Affaldsforebyggelse i Danmark - status for den danske indsats

Bilag C

Liste over interviewede organisationer og personer

Resumé af interview

I forbindelse med indhentning af oplysninger om affaldsforebyggende initiativer i Danmark blev ca. 20 kommuner, der geografisk repræsenterer Danmark, kontaktet med henblik på at uddybe, om de er bekendt med sådanne tiltag i forhold til følgende: 

·       Husholdninger

·       Handel & service

·       Produktionsvirksomheder

·       Tiltag fra kommunens side

·       Kendskab til andre kommuner/aktører/tiltag 

Endvidere blev repræsentanter fra projektets planlægningsgruppe interviewet baseret på en udarbejdet spørgeramme. 

Herudover er der gennemført interview med: 

·      Mikael Skou Andersen, Århus Universitet, vedrørende de økonomiske virkemidlers effekt over for en affaldsforebyggende indsats

·      Hanne Klint, affaldskonsulent ved Klintholm, Fyn, vedrørende lokale tiltag, der typisk kan involvere affaldskonsulenter 

Sammenfatning og konklusion af interview 

Et særligt fællestræk fra interviewene med kommunerne er, at der generelt ikke har været fokuseret på affaldsforebyggelse, idet størstedelen af indsatsen på affaldsområdet har været rettet mod forbedret sortering og optimering af genanvendelsesordninger. Der har med andre ord ikke været fokuseret på affaldsforebyggelse, idet opmærksomheden hovedsageligt har været rettet mod sortering og genanvendelse af affald.

Det mest markante affaldsforebyggende tiltag nævnt i forhold til husholdninger er hjemmekompostering. Hjemmekompostering som indsats er gennemført i ca. 80 % af de adspurgte kommuner. De resterende 20 % har planer om at udpege hjemmekompostering som særligt indsatsområde i forbindelse med den forestående revision af deres affaldsplaner. 

Herunder nævnte én kommune hjemmekompostering for etageejendomme som et særligt indsatsområde, der ønskes afprøvet.

I denne sektor har der generelt ikke været den store indsats inden for affaldsforebyggelse. De få spæde indsatser har omhandlet: 

·     Returordninger for emballage, minimering af papirforbrug, etc.

·     Brødrester fra bagere til landbrug (som grisefoder)

·     ”Mini-affaldsbørs” for håndværkere (aflevering og afhentning af genbrugsegnet byggeaffald) 

En række dagligvarekæder (f.eks. Aldi og FDB) indført affaldspresser til pap- og plastaffald, hvilket reducerer affaldets volumen. 

Der har endvidere været indsatser fra kommunal side over for særlige brancher. Her kan nævnes autobranchen. Der foreligger dog ingen dokumentation på effekten af sådanne indsatser.

Kendetegnende for affaldsforebyggende tiltag inden for produktionsvirksomheder er, at der inden for visse geografiske områder gennem en årrække har været en særlig fokus på miljøtiltag. Det gælder bl.a. Green Network (Middelfart, Kolding Fredericia, Vejle og Horsens) og Green City (Ikast, Skive, Viborg, Holstebro og Herning-området), hvor de deltagende produktionsvirksomheder har gennemført affaldsforebyggende tiltag i forbindelse med indsatser rettet mod renere teknologi, miljøledelse, livscyklusvurdering m.m.. Derudover har der været enkelte virksomheder, der isoleret set har gennemført affaldsforebyggende tiltag på eget initiativ i forbindelse med optimering af almindelig drift og vedligeholdelse. 

