Afprøvning af ny elektrokemisk metode til oprensning af olieforurenet jord og grundvand

Bilag C
Erfaringer fra andre elektrokemiske oprensninger i Danmark

I dette bilag gives en kort beskrivelse af de enkelte forsøgsprojekter, der indgår i erfaringsopsamlingen. Projekterne har alle været kørt som forsøgsprojekter med Oliebranchens Miljøpulje som bygherre. Alle ejendommene har således været forurenet med benzin og/eller dieselolie.

Formål

Erfaringsopsamlingen er udført for at give en vurdering af den elektrokemiske metodes generelle anvendelighed og effekt. En samlet vurdering af OM's forsøgsprojekter er givet i hovedrapportens kapitel 7.

Entreprenører

De syv af oprensningerne er udført af to forskellige in-situ entreprenører. Desuden er en af oprensningerne er gennemført som et forsøgsprojekt, hvor der er anvendt et solcelleanlæg som strømforsyning.

Rådgivere

Der har været tilknyttet seks forskellige rådgivere på forsøgsprojekterne for Oliebranchens Miljøpulje.

Monitering

Formålet med moniteringsprogrammerne på de enkelte forsøgsprojekter har primært været at foretage en kontrol af om oprensningskriterierne er opnået. Moniteringsinterval, prøveantal m.m. har været forskellig fra sag til sag. Dette skyldes flere forhold, f.eks. at forureningerne har haft forskellig udbredelse og har udgjort en større eller mindre akut miljørisiko.

Datamaterialet

Datamaterialet har ikke på nogen af forsøgsprojekterne været tilstrækkeligt til at foretage en egentlig statistisk vurdering af oprensningseffekten. Årsagen er bl.a. forskelle i prøvetagningsstrategier, utilstrækkelig bestemmelse af startkoncentrationen, samt en stor spredning i analyseresultaterne også for prøver, der er udtaget indenfor relativt kort afstand.

Opbygning

I erfaringsopsamlingen er historik, geologiske forhold og forureningssituationen inden iværksættelsen af den elektrokemiske oprensning kort beskrevet. Forureningsniveauerne før, under og efter oprensningen beskrevet, og oprensningseffeken er vurderet.

C.1 Forsøgsprojekt 1

Historik

I perioden fra 1951 til 1973 har der været detailsalg af benzin og dieselolie fra ejendommen i tilknytning til en købmandsforretning. Ejendommen anvendes på nuværende tidspunkt til grillbar og beboelse.

Geologi og hydrogeologi

På baggrund af de udførte miljøtekniske boringer kan de lokale geologiske forhold i det forurenede område beskrives således:

Øverst findes et fyldlag bestående af sand, ler og muld på ca. 0,5-2 meter. Under fyldlaget træffes vekslende lag af moræneler, -sand og -grus til ca. 11 m.u.t.

Der er truffet lommer af sekundært grundvand 3,5 til 5,0 m.u.t. Der er truffet primært grundvand i sandede kvartære aflejringer, beliggende ca. 8,5 m.u.t.

Forureningssituation

Før iværksættelsen at in-situ oprensningen med den elektrokemiske metode blev der konstateret dieselolieforurening omkring det tidligere tankanlæg. Det forurenede område på ejendommen er før opstarten af den elektrokemiske oprensning vurderes til ca. 300-400 m³. Den konstaterede jordforurening er beliggende ca. 2-5 m.u.t. Inden opstarten af den elektrokemiske oprensing er der konstateret forureningskoncentrationer af dieselolie på op til 3.600 mg/kg TS. I alt vurderes forureningen ved opstarten af den elektrokemiske oprensning at bestå af ca. 600-800 liter dieselolie.

Der er endvidere konstateret grundvandsforurening med dieselolie på op til 0,63 mg/l i det sekundære grundvand.

In-situ anlæg

Den elektrokemiske oprensning af ejendommen blev igangsat i august 1996 og indstillet første gang i juni 1997. Under oprensningen er der anvendt seks elektroder, benævnt E1-E6 på situationsplanen i figur C.1. Som elektroder blev anvendt jernspuns med en bredde på ca. 0,75 meter, nedrammet til 5,5-6,0 m.u.t. Elektroderne blev parvis koblet til en trekanals strømforsyning, hvor der blev anvendt et spændingsfald på ca. 60-120 V mellem hvert elektrodepar. Fra juni til december 1998 blev den elektrokemiske oprensning genoptaget. I denne periode anvendtes kun elektroderne E3 og E6.

Jordforureningens skønnede udbredelse og elektrodernes placering fremgår af figur C.1.

Figur C1 Se her

Situationsplan for forsøgsprojekt 1.

