrikeres med god vådstyrke, så de kan modstå vaskens fysiske belastning. Samtidig er det en fordel, at produkterne tørrer hurtigt. Som nævnt bruges der til mange produkter mere vand og energi til vask, end der går til selve produktionen.

Bomuld bliver stærkere i våd tilstand, mens polyester har uændret styrke. For de øvrige fibertyper reduceres styrken i våd tilstand. For viskose er styrketabet størst. Derfor er bomuld, eller blandinger af bomuld og polyester, velegnede til produkter som vaskes ofte.

1.2.3 Tekstilprodukter, man kan ånde i

Den komfort, som et tekstilprodukt giver, er bl.a. afhængig af fiberens evne til at opsuge fugt og borttransportere denne. De syntetiske fibre (polyester og acryl) kan opsuge væsentlig mindre vand end bomuld, uld og viskose. Viskose har især sin force, hvad angår komforten under anvendelse.

Almindelige syntetiske fibre kan derfor ofte føles som svære at "ånde i". Derfor vil man ofte vælge naturfibrene, hvor der lægges særlig vægt på komfort.

At de syntetiske stoffer i mange tilfælde ikke giver så stor komfort, skyldes at de ikke kan opsuge så meget fugt. Dette betyder dog samtidigt, at produkterne tørrer lettere. Energiforbruget ved tumblertørring af syntetiske fibre er derfor betydeligt mindre.

1.2.4 Tekstilprodukter til at holde varmen i

Generelt er uld velegnet, hvor isoleringsevnen, evnen til at "holde varmen" er den centrale egenskab. Acryl indgår ofte i blandinger, hvor det supplerer andre typer fibre med visse tekniske egenskaber.

1.2.5 Tekstilprodukter til udendørs brug

Acryl er eksempelvis den fibertype, som er mest modstandsdygtig over for nedbrydning af sollys, hvorfor acryl er velegnet for tekstilprodukter, som udsættes for vind og vejr. Andre fibertyper vil hurtigere miste styrke, og dermed hurtigere blive kasseret.

Når disse generelle egenskaber er ridset op, bør det imidlertid tilføjes, at der er uhyre stor forskel på fibre, selv indenfor samme fibertype.

1.3 Anbefalinger til designere, produktudviklere og færdigvareproducenter

Ovenstående gennemgang af fibertypernes tekniske kvaliteter kan opsummeres i nedenstående anbefalinger:

Vælg

• Fibertyper som matcher produktets anvendelse.
• At stille høje kvalitetskrav til produktets centrale brugsegenskaber, for eksempel dimensionsstabilitet, farvebestandighed over for vask og sved, tør og våd gnidægthed og lysægthed. Anbefalingen kan virke indlysende af rent forretningsmæssige årsager. Men i miljømæssig sammenhæng har det stor betydning, om et produkt har gode eller mindre gode brugsegenskaber. Mindre gode produkter har kort levetid.
• Farver som ikke indeholder, eller kan fraspalte miljøskadelige stoffer (f.eks. kan visse farver/nuancer være vanskelige at opnå uden brug af tungmetalholdige farvestoffer/pigmenter).

Tilstræb

• Mærkning af varen for korrekt brug og vedligeholdelse. Det kan medvirke til at forlænge holdbarheden.

Undgå

• Vådbehandlingsprocesser, der er miljømæssigt betænkelige.

1.4 Erfaringer i prøvevirksomhed

Virksomheden Södahl Design A/S i Brande har undervejs i udarbejdelsen af denne vejledning afprøvet de skitserede metoder og anbefalinger. De erfaringer kan måske være nyttige for andre virksomheder, som går i gang med en miljøgennemgang af dens produkter. Södahl Designs væsentligste erfaringer kan opsummeres i følgende tre punkter:

• Start ikke med alle virksomhedens produkter på én gang. Udvælg de væsentligste produkter og tag kontakt til de væsentligste underleverandører. Man skal ikke forvente, at det er let at få en konstruktiv dialog i gang med mindre betydende leverandører.
• Vær omhyggelig med at forklare sammenhængen for leverandøren. Et forklarende følgebrev til spørgeskemaerne er ikke nok. Tag kontakt per telefon umiddelbart efter. Dette er særligt vigtigt for udenlandske leverandører.
• Forvent ikke, at der kommer skred i dialogen uden jævnlig opfølgning.

2. Miljøanbefalinger efter virksomhedstyper

2.1 Færdigvareproducent/Konfektionsvirksomhed
2.2 Trykkeri, inkl. efterbehandling
2.3 Farveri, inkl. forbehandlinger og efterbehandlinger
2.4 Væveri
2.5 Strikkere
2.6 Spinderi
2.7 Bomuldsproducent
2.8 Uldfiberproducent (fåreopræt og råuldvask)
2.9 Viskoseproducent
2.10 Polyesterfiberproducent
2.11 Acrylfiberproducent
2.12 Distribution, anvendelse og bortskaffelse

Dette kapitel giver nogle væsentlige anbefalinger til tekstilvirksomheder. Der er angivet anbefalinger for virksomhedstyperne konfektionsvirksomhed, trykkeri, farveri, væveri, stikkeri, spinderi. Dermed er alle aktører med tekstilproduktion i Danmark dækket.

