Brancheorientering for autoværksteder 3. Autoværkstedets muligheder for at begrænse miljøbelastningen3.1 INDEN ETABLERINGEN Dette afsnit indeholder en gennemgang af et autoværksteds muligheder for at begrænse miljøbelastningen ved valg af en hensigtsmæssig placering og ved hjælp af renere teknologi, herunder valg af renere produkter samt energi- og vandbesparelser. I afsnit 3.3 om forureningsbegrænsende foranstaltninger gives konkrete anbefalinger af, hvordan bekendtgørelsens regler om begrænsning af luftforurening og om affaldsopbevaring kan overholdes. Kapitlet indeholder ikke en generel gennemgang af de regler, der er fastsat i autoværkstedsbekendtgørelsen. Begrænsning af miljøbelastningen er ikke kun godt for miljøet, men giver tit også økonomiske gevinster. Det er f.eks. forholdsvis let at reducere energi- og vandforbruget, hvor besparelser hurtigt vil kunne aflæses på varme- og vandregningen. Helt generelt gælder det, at man kan nå langt med en "god husholdning" på værkstedet, så råvarerne udnyttes bedre, og udgifter til bortskaffelse af affald begrænses mest muligt. 3.1 Inden etableringen Der kan i lokalplaner, byplanvedtægter, deklarationer eller kommuneplaner være bestemmelser, der udelukker placering af autoværksteder i bestemte områder. Ved etablering af et autoværksted skal der desuden tages hensyn til afstande til boligområder, sommerhuse, kolonihaver, institutioner og rekreative områder, idet bekendtgørelsen fastsætter afstandskrav til autolakerings- og undervognsbehandlingsanlæg og til støjende aktiviteter. Overvejelser For at finde et i miljømæssig henseende egnet sted til etablering af et nyt autoværksted er det vigtig at gøre sig overvejelser om følgende forhold:
Dialog med myndighederne Det anbefales at indlede en dialog med kommunen om disse overvejelser for at finde frem til et område, der er velegnet til etablering af et autoværksted. Når et egnet sted til etablering af autoværkstedet er fundet, skal der indgives anmeldelse om etableringen til miljømyndigheden. Anmeldelsen skal også indgives i tilfælde af senere udvidelse eller ændring, der indebærer forøget forurening. Det anbefales, at der allerede tidligt i planlægningen tages kontakt til både kommunens miljø-, brand- og byggeafdeling samt Arbejdstilsynet, så der kan tages højde for reglerne på disse områder. 3.1.1 Litteratur om fysisk placering Følgende publikationer kan være nyttige i forbindelse med etablering af et autoværksted. Se også litteraturlisten i afsnit 8.
3.2 Renere teknologi Princippet om renere teknologi indebærer, at man så vidt muligt skal forhindre, at forureningen opstår. Alle de produkter, der bruges, tilføres i sidste ende miljøet og udgør mulige forureningskilder. Til forskel fra "traditionelle" løsninger, hvor miljøproblemer ofte blev løst ved hjælp af højere afkast, filterløsninger mv., er det centrale her at undgå, at problemerne opstår. Renere teknologi er en forebyggende indsats, der drejer sig om:
3.2.1 Renere processer Ved renere processer forstås ændringer i arbejdsmetoder og arbejdsgange samt i værkstedsindretning, hvor ændringerne har til hensigt at minimere miljø- og arbejdsmiljøbelastningen. En omlægning af arbejdsgange og ændringer i indretningen af arbejdspladserne kan i sig selv reducere miljøbelastningen ved en bedre udnyttelse af råvarerne og dermed en mindsket affaldsmængde. Uheld med spild kan undgås ved en god indretning af arbejdspladsen. Eksempler på renere processer Som eksempler på renere processer kan nævnes:
Genbrug af køle/smøremiddel Det er i en vis udstrækning muligt at reducere forbruget af køle/ smøremidler ved at genbruge disse produkter. Genbrug af vaskevand Vandforbruget på et autoværksted kan reduceres kraftigt ved at genbruge vaskevandet i vaskehaller og andre vaskefaciliteter /52/. Rullebeholdere Til aftapning af brugte væsker, f.eks. motorolie, kan der anvendes rullebeholdere med påmonteret tragt. Det er nødvendigt med én beholder for hver type væske, der skal aftappes. Rullebeholderen rulles ind under bilen til det aktuelle aftapningssted. Når rullebeholderen skal tømmes, kan væsken suges herfra til en stor tank eller tønde, som tømmes efter behov. Der kan evt. benyttes tragt monteret med svingarm, der kan indstilles. Sugesonde Ved ovennævnte metoder er der risiko for at komme i kontakt med spildolien, når bundskruen i motorblokken eller gearkassen/bagtøjet løsnes. Dette kan løses ved at benytte