Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler

1. Tekstilproduktion og miljø

1.1 Tekstilproduktion set ud fra en livscyklus-tankegang
1.2 Designerens valg er afgørende for miljøet
1.3 Anbefalinger til designere, produktudviklere og færdigvareproducenter
1.4 Erfaringer i prøvevirksomhed

1.1 Tekstilproduktion set ud fra en livscyklustankegang

Miljøarbejde i virksomheder har gennem de sidste tyve år udviklet sig fra fortynding af udledninger over rensningsløsninger til renere teknologi løsninger og indførelse af miljøstyring. Virksomhederne har søgt konkrete løsninger på konkrete miljøproblemer.

I de senere år har livscyklustankegangen vundet frem som et vigtigt supplement til de virksomhedsrettede initiativer. Livscyklusmetodens mål er at få et komplet overblik over et produkts miljøbelastninger "fra vugge til grav". Denne vejledning tager udgangspunkt i denne tankegang.

Livscyklustankegangen – eller den produktorienterede vinkel – er blandt andet beskrevet i Miljøministeriets oplæg "En styrket produktorienteret indsats" (Miljøministeriet, 1996).

Med en livscyklus-tilgang er det ikke bare selve produktionen af tekstilproduktet, der er i søgelyset. Også emner som vask og bortskaffelse af de udtjente tekstilprodukter kommer i fokus. Det fremgår af gennemgangen i kapitel 2 og kapitel 3.

Vask af tekstilprodukter er i høj grad relevant for produktets samlede miljøbelastning. Mange tekstilprodukter skal ikke vaskes ret mange gange, før der er anvendt mere energi til vask end til produktion af produktet.Vask er bare et eksempel på, at livscyklusanalysen giver

bedre muligheder for undgå uønskede miljøbelastninger i produktets samlede levetid.

Anvendelse af livscyklustankegangen kan for eksempel føre til:

• et mindre råvare- og energiforbrug set over hele livsforløbet
• anvendelse af stoffer med mindre miljø-og sundhedseffekter
• en bedre affaldshåndtering
• en længere levetid af produktet Man kan gennemføre en analyse, der nøjagtigt fastslår miljøbelastninger gennem livsforløbet.

Derved kan man finde frem til, hvor i produktets livsforløb det bedst kan betale sig at gøre en indsats. Men metoden kræver et meget stort arbejds- og tidsforbrug for at lykkes.

Værktøjer, der kan vise en genvej til mindre miljøbelastende produkter, er derfor ofte mere operationelle, og det er da også sådanne værktøjer, der findes i denne vejledning.

1.2 Designerens valg er afgørende for miljøet

En designer eller produktudvikler bestemmer et produkts udseende. Stoffet, farven, snittet, antallet af knapper og antallet af lommer. Men når designeren træffer de valg, bestemmer denne samtidig en lang række miljøforhold ved produktionen.

Vælger man for eksempel et blandet bomulds- og polyesterprodukt, har man også valgt en bomuldsproduktion, som i mange tilfælde belaster jorden med pesticider. Men samtidig har man med tilsætningen af polyester sikret sig, at produktet har en længere holdbarhed end et rent bomuldsprodukt. Dermed skal produktet ikke udskiftes så tit, og derfor belaster det ikke miljøet så hårdt.

Vælger designeren at producere tekstiler med en turkis nuance, har han/hun i mange tilfælde samtidig valgt at bruge tungmetaller i produktionen. Turkise nuancer kan stort set kun frembringes med brug af tungmetaller.

I boxen ovenfor er angivet nogle af konsekvenserne af designerens valg.

1.2.1 Valg af fibertyper

Nogle fibre er gode til at isolere. Andre er meget stærke. For tekstilvirksomhederne gælder det om at finde den fibertype – eller den kombination af fibertyper – som giver de bedste brugsegenskaber. Arbejdsbukser, der skal vaskes hver anden dag, skal for eksempel være robuste over for denne vask.

Det rigtige valg af fibertype har også stor betydning for produktets miljøbelastning. Hvis ovennævnte bukser ikke er fabrikeret af tilstrækkeligt robust stof, vil de slides op. Derfor skal brugeren måske skifte bukserne ud hvert år i stedet for hvert andet år. Det kan let betyde, at miljøbelastningen fordobles.

Produktets levetid er altså en central faktor ud fra en miljøbetragtning. De anvendte ressourcer udnyttes bedre, jo længere produktet holder.

Man kan ændre fibres og stoffers grundlæggende egenskaber ved at forarbejde dem. Miljømæssigt er det dog værd at være opmærksom på, at en forarbejdning består i en yderligere proces. Det betyder yderligere ressourceforbrug og miljøbelastning. Set fra et miljøsynspunkt er det centralt, at virksomheden fra begyndelsen vælger de fibertyper, hvis egenskaber matcher produktets anvendelse.