Anbefalingerne har dels karakter af generelle anbefalinger og dels proces- og fiberspecifikke anbefalinger. For fiberspecifikke anbefalinger markeres fibertypen i parentes og med fed skrift. Der er også opregnet anbefalinger til leverandører af fibre af bomuld, uld, viskose, polyester og acryl.

Desuden giver kapitlet forslag til spørgeskemaer til de samme virksomhedstyper.

De er beregnet til brug for virksomhedernes indkøbere og/eller miljøansvarlige, der gerne vil have klarhed over, om deres leverandører opfylder miljøkrav.

Spørgeskemaerne er ment som forslag og kan naturligvis ændres efter behov, f.eks. ved at udelade spørgsmål, der ikke angår den specifikke fibertype. Spørgeskemaerne på dansk og engelsk findes på den vedlagte diskette, hvor det er muligt at foretage eventuelle ændringer.

Anbefalinger i dette kapitel bygger på skemaerne i kapitel 3. En mere udførlig redegørelse for de angivne anbefalinger kan findes i kapitel 6 i hovedrapporten /1/, hvor hovedkonklusioner og anbefalinger er opsummeret.

2.1 Færdigvareproducent/ konfektionsvirksomhed

Ved gennemgang af oversigtsafsnittene for de enkelte fibertyper i kapitel 3 fremgår det, at de væsentligste miljø- og sundhedsmæssige forhold er de samme, uanset hvilken fibertype, der arbejdes med i konfektionsvirksomheden.

På baggrund af vurderingen i kapitel 3 af de væsentligste forhold opstilles følgende anbefalinger for konfektionsvirksomheder og færdigvareproducenter.

Tilstræb

• Jobrotation.
• Arbejdsprocedurer og indretning, der minimerer risikoen for arbejdsmiljøproblemer som følge af restkemikalier i tekstiler (f.eks. formaldehyd).
• Separering af forskellige typer af tekstilog emballageaffald med henblik på optimal genanvendelse.

Undgå

• Ensidigt gentaget arbejde.

På næste side ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til en konfektionsvirksomhed, der også kan karakteriseres som producent af færdigvarer (sidste del af spørgeskemaet går på konfektionsvirksomheder alene).

Se her!

2.2 Trykkeri, inkl. efterbehandling

Processerne på et trykkeri omfatter i vejledningen trykning og efterbehandling.

Det fremgår af oversigten for de forskellige fibertyper i kapitel 3, at der er forskelle i de væsentligste miljø- og sundhedsforhold.

De nedenstående anbefalinger er generelle for de fem fibertyper, og det anbefales derfor at gennemgå de specifikke forhold i kapitel 3 for at få det mest præcise overblik for en bestemt fibertype.

Vælg

• At rense spildevand før udledning til recipient (minimum biologisk rensning).
• At udvise særlig sikkerhedsmæssig omtanke ved opbevaring og omgang med farlige kemikalier.
• Farvestoffer med høje fixeringsgrader (høj udnyttelsesprocent, resten ender i spildevandet) ved trykning med farvestoffer.
• Vandbaseret trykning frem for trykning baseret på opløsningsmidler.

Tilstræb

• Genbrug af overskydende printpasta, hvor det er muligt.
• Genbrug af de reneste portioner vand fra rensning af skabeloner, rakler, spande og. lignende til den første grove rensning af samme.
• At anvende efterbehandlingsmidler som indeholder eller som kan afgive små eller ingen mængder af fri formaldehyd.

Undgå

• Farvestoffer og pigmenter der er kræftfremkaldende, giftige eller allergifremkaldende eller som kan fraspalte kræftfremkaldende arylaminer.
• Tungmetalholdige farvestoffer og pigmenter.
• Detergentgrupperne APEO (alkylphenolethoxylater) og LAS (lineære alkylbezensulfonater) ved udvaskning og anden efterbehandling efter trykning med farvestoffer.
• Kompleksdannerne NTA (nitrilotrieddikesyre) og EDTA (ethylendiamintetraacetat) ved udvaskning og anden efterbehandling efter trykning med farvestoffer.
• Blødgørerne DTDMAC (bis (hydreret talg-alkyl)dimethyl- ammoniumchlorid, DSDMAC (distearyldimethylammoniumchlorid) og DHTDMAC (di(hærdet talg) dimethylammoniumchlorid) ved blødgøring efter trykning.

På de næste sider ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til et trykkeri.

Se her!

2.3 Farveri, inkl. forbehandlinger og efterbehandlinger

Processerne på et farveri omfatter afsletning, forvask, forblegning, farvning og efterbehandling. Det fremgår af oversigten for de forskellige fibertyper, at der er forskelle i de væsentligste miljø- og sundhedsforhold.

De nedenstående anbefalinger er generelle for de fem fibertyper, og det anbefales derfor at gennemgå de specifikke forhold i kapitel 3 for at få det mest præcise overblik for en bestemt fibertype.

I enkelte tilfælde er der dog fremhævet, når anbefalingerne gælder en specifik fibertype.

