[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler

2. Miljøanbefalinger efter virksomhedstyper

2.1 Færdigvareproducent/Konfektionsvirksomhed
2.2 Trykkeri, inkl. efterbehandling
2.3 Farveri, inkl. forbehandlinger og efterbehandlinger
2.4 Væveri
2.5 Strikkere
2.6 Spinderi
2.7 Bomuldsproducent
2.8 Uldfiberproducent (fåreopræt og råuldvask)
2.9 Viskoseproducent
2.10 Polyesterfiberproducent
2.11 Acrylfiberproducent
2.12 Distribution, anvendelse og bortskaffelse

Dette kapitel giver nogle væsentlige anbefalinger til tekstilvirksomheder. Der er angivet anbefalinger for virksomhedstyperne konfektionsvirksomhed, trykkeri, farveri, væveri, stikkeri, spinderi. Dermed er alle aktører med tekstilproduktion i Danmark dækket.

Anbefalingerne har dels karakter af generelle anbefalinger og dels proces- og fiberspecifikke anbefalinger. For fiberspecifikke anbefalinger markeres fibertypen i parentes og med fed skrift. Der er også opregnet anbefalinger til leverandører af fibre af bomuld, uld, viskose, polyester og acryl.

Desuden giver kapitlet forslag til spørgeskemaer til de samme virksomhedstyper. De er beregnet til brug for virksomhedernes indkøbere og/eller miljøansvarlige, der gerne vil have klarhed over, om deres leverandører opfylder miljøkrav. Spørgeskemaerne er ment som forslag og kan naturligvis ændres efter behov, f.eks. ved at udelade spørgsmål, der ikke angår den specifikke fibertype. Spørgeskemaerne på dansk og engelsk findes på den vedlagte diskette, hvor det er muligt at foretage eventuelle ændringer.

Anbefalinger i dette kapitel bygger på skemaerne i kapitel 3. En mere udførlig redegørelse for de angivne anbefalinger kan findes i kapitel 6 i hovedrapporten /1/, hvor hovedkonklusioner og anbefalinger er opsummeret.

2.1 Færdigvareproducent/ konfektionsvirksomhed

Ved gennemgang af oversigtsafsnittene for de enkelte fibertyper i kapitel 3 fremgår det, at de væsentligste miljø- og sundhedsmæssige forhold er de samme, uanset hvilken fibertype, der arbejdes med i konfektionsvirksomheden.

På baggrund af vurderingen i kapitel 3 af de væsentligste forhold opstilles følgende anbefalinger for konfektionsvirksomheder og færdigvareproducenter.

Tilstræb

  • Jobrotation.
  • Arbejdsprocedurer og indretning, der minimerer risikoen for arbejdsmiljøproblemer som følge af restkemikalier i tekstiler (f.eks. formaldehyd).
  • Separering af forskellige typer af tekstilog emballageaffald med henblik på optimal genanvendelse.

Undgå

  • Ensidigt gentaget arbejde.

På næste side ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til en konfektionsvirksomhed, der også kan karakteriseres som producent af færdigvarer (sidste del af spørgeskemaet går på konfektionsvirksomheder alene).

Se her!

2.2 Trykkeri, inkl. efterbehandling

Processerne på et trykkeri omfatter i vejledningen trykning og efterbehandling. Det fremgår af oversigten for de forskellige fibertyper i kapitel 3, at der er forskelle i de væsentligste miljø- og sundhedsforhold.

De nedenstående anbefalinger er generelle for de fem fibertyper, og det anbefales derfor at gennemgå de specifikke forhold i kapitel 3 for at få det mest præcise overblik for en bestemt fibertype.

Vælg

  • At rense spildevand før udledning til recipient (minimum biologisk rensning).
  • At udvise særlig sikkerhedsmæssig omtanke ved opbevaring og omgang med farlige kemikalier.
  • Farvestoffer med høje fixeringsgrader (høj udnyttelsesprocent, resten ender i spildevandet) ved trykning med farvestoffer.
  • Vandbaseret trykning frem for trykning baseret på opløsningsmidler.

Tilstræb

  • Genbrug af overskydende printpasta, hvor det er muligt.
  • Genbrug af de reneste portioner vand fra rensning af skabeloner, rakler, spande og. lignende til den første grove rensning af samme.
  • At anvende efterbehandlingsmidler som indeholder eller som kan afgive små eller ingen mængder af fri formaldehyd.

