Brancheorientering for autoværksteder 2. Beskrivelse af autobranchens miljøpåvirkninger2.1 AUTOBRANCHENS AKTIVITETER 2.1 Autobranchens aktiviteter Typiske aktiviteter på et autoværksted er:
I det følgende afsnit er arbejdsmetoder og -processer samt de væsentligste kilder til miljøbelastning beskrevet for de ovennævnte aktiviteter samt for drift af værkstedslokaler generelt. Mekaniske reparationer På værkstedet foregår forskellige aktiviteter som reparation af motor, bremser, gearkasse, styretøj m.m. Ved motorreparationer foretages efter afmontering en grundig rengøring af motoren. Til dette formål anvendes varmt vand, rensevæske baseret enten på organiske opløsningsmidler eller på alkaliske (vandbaserede) opløsninger. Rensning foregår med klude eller i rensebar, hvor varmt vand eller rensevæske påføres med børste eller pistol. Ved motorreparation indgår diverse motorreservedele, pakninger mv. Ved montering af motoren påfyldes motorolie og kølervæske. Ved bremsereparationer foretages efter afmontering en grundig rengøring. Til rengøring/affedtning af bremserne anvendes såvel varmt vand som organiske og vandbaserede opløsningsmidler. Bremsevask udføres almindeligvis med en bremsevasker, som er en beholder påmonteret en bruser og med mulighed for opvarmning af vandet/ affedtningsmidlet. Bremseservice omfatter udskiftning af slanger, bremsebakker og -klodser, sandblæsning og slibning af bremsebelægninger, afdrejning af bremsetromle og -skiver og påfyldning af bremsevæske. Af øvrige reparationer på værkstedet kan nævnes udskiftning af akkumulatorer og diverse reparationer af styretøj, gearkasse, koblinger m.m., hvor der som ved motorreparation anvendes reservedele, smøremidler, olier og rensevæsker. Endvidere foretages reparation, montage og afbalancering af dæk, opskæring af lastvognsdæk samt reparationog udskiftning af elektriske dele, udstødning og katalysatorer. Service Serviceeftersyn omfatter primært skift af motorolie samt olie-, brændstof- og luftfiltre, kontrol og påfyldning af kølervæske og udskiftning af diverse sliddele (kileremme, tændrør og vinduesviskere). Desuden kontrolleres og rengøres bremser, og bremsesliddele (bremseklodser, bremsebakker osv.) efterses og udskiftes efter behov. Emissioner (f.eks. CO, CO2, NOx, partikler) kontrolleres, og brændstof- og luftblandingen justeres. Endelig kan eftersyn omfatte nødvendig motorvask. Karosseriarbejde På værksteder kan der foregå forskellige aktiviteter vedrørende karosseriarbejder. Det er f.eks. pladearbejde samt reparation og udskiftning af ruder og gummilister. Pladearbejder indebærer, at den defekte del afmonteres. Det beskadigede område forberedes for tilpasning til den nye del og renses for rust og tætningsmasse. Rensningen foregår med vinkelsliber, stålbørste, sandpapir eller lignende. Den nye del boltes, limes eller svejses fast og eventuelt påføres en tætningsmasse. Herefter afpudses området med f.eks. vinkelsliber, sandpapir eller lignende. Mindre karosseriarbejder kan udføres ved først at oprette skaden (evt. ved opvarmning med acetylen/ilt-brænder) og dernæst ved at udfylde med spartelmasse, der efter tørring tilpasses ved slibning og pudsning. Ved udskiftning af ruder rengøres rammen efter udtagning af den gamle rude ved brug af håndværktøj og opløsningsmidler. Den nye rude rengøres tilsvarende og isættes derefter ved brug af lim eller gummiliste. Undervognsbehandling Rustbeskyttelse af nye og ældre biler foretages for at forlænge karrosseriets levetid. Efter eventuel afmontering af inderskærme og hjul renses karrosseriet med højtryksrenser, damprenser eller andet. Efter tørring påføres rustbeskyttelsesmidlet