Vælg

• At rense spildevand før udledning til recipient (minimum biologisk rensning).
• At udvise særlig sikkerhedsmæssig omtanke ved opbevaring og omgang med farlige kemikalier.
• Enzymatisk afsletning i tilfælde af stivelsesbaseret slette.
• I tilfælde af enzymatisk afsletning af vævede varer og hvis det drejer sig om stivelsesbaseret slette at rense spildevandet v.h.a. membranfiltrering og genbruge det rensede vand med dets indhold af energi, alkali og detergenter.
• At søge at genvinde og opkoncentrere syntetisk slette fra afsletning v.h.a. membranfiltrering, hvis det er muligt at afsætte den genvundne slette. Integreret sletning/afsletning i virksomheden er sandsynligvis en forudsætning for at det er økonomisk rentabelt.
• Farvestoffer med høje fixeringsgrader (udnyttelsesprocent, resten ender i spildevandet).
• At kombinere forvask og blegning.
• At genbruge vaskevand fra forvask/blegning af bomuld v.h.a. membranfiltrering (ultrafiltrering).
• At genbruge de mest koncentrerede alkali bade fra mercerisering af bomuld, dog nødvendigt med dosering af ekstra lud.
• At genbruge energi, salt og vand i farvebadet fra reaktivfarvning af bomuld v.h.a. aktiv kul adsorption.
• At genbruge energi og vand i skyl efter reaktivfarvning af bomuld v.h.a. membranfiltrering (nanofiltrering).
• Ligevægtsskyl frem for overløbsskyl ved skylning efter reaktivfarvning af bomuld (reducerer i mange tilfælde vandforbruget betydeligt).
• Low salt farvestoffer ved reaktivfarvning af bomuld (væsentligt mindre saltforbrug og dermed mindre udledning af salt i spildevand).
• Høj-temperatur farvning af polyester, så det ikke er nødvendigt at tilsætte carriers.

Tilstræb

• At anvende efterbehandlingsmidler som ikke indeholder formaldehyd, eller som kun kan afgive meget lidt eller intet fri formaldehyd.

Undgå

• Farvestoffer der er kræftfremkaldende, giftige eller allergifremkaldende eller som kan fraspalte kræftfremkaldende arylaminer.
• Tungmetalholdige farvestoffer.
• Detergentgrupperne APEO (alkylphenolethoxylater) og LAS (lineære alkylbenzensulfonater) ved forbehandling, farvning og efterbehandling.
• Kompleksdannerne NTA (nitrilotrieddikesyre) og EDTA (ethylendiamintetraacetat) ved forbehandling, farvning og efterbehandling.
• Blødgørerne DTDMAC (bis (hydreret talg- alkyl)dimethylammoniumchlorid, DSDMAC (distearyldimethylammoniumchlorid) og DHTDMAC (di(hærdet talg) dimethylammoniumchlorid) ved blødgøring efter farvning.
• Chlorerede carriers i tilfælde af lavtemperaur farvning af polyester.
• Chlorblegning. Brug hydrogenperoxid i stedet (relevant for bomuld og i nogle tilfælde også viskose).
• Brug af chrom- og kobbersalte ved direkt farvning og dichromat ved kypefarvning af bomuld og/eller viskose.
• Detergenter ved udvaskning efter reaktivfarvning af bomuld, da det ofte kun er nødvendigt, hvis forbehandlingen ikke har været god nok.
• Neutralisering før hydrolysatudvask i forbindelse med reaktivfarvning af bomuld, da det ofte ikke er nødvendigt.
• Forvask baseret på opløsningsmidler (bomuld og uld).
• Brug af efterchromering ved farvning af uld.

På de næste sider ses et eksempel på, hvordan disse anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til et tekstilfarveri.

Se her!

2.4 Væveri Processerne på et væveri omfatter vævning, inklusive sletning.

Hvis der på væveriet også udføres afsletning, skal der også tages hensyn til dette. Anbefalinger for afsletning findes i afsnit 2.3.1 "Farveri".

Ved gennemgang af oversigtsafsnittene for de enkelte fibertyper i kapitel 3 fremgår det, at de væsentligste miljø- og sundhedsmæssige forhold på væverier er de samme, uanset hvilken fibertype, der arbejdes med. De følgende anbefalinger er derfor gældende for alle tekstiler, der er fremstillet af de fem fibertyper, som vejledningen omfatter.

Vælg

• At rense spildevand biologisk (brugt slette og rengøringsvand) før udledning til recipient (å, sø, vand).
• At tage særlige forholdsregler for højt støjniveau (anvend høreværn).

Tilstræb

• At opsamle og genbruge restmængder af slette, hvor det er muligt.
• Separering af forskellige typer af fiberaffald (garner, stofstykker) og emballage med henblik på optimal genanvendelse.

Undgå

• Miljø- og/eller sundhedsmæssigt betænkelige konserveringsmidler i slette, f.eks. er PCP (pentachlorphenol) rapporteret anvendt.

På den næste side ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til et væveri.

Se her!

2.5 Strikkeri

Ved gennemgang af oversigtsafsnittene for de enkelte fibertyper i kapitel 3 fremgår det, at de væsentligste miljø- og sundhedsmæssige forhold på strikkerier er de samme, uanset hvilken fibertype, der arbejdes med. De følgende anbefalinger er derfor gældende for alle tekstiler, der er fremstillet af de fem fibertyper, som vejledningen omfatter.