Monitering, jord

Udviklingen i koncentrationen af olieprodukter i jorden er løbende moniteret i boringer udført inden for en radius af ca. 1 meter omkring to moniteringsboringer, T2 og T4. Endvidere er der løbende udtaget grundvandprøver fra filtersatte boringer på ejendommen. Analyseresultater for jordprøver udtaget omkring de to moniteringsboringer fremgår af figur C.2. Prøver udtaget før opstarten af den elektrokemiske oprensning er udtaget som punktprøver udvalgt efter højeste PID-udslag, mens prøver under oprensningen er udtaget som blandingsprøver over 0,5-1,0 meter.

Oprensningseffekt, jord

Det fremgår af analyseresultaterne for jordprøverne, at der generelt er konstateret et lavere forureningsniveau i blandingsprøverne udtaget under oprensningen end i punktprøverne, der er udtaget i forbindelse med forureningsundersøgelsen, der blev foretaget inden oprensningen blev igangsat.

Der er konstateret et fald i forureningskoncentrationen i prøver udtaget i slutningen af den første oprensningsperiode i maj og september 1997. Prøver udtaget i maj og september 1997 overholdt således oprensningskriterierne.

Efterfølgende monitering, herunder prøver udtaget under oprensningsperioden fra juni til december 1998, viser indhold af totalkulbrinter på samme niveau som under den første oprensningsperiode. Der er dog konstateret meget varierende forureningskoncentrationer, hvilket vurderes at skyldes prøvetagnings- og analyseusikkerheder samt den inhomogene struktur af den sandede moræneler.

Samlet set vurderes der ikke på baggrund af moniteringsdataene at være en dokumenteret reduktion af jordforureningen som følge af den elektrokemiske oprensning.

Monitering, grundvand

Analyseresultaterne for grundvandsprøver, udtaget i fire boringer i det forurenede område under oprensningen, fremgår af figur C.3.

Oprensningseffekt, grundvand

Som det fremgår af figur C.3, er der ikke konstateret væsentlige ændringer i indholdet af kulbrinter i grundvandet i moniteringsperioden. På baggrund af moniteringsdataene vurderes der ikke at være dokumenteret en reduktion af grundvandskoncentrationerne.

C.2 Forsøgsprojekt 2

Historik

Ejendommen er en tidligere servicestation, hvorfra der har været salg af benzin og dieselolie. Ejendommen anvendes på nuværende tidspunkt til beboelse og værksted.

Geologi og hydrogeologi

På baggrund af de udførte miljøtekniske boringer kan de lokale geologiske forhold i det forurenede område beskrives således:

Øverst findes et fyldlag på ca. 2-3 meter, primært bestående af sand og ler. Under fyldlaget træffes sandaflejringer med mindre indslag af moræneler til ca. 5 m.u.t. Herunder træffes moræneler.

Der er truffet sekundært grundvand på ejendommen i de sandede aflejringer. Grundvandsspejlet er truffet ca. 2,5-4,5 m.u.t.

Forureningssituation

I forbindelse med opgravning af tanke og installationer er der i 1996 konstateret benzinforurening. Forureningen kunne af anlægstekniske årsager ikke opgraves fuldstændigt. Restforureningen vurderes at udgøre ca. 150 m³, hvoraf en del er beliggende under boligen. Forureningen er beliggende ca. 3-6 m.u.t., med de højeste niveauer konstateret ca. 4-5 m.u.t. i et ca. 20 m² stort område ind mod beboelsen (område I). Endvidere er der i et randområde omkring det forurenede område konstateret indhold af kulbrinter under jordkvalitetskriterierne ca. 4,5-5 m.u.t. Før opstarten af den elektrokemiske oprensning vurderes det, at der var efterladt ca. 100 liter benzin på ejendommen.

Der er endvidere konstateret grundvandsforurening på ejendommen. I det sekundære grundvand er der, før den elektrokemiske oprensning blev igangsat, konstateret totalindhold af kulbrinter på op til 20 mg/l. Forureningskoncentrationen i grundvandet er ikke moniteret under oprensningen.

In-situ anlæg

Anlægget til elektrokemisk oprensning af ejendommen blev ved oprensningens begyndelse i august 1997 opbygget af fire ø160 mm jernrør nedboret til 7 m.u.t. (E1-E4). De fire elektroder blev placeret med en indbyrdes afstand på ca. 11-12 meter. I april 1998 blev der etableret yderligere fire elektroder, E5-E8, med en indbyrdes afstand på ca. 7,5 meter. Disse elektroder blev placeret tættere på det forurenede område, idet det blev vurderet, at oprensningens effekt ikke var tilstrækkelig i det mest forurenede område af ejendommen.

Der er anvendt en kraftigere spænding end i de øvrige forsøgsprojekter, idet der er anvendt et fast spændingsfald på 200 V mellem anoder og katoder. Entreprenøren har valgt at ændre strømretningen flere gange under oprensningen for at undgå at anoderne korroderede væk, og for at undgå en væsentlig pH-påvirkning af jordmatricen ved elektroderne. Der er konstateret en opvarmning af grundvandet til mellem 20 og 30° C, i en afstand af ca. 1 meter fra elektroderne, som følge af den påførte effekt, der er afsat i jorden.