Endvidere har affaldsbørser været nævnt som et indsatsområde for affaldsforebyggelse. Dog fremhæves det af flere kommuner, at affaldsbørser i sin nuværende form formentlig er oprettet i for lille målestok. Erfaringerne viser nemlig, at de virksomheder inden for oplandet, der kan have gavn af en affaldsbørs, hurtigt finder sammen og etablerer et samarbejde. Herefter er der begrænset nyskabende dynamik i affaldsbørsens opland. Det vil sige, at det affaldsforebyggende potentiale i affaldsbørsen hurtigt udtømmes. Affaldsbørser er kendt fra eller planlagt for følgende kommuner/amter/fællesskaber: 

·       Green Network

·       Fyns Amt

·       Sydfyn

·       Københavns Amt

·       Søllerød 

Endelig har der været gennemført affaldsforebyggende initiativer i forbindelse med diverse tilskudsprogrammer (renere teknologi, miljøledelse, LCA) fra Miljøstyrelsen, der i større eller mindre grad har fokuseret på affald. 

Generelt har miljømyndighederne i forhold til eget udsagn ikke været gode nok til at inddrage affaldsforebyggelse (som en del af renere teknologi) ved udstedelse af miljøgodkendelser og opfølgende miljøtilsyn. 

En række kommuner nævner dog, at de i fremtiden vil lægge særlig vægt på affaldsforebyggelse ved virksomhedstilsyn. Flere kommuner har også gennemført indsatser over for særlige brancher 

Erfaringerne med affaldskonsulenter er generelt gode, da de har været i stand til at sætte affald på dagsordnen for virksomhederne. Samtidig tilkendegives det, at indsatsen ikke i tilstrækkelig grad har været rettet mod den affaldsforebyggende indsats. Årsagerne hertil er formentlig mange. Følgende årsager fremføres typisk: 

·     Affaldskonsulenter kontaktes først, når affaldet er skabt

·     Affaldskonsulenterne besidder typisk begrænset viden om muligheder for procestekniske optimeringer, materialekendskab, etc.

Ud over promovering af hjemmekomposteringsordninger har gennemførelsen af særlige affaldsforebyggende indsatser været begrænset. Hovedparten af indsatsen inden for affaldsområdet har været fokuseret på sortering af affald samt fremme af genanvendelsesmulighederne. Dog skal det retfærdigvis nævnes, at størstedelen af de adspurgte kommuner har planer om særlige affaldsforebyggende indsatser ved revision af deres affaldsplaner.

Tiltag fra kommunernes side har ud over hjemmekompostering typisk været koncentreret om: 

·       Foredrag for borgergrupper (f.eks. boligforeninger)

·       Etablering af grøn guide-ordninger

·       Generelle informationskampagner

·       Miljørigtige indkøb 

Flere kommuner er gået sammen om at udarbejde nøgletal for såvel egne som brancherelaterede forbrug og affaldsmængder. Herved kan de udveksle erfaringer og optimere indsatsen i ”eget hus” samt over for de virksomheder, de skal føre tilsyn med. 

Endelig har flere kommuner oplevet en række barrierer ved satsning på økologisk byggeri. Barriererne relaterer sig ofte til miljøkrav inden for andre miljøområder (f.eks. gør støjkrav det urentabelt at satse på direkte genbrug af byggematerialer). 

Ovenstående kan suppleres med følgende generelle betragtninger fremført ved interview med planlægningsgruppens medlemmer: 

·      Affaldsområdet skal ikke gøres for teknisk, men relatere sig til folks hverdag

·     Mærkningsordninger for produkter skal forbedres og gøres mere troværdige. Miljødeklarationer skal have større vægt

·      Emballageminimering har været meget i fokus

·      Den affaldsforebyggende indsats skal fokusere på produktionsleddet

·     Svært, men nødvendigt at afkoble vækst i affaldsmængder fra økonomisk vækst

·      Affaldsafgiften har generelt ikke haft nogen betydende effekt i forhold til affaldsforebyggelse

·      UMIP får for megen opmærksomhed, hvilket resulterer i, at der ikke udvikles andre værktøjer, der har en bredere målgruppe

·      Ansvaret for affaldsforebyggelse kan ikke ligge hos den private forbruger. Det må ligge tidligere – hos producenten