Vælg

• Nåleolier som er let bionedbrydelige.
• At tage særlige forholdsregler for højt støjniveau (anvend høreværn).

Tilstræb

• Separering af forskellige typer af fiberaffald (garner, stofstykker) og emballage med henblik på optimal genanvendelse.

På næste side ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til et strikkeri.

Se her!

2.6 Spinderi

Processerne på et spinderi omfatter spinding, inklusive en eventuel texturering.

Det fremgår af oversigten for de forskellige fibertyper, at der er forskelle i de væsentligste miljø- og sundhedsforhold.

De nedenstående anbefalinger er generelle for de fem fibertyper, og det anbefales derfor at gennemgå de specifikke forhold i kapitel 3 for at få det mest præcise overblik.

Vælg

• At tage særlige forholdsregler for den store fiberstøvudvikling (total afskærmning/ indkapsling af særligt støvende maskiner/processer). Dette er især relevant, når der fremstilles bomuldsgarner og blandinger med helt ned til ca. 5% bomuld. Kombinationen bomuldsstøv og endotoxiner kan give anledning til lungesygdommen byssinosis.
• Spindeolier som er let bionedbrydelige.
• At tage særlige forholdsregler for højt støjniveau (anvend høreværn).

Tilstræb

• Separering af forskellige typer af fiberaffald (fiber, garner) og emballage med henblik på optimal genanvendelse.

På næste side ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til et spinderi.

Se her!

2.7 Bomuldsproducent

Produktion af bomuld omfatter processerne bomuldsdyrkning og -høst samt egrenering (adskillelse af fibre fra plantedele m.v.).

Selv om en forhandler/leverandør af bomuldsfibre i langt de fleste tilfælde ikke vil være direkte involveret i produktionen af fibrene (som jo foregår i udlandet), er denne den nærmeste til at søge at øve indflydelse på, hvorledes produktion miljømæssigt foregår.

De nedenstående generelle anbefalinger er derfor i princippet rettet til den egentlige bomuldsdyrker, inklusive eventuelle mellemled, men i praksis vil det i de fleste tilfælde være op til forhandleren/ leverandøren selv at arbejde med de angivne emner. Under alle omstændigheder vil aktører på et senere trin i den tekstile kæde skulle diskutere emnerne med forhandleren/leverandøren.

Vælg

• At udvise særlig sikkerhedsmæssig omtanke ved opbevaring og omgang med farlige kemikalier (især relevant for pesticider og afløvningsmidler).
• I forbindelse med egrenering, at tage særlige forholdsregler for fiberstøvudvikling (total afskærmning indkapsling af særligt støvende maskiner/processer).

Tilstræb

• Anvendelse af økologiske dyrknings- og høst- principper (certificering mulig).
• Et minimalt forbrug af agrokemikalier (gødning, pesticider og afløvningsmidler) og vand ved bomuldsdyrkning.
• Begrænset brug af sprøjtning af marker med fly (konventionel bomuldsdyrkning oghøst).
• I forbindelse med egrenering at separere forskellige typer af affald (fibre, plantedele og støv) med henblik på udnyttelse af brugbare fraktioner.
• I forbindelse med egrenering at anvende arbejdsprocedurer, der minimerer risikoen for arbejdsmiljøproblemer som følge af rester af pesticider og afløvningsmidler i råbomulden (både fibre og plantedele).

Undgå

• Brug af de mest miljøbetænkelige agrokemikalier ( se udvalgt negativliste i Bilag A, tabel A1 og A2).

På den næste side ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til en bomuldsleverandør.

Se her!

2.8 Miljøvenlig uldfiberproducent (fåreopdræt og råuldvask)

Produktion af uldfibre omfatter processerne fåreopdræt (inklusive klipning) og råuldvask (inkl. evt. carbonisering).

Selv om en forhandler/leverandør af uldfibre i langt de fleste tilfælde ikke vil være direkte involveret i produktionen af fibrene (som jo oftest foregår i udlandet), er denne den nærmeste til at søge at øve indflydelse på, hvorledes produktion miljømæssigt foregår.

De nedenstående generelle anbefalinger er derfor i princippet rettet til henholdsvis den egentlige fåreavler (inklusive evt. mellemled) og råuldvaskeriet, men i praksis vil det i de fleste tilfælde være op til forhandleren/leverandøren at arbejde med de angivne emner. Under alle omstændigheder vil aktører på et senere trin i den tekstile kæde skulle diskutere emnerne med forhandleren/leverandøren.

Råuldvask

Vælg

• At rense spildevand før udledning til recipient (minimum biologisk rensning).

Rensning for svært nedbrydelige pesticider (anvendes ved fåreopdræt) kan også være nødvendigt.

• At udvise særlig sikkerhedsmæssig omtanke ved opbevaring og omgang med farlige kemikalier (bl.a. stærk syre ved en eventuel carbonisering).
• I forbindelse med åbning af råuldballer at indkapsle støvudviklende maskiner.

Tilstræb

• At separere uldfedt fra spildevandet før rensning (nedsætter belastningen af renseanlæg betydeligt). Raffineret uldfedt – lanolin – kan endvidere anvendes i bl.a. kosmetikindustrien.
• Systematisk og separat opsamling af forskellige affaldstyper med henblik på genanvendelse/recirkulering af fiberaffald.