Samtidig med den elektrokemiske oprensning har entreprenøren foretaget en svag vakuumventilation i en række boringer filtersat 2-6 m.u.t.

Jordforureningens skønnede udbredelse og elektrodernes placering fremgår af figur C.4.

Figur C4 Se Her

Monitering

Inden opstarten af den elektrokemiske oprensning er forureningsniveauet fastlagt ved en forureningsundersøgelse. Efterfølgende er der foretaget 6 kontrolundersøgelser, hvor der i det forurenede område og randområdet er foretaget ca. 3-4 boringer pr. gang,

Prøverne er udtaget med relativ stor indbyrdes afstand og i forskellige dybder indenfor det forurenede område, og er derfor ikke indbyrdes sammenlignelige. I figur C.5 er angivet den højeste koncentration, konstateret i hver af boringerne i det forurenede område. Det højeste konstaterede indhold af BTEX'er i hver boring er angivet på figur C.6. Figurerne giver et indtryk af de konstaterede forureningsniveauer ved hver prøvetagningsrunde.

Figur C.5: Analyseresultater for totalkulbrinter i jordprøver.

Oprensningseffekt, jord

Af figur C.5 fremgår det, at der ved sidste prøvetagning er konstateret forureningskoncentrationer på op til 1.800 mg/kg TS, bestående af en blanding af benzin og gasolie. Som følge af varierende forureningskoncentrationer konstateret i prøver udtaget med kort indbyrdes afstand er det vanskeligt at vurdere, om der er sket en massefjernelse af forureningen på ejendommen. Samlet vurderes det, at der kun er sket en begrænset eller ingen reduktion i indholdet af totalkulbrinter i det forurenede område.

Det fremgår af figur C.6, at der er tendens til at indholdet af BTEX'er i jordprøverne er faldet under oprensningen. Det kan skyldes den konstaterede opvarmning til 20-30 °C i området omkring elektroderne, kombineret med den etablerede vakuumventilation. Vakuumventilationen vil således bevirke, at en del af de flygtigste komponenter i benzinfraktionen, herunder BTEX'er kan være afdampet eller biologisk nedbrudt under oprensningen.

C.3 Forsøgsprojekt 3

Historik

I perioden fra 1920'erne til 1995 har der været drevet købmandsforretning med detailsalg af benzin- og dieselolie fra ejendommen. Ejendommen anvendes på nuværende tidspunkt til butik og bolig.

Geologi og hydrogeologi

På baggrund af de udførte miljøtekniske boringer kan de lokale geologiske forhold i området, der er forsøgt oprenset med den elektrokemiske metode, beskrives således:

Øverst findes et fyldlag på ca. 0,5-1,0 meter, primært bestående af sand og muld. Under fyldlaget træffes marine fin- og mellemkornede sandaflejringer til minimum 5 m.u.t. Flere steder er der i sandaflejringerne konstateret indhold af silt og ler.

Der er truffet sekundært grundvand på ejendommen ca. 3 m.u.t. Strømningsretningen i det sekundære grundvandsmagasin vurderes at være vest til sydvestlig.

Forureningssituation

Forureningen, der er forsøgt oprenset via den elektrokemiske metode, er konstateret ved et tidligere tankanlæg til benzin. Forurening består primært af gasolie, der er konstateret fra ca. 2,5 m.u.t. til mindst 5 m.u.t.

Inden opstarten er der konstateret koncentrationer af gasolie på op til ca. 34.000 mg/kg TS. I alt vurderes der at være ca. 300 m³ forurenet jord. Antages gennemsnitskoncentrationen at være 2.000-4.000 mg/kg TS svarer dette til en samlet mængde olieprodukt på ca. 1.000-2.000 liter. Forureningen er delvist beliggende under bygninger og offentlig vej.

Der er konstateret grundvandskoncentrationer i det sekundære grundvand på op til 0,9 mg/l.

In-situ anlæg

Det etablerede anlæg til elektrokemisk oprensning af ejendommen blev opbygget af 2 stk. spunsplader på ca. 0,8 meters bredde, nedrammet til ca. 7 m.u.t. Elektroderne blev tilkoblet en strømforsyning. Der har ifølge entreprenøren generelt været anvendt en elektrisk spænding på ca. 60-120 V. In-situ oprensningen blev igangsat i juni 1997. Den samlede driftsperiode for anlægget udgjorde ca. 1½ år.

Jordforureningens skønnede udbredelse og elektrodernes placering fremgår af figur C.7.

