Brancheorientering for autoværksteder 1. Indledning1.1 FORMÅL Denne brancheorientering dækker alle de virksomheder og aktiviteter, der er omfattet af bestemmelserne i Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v. (Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 922 af 5. december 1997). I denne orientering kaldes de "autoværksteder". Brancheorienteringen henvender sig til autoværksteder, deres rådgivere og de kommunale miljømyndigheder. 1.1 Formål Brancheorienteringen skal understøtte arbejdet med at mindske de miljøpåvirkninger, som autoværksteder giver. Dette arbejde udføres af de enkelte autoværksteder i samarbejde med rådgivere og miljømyndigheder. Der er i Danmark et stort antal autoværksteder. Selv om den enkelte virksomhed er lille, udgør de tilsammen en stor kilde til forurening. En samlet indsats på dette område har derfor stor miljømæssig betydning. I brancheorienteringen er samlet den viden, der i øjeblikket findes om autoværkstedernes miljøforhold. Der gives en oversigt over de væsentlige miljøpåvirkninger i branchen og en gennemgang af mulighederne for at forebygge og begrænse miljøpåvirkningerne. Autoværkstedsbekendtgørelsen fra 1997 giver miljømyndigheden mulighed for at stille krav om, at autoværkstedet anvender den mindst forurenende teknologi og/eller bedst mulige rensning. Brancheorienteringen skal give et grundlag for at vurdere, hvornår dette kunne være aktuelt. Udover de regler, der er fastsat i autoværkstedsbekendtgørelsen, skal autoværkstedet overholde de krav, som miljømyndigheden i øvrigt måtte stille i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Brancheorienteringen kan hjælpe med at få overblik over, hvilke regler der gælder. Brancheorienteringen indeholder endelig en beskrivelse af miljømyndighedens gennemførelse af tilsyn på autoværkstederne. Brancheorienteringen er ikke udarbejdet på grundlag af nye undersøgelser, men som en sammenskrivning af eksisterende viden. 1.2 Hvilke virksomheder er omfattet Definition af autoværksteder Autoværkstedsbekendtgørelsen dækker virksomheder, anlæg og aktiviteter for service, reparation, vask og overfladebehandling af motorkøretøjer. Motorkøretøjer forstås i overensstemmelse med færdselsloven som: personbiler, varebiler, lastbiler, busser og motorcykler. En knallert, et påhængskøretøj, en traktor, et motorredskab, f.eks. en truck, en entreprenørmaskine og en landbrugsmaskine er derimod ikke omfattet af begrebet. Reparationer og servicearbejder, som ejeren foretager på sin egen bil, er ikke omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen. Gør-det-selv værksteder, autoværksteder på benzinstationer og autoværksteder under vognmandsforretninger og busselskaber er omfattet. Det samme er foreninger, klubber og lignende, når det indgår som et væsentligt led i deres aktivitet at reparere eller foretage servicearbejde på motorkøretøjer. Det er ikke afgørende, om værkstedet er offentligt eller privat ejet. Det er heller ikke afgørende, om ejeren af virksomheden tager betaling eller er momsregistreret. Virksomhedstyper Autobranchen består af flere typer af virksomheder, f.eks. værksteder til mekaniske reparationer, pladeværksteder, autolakerings- og undervognsbehandlingsanlæg, vaskepladser, vaskehaller, værksteder i tilknytning til garageanlæg, dækcentre, bilplejecentre og motorcykelværksteder. Tit er der på en virksomhed kombinationer af de ovennævnte aktiviteter og derudover aktiviteter, der ikke er omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen, f.eks. salg af nye eller brugte biler. Autolakerings- og undervognsbehandlingsanlæg samt karrosseriværksteder over en vis størrelse er godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Der henvises til afsnit 5.2 for en gennemgang af relationerne til godkendelsessystemet. 