en sugesonde, som stikkes ned igennem hullet til målepind i motorblokken. En ulempe ved denne metode er, at man ikke er i stand til at fjerne olieslam og metalstumper fra motorblokkens bund. Spildbakker Hvis det ikke er muligt at benytte ovenstående indretninger, bør man benytte spildbakker ved omhældning og aftapning af væsker. I det hele taget bør spildbakker benyttes til at opsamle væsker, der drypper fra biler, samt til opbevaring af reservedele under reparationen. Dette vil medføre mindre behov for brug af absorberende materiale samt brug af færre klude og dermed skabe mindre affald. Ligeledes vil behovet for gulvvask mindskes. Gode arbejdsredskaber som bakker med hældetud og gode tragte til beholdere bør være til rådighed. 3.2.2 Valg af reservedele Ved valg af reservedele findes ofte flere muligheder, hvor mere miljørigtige produkter kan vælges frem for produkter, der kan udgøre et miljømæssigt problem i forbindelse med fremstilling, håndtering eller bortskaffelse. Ved valg af mere miljørigtige produkter kan der være garantimæssige hensyn at tage, især når det drejer sig om nyere biler. Som eksempel på denne valgmulighed kan nævnes kølere, hvor der både findes zinkgalvaniserede og forblyede kølere. Hér bør zinkgalvaniserede vælges. Hvor der findes alternativer, bør man undgå elektronik og plastvarer med bromerede flammehæmmere samt produkter, der indeholder phatalater, som f.eks. PVC. 3.2.3 Substitution af kemikalier I autobranchen anvendes et stort antal produkter med sundheds-og/ eller miljøskadelige effekter. Der findes mange produkter, der benyttes til samme formål, men som er meget forskellige, sundheds- og miljømæssigt set. Som forbruger af miljøbelastende produkter er det vigtigt at vurdere de benyttede produkter. Det kan tit være en fordel at udskifte et kemikalie med et mindre skadeligt eller helt undlade at bruge det. Selvom produktet ikke er et problem i egen produktion, kan det have skadevirkninger andre steder i dets livscyklus. Derfor bør brug af mærkningspligtige produkter begrænses mest muligt. Oprydning Som start på arbejdet bør man foretage en grundig oprydning i værkstedets produkter. Det viser sig tit, at man kan nøjes med langt færre produkter. Nedenfor er opstillet en oversigt over substitutionsmuligheder. Oversigten er efterfulgt af en gennemgang af værktøjer, der er relevante ved vurdering og valg af kemiske produkter. Motor- og gearolier Det anbefales at benytte syntetiske olier eller højtraffinerede motor- og gearolier med meget lavt indhold af tjærestoffer, de såkaldte PAH-forbindelser kan ved langtidspåvirkning ved hudkontakt være allergi- og kræftfremkaldende. Affedtningsmidler Undgå kemiske affedtningsmidler hvor det er muligt. Varmt vand eventuelt kombineret med børste er anvendeligt til lettere rensningsopgaver, hvor det teknisk ikke er nødvendigt, at emnets overflade bliver helt ren. Affedtning bør ikke foretages med trykluft, da der kan være risiko for indånding af sundhedsskadelige aerosoler. Brug helst vandbaserede produkter til affedtning, f.eks. til bremsevask og til bilpleje. Til bremserens og evt. motorrens kan der bruges varmt vand alene. Lakering og rustbeskyttelse Brug så vidt muligt vandfortyndbare materialer ved lakering, affedtning og rengøring. Hvor dette ikke er muligt, anvendes produkter med særlig højt tørstofindhold (dvs. High Solid eller Very High Solid – HS/VHS produkter). Anvend sprøjtepistoler, der sikrer en så stor overførselsgrad som muligt. Undgå bly- og zinkchromatholdige produkter /73/. Under Miljøstyrelsens program for renere produkter m.v. er der igangsat et projekt til udvikling af et rustbeskyttelsesmiddel til undervognsbehandling, baseret på vegetabilske råvarer. Lim Brug rudelim og tætningsmasse (sealing), der ikke indeholder isocyanat. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er det normalt bedre at bruge 1-komponent produkter end 2-komponent produkter. Vælg rudelim, der ikke skal opvarmes før brug, og rudelim, der ikke kræver brug af primer. Limede ruder i biler kan være en del af det bærende karrosseri. Der kan derfor være begrænsninger i anvendelse af anden limtype. Rensemidler og bilplejeprodukter Brug vandbaserede rensemidler og bilplejeprodukter i stedet for produkter med organiske opløsningsmidler. Vær opmærksom på indholdet af miljøfremmede stoffer i de vandbaserede produkter, og undersøg om de nedsætter olieudskillerens evne til at udskille olie. Udskift produkter på spraydåse med produkter, som kan påføres med klud, svamp eller lignende. På den måde undgås sprøjtetåger. Benyt ikke produkter med silicone, da det ved eventuelle senere reparationslakeringer kræver brug af store mængder af siliconefjerner med organiske opløsningsmidler i. Kølervæske Kølervæske med ethylenglycol bør udskiftes med kølervæske, der indeholder propylenglycol, som er mindre sundhedsskadelig. Hudrensemidler Brug f.eks. vindruekerneolie i stedet for hudrensemidler med slibemiddel. Det er lige så effektivt til olieholdigt snavs, og det giver ikke tør hud og eksem. Brug aldrig fortynder eller andre organiske opløsningsmidler til rengøring af huden. Bremsefedt Anvend bremsefedt, der ikke er mærkningspligtig. Anvend kobber- og aluminiumsprodukter frem for blyholdige produkter. Indholdet af kobber og aluminium bør være så lavt som muligt. 3.2.4 Værktøjer til vurdering af kemikalier Der findes forskellige værktøjer til at vurdere de kemiske produkter. Leverandørbrugsanvisninger og datablade Farlige kemiske produkter skal altid leveres med en brugsanvisning på dansk. I brugsanvisningen kan man bl.a. finde oplysninger om produktets indhold af kemiske stoffer, sundhedsfarer, og om hvordan det håndteres sikkert. Kodenummeret (MAL-koden) Visse produkter som autolakker, fortyndere, lim, affedtningsmidler, tætnings- og spartelmasser skal være forsynet med et kodenummer. For produkter, der er blandet af flere komponenter, skal leverandøren også meddele kodenummeret for den brugsklare blanding. Jo højere kodenummer, desto større er sundhedsrisikoen ved at arbejde med produktet. Derfor er kravene til sikkerhedsforanstaltninger større for produkter med høje kodenumre. Det laveste kodenummer er 00-1 og det højeste er 5-6. Tallet før bindestregen angiver, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes mod indånding af dampe. Tallet efter bindestregen angiver foranstaltninger, der skal træffes, når der er risiko for enten hud/øjenkontakt eller indånding af dråber eller støv fra en sprøjtetåge af produktet. Faremærkningen Man kan få oplysninger om produktets farlige egenskaber på fareetiketten. Her kan der være et faresymbol - sort symbol på orange baggrund - som angiver, om produktet f.eks. er giftigt, ætsende eller sundhedsskadeligt eller lokalirriterende. Derudover skal der være risikosætninger (R-sætninger), der fortæller om risikoen ved at arbejde med produktet. Det kan f.eks. være "Kan fremkalde kræft ved indånding" eller "Meget brandfarlig". Endelig skal der være sikkerhedssætninger (S-sætninger), som oplyser om generelle sikkerhedsbestemmelser for arbejde med produktet. Det kan f.eks. være "Undgå kontakt med huden". Listen over farlige stoffer Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse "Listen over farlige stoffer" kan benyttes, hvis enkelte kemiske stoffers egenskaber og farlighed skal vurderes. Listen indeholder fareklasser samt R- og S-sætninger. Spildevandsvejledningen Til vurdering af kemiske stoffer i spildevand anvendes Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 /41/ og Miljøstyrelsens vejledning om tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg /37/. Vejledningen indeholder blandt meget andet en metode til vurdering af kemiske stoffer. Keminøglen Dansk Industri, Dansk Metal og Motorbranchens Arbejdsgiverforening har udgivet Keminøglen, der indeholder en liste over kemiske produkter, der benyttes i autobranchen. Formålet med listen er, at brugere af kemiske produkter fra autobranchen har mulighed for at vælge produkter ud fra sundheds- og miljømæssige hensyn. Det er frivilligt at tilmelde produkter til Keminøglen. Tilmeldte produkter er vurderet med hensyn til arbejdsmiljø, ydre miljø og indvirkning på olieseparation i forbindelse med bortledning af spildevand /70/. Vaskehalsprojektet Projektet "Bilvaskehaller - Status og strategier" indeholder en miljøvurdering af bilvaskekemikalier og opstiller strategier for reduktion af miljøpåvirkningerne fra bilvaskehaller /52/. Listen over uønskede stoffer Miljøstyrelsen har udarbejdet en liste over de kemiske stoffer, der stoffer er uønskede i produkter på grund af stoffernes påvirkning af mennesker og miljø i produktion, anvendelse og ved bortskaffelse /75/. Miljømærker Autobranchen anvender en del produkter, der har opnået miljømærkning, eksempelvis bilplejemidler. Der er to miljømærker, der er relevante for autobranchen.