Undgå

• Råuldvask baseret på opløsningsmidler, med mindre der sker en komplet genvinding af disse, og der er taget højde for de arbejdsmiljøproblemer, som arbejde med opløsningsmidler kan medføre.
• Perchlorethylen (PER) som rensemedie.
• Detergentgrupperne APEO (alkylphenolethoxylater) og LAS (lineære alkylbenzensulfonater)
• Kompleksdannerne NTA (nitrilotrieddikesyre) og EDTA (ethylendiamin-tetraacetat).

Fåreopdræt

Vælg

• At udvise særlig sikkerhedsmæssig omtanke ved omgang med pesticider ved fåreopdræt.

Tilstræb

• Anvendelse af økologiske principper ved fåreopdræt (certificering mulig).
• At begrænse forebyggende brug af pesticider ved fåreopdræt til et minimum.

Undgå

• Undgå brug af de mest miljø- og sundhedsmæssigt betænkelige pesticider til parasitbekæmpelse ved fåreopdræt (se udvalgt negativliste i Bilag A, tabel A3).

På de næste sider ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til en uldleverandør (inkl. råuldvask).

Se her!

2.9 Viskoseproducent

Viskoseproduktion omfatter processen skovning samt viskoseprocesserne pulpning, alkalisation, ældning, xanthation, fiberspinding og efterbehandling.

Selv om en forhandler/leverandør af viskosefibre ofte ikke vil være direkte involveret i produktionen af fibrene (som jo foregår i udlandet), er denne den nærmeste til at søge at øve indflydelse på, hvorledes produktion miljømæssigt foregår.

De nedenstående anbefalinger er derfor i princippet rettet til den egentlige viskoseproducent, men i praksis vil det i de fleste tilfælde være op til leverandøren/ forhandleren at arbejde med de angivne emner. Under alle omstændigheder vil aktører på et senere trin i den tekstile kæde skulle diskutere emnerne med leverandøren/ forhandleren.

Vælg

• At rense spildevand (principielt relevant for alle udgående strømme fra alle delprocesser) før udledning til recipient (minimum biologisk rensning). Det er bl.a. særlig vigtigt af begrænse udledningen af carbondisulfid og hydrogensulfid (identificeret i spildevandet) samt AOX ("adsorbérbar organisk halogen").

Alle må betegnes som miljømæssigt betænkelige.

• At rense afkastluften til omgivelserne (principielt relevant for alle udgående strømme fra alle delprocesser). Særligt vigtigt for carbondisulfid og hydrogensulfid.
• At udvise særlig sikkerhedsmæssig omtanke ved omgang med farlige kemikalier.
• At opsamle og recirkulere væsentlige proceskemikalier, i det omfang det er muligt.
• At anvende kemikalier, herunder katalysatorer, spindeolier og efterbehandlingsmidler etc., som ikke er miljø- og sundhedsmæssigt betænkelige ud fra en vurdering af bl.a. human- og økotoksicitet, bioakkumulerbarhed og bionedbrydelighed.

Tilstræb

• At cellulose-råvaren træ er dyrket ved brug af bæredygtig skovbrug (certificering mulig).
• At substituere katalysatorer der indeholder cobalt og mangan samt kemikaliet zinksulfat, hvis det er muligt. Alle må anses for at være sundhedsmæssigt betænkelige.

Cobalt er endvidere også miljømæssigt betænkelig. Se endvidere stoflisten i Bilag A, tabel A4.

Undgå

• Undgå brug af chlorholdige blegemidler.

På næste side ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til en viskoseleverandør.

Se her!

2.10 Polyesterfiberproducent

Polyesterproduktion omfatter de basale processer udvinding og raffinering af olie samt de efterfølgende procestrin ved produktion af væsentlige kemiske mellemled, syntese af polyester, fiberspinding og efterbehandling.

Selv om en forhandler/leverandør af polyesterfibre ofte ikke vil være direkte involveret i produktionen af fibrene (som jo foregår i udlandet), er denne den nærmeste til at søge at øve indflydelse på, hvorledes produktion miljømæssigt foregår.

De nedenstående anbefalinger er derfor i princippet rettet til den egentlige polyesterproducent, men i praksis vil det i de fleste tilfælde være op til leverandøren/ forhandleren at arbejde med de angivne emner. Under alle omstændigheder vil aktører på et senere trin i den tekstile kæde skulle diskutere emnerne med leverandøren/forhandleren.

Vælg

• At rense afkastluft og spildevand før udledning til omgivelserne (principielt relevant for alle udgående strømme fra alle delprocesser). Bl.a. er effektiv rensning for de sundhedsmæssigt betænkelige stoffer 1,4-dioxan og acetaldehyd særlig vigtig, idet disse stoffer er identificeret i afkastluft og spildevand.
• At udvise særlig sikkerhedsmæssig omtanke ved opbevaring og omgang med farlige kemikalier.
• At opsamle og recirkulere væsentlige proceskemikalier, i det omfang det er muligt.
• At anvende kemikalier, herunder katalysatorer, spindeolier og efterbehandlingsmidler etc., som ikke er miljø- og sundhedsmæssigt betænkelige ud fra en vurdering af bl.a. human- og økotoksicitet, bioakkumulerbarhed og bionedbrydelighed.