Figur C7 Se Her

Situationsplan for forsøgsprojekt 3

Monitering

Udviklingen i koncentrationen af olieprodukter i jorden er løbende moniteret under oprensningen i boringer udført indenfor en radius af 1 meter fra boring 14. Prøverne er udtaget 3,2-3,5 m.u.t. Endvidere er der udtaget en række jordprøver fra området ved oprensningens opstart og afslutning.

Fra boring 14 er der endvidere løbende udtaget grundvandsprøver under oprensningen. Vandspejlet har varieret fra 2,2 m.u.t. til 3,5 m.u.t. under oprensningen.

Jord

Analyseresultaterne for jordprøver udtaget i det forurenede område er angivet på figur C.8.

Oprensningseffekt, jord

Det fremgår af analyseresultaterne i figur C.8, at der under oprensningen er konstateret forureningskoncentrationer i moniteringsboring 14 på 12.000-30.000 mg/kg TS. Ved sidste prøvetagning i moniteringsboringen, er der tilsyneladende sket et væsentligt fald i jordkoncentrationen.

Den efterfølgende kontrolprøvetagning viste dog jordkoncentrationer på op til 8.320 mg/kg TS. Det må derfor betragtes som usikkert, hvorvidt oprensningen har medført en reduktion i forureningsniveauet.

Monitering, grundvand

Analyseresultaterne for grundvandsprøver udtaget fra den filtersatte boring 14 er vist på figur C.9.

Oprensningseffekt, grundvand

Det fremgår af figur C.9, at forureningskoncentrationen i grundvandet har varieret under oprensningen. Der har samtidigt været betydelige ændringer i grundvandsspejlets beliggenhed under oprensningen, hvilket kan have indvirket på grundvandskoncentrationen. Det er derfor vanskeligt entydigt at vurdere om den elektrokemiske oprensning har haft indflydelse på forureningskoncentrationen i grundvandet. Umiddelbart er der dog ingen entydig dokumentation på en oprensningseffekt. Det tilsyneladende mindre fald ved sidste prøvetagning vurderes således at kunne skyldes vandspejlsvariationer samt prøvetagnings- og analyseusikkerheder.

C.4 Forsøgsprojekt 4

Historik

Der har tidligere været detailsalg af benzin og dieselolie fra ejendommen, som på nuværende tidspunkt anvendes til beboelse.

Geologi og hydrogeologi

På baggrund af de udførte miljøtekniske boringer kan de lokale geologiske forhold i området beskrives således:

Øverst findes et fyldlag på ca. 0,5 meter, primært bestående af sand og muld. Herunder træffes marine finsands- og siltaflejringer til minimum 5 m.u.t. I enkelte boringer er der truffet sandede leraflejringer umiddelbart under fyldlaget. Der er truffet sekundært grundvand på ejendommen ca. 2 m.u.t.

Forureningssituation

Inden oprensningen blev igangsat er der konstateret totalindhold af kulbrinter på op til 1.300 mg/kg TS. Den kraftigste forureningen er beliggende omkring grundvandsspejlet 2,0-2,5 m.u.t. Forureningen vurderes på baggrund af de udførte kemiske analyser at bestå af en blanding af benzin og gasolie. Jordforureningen vurderes at udgøre ca. 200 m³. I alt vurderes forureningen ved opstarten af den elektrokemiske oprensning at bestå af ca. 200 liter benzin og gasolie.

I boring B14, der er beliggende ca. 5 meter øst for kildeområdet, er der konstateret grundvandskoncentrationer af totalkulbrinter på op til 0,15 mg/l.

In-situ anlæg

Det etablerede anlæg bestod af to jernelektroder på ca. 12 meters længde, der blev nedgravet 1,5 m.u.t. på hver side af bygningen. Afstanden mellem elektroderne var ca. 13 meter. Elektroderne blev tilkoblet en strømforsyning, og der blev anvendt et spændingsfald på ca. 60-120 V. Oprensningen blev igangsat i november 1997 og indstillet primo 1999.

Jordforureningens skønnede udbredelse og elektrodernes placering fremgår af figur C.10.

Figur C10 Se Her

Situationsplan for forsøgsprojekt 4.

Monitering

Udviklingen i koncentrationen af olieprodukter i jorden er moniteret under oprensningen ved hjælp af boringer udført ved boring B201. Prøverne er udtaget umiddelbart omkring grundvandsspejlet, svarende til ca. 2,0 m.u.t., samt 0,5 meter under grundvandsspejlet, svarende til 2,5 m.u.t. Analyseresultaterne fremgår af figur C.11.

Oprensningseffekt, jord

Som det fremgår af figur C.11, er der ikke konstateret en reduktion i indholdet af totalkulbrinter i den periode, hvor den elektrokemiske oprensning har været i drift. I december 1998 er der således konstateret forureningskoncentrationer på mellem 1.500 og 4.460 mg/kg TS i moniteringsboringen. Der er således ikke konstateret nogen effekt af oprensningen, og det blev valgt at indstille oprensningen primo 1999.