Undgå

  • Farvestoffer og pigmenter der er kræftfremkaldende, giftige eller allergifremkaldende eller som kan fraspalte kræftfremkaldende arylaminer.
  • Tungmetalholdige farvestoffer og pigmenter.
  • Detergentgrupperne APEO (alkylphenolethoxylater) og LAS (lineære alkylbezensulfonater) ved udvaskning og anden efterbehandling efter trykning med farvestoffer.
  • Kompleksdannerne NTA (nitrilotrieddikesyre) og EDTA (ethylendiamintetraacetat) ved udvaskning og anden efterbehandling efter trykning med farvestoffer.
  • Blødgørerne DTDMAC (bis (hydreret talg-alkyl)dimethyl- ammoniumchlorid, DSDMAC (distearyldimethylammoniumchlorid) og DHTDMAC (di(hærdet talg) dimethylammoniumchlorid) ved blødgøring efter trykning.

På de næste sider ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til et trykkeri.

Se her!

2.3 Farveri, inkl. forbehandlinger og efterbehandlinger

Processerne på et farveri omfatter afsletning, forvask, forblegning, farvning og efterbehandling. Det fremgår af oversigten for de forskellige fibertyper, at der er forskelle i de væsentligste miljø- og sundhedsforhold. De nedenstående anbefalinger er generelle for de fem fibertyper, og det anbefales derfor at gennemgå de specifikke forhold i kapitel 3 for at få det mest præcise overblik for en bestemt fibertype.

I enkelte tilfælde er der dog fremhævet, når anbefalingerne gælder en specifik fibertype.

Vælg

  • At rense spildevand før udledning til recipient (minimum biologisk rensning).
  • At udvise særlig sikkerhedsmæssig omtanke ved opbevaring og omgang med farlige kemikalier.
  • Enzymatisk afsletning i tilfælde af stivelsesbaseret slette.
  • I tilfælde af enzymatisk afsletning af vævede varer og hvis det drejer sig om stivelsesbaseret slette at rense spildevandet v.h.a. membranfiltrering og genbruge det rensede vand med dets indhold af energi, alkali og detergenter.
  • At søge at genvinde og opkoncentrere syntetisk slette fra afsletning v.h.a. membranfiltrering, hvis det er muligt at afsætte den genvundne slette. Integreret sletning/afsletning i virksomheden er sandsynligvis en forudsætning for at det er økonomisk rentabelt.
  • Farvestoffer med høje fixeringsgrader (udnyttelsesprocent, resten ender i spildevandet).
  • At kombinere forvask og blegning.
  • At genbruge vaskevand fra forvask/blegning af bomuld v.h.a. membranfiltrering (ultrafiltrering).
  • At genbruge de mest koncentrerede alkali bade fra mercerisering af bomuld, dog nødvendigt med dosering af ekstra lud.
  • At genbruge energi, salt og vand i farvebadet fra reaktivfarvning af bomuld v.h.a. aktiv kul adsorption.
  • At genbruge energi og vand i skyl efter reaktivfarvning af bomuld v.h.a. membranfiltrering (nanofiltrering).
  • Ligevægtsskyl frem for overløbsskyl ved skylning efter reaktivfarvning af bomuld (reducerer i mange tilfælde vandforbruget betydeligt).
  • Low salt farvestoffer ved reaktivfarvning af bomuld (væsentligt mindre saltforbrug og dermed mindre udledning af salt i spildevand).
  • Høj-temperatur farvning af polyester, så det ikke er nødvendigt at tilsætte carriers.

Tilstræb

  • At anvende efterbehandlingsmidler som ikke indeholder formaldehyd, eller som kun kan afgive meget lidt eller intet fri formaldehyd.