Tilstræb

• At substituere katalysatoren antimontrioxid (kan anvendes ved polymerisationsprocesen).
• At substituere katalysatorer der indeholder cobalt (kan anvendes ved fremstilling af udgangskemikalierne terephthalatsyre, TS og dimethylterephthalat, DMT).
• At substituere mangan (kan anvendes ved fremstilling af udgangskemikaliet TS og ved esteromlejring i forbindelse med produktion af polyester ud fra DMT), hvis det er muligt.

Alle ovenstående må anses for at være sundhedsmæssigt betænkelige (cobalt er endvidere også miljømæssigt betænkelig).

Se endvidere stoflisten i Bilag A, tabel A4.

På næste side ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til en polyesterleverandør.

Se her!

2.11 Acrylfiberproducent

Acrylproduktion omfatter de basale processer udvinding og raffinering af olie samt de efterfølgende processer ved acrylproduktion: produktion af væsentlige kemiske mellemled, syntese af acryl, fiberspinding og efterbehandling.

Selv om en forhandler/leverandør af acrylfibre ofte ikke vil være direkte involveret i produktionen af fibrene (som jo foregår i udlandet), er denne den nærmeste til at søge at øve indflydelse på, hvorledes produktion miljømæssigt foregår.

De nedenstående anbefalinger er derfor i princippet rettet til den egentlige acrylproducent, men i praksis vil det i de fleste tilfælde være op til leverandøren/ forhandleren at arbejde med de angivne emner. Under alle omstændigheder vil aktører på et senere trin i den tekstile kæde skulle diskutere emnerne med leverandøren/ forhandleren.

Vælg

• At rense afkastluft og spildevand før udledning til omgivelserne (principielt relevant for alle udgående strømme fra alle delprocesser).
• At udvise særlig sikkerhedsmæssig omtanke ved opbevaring og omgang med farlige kemikalier.
• At opsamle og recirkulere væsentlige proceskemikalier, i det omfang det er muligt.
• At anvende kemikalier, herunder katalysatorer, spindeolier og efterbehandlingsmidler etc., som ikke er miljø- og sundhedsmæssigt betænkelige ud fra en vurdering af bl.a. human- og økotoksicitet, bioakkumulerbarhed og bionedbrydelighed.

Tilstræb

• At substituere opløsningsmidlet N,Ndimethylformamid samt comonomererne vinylacetat og acrylamid ved produktion af acryl, hvis det er muligt. Alle må betegnes som sundhedsmæssigt betænkelige.

N,N-dimethylformamid er endvidere også miljømæssigt betænkelig.

Det grundlæggende udgangsstof acrylonitril er sundhedsmæssigt betænkeligt, men kan næppe undgås. Se endvidere stoflisten i Bilag A, tabel A4.

På næste side ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til en acrylfiberleverandør.

Se her!

2.12 Distribution, anvendelse og bortskaffelse

Afslutningsvis skal angives nogle anbefalinger for miljøvenlig distribution, anvendelse og bortskaffelse. Transport og distribution foregår mellem praktisk taget alle led i kæden, og anbefalingerne er derfor generelle for alle aktører. Anbefalinger omkring anvendelse og bortskaffelse er primært rettet mod forbrugerne.

2.12.1 Miljøvenlig distribution (omhandler distribution af alle vareformer)

Undgå

• Konservering med PCP (pentachlorphenol).
• Unødig transport.
• Dobbelt indpakning.
• PVC-holdig emballage.

2.12.2 Miljøvenlig anvendelse

Vælg

• Vaskemaskiner med lavt energi- og vandforbrug.

Tilstræb

• Vask af fulde maskiner.
• Lille sæbeforbrug.

Undgå

• Tørretumbler.
• Skyllemidler.

2.12.3 Miljøvenlig bortskaffelse

Tilstræb

• Bortskaffelse af tekstiler via genbrugsbutikker og i sidste ende via forbrænding, idet forbrænding vurderes at være det bedste alternativ, når genbrug eller recirkulering ikke er mulig.

3. Miljøvenlig fremstilling af tekstiler

3.1 Forarbejdningsstadier for tekstilprodukter indeholdende bomuld og tilhørende miljø- og sundhedsmæssige beslutningsmuligheder
3.2 Forarbejdningsstadier for tekstilprodukter indeholdende uld og tilhørende miljø- og sundhedsmæssige beslutningsmuligheder
3.3 Forarbejdningsstadier for tekstilprodukter indeholdende viskose og tilhørende miljø- og sundhedsmæssige beslutningsmuligheder
3.4 Forarbejdningsstadier for tekstilprodukter indeholdende polyester (PET) og tilhørende miljø- og sundhedsmæssige beslutningsmuligheder
3.5 Forarbejdningsstadier for tekstilprodukter indeholdende acryl og tilhørende miljø- og sundhedsmæssige beslutningsmuligheder

Dette kapitel giver en omfattende oversigt over tekstilprocesser og de miljøproblemer, som kan være forbundet med dem. Det sker i skemaform for en række processer for hver af de fem fibertyper: uld, bomuld, viskose, polyester og acryl.