C.5 Forsøgsprojekt 5

Historik

I perioden fra ca. 1950 til 1994 har der været detailsalg af benzin og dieselolie fra ejendommen i tilknytning til et autoværksted og smedie. Ejendommen anvendes på nuværende tidspunkt til værksted og bolig.

Geologi og hydrogeologi

På baggrund af de udførte miljøtekniske boringer kan de lokale geologiske forhold i området beskrives således:

Øverst findes et fyldlag på ca. 0,5-1,0 meter, primært bestående af sten, sand og muld. Under fyldlaget træffes vekslende lag af ler og sand til ca. 2,5-3,0 m.u.t. Herunder træffes smeltevandssand. Smeltevandssandet er underlejret af glimmerler fra ca. 12 m.u.t.

Det primære grundvandsmagasin knytter sig til smeltevandssandet. Grundvandsspejlet er frit og beliggende ca. 7,5 m.u.t. Den overordnede strømningsretning i magasinet er sydvestlig.

Forureningssituation

Før igangsættelsen af den elektrokemiske oprensning er tanke med relation til detailsalget opgravet og bortskaffet. Af funderingsmæssige hensyn er der i forbindelse med gravearbejdet efterladt restforurening med benzin i de tre gravefronter i ejendommens indkørsel. Der er efterladt ca. 70 m³ benzinforurenet jord beliggende ca. 2-4 m.u.t.

På baggrund af prøver udtaget i forbindelse med gravearbejdet, vurderes der før opstarten af den elektrokemiske oprensning at være efterladt en samlet benzinmængde på ca. 800 liter.

In-situ anlæg

Anlægget til elektrokemisk oprensning af ejendommen er opbygget af fire spunsjern, nedrammet til ca. 5-6 m.u.t., der er koblet til en strømforsyning. Der er ifølge entreprenøren anvendt et spændingsfald på ca. 60-120 V. In-situ oprensningen blev opstartet i august 1997 og blev indstillet efter ca. 1½ års drift.

Jordforureningens skønnede udbredelse og elektrodernes placering fremgår af figur C.12.

Figur C12 Se Her

Situationsplan for forsøgsprojekt 5.

Monitering

Der er ikke foretaget monitering af forureningskoncentrationen i det primære grundvand under oprensningen.

Udviklingen i jordforureningsniveauet er undersøgt ved en række prøvetagningsrunder udført i områderne benævnt I, II og III på situationsplanen i figur C.12. Hvert område udgør ca. 8-12 m². Der er primært udtaget prøver 2-3 m.u.t. Analyseresultater fra de tre områder er gengivet på figur C.13.

Figur C.13:
Analyseresultater for område I, II og III. Alle prøver udtaget i 1998 er udtaget med rammesondeboringer som blandingsprøver 2-3 m.u.t. De øvrige prøver er udtaget som punktprøvet med borerig 2,5 eller 3,0 m.u.t.

Oprensningseffekt, jord

Af figur C.13 fremgår det, at prøverne udtaget under in-situ oprensningen generelt har vist et lavere koncentrationsniveau end prøver udtaget i forbindelse med gravearbejdet i 1996. Årsagen til den faldende koncentration kan være at prøverne udtaget i forbindelse med gravearbejdet er udtaget i kraftigt forurenede områder i gravefronten, og dermed ikke er repræsentative for forureningsniveauet i område I, II og III.

Der synes ikke at være tendens til faldende kulbrinteindhold i jorden under oprensningen.

Det vurderes derfor, at det ikke er dokumenteret at den elektrokemiske oprensning har nedbragt koncentrationsniveauet.

C.6 Forsøgsprojekt 6

Historik

Der har været drevet servicestation fra ejendommen i perioden fra 1969 til 1995 med tilhørende detailsalg af benzin og dieselolie.

Geologi og hydrogeologi

På baggrund af de udførte miljøtekniske boringer kan de lokale geologiske forhold i området beskrives således:

Øverst findes et fyldlag på ca. 3 meter, bestående af sand, muld, ler og sten. Under fyldlaget træffes primært moræneler med enkelte indslag af smeltevandssand 2,0 til 3,5 m.u.t.

Der er truffet sekundært grundvand på ejendommen ca. 2,5-4,0 m.u.t. Det primære grundvandsmagasin er spændt og beliggende i kalkaflejringerne ca. 14 m.u.t. Magasinet er spændt med et trykniveau ca. 3-4 m.u.t.

Forureningssituation

Der er konstateret en omfattende jord- og grundvandsforurening på ejendommen, primært bestående af benzin. I alt vurderes der at være ca. 3.400 m³ forurenet jord i området. Forureningen er beliggende fra ca. 1,0 m.u.t., og forureningen har i det kraftigst forurenede område en vertikal udbredelse ned til ca. 7-11 m.u.t. Forureningen er delvist beliggende under bygninger, og en del af forureningen har endvidere bredt sig til to nabomatrikler. I alt er der før opstarten af den elektrokemiske oprensning vurderet at være ca. 10.000 liter benzin i området.