Undgå

  • Farvestoffer der er kræftfremkaldende, giftige eller allergifremkaldende eller som kan fraspalte kræftfremkaldende arylaminer.
  • Tungmetalholdige farvestoffer.
  • Detergentgrupperne APEO (alkylphenolethoxylater) og LAS (lineære alkylbenzensulfonater) ved forbehandling, farvning og efterbehandling.
  • Kompleksdannerne NTA (nitrilotrieddikesyre) og EDTA (ethylendiamintetraacetat) ved forbehandling, farvning og efterbehandling.
  • Blødgørerne DTDMAC (bis (hydreret talg- alkyl)dimethylammoniumchlorid, DSDMAC (distearyldimethylammoniumchlorid) og DHTDMAC (di(hærdet talg) dimethylammoniumchlorid) ved blødgøring efter farvning.
  • Chlorerede carriers i tilfælde af lavtemperaur farvning af polyester.
  • Chlorblegning. Brug hydrogenperoxid i stedet (relevant for bomuld og i nogle tilfælde også viskose).
  • Brug af chrom- og kobbersalte ved direkt farvning og dichromat ved kypefarvning af bomuld og/eller viskose.
  • Detergenter ved udvaskning efter reaktivfarvning af bomuld, da det ofte kun er nødvendigt, hvis forbehandlingen ikke har været god nok.
  • Neutralisering før hydrolysatudvask i forbindelse med reaktivfarvning af bomuld, da det ofte ikke er nødvendigt.
  • Forvask baseret på opløsningsmidler (bomuld og uld).
  • Brug af efterchromering ved farvning af uld.

På de næste sider ses et eksempel på, hvordan disse anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til et tekstilfarveri.

Se her!

2.4 Væveri

Processerne på et væveri omfatter vævning, inklusive sletning. Hvis der på væveriet også udføres afsletning, skal der også tages hensyn til dette. Anbefalinger for afsletning findes i afsnit 2.3.1 "Farveri".

Ved gennemgang af oversigtsafsnittene for de enkelte fibertyper i kapitel 3 fremgår det, at de væsentligste miljø- og sundhedsmæssige forhold på væverier er de samme, uanset hvilken fibertype, der arbejdes med. De følgende anbefalinger er derfor gældende for alle tekstiler, der er fremstillet af de fem fibertyper, som vejledningen omfatter.

Vælg

  • At rense spildevand biologisk (brugt slette og rengøringsvand) før udledning til recipient (å, sø, vand).
  • At tage særlige forholdsregler for højt støjniveau (anvend høreværn).

Tilstræb

  • At opsamle og genbruge restmængder af slette, hvor det er muligt.
  • Separering af forskellige typer af fiberaffald (garner, stofstykker) og emballage med henblik på optimal genanvendelse.

Undgå

  • Miljø- og/eller sundhedsmæssigt betænkelige konserveringsmidler i slette, f.eks. er PCP (pentachlorphenol) rapporteret anvendt.

På den næste side ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til et væveri.

Se her!

2.5 Strikkeri

Ved gennemgang af oversigtsafsnittene for de enkelte fibertyper i kapitel 3 fremgår det, at de væsentligste miljø- og sundhedsmæssige forhold på strikkerier er de samme, uanset hvilken fibertype, der arbejdes med. De følgende anbefalinger er derfor gældende for alle tekstiler, der er fremstillet af de fem fibertyper, som vejledningen omfatter.

Vælg

  • Nåleolier som er let bionedbrydelige.
  • At tage særlige forholdsregler for højt støjniveau (anvend høreværn).

Tilstræb

  • Separering af forskellige typer af fiberaffald (garner, stofstykker) og emballage med henblik på optimal genanvendelse.

På næste side ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til et strikkeri.

Se her!

2.6 Spinderi

Processerne på et spinderi omfatter spinding, inklusive en eventuel texturering. Det fremgår af oversigten for de forskellige fibertyper, at der er forskelle i de væsentligste miljø- og sundhedsforhold.

De nedenstående anbefalinger er generelle for de fem fibertyper, og det anbefales derfor at gennemgå de specifikke forhold i kapitel 3 for at få det mest præcise overblik.

Vælg

  • At tage særlige forholdsregler for den store fiberstøvudvikling (total afskærmning/ indkapsling af særligt støvende maskiner/processer). Dette er især relevant, når der fremstilles bomuldsgarner og blandinger med helt ned til ca. 5% bomuld. Kombinationen bomuldsstøv og endotoxiner kan give anledning til lungesygdommen byssinosis.
  • Spindeolier som er let bionedbrydelige.
  • At tage særlige forholdsregler for højt støjniveau (anvend høreværn).

Tilstræb

  • Separering af forskellige typer af fiberaffald (fiber, garner) og emballage med henblik på optimal genanvendelse.

På næste side ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til et spinderi.

Se her!

2.7 Bomuldsproducent

Produktion af bomuld omfatter processerne bomuldsdyrkning og -høst samt egrenering (adskillelse af fibre fra plantedele m.v.).