Skemaerne fremlægger i koncentreret form de væsentlige miljø- og sundhedsforhold samt anbefalinger for hvert led i produktionen.

Meningen med skemaerne er, at producenter og indkøbere hurtigt skal kunne finde deres egen placering i den tekstile kæde, og dermed hurtigt finde frem til de relevante problemstillinger. Skemaerne giver mulighed for at identificere de krav, som virksomheden kan stille til sine underleverandører.

Det skal bemærkes, at størstedelen af anbefalingerne er medtaget i spørgeskemaerne i kapitel 2.

Skemaerne kan hjælpe virksomheder til at fravælge processer og stoffer, der er miljøbelastende, og i stedet finde alternativer.

3.1 Bomuld. Forarbejdningsstadier og tilhørende miljø- og sundhedsmæssige beslutningsmuligheder

3.2 Uld. Forarbejdningsstadier og tilhørende miljø- og sundhedsmæssige beslutningsmuligheder

3.3 Viskose. Forarbejdningsstadier og tilhørende miljø- og sundhedsmæssige beslutningsmuligheder

3.4 Polyester (PET). Forarbejdningsstadier og tilhørende miljø- og sundhedsmæssige beslutningsmuligheder

3.5 Acryl. Forarbejdningsstadier og tilhørende miljø- og sundhedsmæssige beslutningsmuligheder

Referencer

Søren Ellebæk Laursen, John Bagh, John Hansen, Ole K. Jensen og Inge Werther, 1997.

Environmental assessment of textiles.

Life cycle screening of the production of textiles containing cotton, wool, viscose, polyester or acrylic fibres.

Miljøstyrelsen.

Kan læses på www.mst.dk/DocLibrary/pdf/87-7810-838-1.pdf

Bilag A: Lister over miljøbetænkelige kemikalier ved fremstilling af tekstilfibre

I miljøprojektrapporten, der er grundlaget for denne vejledning /1/, er der foretaget en miljø- og sundhedsmæssige screening af en del af kemikalier, der anvendes eller udledes ved fremstilling af de fem forskellige fibertyper. I det efterfølgende er der opstillet lister over de mest betænkelige af disse stoffer. For yderligere oplysninger om anvendelsen af disse kemikalier henvises til /1/.

Der skal gøres opmærksom på, at de efterfølgende lister ikke skal opfattes som komplette lister over betænkelige stoffer.

Der foregår både nationalt og internatio nalt en løbende vurdering af stoffers miljø- og sundhedseffekter, og listerne over betænkelige stoffer udvides konstant.

Desuden er den faktiske eksponering ved den konkrete anvendelse og udledning i de fleste tilfælde ukendt for de efterfølgende stoflister. Endvidere vides, at det i en del tilfælde kan være vanskeligt at finde brugbare og mindre betænkelige alternativer, men ikke desto mindre er det relevant at gøre opmærksom på, at de efterfølgende stoffer er betænkelige, og at disse stoffer bør undgås (evt. substitueres) eller ikke udledes, hvis det er muligt.

Tabel A1 og A2:
Miljøbetænkelige stoffer ved fremstilling af bomuldsfibre

Den nedenstående tabel A1 viser nogle eksempler på bomuldsinsekticider som er forbudte eller underlagt strenge restriktioner i EU og/eller de nordiske lande.

Bemærk, at der for det Nordiske Miljømærke Svanen er tale om insekticider, for hvilke der var fastsat kriterier i det første kriteriedokument fra 1994. I de nyeste kriterier må der ikke bruges pesticider ved bomuldsdyrkning.

I tabel A2 vises der eksempler på andre kemikalier, der anvendes ved bomuldsdyrkning og høst, og som er forbudte eller underlagt strenge restriktioner i EU og/eller de nordiske lande.

---

---

Tabel A3:
Miljøbetænkelige stoffer ved fremstilling af uldfibre

I nedenstående tabel vises nogle eksempler på pesticider til bekæmpelse af fåreparasitter som er forbudte eller underlagt strenge restriktioner i EU og/eller de Nordiske lande.

---

Tabel A4:
Miljøbetænkelige stoffer ved fremstilling af polyester, viskose og acryl

I nedenstående tabel ses en liste over de kemikalier, der er identificeret som værende betænkelige ved fremstillingen af de tre kemofibre. Af tabellerne i kapitel 3 fremgår, hvor i fremstillingsforløbet kemikalierne anvendes eller udledes, og hvad de i givet fald anvendes til.

I projektrapporten /1/ er beskrevet i detaljer, hvor i fremstillingsforløbet kemikalierne anvendes eller udledes, og hvad de i givet fald anvendes til (en kort opsummering kan findes i projektrapportens kapitel 6).

---

Bilag B. Adresseliste for udvalgte relevante organisationer

I nedenstående tabel ses en udvalgt liste over organisationer og institutioner, hvor yderligere oplysninger om forskellige emner vedrørende miljø og sundhed ved fremstilling af tekstiler kan indhentes.

---

Bilag C. Ordliste

Allergi
er betegnelsen for en ændret eller overdrevet følsomhed overfor stoffer og materialer, der for raske personer er uskadelige. Asthma, høfeber, eksem og nældefeber er eksempler på allergiske sygdomme.