Blomsten og Svanen gør det nemmere at handle miljørigtigt. Når man køber en
miljømærket vare, har man garanti for, at den er blandt de mindst belastende for
miljøet, uden at kvalitet eller funktion forringes. Miljømærkerne kontrolleres og
administreres af Miljømærkesekretariatet. Sekretariatet har udgivet lister over
svanemærkede produkter og EU-miljømærkede produkter i Danmark og Europa. Denne liste
findes på Miljømærkesekretariatets hjemmeside: Håndbog i renere teknologi på autoværksteder Håndbogen samler viden om forskellige løsninger inden for renere teknologi i autobranchen. Håndbogen kan bruges som opslagsbog, når nye eller anvendte produkter skal vurderes ud fra miljømæssige hensyn /66/. Målet er at reducere miljøbelastningen dels ved substitution af produkter og dels ved en reduktion af forbrug. Der er endvidere enkelte forslag til ændringer i arbejdsgange. Håndbogen omhandler følgende forbrugsområder: motor-, gear- og hydraulikolie, affedtningsmidler, kølervæske, sprinklervæske, bremsevæske, bremsefedt, bilplejemidler, lim, spartelmasse, vask og voks. Løbende projekter Der bliver løbende gennemført projekter om renere teknologi eller renere produkter i autobranchen. Projekterne er ofte støttet af Miljøstyrelsen. Der er blandt andet gennemført projekter om vaskehaller /52/, olie- og benzinudskillere /96/, autolakering /73/ og rustbeskyttelsesmidler /78/. Se også litteraturlisten i afsnit 8. 3.2.5 Energibesparelser Størstedelen af energiforbruget i autoværksteder skyldes opvarmning, trykluftskompressorer, ventilation og andet udstyr. De væsentligste besparelser til opvarmning opnås ved etablering af klimaskærm (isolering, port og vinduer) samt ved hensigtsmæssige varmeinstallationer og brugsvandsanlæg. For elforbrugets vedkommende er de væsentligste besparelsesmuligheder belysning og kompressor-/trykluftanlæg samt rensning/vedligeholdelse af filtre og kanaler. Det er muligt at få energirådgivning hos det lokale energiforsyningsselskab.En gennemgang af autoværkstedets energiforbrugende installationerog processer giver et overblik over energitunge aktiviteter.Det er et godt udgangspunkt for at finde energibesparende tiltagsamt eventuelle behov for energimæssig optimering af autoværkstedetsenergiforbrugende installationer og værktøjer, f.eks. udskiftningaf trykluftforsynet værktøj med eldrevet. Sådanne tiltag kan medførestore energibesparelser. Besparelsesmuligheder
Brugsvandsanlæg
Belysning
Kompressoranlæg
Autolakering Nye varmluftovne til sprøjtekabinen kan reducere energiforbruget. Infrarød tørring kan reducere energiforbruget ved tørring op til 20-30 gange sammenlignet med traditionel tørring i ovn eller kombikabine. Seperate sprøjte- og tørrekabiner i stedet for kombikabiner kan på større værksteder give store besparelser. Varmegenvinding Varmegenvinding kan i visse tilfælde være rentabel. Ved relativt store varmeforbrug kan det overvejes at kombinere rumventilation med en krydsvarmeveksler, der genvinder ca. 50 % af varmen. Økonomi Der er stor forskel i tilbagebetalingstid på de forskellige tiltag. F.eks. vil tilbagebetalingstiden på montering af automatik på porte ikke være mere end 1-2 år. Derimod vil isolering af mure og udskiftning af vinduer og lignende tit medføre en lang tilbagebetalingstid. Disse tiltag vil derfor alene være relevante i forbindelse med ombygninger og renoveringer. Vær opmærksom på tilskudsmuligheder til energi-forbedrende foranstaltninger hos Energistyrelsen. Brancheenergianalyse for autobranchen Energistyrelsen har udarbejdet en brancheenergianalyse for autobranchen samt et opfølgende notat hertil. Heri finder man branchespecifikke energioplysninger og besparelsesmuligheder, herunder detaljerede beskrivelser og økonomiske vurderinger. Desuden er der i materialet givet en række relevante litteraturhenvisninger om energibesparelser /54/. Dansk Automobilforhandlerforening er ved at udarbejde en ny brancheenergianalyse. FAI har udgivet pjecen: Energi. Planlægning-styring-kontrol /62/. Pjecen omtaler energibesparelser ved drift og nyindkøb samt energibesparende foranstaltninger på autolakeringsvirksomheder. Aktuelle råd om støttemuligheder kan ses på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk. 3.2.6 Vandbesparelser Værksteders forbrug af vand stammer fra:
Bilvask Det største forbrug af vand på et autoværksted stammer fra bilvask. Vandforbruget kan stamme fra f.eks. automatiske vaskeanlæg og vaskesteder til manuel vask. Vask af biler sker normalt ved anvendelse af højtryksrenser eller hedtvandsrenseanlæg. Ved investering i vaskeanlæg bør der foretages en sammenligning af mulige anlæg med hensyn til vand- og energiforbrug. Der er sket en kraftig udvikling af vaskeanlæg til biler, hvor genbrug af vaskevand er blevet almindelig. Vaskeanlæg kan drives med et meget ringe vandforbrug pr. bilvask. Der findes anlæg,/52/. Også i forbindelse med vaskepladser for mnuel vask kan der etableres recirkuleringsanlæk, hvor vandet opsamles, filtreres og genbruges. Rengøring af værksted Det kan anbefales, at specielt større værksteder anskaffer en gulvvaskemaskine. En gulvvaskemaskine rengør gulvet effektivt med et minimalt vandforbrug. Sanitet Der findes mange muligheder for at etablere vandbesparende foranstaltninger til sanitære installationer som håndvaske, brusere, toiletter. Vær opmærksom på vandspild fra dryppende haner, utætte cisterner og vandledninger. I de fleste tilfælde er det muligt at eftermontere vandbesparende indretninger direkte på de eksisterende installationer (brusere og vandhaner). Der er i disse tilfælde tale om meget små investeringer. Vandbesparelser på toiletter vil normalt kræve udskiftning af hele toilettet for at opnå tilstrækkeligt effektive skyl. 3.2.7 Litteratur vedrørende renere teknologi Følgende publikationer kan være nyttige i forbindelse med renere teknologi tiltag i autobranchen. Se også litteraturlisten i afsnit 8.