I det følgende gives nogle eksempler på fibertypernes forskellige egenskaber og deres miljøbelastning:

1.2.2 Tekstilprodukter, der vaskes ofte

Produkter, der skal vaskes, skal have nogle særlige egenskaber. De skal fabrikeres med god vådstyrke, så de kan modstå vaskens fysiske belastning. Samtidig er det en fordel, at produkterne tørrer hurtigt. Som nævnt bruges der til mange produkter mere vand og energi til vask, end der går til selve produktionen.

Bomuld bliver stærkere i våd tilstand, mens polyester har uændret styrke. For de øvrige fibertyper reduceres styrken i våd tilstand. For viskose er styrketabet størst. Derfor er bomuld, eller blandinger af bomuld og polyester, velegnede til produkter som vaskes ofte.

1.2.3 Tekstilprodukter, man kan ånde i

Den komfort, som et tekstilprodukt giver, er bl.a. afhængig af fiberens evne til at opsuge fugt og borttransportere denne. De syntetiske fibre (polyester og acryl) kan opsuge væsentlig mindre vand end bomuld, uld og viskose. Viskose har især sin force, hvad angår komforten under anvendelse.

Almindelige syntetiske fibre kan derfor ofte føles som svære at "ånde i". Derfor vil man ofte vælge naturfibrene, hvor der lægges særlig vægt på komfort.

At de syntetiske stoffer i mange tilfælde ikke giver så stor komfort, skyldes at de ikke kan opsuge så meget fugt. Dette betyder dog samtidigt, at produkterne tørrer lettere. Energiforbruget ved tumblertørring af syntetiske fibre er derfor betydeligt mindre.

1.2.4 Tekstilprodukter til at holde varmen i

Generelt er uld velegnet, hvor isoleringsevnen, evnen til at "holde varmen" er den centrale egenskab. Acryl indgår ofte i blandinger, hvor det supplerer andre typer fibre med visse tekniske egenskaber.

1.2.5 Tekstilprodukter til udendørs brug

Acryl er eksempelvis den fibertype, som er mest modstandsdygtig over for nedbrydning af sollys, hvorfor acryl er velegnet for tekstilprodukter, som udsættes for vind og vejr. Andre fibertyper vil hurtigere miste styrke, og dermed hurtigere blive kasseret.

Når disse generelle egenskaber er ridset op, bør det imidlertid tilføjes, at der er uhyre stor forskel på fibre, selv indenfor samme fibertype.

1.3 Anbefalinger til designere, produktudviklere og færdigvareproducenter

Ovenstående gennemgang af fibertypernes tekniske kvaliteter kan opsummeres i nedenstående anbefalinger:

Vælg

• Fibertyper som matcher produktets anvendelse.
• At stille høje kvalitetskrav til produktets centrale brugsegenskaber, for eksempel dimensionsstabilitet, farvebestandighed over for vask og sved, tør og våd gnidægthed og lysægthed. Anbefalingen kan virke indlysende af rent forretningsmæssige årsager. Men i miljømæssig sammenhæng har det stor betydning, om et produkt har gode eller mindre gode brugsegenskaber. Mindre gode produkter har kort levetid.
• Farver som ikke indeholder, eller kan fraspalte miljøskadelige stoffer (f.eks. kan visse farver/nuancer være vanskelige at opnå uden brug af tungmetalholdige farvestoffer/pigmenter).

Tilstræb

• Mærkning af varen for korrekt brug og vedligeholdelse. Det kan medvirke til at forlænge holdbarheden.

Undgå

• Vådbehandlingsprocesser, der er miljø-mæssigt betænkelige.

1.4 Erfaringer i prøvevirksomhed

Virksomheden Södahl Design A/S i Brande har undervejs i udarbejdelsen af denne vejledning afprøvet de skitserede metoder og anbefalinger. De erfaringer kan måske være nyttige for andre virksomheder, som går i gang med en miljø-gennemgang af dens produkter. Södahl Designs væsentligste erfaringer kan opsummeres i følgende tre punkter:

• Start ikke med alle virksomhedens produkter på én gang. Udvælg de væsentligste produkter og tag kontakt til de væsentligste underleverandører. Man skal ikke forvente, at det er let at få en konstruktiv dialog i gang med mindre betydende leverandører.
• Vær omhyggelig med at forklare sammenhængen for leverandøren. Et forklarende følgebrev til spørgeskemaerne er ikke nok. Tag kontakt per telefon umiddelbart efter. Dette er særligt vigtigt for udenlandske leverandører.
• Forvent ikke, at der kommer skred i dialogen uden jævnlig opfølgning.