[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Testresultater for beregning af vejtrafikstøj

6. Sammenfatning og konklusion

De to eksempler på typiske beregningstilfælde omfatter langt de fleste beregningsparametre i den fælles nordiske beregningsmetode for vejtrafikstøj. Udeladt er primært korrektionen af udgangsværdier for stigning af vejens længdeprofil, idet det ikke i metoden er entydigt fastlagt, hvornår denne effekt skal indgå i beregningerne.

I et enkelt tilfælde (Landtilfældet, beregningspunkterne #6 og #7, sydligste delstrækning) var det ikke umiddelbart klart, hvilket refleksionsplan, der ville give det mest korrekte beregningsresultat, og i dette tilfælde er refleksionsplanet blevet fastlagt efter diskussioner med SINTEF i Norge og SP i Sverige, jf. også side 26-28.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]