3.3 Forureningsbegrænsende foranstaltninger Der findes en række muligheder for at begrænse miljøpåvirkninger i form af støj, luftforurening, spildevandsudledning, affald og jordforurening. 3.3.1 Støj Udendørs støjkilder Hvis man har udendørs støjkilder, f.eks. en kompressor, kan støjen dæmpes ved indkapsling af støjkilden. Der kan foretages afskærmning mod skel, eller man kan flytte støjkilden til et andet sted på grunden, hvor der er naturlig afskærmning, eller etablere en støjvold. Støjgener for naboerne kan i nogle tilfælde nedbringes ved at placere støjende, udendørs aktiviteter på steder, hvor bygninger virker afskærmende. Støj inde fra bygninger Støj inde fra bygninger kan reduceres betydeligt, hvis porte, døre og vinduer holdes lukket. Frie åbninger i bygninger kan evt. dæmpes med lydsluse. Støj fra afkast fra udsugningsanlæg kan påmonteres en lyddæmpende foranstaltning. Anlægget kan eventuelt styres automatisk, så det slukker, når der ikke er behov for det. Dette både fjerner støjen og sparer på energien. Støj i bygningen Støjdæmpning ved kilden:
Støjdæmpning i rummet:
3.3.2 Luft Støv, svejserøg, udstødningsgas, sprøjtetåger og dampe skal fjernes fra arbejdsmiljøet ved effektiv ventilation. Det er vigtigt, at man etablerer procesventilation ved rudelimning, spartling, brug af affedtningsmidler, i revisionsgrave samt ved blande- og vejeborde til autolakker. Al sprøjtepåføring i forbindelse med autolakering og rustbeskyttelse skal ske i særligt indrettede kabiner, der overholder Arbejdstilsynets krav til f.eks. ventilation. Der stilles krav til højden af afkastet fra forurenende aktiviteter, f.eks. autolakering og undervognsbehandling. Anlæg til rensning af luft Ved lakering fjernes farvepartikler i afkastluften i tør- eller vådfilter. Et vådfilter fungerer ved, at luftstrømmen med partikler ledes gennem vand, og de fugtede partikler skilles fra vandstrømmen. Tørfilteret kan være et "paint-stop" filter, som er lavet af et filtlignende materiale, Andreafiltre eller andre. Ved undervognsbehandling frafiltreres olietåger fra udsugningsluften. Filtrene skal vedligeholdes, så restkoncentrationerne ikke overstiger grænseværdierne i autoværkstedsbekendtgørelsen 12. Hertil benytter man tit et stålfilter, der tilbageholder oliedråber og evt. derudover et paint-stop filter. Metalfiltrene kan genbruges efter rengøring. Anlæg til rensning af luft fra støvende aktiviteter Til rensning af luften fra støvende aktiviteter kan anvendes Egnede filtre Miljøstyrelsens referencelaboratorium, dk-Teknik, har udarbejdet en liste over egnede filtre, der vil kunne overholde krav til rensning af luft fra udsugningsanlæg på et autoværksted. Se appendiks B. Vurdering af filtre Man bør vurdere, om eksisterende filtre er egnede til den aktuelle aktivitet og kan overholde krav til rensning af udsugningsluften. Kontakt leverandøren af de installerede filtertyper på værkstedet for at indhente oplysninger om de installerede filtre og sammenhold med bekendtgørelsens krav. Vedligeholdelse af filtre En korrekt vedligeholdelse af de installerede filtre er nødvendig. Vedligeholdelsesprocedurer for periodisk kontrol, rengøring eller udskiftning bør udarbejdes efter råd og vejledning fra leverandøren. Her kan oplysninger om filterets udskiftningshyppighed og mulighed for genanvendelse også fås. Bemærk, at brugte filtre og filterstøv kan være farligt affald. Se afsnit 6.5 vedrørende regler for anmeldelse og aflevering af farligt affald. 3.3.3 Spildevand Udledning af forurenende stoffer i spildevandet kan begrænses ved at ændre arbejdsgangene eller ved at installere rensningsforanstaltninger, f.eks. sandfang og olieudskiller. Afløb fra værkstedshaller kan med fordel sløjfes, hvis det ikke er nødvendigt med afløb fra hallen. Der må ikke være mulighed for afløb af farligt affald til kloak. Husk, at afledning af processpildevand kræver tilladelse, se afsnit 5.6. Vand fra gulvvaskemaskine og vaskemaskiner skal efter kommunens vurdering bortskaffes som farligt affald eller afledes til kloak. Vedrørende renere teknologi tiltag til begrænsning af mængder og indhold af miljøfremmede stoffer i spildevandet fra vaskehaller