[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Testresultater for beregning af vejtrafikstøj

2. Beregningsmetodens parametre

Den Nordiske beregningsmetode for vejtrafikstøj er senest revideret i 1996 [1]. Efter en gennemgang af denne er det fundet, at de valgte eksempler skal konstrueres til at omfatte følgende parametre:

Udgangsniveau som funktion af trafikkens intensitet, sammensætning og hastighed
Afstandsdæmpning
Terrændæmpning
Effekt af skærmning (tynde såvel som tykke skærme)
Enkelte refleksioner
Gentagne refleksioner (både i en gade og i baggårde)

Det er valgt ikke at lade stigning af vejens længdeprofil indgå i testeksemplerne, idet det ikke er entydigt angivet i metoden, hvornår denne effekt skal indgå i beregningerne. Tilsvarende er den støjdæmpende virkning af bevoksning ikke medtaget.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]