Der er før opstarten af den elektrokemiske oprensning konstateret grundvandsforurening i det sekundære grundvand på 8,2 mg/l. Endvidere er der konstateret mindre indhold af kulbrinter og MTBE i det primære magasin.

In-situ anlæg

Anlægget til elektrokemisk oprensning af ejendommen er opbygget af 10 spunsjern med en indbyrdes afstand på 7-15 meter, nedrammet til ca. 12 m.u.t. Elektroderne blev tilkoblet en strømforsyning med seks kanaler. In-situ oprensningen blev opstartet i december 1997 og blev indstillet efter ca. 1½ års drift.

Jordforureningens skønnede udbredelse og elektrodernes placering fremgår af figur C.12.

Figur C14 Se Her

Situationsplan for forsøgsprojekt 6.

Monitering

Før opstarten af den elektrokemiske oprensning er der konstateret benzinkoncentrationer på op til 2.670 mg/kg TS i det forurenede område.

Under oprensningen er der foretaget syv prøvetagningsrunder, hvor udviklingen i jordforureningen er bestemt ved otte moniteringsboringer, benævnt D1 til D8 på situationsplanen i figur C.14.

Grundvandskoncentrationen i boring B18, filtersat i det sekundære grundvand er moniteret under oprensningen. Der er konstateret betydelig variation i grundvandskoncentrationen af totalkulbrinter, BTEX'er og MTBE i boringen, der kun har en meget begrænset vandtilstrømning.

Der er i lighed med de øvrige forsøgsprojekter, som indgår i erfaringsopsamlingen konstateret en betydelig variation for sammenlignelige jordprøver udtaget ved samme boring og i samme dybde til forskellige tidspunkter. Der har derfor ikke kunnet konstateres en entydig tendens i koncentrationsudviklingen under oprensningen.

I tabel C.1 er, for hver prøvetagningsrunde, angivet antallet af boringer i det forurenede område, prøveantallet og prøvetagningsmetoden. I tabellen er endvidere angivet den gennemsnitlige og maximale forureningskoncentration af kulbrinter, for hver prøvetagningsrunde. Jordprøverne er enten udtaget som blandingsprøver eller punktprøver i forskellige dybder.

*= Prøver udtaget som blandingsprøver.

Oprensningseffekt, jord

På grund af forskelle i prøvetagningsmetoden, antallet af boringer og prøveudvælgelsen er de enkelte datasæt for prøvetagningsrunderne ikke umiddelbart sammenlignelige. Gennemsnitskoncentrationen giver dog et indtryk af forureningsniveauet, konstateret ved hver enkelt prøvetagningsrunde.

Samlet vurderes det, at der har ikke kunnet dokumenteres en effekt af den elektrokemiske oprensning. Efter ca. 1½ års drift er der fortsat konstateret indhold af benzin væsentligt over jordkvalitetskriterierne. Da der således ikke umiddelbart var udsigt til at kunne afslutte den elektrokemiske oprensning blev det valgt at indstille den.

C.7 Forsøgsprojekt 7

Historik

Der er konstateret en sammenhængende jordforurening på to ejendomme. Den ene ejendom har tidligere været anvendt som servicestation og naboejendommen har været anvendt som oliedepot frem til 1983. Det tidligere oliedepot ligger i dag ubenyttet hen, og naboejendommen anvendes i dag til værksted og beboelse.

Geologi og hydrogeologi

På baggrund af de udførte miljøtekniske boringer kan de lokale geologiske forhold i området beskrives således:

Øverst findes et fyldlag bestående af sand, muld og sten, med en mægtighed på ca. 0,5-4,5 meter. Under fyldlaget træffes vekslende lag af moræneler samt smeltevandssand og -grus.

Der er truffet sekundært grundvand ca. 3,0 m.u.t. På baggrund af pejlinger vurderes der at være et lokalt maksimum i grundvandspotentialet på ejendommen. Strømningsretningen vurderes dels at være nordvestlig og dels sydøstlig.

Forureningssituationen

Der er konstateret en omfattende jord og grundvandsforurening på ejendommen. Forureningen består overvejende af en diesel/fyringsolie. På den tidligere servicestation er der endvidere konstateret benzinforurening. Forureningen er beliggende a. 0,5-5,0 m.u.t. I alt er der før opstarten af den elektrokemiske oprensning vurderet at være ca. 4.400 m³ forurenet jord i området, bestående af 5-8.000 liter dieselolie og 1.000-2.000 liter benzin.