ved hjælp af sprøjteudstyr på undervogn og eventuelt i hulrum, blandt andet i døre og vanger. Påføringen sker ved mindst 15°C. Påføring og afdampning skal ifølge Arbejdstilsynets regler ske på et særligt indrettet sprøjte-/ tørrested, adskilt fra andre arbejdspladser. Efter samling og tilpropning sættes bilen til afdrypning og tørring. Bilen rengøres til sidst ved brug af affedtningsmidler eller vand og sæbe. Autovask og rengøring På vaskepladsen foregår forskellige vaske- og rengøringsopgaver. Det kan være en autovask eller en indvendig rengøring af bilen. Rengøringen foregår ved brug af rengørings- og plejemidler samt varmt vand. Vask og rengøring af biler kan både foregå i en automatisk vaskemaskine eller ved manuel vask (højtryksrenser, damprenser eller vandslange). Autolakering Autolakering omfatter hel- eller delvis lakering ind- og udvendigt af motorkøretøjer eller enkelte nye eller skadede karrosseridele. Skadede dele, der skal lakeres, er oprettet fra pladesmeden, og autolakereren foretager kun finspartlingen. Områder, der skal lakeres, afrenses og slibes. Øvrige områder afdækkes, og ved hjælp af sprøjtepistol påføres primer, grunder og fylder. Der mellemslibes og afrenses efter behov. Herefter påføres base-/grundfarven og klarlakken. Herefter tørres ved mindst 60°C. Der kan eventuelt benyttes Infra Rød (IR) tørring. Drift af værkstedslokaler Det væsentligste forbrug af ressourcer ved driften af lokalerne er forbruget af energi og vand. Endvidere bruges rengøringsmidler. 2.1.1 Litteratur om autobranchen Følgende publikationer kan være nyttige i forbindelse med indhentning af informationer om autobranchens aktiviteter. Se også litteraturlisten i afsnit 8.
2.2 Autobranchens miljøpåvirkninger En bil medfører mange forskellige miljøpåvirkninger gennem dens livscyklus, det vil sige under produktionen, i driftsfasen, ved bilpleje og reparation, og når den skrottes. Miljøpåvirkningen fra bilpleje og reparation er set over bilens samlede livscyklus ikke ubetydelig /81/, /95/. Autoværkstederne kan, hvis de er placeret nær boliger, give nabogener på grund af støj. De kan bidrage med luftforurening, primært fra brug af flygtige organiske opløsningsmidler (VOC 2 ) ved undervognsbehandling og lakering, men også fra f.eks. affedtningsmidler, spartelmasse og lim. Spildevand fra autoværksteder kan have et højt indhold af olie, tungmetaller og andre miljøskadelige stoffer. Affaldsmængden fra autoværksteder er stor og indeholder mange typer af farligt affald, ligesom der er en betydelig risiko for jordforurening med især olie og tungmetaller. I selve bilerne og i en lang række af de bilplejemidler, reservedele og materialer, der benyttes på autoværksteder, indgår stoffer, der er optaget på Miljøstyrelsens liste over stoffer, der ud fra en miljø- og sundhedsmæssig vurdering er særligt betænkelige. Disse stoffer har stor betydning for arbejdsmiljøet, og spredes til miljøet ikke kun gennem forureningen direkte fra autoværkstedet, men også fra bilen i hele driftsfasen, og når den bliver skrottet /60/. 2.2.1 Anvendelse af miljø- og sundhedsskadelige produkter I forbindelse med autoreparation og vedligeholdelse håndteres både et stort antal hjælpestoffer og produkter i bildele, der udskiftes eller repareres. Hjælpestoffer Det er karakteristisk for autobranchen, at der anvendes et meget stort antal hjælpestoffer. Hjælpestofferne kan udgøre et umiddelbart sundhedsmæssigt problem eller kan have skadevirkninger på det ydre miljø. I tabel 2.2.1 er en liste over produkter, hvis miljø- og sundhedsmæssige skadevirkninger påkalder sig særlig opmærksomhed. Produkter i bildele Biler består ud over jern og metaller af en række materialer, der indeholder stoffer, som kan udgøre et sundhedsmæssigt problem ved direkte kontakt, og som udgør et særligt problem ved bortskaffelse. I tabel 2.2.2 er anført væsentlige produkttyper, der udgør et sådant problem. 2.2.2 Affald Farligt affald Farligt affald fra autoværksteder udgøres typisk af :
