| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøindsatsen i Arktis 1999

1. Dancea

Som led i Danmarks internationale indsats under Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen ydes der under Dancea programmet støtte til projekter med et miljømæssigt sigte i Arktis. Under Dancea indgår flere delprogrammer med forskellig fokus og sigte, hvorfor indsatsen måske kan virke kompliceret i sin struktur. I det følgende redegøres derfor kort for baggrunden for miljøstøtten til Arktis og for de prioriterede indsatsområder.

Udgangspunktet for miljøindsatsen i Arktis er den internationale arktiske miljøstrategi (AEPS), der blev vedtaget af Danmark og de øvrige arktiske lande i Rovaniemi, Finland, i 1991. Denne strategis hovedelementer omfatter beskyttelse af menneskene i Arktis med accept af en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, hvor kulturelle behov så vidt muligt indpasses. Strategien har endvidere til formål at beskytte, genoprette og overvåge det arktiske miljø og som endeligt mål at eliminere forureningen af Arktis.

I overensstemmelse hermed er det overordnede formål for Dancea at sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling af især de danske dele af Arktis med særlig vægt på en bæredygtig udnyttelse af de arktiske naturressourcer og på naturbevarelse samt på forebyggelse og begrænsning af forureningen af miljøet i Arktis.

Selvom det arktiske miljø endnu er forholdsvis rent mange steder, har undersøgelser de sidste år dokumenteret, at sundhedstilstanden hos visse befolkningsgrupper i Arktis, og herunder Grønland, er truet som følge af grænseoverskridende forurening med tungmetaller, persistente organiske forurenende stoffer, de såkaldte POPer samt radioaktive stoffer. I forbindelse med de globale miljøproblemer mangler der endvidere tilstrækkelig viden om effekten af klimaændringer og nedbrydningen af ozonlaget i de arktiske egne.

I Grønland har man desuden konkrete miljøproblemer i forbindelse med affald, herunder særlig forurenede områder (hot spots), energiforsyning og energiforbrug til blandt andet boligsektoren og erhvervsudøvelse i relation til for eksempel turisme og stofeftersøgning. En særlig problemstilling knytter sig til fortidsminder og overudnyttelse af visse levende ressourcer.

Rusland dækker en meget stor del af det arktiske område, og mange områder har store miljømæssige problemer som følge af en hensynsløs udnyttelse af mineraler og fossile ressourcer. Ødelæggelsen af de oprindelige folks traditionelle jagt- og fangstområder tiltager, mens arbejdsløsheden stiger. Den økonomiske krise i Rusland har ramt de oprindelige folk særligt hårdt, og eksempelvis er den forventede gennemsnitlige levealder 20 år lavere end for Ruslands øvrige befolkning.

Regeringen fremlagde i 1993 en overordnet handlingsplan for Miljø-og Katastroferammen, som indgik i betænkning 1252/1993 om "Danmarks Internationale Indsats". Handlingsplanen var en opfølgning på Rio-konferencen i 1992 og Folketingets beretning af 18/12 1992 om global miljø- og katastrofebistand. Planen opererede med fire indsatsområder, herunder "Indsatser til beskyttelse af Arktis". I forlængelse heraf fremlagde regeringen den 1. februar 1994 "Delstrategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø", dateret oktober 1993.

I 1999 fremlagde regeringen sin redegørelse af 14. januar om den hidtidige anvendelse af Miljø- og Katastroferammen og den fremtidige anvendelse af Miljø- Freds- og Stabilitetsrammen, og Folketinget har, også i 1999, i vedtagelse V79 opfordret regeringen til en række konkrete indsatser på miljøbistandsområdet , herunder at styrke indsatsen i Arktis med særlig vægt på Grønland.

1.2 Administration af Dancea

Siden 1994 har der på Finansloven været afsat midler til en miljøindsats i Arktis - den såkaldte MIKA-Arktis ramme - nu Dancea (Danish Cooperation for Environment in the Arctic). Midlerne til indsatsen i Arktis administreres af Miljø- og Energiministeriet i henhold til Finanslovens rammer samt regeringens redegørelse af 14. januar 1999, Folketingets vedtagelse V79 i 1999 og delstrategien fra 1994.

Administrationen af Dancea er henlagt til Miljøstyrelsen. Dancea er p.t. administrativt delt i fire delprogrammer: AEPS/AMAP, Det Arktiske Miljøprogram-videnopbygning, Det Arktiske Miljøprogram-konkrete miljøtiltag og Oprindelige folk.

Støtten til det arktiske moniteringsprogram AMAP, der også omfatter miljøbelastningens betydning for menneskers sundhed, prioriteres fortsat højt ligesom den generelle videnopbygning i AMP-V om miljørelaterede emner. Endelig gives fortsat støtte til inddragelse af de oprindelige folk i Arktis i miljøsamarbejde, herunder støtte til Oprindelige Folks Sekretariat i København (IPS).

1.3 Kriterier for udvælgelse af projekter

Ved prioriteringen af støttetilsagn lægges der vægt på en vurdering af projektets mål og forventede resultater i relation til ovenstående prioriterede indsatsområder, og til dokumentation af den miljømæssige væsentlighed og gennemførligheden af indsatsen. Ansøgerens kompetence på de relevante fagområder tillægges også stor vægt.

Der fortrækkes projekter som kan relateres og anvendes direkte til en konkret indsats til løsning af et problem, ligesom benyttelse af eksisterende dansk og grønlandsk erfaring og ekspertise inden for de konkrete fagområder og initiativer foretrækkes. Elementer, som indebærer videnoverførsel til eller videnopbygning i lokale arktiske systemer, eller institutioner, firmaer og lignende vægtes ligeledes højt.

Projektresultater skal afrapporteres fyldestgørende og offentliggøres i en form, som gør resultaterne direkte synlige og anvendelige for relevante målgrupper.