Selv om en forhandler/leverandør af bomuldsfibre i langt de fleste tilfælde ikke vil være direkte involveret i produktionen af fibrene (som jo foregår i udlandet), er denne den nærmeste til at søge at øve indflydelse på, hvorledes produktion miljømæssigt foregår.

De nedenstående generelle anbefalinger er derfor i princippet rettet til den egentlige bomuldsdyrker, inklusive eventuelle mellemled, men i praksis vil det i de fleste tilfælde være op til forhandleren/ leverandøren selv at arbejde med de angivne emner. Under alle omstændigheder vil aktører på et senere trin i den tekstile kæde skulle diskutere emnerne med forhandleren/leverandøren.

Vælg

  • At udvise særlig sikkerhedsmæssig omtanke ved opbevaring og omgang med farlige kemikalier (især relevant for pesticider og afløvningsmidler).
  • I forbindelse med egrenering, at tage særlige forholdsregler for fiberstøvudvikling (total afskærmning indkapsling af særligt støvende maskiner/processer).

Tilstræb

  • Anvendelse af økologiske dyrknings- og høst- principper (certificering mulig).
  • Et minimalt forbrug af agrokemikalier (gødning, pesticider og afløvningsmidler) og vand ved bomuldsdyrkning.
  • Begrænset brug af sprøjtning af marker med fly (konventionel bomuldsdyrkning oghøst).
  • I forbindelse med egrenering at separere forskellige typer af affald (fibre, plantedele og støv) med henblik på udnyttelse af brugbare fraktioner.
  • I forbindelse med egrenering at anvende arbejdsprocedurer, der minimerer risikoen for arbejdsmiljøproblemer som følge af rester af pesticider og afløvningsmidler i råbomulden (både fibre og plantedele).

Undgå

  • Brug af de mest miljøbetænkelige agrokemikalier ( se udvalgt negativliste i Bilag A, tabel A1 og A2).

På den næste side ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til en bomuldsleverandør.

Se her!

2.8 Miljøvenlig uldfiberproducent (fåreopdræt og råuldvask)

Produktion af uldfibre omfatter processerne fåreopdræt (inklusive klipning) og råuldvask (inkl. evt. carbonisering).

Selv om en forhandler/leverandør af uldfibre i langt de fleste tilfælde ikke vil være direkte involveret i produktionen af fibrene (som jo oftest foregår i udlandet), er denne den nærmeste til at søge at øve indflydelse på, hvorledes produktion miljømæssigt foregår.

De nedenstående generelle anbefalinger er derfor i princippet rettet til henholdsvis den egentlige fåreavler (inklusive evt. mellemled) og råuldvaskeriet, men i praksis vil det i de fleste tilfælde være op til forhandleren/leverandøren at arbejde med de angivne emner. Under alle omstændigheder vil aktører på et senere trin i den tekstile kæde skulle diskutere emnerne med forhandleren/leverandøren.

Råuldvask

Vælg

  • At rense spildevand før udledning til recipient (minimum biologisk rensning).
  • Rensning for svært nedbrydelige pesticider (anvendes ved fåreopdræt) kan også være nødvendigt.
  • At udvise særlig sikkerhedsmæssig omtanke ved opbevaring og omgang med farlige kemikalier (bl.a. stærk syre ved en eventuel carbonisering).
  • I forbindelse med åbning af råuldballer at indkapsle støvudviklende maskiner.

Tilstræb

  • At separere uldfedt fra spildevandet før rensning (nedsætter belastningen af renseanlæg betydeligt). Raffineret uldfedt – lanolin – kan endvidere anvendes i bl.a. kosmetikindustrien.
  • Systematisk og separat opsamling af forskellige affaldstyper med henblik på genanvendelse/recirkulering af fiberaffald.

Undgå

  • Råuldvask baseret på opløsningsmidler, med mindre der sker en komplet genvinding af disse, og der er taget højde for de arbejdsmiljøproblemer, som arbejde med opløsningsmidler kan medføre.
  • Perchlorethylen (PER) som rensemedie.
  • Detergentgrupperne APEO (alkylphenolethoxylater) og LAS (lineære alkylbenzensulfonater)
  • Kompleksdannerne NTA (nitrilotrieddikesyre) og EDTA (ethylendiamin-tetraacetat).

Fåreopdræt

Vælg

  • At udvise særlig sikkerhedsmæssig omtanke ved omgang med pesticider ved fåreopdræt.