henvises til: Bilvaskehaller-Status og strategier /52/ Olieudskiller En olieudskiller har dykket tilløb og en dyb vandlås på afløbssiden. Da olien er lettere end vand, vil den stige op i udskilleren og lægge sig på vandoverfladen. Først når grænsen mellem olie og vand når ned til afløbet, vil olien kunne løbe ud. Opholdstiden i udskilleren skal være så lang, at olien når at stige op og lægge sig som et lag på overfladen af vandet, inden vandet forlader udskilleren. Ved brug af højtryksrenser, hedtvandsrenser eller autovaskeanlæg "slås" olien i meget små dråber (olien emulgerer), som er længe om at stige op til vandoverfladen i olieudskilleren. Jo større tryk, der spules med, desto mindre bliver oliepartiklerne, og jo længere tid tager adskillelsen af olie og vand. Anvendelse af affedtnings- og vaskemidler gør olien blandbar med vand, det vil sige at olien emulgerer i vandet. Effekten er den samme som ved brugen af højtryksrenser mv. En forbedret olieudskillelse kan opnås ved at vælge en udskiller med større volumen og dermed længere opholdstid for spildevandet i udskilleren. En anden mulighed er at vælge en lameludskiller eller en koalescensudskiller. Lameludskiller I lameludskilleren ledes vandet gennem en sektion af støbte metallameller, hvor oliedråberne samler sig til større dråber og herefter stiger til overfladen, og olien skilles herefter mere effektivt fra. Koalescensudskiller Princippet i en koalescensudskiller er det samme som i en lameludskiller. Dog er det olieopsamlende medie finere. Koalescens-udskillere er forsynet med måtter af "rockwool-" eller "grydesvamp"- lignende materialer med stor overflade, der samler oliedråberne, inden de stiger til overfladen. Måtterne kan være placeret som et skillerum eller som en skorsten rundt om flydelukket. Det er i en del gamle udskillere muligt at eftermontere koalescensmåtter. Nogle koalescensudskillere har i stedet for måtter lange tynde skråtstillede plasticrør, som vandstrømmen ledes igennem. Dimensionering af olieudskillere Olieudskiller og sandfang skal dimensioneres til at kunne behandle eventuelt tilført regnvand fra udendørs pladser. Den tilførte regnvandsmængde kan reduceres ved at etablere korrekt hældning rundt om udendørs vaskepladser eller ved overdækning. Olieudskiller og sandfang skal dimensioneres, så spildevandet kan overholde de udledningskrav, som kommunen fastsætter. Kommunen fastsætter normalt krav om, at dimensioneringen skal ske i overensstemmelse med Norm for afløbsinstallationer /92/ og SBI-anvisningen for afløbsinstallationer /99/. Dansk Teknologisk Instituts rapport Benzin- og olieudskilleranlæg på servicestationer giver en god gennemgang af reglerne om dimensionering /102/. En ny CEN standard for benzin- og olieudskillere er under udarbejdelse. Stil krav til leverandøren om dokumentation af tæthed og udskilningsevne. Tiltag til reduktion af olie i spildevandet En reduktion af emulgerede olier i spildevand er mulig ved ændrede arbejdsgange, substitution af vaske- og affedtningsmidler og eventuelt ved supplerende rensning af spildevandet /96/. Der findes vaske- og affedtningsmidler på markedet, som bevirker, at olieudskilleren kan nå at udskille olien/benzinen uden længere opholdstid. Stil krav til leverandøren af disse midler. Kravene kan bl.a. være, at der på deklarationen af produkterne er anført "spaltningstid". Jo kortere spaltningstiden er, jo hurtigere skilles vand og olie igen. Produktets spaltningstid skal være mindre end opholdstiden i udskillersystemet. Inspiration til substitution af benyttede vaske- og affedtningsmidler kan fås i Keminøglen /70/ og i Bilvaskehaller-Status og Strategier /52/. Benyt dog så vidt muligt kun varmt vand i stedet for vaske- og affedtningsmidler. Vedligehold af olieudskiller Ved oprydninger efter nedlagte olieudskillere viser det sig tit, at olieudskiller og rørsystem har været utæt. Det vil være en god idé, hvis værkstedet med jævne mellemrum, f.eks. hvert 2. år, tæthedsprøver olieudskilleren og de dele af afløbssystemet, der fører olieholdigt spildevand. Dansk Teknologisk Instituts rapport: Benzin- og olieudskilleranlæg på servicestationer giver en beskrivelse af, hvordan tæthedsprøvning kan udføres /102/. Prøvningsmetoden fremgår af Norm for tæthed af afløbsanlæg i jord /93/. For at undgå udsivning af spildevand med jordforurening til følge bør olieudskilleren være helstøbt og alle afløbsdele være tætte. Autoværkstedet skal ved brug af olie/benzinudskiller være opmærksom på, at olieudskilleren:
