[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Livscyklus-Screening af renseteknologier indenfor fiskeindustrien

12. Kemisk flotation og biologisk rensning i kombination

I det følgende ses på resultaterne af den kombinerede løsning: kemisk flotation med efterfølgende biologisk rensning på kommunalt renseanlæg (Figur 12.1, 12.2 og 12.3). Resultaterne er en sammenfatning af resultaterne fra de tidligere afsnit om disse to teknologier. Vedrørende kemisk flotation er nedenstående baseret på naturgas som substitueret varmeproduktion.

Ressourcer

Ressourcer

Kemisk Flotation

Biologisk rensning

Samlet ressourceforbrug

Samlet vægtet ressourceforbrug mPRw90

Stenkul

-185 kg

109 kg

-76 kg

-0,4

Råolie

23 kg

15 kg

38 kg

1,5

Naturgas

-251 kg

19 kg

-232 kg

-13

Nikkel

20 g

-

20 g

2,2

Jern

68 kg

0,5 kg

68 kg

6

Figur 12.1
Ressourceforbrug pr. døgn ved kemisk flotation og biologisk rensning af procesvandet.

Emissioner

Emissioner Kemisk
flotation Effekt-
potentialer
Biologisk rensning Effektpotentialer Samlet Effekt- potentiale Samlet vægtet effekt-
potentiale MPEM_-
wdk2000
Fotokemisk ozon-
dannelse
210 g C2H4-ækv. 41 g 250 g 15
Drivhus-
effekt
-850 kg CO2-ækv. 432 kg -420 kg -6,5
Forsuring 12 kg SO2-ækv. 3 kg 15 kg 150
Nærings-
saltbelast-
ning
165 kg NO3-ækv. 5 kg 170 kg 690
Human toksicitet -650 m3 vand
-138.000.000 m3 luft
-4,8 m3 jord
655
-2.100.000
3,5
0
-136.000.000
-1,3
-42
Økotok-
sicitet
-980 m3 vand, akut
-9.200 m3 vand, kr.
-1,5 m3 jord
480
5.300
1,3
-500
-4.000
-0,2
-15
Persistent toksicitet - - - -4, meget høj værdi ved Hg-udledning

Figur 12.2
Emissioner pr. døgn ved kemisk flotation og biologisk rensning af procesvandet.

Affald

Affaldstype

Kemisk
flotation

Biologisk
rensning

Samlede affaldsmængder

Samlede vægtede affaldsmængder
MPEM_wdk2000

Volumenaffald

-100 kg

74 kg

-25 kg

-20

Farligt affald

220 g

900 g

1100 g

60

Radioaktivt affald

-0,66 g

0,26 g

-0,4 g

-3

Slagge og aske

-14 kg

9,4 kg

9,4 kg

-13

Figur 12.3
Affald pr. døgn ved kemisk flotation og biologisk rensning af procesvandet

I nedenstående figur 12.4 er resultaterne sammenfattet. Der skal her gøres opmærksom på at besparelsen i stofudledning til recipienten er inkluderet i figuren.

Reduktion i udledning

For den samlede løsning er besparelsen i udledning til recipienten på i alt 153 kg N og 21-31 kg P, hvilket svarer til et effektpotentiale på næringssaltbelastning på i alt 1400-1700 kg NO3 og 4.700-5.800 mPEMwdk2000. I sammenligning hermed er forøgelsen i næringssaltsbelastning på ca. 700 mPEMwdk2000 ved drift og tilvejebringelse af renseløsningen begrænset.

Figur 12.4
Samlet resultat på henholdsvis ressourcesiden og emissions-/affaldssiden

Ressourcer

Ressourcemæssigt giver den kombinerede løsning anledning til betydelig besparelse på naturgas. Energimæssigt repræsenterer de samlede ressourcebesparelser i størrelsesordenen ca. 11.000-12.000 MJ pr. døgn. Der er således tale om en betydelig netto-energiproduktion.

Hvis det som tidligere nævnt forudsættes at jern til jernchlorid er baseret på et affaldsprodukt, hvor hovedparten af belastningerne bør tillægges hovedproduktet, kan der ses bort fra det anførte forbrug af jern.

Emissioner

Såfremt der anvendes jernchlorid, hvor chloret er produceret på kviksølvcelle vil dette potentielt kunne give et ret betydeligt bidrag til persistent toksicitet.

Affald

Vedrørende affald er det fortrinsvis bidraget til farligt affald, der er af betydning. Dette stammer hovedsageligt fra tilvejebringelse af stål.

Samlet vurdering

Samlet set vurderes miljøgevinsten ved den sparede udledning til recipienten og de sparede ressourcer at være betydelig større end de ressource- og miljømæssige omkostninger ved løsningen.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]