Tilstræb

  • Anvendelse af økologiske principper ved fåreopdræt (certificering mulig).
  • At begrænse forebyggende brug af pesticider ved fåreopdræt til et minimum.

Undgå

  • Undgå brug af de mest miljø- og sundhedsmæssigt betænkelige pesticider til parasit-bekæmpelse ved fåreopdræt (se udvalgt negativliste i Bilag A, tabel A3).

På de næste sider ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til en uldleverandør (inkl. råuldvask).

Se her!

2.9 Viskoseproducent

Viskoseproduktion omfatter processen skovning samt viskoseprocesserne pulpning, alkalisation, ældning, xanthation, fiberspinding og efterbehandling.

Selv om en forhandler/leverandør af viskosefibre ofte ikke vil være direkte involveret i produktionen af fibrene (som jo foregår i udlandet), er denne den nærmeste til at søge at øve indflydelse på, hvorledes produktion miljømæssigt foregår.

De nedenstående anbefalinger er derfor i princippet rettet til den egentlige viskoseproducent, men i praksis vil det i de fleste tilfælde være op til leverandøren/ forhandleren at arbejde med de angivne emner. Under alle omstændigheder vil aktører på et senere trin i den tekstile kæde skulle diskutere emnerne med leverandøren/ forhandleren.

Vælg

  • At rense spildevand (principielt relevant for alle udgående strømme fra alle delprocesser) før udledning til recipient (minimum biologisk rensning). Det er bl.a. særlig vigtigt af begrænse udledningen af carbondisulfid og hydrogensulfid (identificeret i spildevandet) samt AOX ("adsorbérbar organisk halogen"). Alle må betegnes som miljømæssigt betænkelige.
  • At rense afkastluften til omgivelserne (principielt relevant for alle udgående strømme fra alle delprocesser). Særligt vigtigt for carbondisulfid og hydrogensulfid.
  • At udvise særlig sikkerhedsmæssig omtanke ved omgang med farlige kemikalier.
  • At opsamle og recirkulere væsentlige proceskemikalier, i det omfang det er muligt.
  • At anvende kemikalier, herunder katalysatorer, spindeolier og efterbehandlingsmidler etc., som ikke er miljø- og sundhedsmæssigt betænkelige ud fra en vurdering af bl.a. human- og økotoksicitet, bioakkumulerbarhed og bionedbrydelighed.

Tilstræb

  • At cellulose-råvaren træ er dyrket ved brug af bæredygtig skovbrug (certificering mulig).
  • At substituere katalysatorer der indeholder cobalt og mangan samt kemikaliet zinksulfat, hvis det er muligt. Alle må anses for at være sundhedsmæssigt betænkelige. Cobalt er endvidere også miljømæssigt betænkelig. Se endvidere stoflisten i Bilag A, tabel A4.

Undgå

  • Undgå brug af chlorholdige blegemidler.

På næste side ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til en viskoseleverandør.

Se her!

2.10 Polyesterfiberproducent

Polyesterproduktion omfatter de basale processer udvinding og raffinering af olie samt de efterfølgende procestrin ved produktion af væsentlige kemiske mellemled, syntese af polyester, fiberspinding og efterbehandling.

Selv om en forhandler/leverandør af polyesterfibre ofte ikke vil være direkte involveret i produktionen af fibrene (som jo foregår i udlandet), er denne den nærmeste til at søge at øve indflydelse på, hvorledes produktion miljømæssigt foregår.

De nedenstående anbefalinger er derfor i princippet rettet til den egentlige polyesterproducent, men i praksis vil det i de fleste tilfælde være op til leverandøren/ forhandleren at arbejde med de angivne emner. Under alle omstændigheder vil aktører på et senere trin i den tekstile kæde skulle diskutere emnerne med leverandøren/forhandleren.

Vælg

  • At rense afkastluft og spildevand før udledning til omgivelserne (principielt relevant for alle udgående strømme fra alle delprocesser). Bl.a. er effektiv rensning for de sundhedsmæssigt betænkelige stoffer 1,4-dioxan og acetaldehyd særlig vigtig, idet disse stoffer er identificeret i afkastluft og spildevand.
  • At udvise særlig sikkerhedsmæssig omtanke ved opbevaring og omgang med farlige kemikalier.
  • At opsamle og recirkulere væsentlige proceskemikalier, i det omfang det er muligt.
  • At anvende kemikalier, herunder katalysatorer, spindeolier og efterbehandlingsmidler etc., som ikke er miljø- og sundhedsmæssigt betænkelige ud fra en vurdering af bl.a. human- og økotoksicitet, bioakkumulerbarhed og bionedbrydelighed.

