[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Testresultater for beregning af vejtrafikstøj

4. Eksempel: Landområde

Det konstruerede landtilfælde er vist i Figur 1. Eventuelle bebyggelser er antaget at være så spredte, at 3 dB korrektionen for "detached houses" ikke vil blive taget i anvendelse. Der antages overalt en modtagerhøjde på 1,5 meter over terræn, bortset fra i position #7, hvor modtagerhøjden er 3,5 meter over terræn. Selve vejbanen befinder sig overalt i kote 0. Samtlige skråninger i forbindelse med dæmninger og udgravninger hælder i en vinkel på 45° målt vinkelret på vejens centerlinie, og skråningerne "starter" i vejkanten.

Vandrette mål (i meter) er vist i Figur 1.

Figur 1
Landevej med to skærme
.

Se her

Trafikmængden er 10.000 køretøjer pr. døgn, hvoraf 10% er tunge, og gennemsnitsfarten på strækningen er 90 km/t for let trafik og 70 km/t for tung trafik.

For de i alt otte punkter i landtilfældet skal beregningsresultaterne for LAeq ligge indenfor de grænser, der er angivet i Tabel 1.

Punkt

Acceptabelt interval for LAeq

[dB]

1

40.7 - 42.7

2

47.5 - 49.5

3

47.5 - 50.5

4

45.2 - 47.2

5

66.0 - 67.0

6

44.8 – 46.8

7

47.1 – 49.1

8

53.9 - 55.9

Tabel 1
Acceptable resultatintervaller for LAeq i landtilfældet.

For hvert af beregningspunkterne er i Appendix vist et eksempel på resultatet af en beregning. Den samlede vejstrækning er inddelt i et antal delstrækninger. For de fleste delstrækninger er det umiddelbart givet, hvorledes refleksionsplanet skal indlægges i henhold til den reviderede metode. For punkterne #6 og #7 er der flere mulige måder at indlægge refleksionsplanet på for delstrækning I (den rette vejstrækning syd for beregningspunktet). For denne delstrækning er refleksionsplanet derfor fastlagt som beskrevet i Appendix efter diskussion med SINTEF i Norge og SP i Sverige.

De tilladet tolerancer er for hvert enkelt beregningspunkt fastlagt ud fra en vurdering af beregningsresultaterne. Det er i denne forbindelse taget i betragtning hvor komplicerede lydudbredelsesforhold, der er tale om i hvert enkelt beregningspunkt.

I de fleste tilfælde er det tilladte interval ikke symmetrisk omkring resultaterne i beregningseksemplerne i Appendix. De viste eksempler er alle baseret på en relativt grov strækningsinddeling, mens intervallerne i Tabel 1 og 2 er baseret på skøn baseret på erfaringer om betydningen af finere strækningsinddeling.

Tilsvarende resultater og tolerancer for maksimalniveauerne er vist i Tabel 2. Det kan umiddelbart virke urimeligt, at maksimalniveauet (i punkt 6) er mindre end ækvivalentniveauet. Dette er imidlertid blot en konsekvens af beregningsmetodens definition af maksimalniveauet.

Punkt

Acceptabelt interval for LAFmax

[dB]

1

40.7 - 42.7

2

50.2 - 51.2

3

51.8 - 53.8

4

46.0 - 48.0

5

77.5 - 78.5

6

42.7 – 44.7

7

48.2 – 50.2

8

56.8 - 58.8

Tabel 2
Acceptable resultatintervaller for LAFmax i landtilfældet.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]