In-situ anlæg

Anlægget til elektrokemisk oprensning af ejendommen blev opbygget af 13 elektroder, bestående af spunsjern nedrammet til ca. 6 m.u.t. Elektroderne blev etableret med en indbyrdes afstand på ca. 12-15 meter. I forbindelse med to af elektroderne etablerede entreprenøren endvidere to brønde til injektion af CO₂ under grundvandsspejlet. Elektroderne blev parvis tilkoblet en strømforsyning. Der blev under oprensningen anvendt en spænding på ca. 60-120 V mellem hvert elektrodepar. Det er på et tidspunkt observeret, at spændingsniveauet tilsyneladende var afpasset efter jordmodstanden således at en strømydelse på ca. 6-8 ampere blev opnået. Oprensningen blev igangsat i december 1997.

Andre afværgetiltag

Før opstarten af den elektrokemiske oprensning blev tanke, rørføringer og én olieudskiller med relation til detailsalget opgravet og bortskaffet. I forbindelse med gravearbejdet blev der endvidere opgravet og bortskaffet ca. 1.200 tons kraftigt forurenet jord.

Jordforureningens skønnede udbredelse og elektrodernes placering fremgår af figur C.12.

Figur C15 Se her

Situationsplan for forsøgsprojekt

Monitering, jord

Før opstarten af den elektrokemiske oprensning er der i konstateret gasoliekoncentrationer på op til 8.100 mg/kg TS i det forurenede område.

Under oprensningen er der udført fire prøvetagningsrunder til beskrivelse af oprensningen, efter hhv. 2, 3, 8 og 11 måneders drift af anlægget. Ved de to første prøvetagningsrunder er der udført 4-5 boringer og ved de to sidste prøvetagningsrunder er der udført 10-12 boringer i det forurenede område. Ved de tre sidste prøvetagningsrunder er prøverne udtaget som blandingsprøver over 0,5-1,0 meter. De øvrige prøver er udtaget som punktprøver.

Da prøvetagningsprogrammet ikke er opstillet med henblik på statistisk at kunne påvise en evt. massefjernelse, og da der er konstateret betydelige variationer i sammenlignelige prøver udtaget ved samme boring, i samme dybde, har der ikke kunnet konstateres en entydigt tendens i koncentrationsudviklingen.

I tabel C.2 er angivet antallet af boringer udført i det forurenede område, samt den højeste konstaterede forureningskoncentration og gennemsnitskoncentrationen ved hver prøvetagningsrunde. Jordprøverne blev udvalgt på baggrund af højeste PID-udslag (én pr. boring).

Tabel C2 Se Her

Analyseresultater for forsøgsprojekt 7. *= Prøver udtaget som blandingsprøver.

Oprensningseffekt, jord

På grund af forskelle i prøvetagningsdybder, antallet af boringer og prøvetagningsmetoden er de enkelte datasæt for prøvetagningsrunderne ikke umiddelbart sammenlignelige. Gennemsnitskoncentrationer og den højeste konstaterede koncentration giver derfor kun et billede af forureningsniveauet, ved hver enkelt prøvetagningsrunde.

Ved sidste prøvetagningsrunde er der konstateret et forureningsniveau væsentligt over de fastsatte oprensningskriterier og på niveau med forureningsniveauet før opstarten af den elektrokemiske oprensning.

Monitering, grundvand

Analyseresultaterne for grundvandsprøver udtaget i fire boringer i det forurenede område under oprensningen fremgår af figur C.16.

Oprensningseffekt, grundvand

Som det fremgår af figur C.16 er der i de to kraftigt forurenede boringer G3 og G4 samt i boring G1 ikke er konstateret et fald i grundvandskoncentrationen under oprensningen. I boring B13 er der ved sidste prøvetagningsrunde konstateret et lavere indhold af kulbrinter end før opstarten af den elektrokemiske oprensning. Der er konstateret betydelig variation i forureningskoncentrationen under oprensningen, hvilket bl.a. kan skyldes injektionen af CO₂ samt variationer i grundvandsstanden.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der ikke har kunnet dokumenteres en reduktion af grundvandskoncentrationerne.

Der er foretaget en række poreluftmålinger på ejendommen, primært under beboelsen og i P2. Der er konstateret betydelige variationer i indholdet af kulbrinter i poreluften under oprensningen. I poreluftstationen P2 er der konstateret koncentrationer af totalkulbrinter fra 0-220.000 mg/m³. Der har ikke kunnet konstateres en entydig udvikling i poreluftmålingerne.

Grundvandskemi

Der er foretaget en række grundvandskemiske analyser på lokaliteten. Der er således udtaget grundvandsprøver til boringskontrolanalyse under oprensningen i boring G3 og G4, og der er foretaget feltmålinger af ilt og pH i boring G1, G3, G4 og B13.

Der er konstateret reducerede forhold i alle boringer placeret i det forurenede område. Der er ikke konstateret signifikante ændringer i den grundvandskemiske sammensætning, herunder ilt- og pH-forholdene under oprensningen. Den relativt svage jævnspænding, anvendt under oprensningen, vurderes derfor ikke at have påvirket de grundvandskemiske forhold væsentligt.