Andet affald Derudover vil der skulle bortskaffes brugte reservedele, skrot, dæk, tom emballage fra hjælpestoffer (er i nogle tilfælde farligt affald) samt almindelig dagrenovation. Opbevaring af affald Affald oplagres normalt midlertidigt ved autoværkstedet, før det bortskaffes gennem de respektive affalds- og genbrugsordninger. Midlertidige oplag udgør en risiko for spild i forbindelse med omhældning, uheld ved påkørsler, hærværk mv. Der kan ved sådanne spild være risiko for forurening af jord og eventuelt grundvand samt vandmiljøet ved bortledning til kloak. Tabel 2.2.1
Tabel 2.2.2
2.2.3 Støj De fleste af værkstedsaktiviteterne giver anledning til støj. Støj udgør dels et problem for arbejdsmiljøet og dels for omgivelserne, især når værkstedet er placeret nær boliger eller arealer med anden støjfølsom anvendelse. Væsentlige støjkilder udgøres af:
2.2.4 Luft I branchen anvendes mange forskellige flydende kemikalier, der medfører afgivelse af farlige dampe til luften. Disse kemikalier udgør desuden et generelt miljøproblem i forbindelse med fremstilling og bortskaffelse. En række stoffer, der anvendes ved autoreparation, er flygtige ved almindelig rumtemperatur og udgør således en særlig risiko for afgivelse af dampe. Dette gælder i særlig grad de organiske opløsningsmidler, der kan være i maling/lak, affedtningsmidler, lim, spartelmasse, rustbeskyttelsesmidler og benzin. Desuden frembringes forskellige typer støv (metalstøv og støv af maling/lak) ved slibning og anden mekanisk afrensning. Væsentlige kilder til luftforurening udgøres af:
På mindre værksteder uden lakering og undervognsbehandling er forureningen af det eksterne miljø beskeden, mens aktiviteterne generelt vil påvirke arbejdsmiljøet. 2.2.5 Spildevand Spildevand fremkommer især ved autovask, men også motorvask, rengøring af lokaler og rengøring efter spild kan være væsentlige kilder. Vand fra vask af bildele (bremser, motordele, gearkasser, bagtøj osv.) i vaskemaskine recirkuleres i stor udstrækning, og bortskaffes oftest som farligt affald. Desuden bortledes regnvand med indhold af snavs og eventuelle spild fra befæstede arealer til kloak. Brugen af højtryksrenser, hedtvandsrenser eller autovaskeanlæg medfører, at olien slås i meget små dråber - olien emulgerer, og derefter er sværere at skille fra vandet. Desuden medfører anvendelse af affedtnings- og vaskemidler, at olien emulgerer i vandet. Vaskevand med indhold af vejsnavs, støv og olie/kemikalier bortledes almindeligvis til kloak via sandfang og olieudskiller. Affedtnings- og vaskemidler i spildevandet kan nedsætte olieudskillerens evne til at tilbageholde olie. Spildevandet fra autovask kan blandt andet indeholde tungmetaller og PAH’er 9 fra olie og tjæreprodukter, phthalat (DEHP 10) fra rustbeskyttelsesmidler og nonylphenolethoxylater (NPE 11), der kan stamme fra plastkomponenter, maling/lak, oliespild og bremsevæske /52/. DEHP og NPE er to af de stoffer/stofgrupper, der har været i fokus i de seneste års debat om anvendelse af kommunalt spildevandsslam i landbruget. 2.2.6 Litteratur vedrørende autobranchens miljøpåvirkninger Følgende publikationer kan være nyttige i forbindelse med identifikation af produkter og stoffer, der udgør særlige miljø- og sundhedsmæssige problemer. Se også litteraturlisten i afsnit 8.