1.3 Beskrivelse af autobranchen Antal værksteder Der er ifølge branchens skøn mellem 7.500 og 9.500 autoværksteder i Danmark. Antallet af ansatte varierer fra indehaveren selv til flere hundrede ansatte. Værkstederne ligger både i centrum af byer, i boligområder, i erhvervsområder og i landzone. Brancheforeninger Autobranchen er i Danmark organiseret i flere brancheforeninger: Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (C.A.D.), Danmarks Automobilforhandler Forening (D.A.F.), Sammenslutningen af Karrosseribyggere og Autooprettere i Danmark (S.K.A.D.), Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI), Oliebranchens Fællesrepræsentation og arbejdsgiverforeninger. 1.4 Principper i miljøreguleringen af autoværksteder Miljøbeskyttelsesloven Autoværksteder skal, som alle andre typer af forurenende virksomheder indrettes og drives, så de i mindst mulig omfang medfører forurening. Det betyder blandt andet, at gener for omgivelserne, så vidt det er muligt, skal forebygges i forbindelse med etablering og drift. Værkstederne skal indrettes, så unødig støj- og luftforurening undgås. Der må ikke ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand. Anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer skal begrænses, ligesom miljøproblemer i forbindelse med håndtering og bortskaffelse af værkstedets affald så vidt muligt skal undgås. Der skal først og fremmest lægges vægt på at forebygge forureningen. Herudover skal forureningen begrænses mest muligt ved forureningsbegrænsende foranstaltninger, herunder bedst mulig rensning. Autoværkstedsbekendtgørelsen Autoværkstedsbekendtgørelsen fastsætter specifikke krav til etablering, indretning og drift med henblik på forebyggelse og begrænsning af forureningen fra autoværksteder. Den bygger på den forudsætning, at branchen består af et stort antal virksomheder med amme type aktiviteter og med sammenlignelige miljøpåvirkninger. En del af kravene er fastsat som afstandskrav og som drifts- eller funktionskrav. Nye værksteder og værksteder, der foretager udvidelser, skal foretage anmeldelse til miljømyndigheden. Fastsættelsen af fælles, relativt detaljerede regler for hele branchen skyldes et ønske om, at der landet over skal gælde ens krav til værkstederne. Samtidig ønsker man, at kommunernes administration i forbindelse med autoværkstederne lettes. Bedst tilgængelig teknik Det fremgår af autoværkstedsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, at kommunen kan meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, hvis et autoværksted medfører væsentlig mere forurening herunder frembringer mere affald, end hvis der var anvendt den mindst forurenende teknologi eller bedst mulige rensning. Det betyder, at autoværkstederne også skal leve op til BAT-princippet 1 . Miljøstyrelsens vejledninger I autoværkstedsbekendtgørelsens §§ 4 og 6 fastsættes krav om, at driften af et autoværksted ikke må give anledning til væsentlige støjgener eller luftforurening, herunder lugtgener. Når tilsynsmyndigheden skal vurdere dette, benyttes Miljøstyrelsens gældende vejledninger som udgangspunkt. Se litteraturlisten i afsnit 8. Når der skal meddeles tilladelse til afledning af spildevand fra værkstedet, enten til offentlig kloak eller direkte til vandløb, søer eller havet, benyttes ligeledes Miljøstyrelsens gældende vejledninger. Den produktorienterede Miljøindsats På autoværksteder anvendes til pleje og reparation af biler en lang række produkter, der indeholder miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der er medtaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og på effektlisten /75/, /60/. Brugen af disse produkter medfører, udover en eventuel direkte forurening fra værkstedet, også en indirekte forurening, der sker, når produkterne bliver produceret, mens bilen er i drift, og når produkterne bortskaffes som affald. Det samme gælder for de materialer, der er benyttet til produktion af bilen. Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at man på de enkelte værksteder stiller miljøkrav til bilimportører og leverandører af produkter. Afsnit 3 indeholder en gennemgang af autoværkstedets muligheder for at begrænse miljøbelastningen. For en nærmere uddybning af miljøreguleringen af autoværksteder henvises til afsnit 5 og 6. 1) BAT står for Best Available Technique; på dansk: bedst
tilgængelig teknik
|
|||