Kimtal

Der er foretaget kimtalsmålinger af jordprøver før og under oprensningen. Prøverne er udtaget 3,5 m.u.t. i boring P1 og P2. Bakterieantallet er bestemt aerobt til 1-32× 10⁵ cfu/g, mens bakterieantallet anaerobt er bestemt til 1-63× 10³ cfu/g. Der har ikke kunnet konstateres en entydig udvikling i kimtalsmålingerne.

Koorosionsrisiko

Der er udført en vurdering af risikoen for korrosion på nedgravede installationer som følge af den elektriske jævnspænding. Vurderingen er udført af FORCE-instituttet på baggrund af målinger af potentialefelter i jorden, potentialeændringer på nedgravede genstande, samt en simuleret korrosionsmåling på en vandstikledning, placeret midt i det elektriske felt.

På lokaliteten blev korrosionsrisikoen vurderet til at være reduceret meget væsentligt i en afstand af ca. 30 meter fra elektroderne. Spændingsfaldet varierede fra 58 til 120 V mellem sammenhørende elektroder under udførelsen af potentialemålingerne. Inden for 30 meter vurderes det, at risikoen for tæring er væsentlig, især for ubeskyttede eller dårligt korrosionsbeskyttede installationer, og at der må påregnes en betydelig levetidsforkortelse for installationer af ovennævnte type.

C.8 Forsøgsprojekt 8

Historik

I perioden fra før 1939 til 1990 har der været drevet købmandsforretning med detailsalg af benzin og dieselolie fra ejendommen. Ejendommen anvendes i dag til beboelse.

Geologi og hydrogeologi

På baggrund af de udførte miljøtekniske boringer kan de lokale geologiske forhold i området beskrives således:

Øverst findes et fyldlag på ca. 1,5-2 meter, primært bestående af sand med indhold af grus, silt og ler. Under fyldlaget træffes stærkt siltede sandaflejringer med indslag af ler til minimum 4 m.u.t.

Der er truffet sekundært grundvand på ejendommen ca. 2 m.u.t. Strømningsstrømningen vurderes som sydøstlig.

Forureningssituation

Forureningen, der er forsøgt oprenset via den elektrokemiske metode, er konstateret ved et tidligere tankanlæg til benzin. Forureningen er beliggende ca. 1,5-3,0 m.u.t. I alt vurderes forureningen at udgøre ca. 30 m³. Forureningen er delvist beliggende under et garageanlæg.

Der blev inden starten af den elektrokemiske oprensning påvist benzinkoncentrationer på op til ca. 8.000 mg/kg TS. Forureningen bestod primært af benzin, men der blev også konstateret mindre indhold af gasolie og tjærekomponenter. Antages gennemsnitskoncentrationen at være 4.000 mg/kg TS vurderes der at være ca. 250 liter benzin i området.

In-situ anlæg

Det etablerede anlæg til elektrokemisk oprensning af ejendommen blev opbygget af 6 nedrammede jernrør, tilkoblet en strømforsyning. Strømforsyningen blev drevet af et solcelleanlæg, bestående af syv seriekoblede solcellepaneler. Den elektriske spænding fra solcelleanlægget kendes ikke, men har kunnet variere mellem 0 og 119V, afhængigt af solindstrålingen. Den samlede driftsperiode for anlægget udgjorde ca. 21 måneder, med opstart i juli 1997.

Placeringen af elektroder i forhold til det forurenede område fremgår af figur C.17. Elektroderne E1-E3 har været anvendt som anoder, mens E4-E6 har været anvendt som katoder.

Figur C17 Se Her

Situationsplan for forsøgsprojekt 8

Monitering

Før oprensningen blev igangsat er der konstateret grundvandsforurening i boring B10 på 1,33 mg/l. Grundvandsforureningen er ikke moniteret under oprensningen.

Udviklingen i koncentrationen af olieprodukter i jorden lige omkring det sekundære grundvandsspejl, 2,0 m.u.t., er løbende moniteret under oprensningen ved boring B5, B8 og S5. Analyseresultaterne fremgår af figur C.18.

Oprensningseffekt, jord

Det fremgår af analyseresultaterne, at der i de tre målestationer er konstateret betydelige variationer i forureningskoncentrationen i de enkelte målestationer, hvilket gør det vanskeligt at vurdere oprensningens effekt. Årsagen til de varierende analyseresultater vurderes primært at være jordens inhomogene struktur.

Det fremgår af figur C.18, at der ved forsøgsprojektets afslutning fortsat er konstateret benzinkoncentrationer på op til 6.100 mg/kg TS i boring S5. Indholdet af BTEX'er er endvidere på samme niveau som før oprensningen blev igangsat. Samlet set vurderes der ikke at være dokumenteret en effekt af den elektrokemiske oprensning.