Tilstræb

  • At substituere katalysatoren antimontrioxid (kan anvendes ved polymerisationsprocesen).
  • At substituere katalysatorer der indeholder cobalt (kan anvendes ved fremstilling af udgangskemikalierne terephthalatsyre, TS og dimethylterephthalat, DMT).
  • At substituere mangan (kan anvendes ved fremstilling af udgangskemikaliet TS og ved esteromlejring i forbindelse med produktion af polyester ud fra DMT), hvis det er muligt.

Alle ovenstående må anses for at være sundhedsmæssigt betænkelige (cobalt er endvidere også miljømæssigt betænkelig). Se endvidere stoflisten i Bilag A, tabel A4.

På næste side ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til en polyesterleverandør.

Se her!

2.11 Acrylfiberproducent

Acrylproduktion omfatter de basale processer udvinding og raffinering af olie samt de efterfølgende processer ved acrylproduktion: produktion af væsentlige kemiske mellemled, syntese af acryl, fiberspinding og efterbehandling.

Selv om en forhandler/leverandør af acrylfibre ofte ikke vil være direkte involveret i produktionen af fibrene (som jo foregår i udlandet), er denne den nærmeste til at søge at øve indflydelse på, hvorledes produktion miljømæssigt foregår.

De nedenstående anbefalinger er derfor i princippet rettet til den egentlige acrylproducent, men i praksis vil det i de fleste tilfælde være op til leverandøren/ forhandleren at arbejde med de angivne emner. Under alle omstændigheder vil aktører på et senere trin i den tekstile kæde skulle diskutere emnerne med leverandøren/ forhandleren.

Vælg

  • At rense afkastluft og spildevand før udledning til omgivelserne (principielt relevant for alle udgående strømme fra alle delprocesser).
  • At udvise særlig sikkerhedsmæssig omtanke ved opbevaring og omgang med farlige kemikalier.
  • At opsamle og recirkulere væsentlige proceskemikalier, i det omfang det er muligt.
  • At anvende kemikalier, herunder katalysatorer, spindeolier og efterbehandlingsmidler etc., som ikke er miljø- og sundhedsmæssigt betænkelige ud fra en vurdering af bl.a. human- og økotoksicitet, bioakkumulerbarhed og bionedbrydelighed.

Tilstræb

  • At substituere opløsningsmidlet N,Ndimethylformamid samt comonomererne vinylacetat og acrylamid ved produktion af acryl, hvis det er muligt. Alle må betegnes som sundhedsmæssigt betænkelige. N,N-dimethylformamid er endvidere også miljømæssigt betænkelig. Det grundlæggende udgangsstof acrylonitril er sundhedsmæssigt betænkeligt, men kan næppe undgås. Se endvidere stoflisten i Bilag A, tabel A4.

På næste side ses et eksempel på, hvorledes ovenstående anbefalinger kan omsættes til spørgsmål til en acrylfiberleverandør.

Se her!

2.12 Distribution, anvendelse og bortskaffelse

Afslutningsvis skal angives nogle anbefalinger for miljøvenlig distribution, anvendelse og bortskaffelse. Transport og distribution foregår mellem praktisk taget alle led i kæden, og anbefalingerne er derfor generelle for alle aktører. Anbefalinger omkring anvendelse og bortskaffelse er primært rettet mod forbrugerne.

2.12.1 Miljøvenlig distribution (omhandler distribution af alle vareformer)

Undgå

  • Konservering med PCP (pentachlorphenol).
  • Unødig transport.
  • Dobbelt indpakning.
  • PVC-holdig emballage.

2.12.2 Miljøvenlig anvendelse

Vælg

  • Vaskemaskiner med lavt energi- og vandforbrug.

Tilstræb

  • Vask af fulde maskiner.
  • Lille sæbeforbrug.

Undgå

  • Tørretumbler.
  • Skyllemidler.

2.12.3 Miljøvenlig bortskaffelse

Tilstræb

  • Bortskaffelse af tekstiler via genbrugsbutikker og i sidste ende via forbrænding, idet forbrænding vurderes at være det bedste alternativ, når genbrug eller recirkulering ikke er mulig.

 

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]