AOX
er en samlebetegnelse for den mængde halogen, som er bundet til organisk materiale der udledes med spildevandet. Parameteren er i forbindelse med tekstiler især relevant ved chlorblegning af fibre.

Bioakkumulering
er et udtryk for stoffers evne til at tilbageholdes og opkoncentreres i organismer. Bioakkumulering kan både være direkte (stoffets optages direkte fra omgivelserne) og indirekte (stoffet akkumuleres via fødekæder).

Bionedbrydelighed
er et udtryk for stoffers nedbrydelighed i naturen. Nedbrydningen kan være ikkebiologisk (gennem indvirkning af lys eller vand) eller biologisk, hvor det er mikroorganismer, der nedbryder stoffet under forbrug af ilt og udvikling af CO₂. Graden af bionedbrydelighed vurderes typisk ved laboratorietests under standardiserede betingelser. Ved klassificering af miljøfarlige stoffer skelnes der mellem to grupper, nemlig let nedbrydelige og ikke-let nedbrydelige.

BOD (Biological Oxygen Demand)
er et mål for den mængde ilt, der er nødvendig for at nedbryde organisk materiale i vandmiljøet og dermed også et mål for mængden af organisk forurening i vand.

Carcinogene stoffer
er stoffer, der kan fremkalde kræft.

COD (Chemical Oxygen Demand)
er et mål for den samlede kapacitet af iltforbrugende organiske og uorganiske forbindelser, der er til stede i vand eller spildevand. Målet beskriver således det iltforbrug som er nødvendigt for at nedbryde de forbindelser, der udledes med spildevandet.

Detergenter eller vaskeaktive/overfladeaktive stoffer
er organiske forbindelser, som ofte anvendes for at nedsætte vands overfladespænding. Herved kan smuds lettere frigøres fra tekstilfibre. Ved udledning til miljøet kan visse detergenter have toksiske effekter på organismer.

Drivhuseffekt
Forøget global opvarmning af atmosfæren som følge af forøget udsendelse af drivhusgasser som for eksempel kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ), CFC m.v..

Emissioner
er det samme som udledninger. Bruges ofte om (uønsket) transport af stoffer til omgivelserne (luft, vand og jord) fra industrielle virksomheder.

Eutrofiering
er et udtryk for berigelse af vandmiljøet med næringsstoffer som nitrogen og fosfor, hvilket kan medføre øget algevækst og iltsvind.

Forsuring
Udledning af f.eks. chlor- og svovlforbindelser danner sammen med vand syreforbindelser, der kan medføre en generel forsuring af jord- og vandmiljøet. Forsuring kan medføre skovdød, ændring i vandige økosystemer og skader på bygninger.

Katalysatorer
er kemiske stoffer og forbindelser, der forårsager eller fremskynder reaktionen mellem andre kemiske stoffer uden selv at blive forbrugt.

Livscyklus eller livsforløb
er en betegnelse for de aktiviteter/processer, som et produkt gennemløber fra udvinding af råmaterialer over forarbejdning og brug til bortskaffelse eller genanvendelse af det kasserede produkt.

Livscyklusfaser
betegner de forskellige hovedaktiviteter som produkterne gennemløber i livsforløbet. Denne vejledning følger den opdeling som anvendes i EUforordningen vedr. Miljømærkning af produkter, hvor der er defineret 5 livscyklusfaser (præ-produktion, produktion, distribution, anvendelse, bortskaffelse).

Miljøparametre
er en fælles betegnelse for miljøbelastninger, der kan måles på en eller anden måde. Som oftest er der tale om enkle mål som f.eks. kuldioxid (CO 2 ), kvælstofilter (NO X ) og COD, men der kan også være tale om mere komplicerede mål som for eksempel bidrag til drivhuseffekten.

Miljøeffekter
betegner de skader/ændringer af naturen, som emissioner og råstofforbrug med fører (Drivhuseffekt, Ozonlagsnedbrydning, Eutrofiering, etc.)

Monomer
er betegnelse for et molekyle med en lav molekylevægt, der kan reagere med tilsvarende eller andre molekyler og danne en polymer. Eksempler på monomere er ethylen, der reagerer (polymeriserer) til polyethylen (PE) og acrylonitril, der ved en reaktion kan danne polyacrylonitril (PAN).

Produktionskæden
er en betegnelse for de forarbejdningstrin som sker under tildannelse af et tekstilprodukt. I nogle virksomheder er store dele af produktionskæden samlet, mens andre virksomheder er specialiseret i en eller få processer (f.eks. farverier, spinderier, væverier). Da produktionskæden kan omfatte adskillige virksomheder, er kommunikationen af krav tilbage i produktionskæden central for produktets samlede miljøbelastning.

Recipient
er en betegnelse for en å, en sø eller et hav, der modtager udledninger af spildevand.

Stapelfibre
betegner fibre med begrænset længde (modsat filamentfibre som i princippet er spundet uendeligt) som anvendes til spinding af garner.

Toksicitet
er et begreb for giftighed. Den akutte giftighed for et stof kan f.eks. udtrykkes ved LD50, der er den dosis af et stof, som dræber 50% af dyrene i en gruppe af forsøgsdyr i et givet tidsrum.