Ved at foretage regelmæssige pejlinger af olieudskilleren kan værkstedet få erfaring med, om der er driftssituationer, der giver større mængder af olieaffald, end det er nødvendigt. Det kan også vise sig, at brug af emulgerende midler eller rensemetoder betyder, at dele af den olie, der allerede er udskilt, opløses og løber med afløbsvandet ud af olieudskilleren, så tykkelsen af olielaget bliver mindre. Hvis den maksimale væskestand falder, efter at olieudskilleren er fyldt op med vand efter tømning, kan det være et tegn på, at olieudskilleren er utæt. Hvis der kommer så meget olie i udskilleren, at det er tæt på opsamlingskapaciteten, bør olieudskilleren tømmes hyppigere, med mindre autoværkstedet har en velfungerende alarm og automatisk flydelukke. Hvis der kun konstateres små mængder olie i forhold til opsamlingskapaciteten, er det en mulighed at ansøge kommunen om en ændret tømningshyppighed. Dette vil i nogle tilfælde kunne give en meget mindre mængde af farligt affald, der skal bortskaffes. Der skal være etableret sandfang foran en olieudskiller. En stor del af olien bindes til sand/jord, og der kan derfor være betydelige mængder olie i sandfanget. Se afsnit 6.5 vedrørende regler for anmeldelse og aflevering af affald fra sandfang og olieudskiller. Kontrolbrønd Efter udskilleren skal der være en kontrolbrønd. Virker udskilleren, må der ikke kunne konstateres olie i kontrolbrønden. 3.3.4 Affald Det er vigtigt, at affald håndteres forsvarligt, indtil det afleveres til videre håndtering i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativer. Se også afsnit 6.5, hvor affaldsreglerne gennemgås. Farligt affald Størstedelen af et autoværksteds flydende farlige affald er olie, kølervæske, fortynder og lakrester. Ved aftapning af disse væsker drejer det sig om at benytte metoder, hvor kontakten med affaldet og risikoen for at spilde gøres så lille som mulig. Her tænkes f.eks. på rullebeholdere, sugesonder og spildbakker. Fast farligt affald er for autobranchen en blandet gruppe, der bl.a. består af bremsebelægninger (hvis de er asbestholdige), oliefiltre, klude forurenet med olie eller opløsningsmidler og lignende samt brugte batterier. Det fremgår af Arbejdstilsynets anvisning om anvendelse af asbestholdige bremsebelægninger /29/, hvilke biler, der fortsat kan anvende asbestholdige bremsebelægninger. Opbevaring Affald fra værkstedet skal opbevares forsvarligt. Af hensyn til hærværk kan aflåsning være hensigtsmæssig. Hvis der opbevares affald af giftige stoffer, skal affaldet opbevares under lås og utilgængeligt for børn. Affald af ætsende, sundhedsskadelige eller lokalirriterende stoffer skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for børn /14/. Opbevaringspladsen for farligt affald skal være under tag. Det er hensigtsmæssigt at sikre pladsen imod slagregn. Af hensyn til arbejdsmiljøet bør oplag af farligt affald finde sted udendørs, under et halvtag eller i et særskilt skur. Af hensyn til risikoen for spild ved transport af affald, der ikke pumpes, bør der være let adgang fra værkstedet. Vær opmærksom på Beredskabsstyrelsens krav til opbevaring af airbags, selestrammere og brandfarligt affald. Opbevaringspladsen skal være etableret med tæt bund med opkant og uden mulighed for afløb til kloak. Pladsen skal indrettes, således at spildet kan opsamles, hvis den beholder, der indeholder den største mængde tømmes. Pladsen kan deles op i afdelinger for fast og flydende affald. Pladsen kan placeres og indrettes, så en slamsuger kan suge det flydende affald direkte fra beholderne. Opbevaringspladsen kan være forsynet med tydeligt mærkede beholdere til hver enkelt affaldstype, som værkstedet skal kildesortere og aflevere i selvstændige fraktioner. Olie- og benzinfiltre bør sættes til afdrypning over en opsamlingsbakke inden opbevaringen. Beholdere