Livscyklus-Screening af renseteknologier indenfor fiskeindustrien

11. Termisk flotation og nanofiltrering i kombination

I det følgende ses på resultaterne af den kombinerede løsning: termisk flotation med efterfølgende nanofiltrering. Resultaterne er en sammenfatning af resultaterne fra de tidligere afsnit om disse to teknologier.

Der er set på to scenarier:

1. Oliebaseret fyring med sildeafskær som substitueret produktion.
2. Naturgasbaseret fyring (med bedre virkningsgrad) med hel sild som substitueret produktion.

Potentiel kviksølvemission fra tilvejebringelse af natriumhydroxid er ikke medtaget her. Den vil være ens i begge scenarier.

Ressourcer

Figur 11.1
Ressourceforbrug pr. døgn ved termisk flotation og nanofiltrering af procesvandet.

Emissioner

Figur 11.2
Emissioner pr. døgn ved termisk flotation og nanofiltrering af procesvandet.

Affald

Figur 11.3
Affald pr. døgn ved termisk flotation og nanofiltrering af procesvandet

I nedenstående figurer er resultaterne for de to scenarier sammenfattet i nedenstående figur. Der skal her gøres opmærksom på at besparelsen i stofudledning til recipienten er inkluderet i figurerne.

For den samlede løsning er besparelsen i udledning til recipienten på i alt 130 kg N og 16 kg P, hvilket svarer til et effektpotentiale på næringssaltsbelastning på i alt 1.075 kg NO₃ og ca. 4.000 mPEMwdk2000. I sammenligning hermed er der ved drift og tilvejebringelse af løsningen i scenarie 1 en forøgelse i næringssaltsbelastning på 120 mPEMwdk2000 henholdsvis en besparelse i scenarie 2 på 100 mPEMwdk2000.

Figur 11.4
Samlet resultat på henholdsvis ressourcesiden og emissions-/affaldssiden – scenarie 1

Figur 11.5
Samlet resultat på henholdsvis ressourcesiden og emissions-/affaldssiden – scenarie 2.

Ressourcemæssigt giver den kombinerede løsning anledning til et betydeligt træk på fossile brændsler, størst i scenarie 1. Energimæssigt repræsenterer ressourceforbrugene ca. 85.000 MJ pr. døgn i scenarie 1 henholdsvis ca. 50.000 MJ pr. døgn i scenarie 2.

Til gengæld er der en besparelse på fiskeressourcen på ca. 4 tons pr. døgn. Fiskeressourcen er en fornyelig ressource, der imidlertid har problemer med at forny sig i takt med forbruget. Afvejningen mellem ressourceforbrugene er ikke entydig, dog vurderes ressourceforbruget i scenarie 1 på ca. 2500 kg fossile brændsler (heraf en del olie med meget begrænset forsyningshorisont) som minimum at kunne sidestilles med 4 tons fiskeressource. I scenarie 2 er forbruget af fossile brændsler betydeligt mindre og ressourcesituationen derfor betydeligt bedre end i scenarie 1.

I scenarie 1 er der på emissionssiden væsentligt øgede belastninger på især drivhuseffekt, forsuring og toksicitet. I scenarie 2 er belastningerne generelt mindre og på nogle parametre er der tale om mindre besparelser. Bidraget til drivhuseffekt og toksicitet ligger dog fortsat relativt højt.

Vedrørende affald er det fortrinsvis volumenaffald og slagge/aske som bidrager. Disse bidrag er fortrinsvis relateret til tilvejebringelse af el.

Samlet vurderes for scenarie 1, at ved den forudsatte opvarmning med oliefyring kan de miljømæssige gevinster ved termisk flotation i kombination med nanofiltrering ikke stå mål med de medgåede ressource- og miljømæssige belastninger, der er forbundet med løsningen.

For scenarie 2 vurderes samlet, at dette scenarie giver et klart bedre resultat end scenariet med oliefyring, men de medgåede ressource- og miljøbelastninger vurderes dog at gøre et betydeligt indhug i den opnåede miljø- og ressourcemæssige gevinst.

Ved udledning til mere følsomme recipienter end det er tilfældet for Skagerak Fiskeeksport vil miljøgevinsten ved reduktion i næringssaltsbelastningen skulle vægtes højere, hvilket vil forbedre "miljøregnskabet".