2.3 Miljøstyring 2.3.1 Hvad er miljøstyring Et autoværksted kan af forskellige årsager ønske at tage værkstedets miljøforhold op til overvejelse. Det kan skyldes ændret lovgivning, klager fra naboer, påbud fra myndighederne, miljøafgifter, sparetiltag eller andet. I stedet for at løse miljøproblemer efterhånden som de opstår, kan man betragte værkstedets miljøforhold i større perspektiv. Det gøres ved en systematisk og planlagt indsats for at nedbringe ressourceforbruget og miljøbelastningen på en økonomisk forsvarlig måde. Det gøres gennem en kortlægning af den enkelte virksomheds miljøforhold, hvor arbejdsprocedurer bliver beskrevet, og ansvar og kompetence bliver fastlagt. Denne metode kaldes miljøledelse eller miljøstyring. Miljøindsatsen styres på denne måde af virksomheden selv gennem miljøansvarlig ledelse. I Danmark kan man blive certificeret efter ISO 14001, som er en international miljøledelsesstandard. Ligeledes kan man blive registreret under EUs EMAS-forordning. EMAS-forordningen er mere omfangsrig end miljøledelsesstandarden. F.eks. kræver EMAS-forordningen, at der udarbejdes og offentliggøres en miljøredegørelse. 2.3.2 Fordele ved miljøstyring Miljøstyring kan give konkrete forbedringer for miljøet. Samtidig kan der være økonomiske fordele, når miljøhensynene inddrages i virksomhedernes øvrige ledelsesværktøjer som kvalitetsstyring, økonomistyring mv. En kritisk gennemgang af forbruget af råstoffer og hjælpestoffer kan afdække områder, hvor forurenende stoffer kan erstattes med andre, eller områder, hvor der kan spares på forbruget af stoffer. Ved øget daglig fokus på råvareudnyttelse, energieffektivitet mv. kan der opnås både miljømæssige og driftsøkonomiske fordele, f.eks. i forbindelse med bortskaffelse af affald og ved at lægge vægt på mulighederne for renere teknologi i forbindelse med nyinvesteringer. Renere teknologi behandles i afsnit 3. Forslag til tiltag fremkommer ofte som gode ideer fra medarbejderne, når de inddrages i en miljøgennemgang af værkstedet. Mange gange er det simple tiltag som "god husholdning" og omtanke, der kan give store besparelser ved reduceret forbrug af vand, energi og råvarer. Med forbrugernes stigende miljøbevidsthed vil virksomheder, der er aktive, offensive og åbne om deres miljøforhold, kunne opnå markedsfordele. Indførelse af miljøstyring kan også skabe grundlag for en positiv dialog med miljømyndighederne. Virksomheder, der indfører miljøstyring, vil ofte have lettere ved at opfylde de krav, der stilles fra myndighedernes side. Ved indførelse af miljøstyring på autoværkstedet anbefales det at inddrage arbejdsmiljø. Dette er efter de før nævnte officielle systemer (ISO 14001 og EMAS) frivilligt. De lovpligtige arbejdspladsvurderinger er et godt værktøj til at kortlægge arbejdsmiljøproblemer, som herefter kan indgå i miljøstyringssystemets aktiviteter til miljø- og arbejdsmiljøforbedringer. 2.3.3 Oversigt over værktøjer henvendt til autobranchen Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (C.A.D.) har i samarbejde med Dansk Automobilhandler Forening (D.A.F.) og Autobranchens Bedriftssundhedstjenesten (BST) udarbejdet et værktøj til udvikling af miljøstyring og miljøhåndbøger til autoværksteder. Derer udarbejdet et miljøstyringssystem, miljøhåndbøger og checkskemaer /88/. Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI) har udarbejdet et kvalitets- og miljøstyringssystem, hvor formålet er at fremme indførelse af miljøstyring i auto- og industrilakererbranchen ved at integrere EMAS-tilpasset miljøstyring som en del af branchens kvalitetsstyringssystem KS 2000 /64/. Motorbranchens Arbejdsgiverforening (M.A.F.) har ligeledes udarbejdet et miljøstyringssystem. Hjælp til indførelse af miljøstyring Autoværksteder kan hente hjælp hos en række organisationer og firmaer til at indføre miljøstyring.
2.3.4 Litteratur vedrørende miljøstyring Følgende publikationer kan være nyttige i forbindelse med indførelse af miljøstyring. Disse publikationer er generelle og ikke direkte rettet til autobranchen, men kan være relevante at hente inspiration fra. Se også litteraturlisten i afsnit 8.
2) VOC står for Volatile Organic Compounds; på dansk:
letflygtige organiske stoffer 3) LAS står for lineære alkylbenzen sulphonater 4) NPE står for nonylphenolethoxylater 5) NP står for nonylphenol 6) PAH står for polycyklisk aromatisk hydrocarbon 7) MTBE står for methyl tert-butyl ether 8) DEHP står for Di(2-ethylhexyl)phthalat 9) PAH står for polycyklisk aromatisk hydrocarbon 10) DEHP står for Di(2-ethylhexyl)phthalat 11) NPE står for nonylphenolethoxylater
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||