til flydende affald kan placeres på en rist over et opsamlingsareal. Derved undgås det, at de beholdere, der står der, optager en del af opsamlingsvoluminet. Samtidig betyder denne løsning, at det bliver let at opdage, hvis der opstår lækage i en beholder, og at spildbakken bliver let at renholde. Spild ved håndtering af affaldet skal opsamles og opbevares i en lukket beholder. Hvis risten er sænket, undgår man at skulle transportere beholderne hen over en opkant i forbindelse med afhentning af affaldet. Opbevaring kan også foregå i en lukket container. Der findes specialcontainere med opkant og opsamlingsreservoir, hvori spild ved håndtering af affaldet kan opsamles. Der kan meddeles dispensation fra bekendtgørelsens krav til opbevaringen af farligt affald, dog ikke til opbevaring i nedgravede beholdere. Aflevering Aflevering skal ske med passende interval, så værkstedet stadig kan håndtere affaldet forsvarligt. Der kan aftales faste afhentningsintervaller med affaldstransportøren, uanset om affaldet indsamles via offentlig indsamlingsordning eller via private ordninger ved meddelt dispensation fra kommunen. Dette gælder både affald opsamlet i beholdere, containere, tanke o.l., men også affald fra tømning af sandfang og olieudskillere. Genanvendelse Affald lige fra metalskrot til farligt affald kan i stor udstrækning genanvendes. I dag raffineres hovedparten af spildolien til olie, som kan benyttes som brændsel. Metalaffald fra f.eks. oliefiltre kan anvendes til diverse stålprodukter. Nogle organiske opløsningsmidler kan destilleres til nye rensemidler eller fortynder. Dæk genanvendes til nye dæk. Desuden er der mulighed for genanvendelse af alkaliske rensevæsker, bremsevæsker, akkumulatorer (bly), bremse- og koblingsdele, klude, tomme malerdåser og andet skrot. Andet affald Andre affaldstyper fra autoværksteder, f.eks. dagrenovation, affald til genbrug (papir/pap og skrot) og industrirenovation, skal håndteres, sorteres og opbevares forsvarligt i containere eller andre lukkede beholdere. Reglerne er nærmere beskrevet i afsnit 6. 3.3.5 Jord Jordforurening opstår tit som følge af overfyldte eller defekte olieudskillere, utætte olietanke og spild. Forebyggelse Ved etablering af de foranstaltninger, der er omtalt i afsnittene om affald og spildevand, dvs. omhyggelig opbevaring og håndtering af kemikalier, rutinemæssig kontrol af olietanke og olieudskillere samt etablering af befæstede arealer, vil værkstedet være langt med hensyn til forebyggelse af jordforurening. Belægningen på arealer, hvor der kan ske spild af benzin- eller andre olieprodukter, skal være tæt og kunne modstå olie/benzinprodukter samt andre produkter som vaske- og affedtningsmidler uden fare for nedsivning til jorden. Bemærk, at olieprodukter kan opløse asfalt. Grusbelægning og SF-sten lagt i grus er ikke tæt. Det kan være svært at vurdere, om en belægning af SF-sten lagt i cementgrus er tæt. Det er væsentlig lettere at holde øje med, om belægningen er tæt og bliver ved med at være det, hvis befæstelsen er helstøbt, olieresistent, kørefast beton. Stands udsivninger Har man mistanke om, at der sker en udsivning af forurenende stoffer fra installationer, skal tætheden af disse hurtigst muligt undersøges. Bliver man opmærksom på, at der sker en forurening af jorden, f.eks. ved udsivning af forurenende stoffer fra installationer, skal forureningen standses øjeblikkeligt, f.eks. ved tømning af den utætte installation. Desuden kontaktes den lokale miljømyndighed eller, hvis det er uden for normal åbningstid, alarmcentralen. Ved et akut spild skal man opsamle spildet så hurtigt som muligt, og en spredning af forureningen søges forhindret. Den lokale miljømyndighed kontaktes eller, hvis det er uden for normal åbningstid, alarmcentralen. Hurtig indgriben kan minimere forureningens udbredelse og omfang og mindske risikoen for yderligere forurening. 3.3.6 Litteratur vedrørende forureningsbegrænsende foranstaltninger Følgende publikationer kan være nyttige i forbindelse med iværksættelse af forureningsbegrænsende foranstaltninger. Se også litteraturlisten i afsnit 8.
12) angivet i bekendtgørelsens § 7, stk. 3
|
|||