Miljøindsatsen i Arktis 1999
4. Danceamidlernes fordeling i 1999
Miljøbistanden til Arktis administreres i henhold til Danmarks tilslutning i 1991 til den Arktiske miljøbeskyttelsesstrategi (AEPS) samt delstrategien vedr. Arktis. Indsatsen skal bidrage til at sikre
 | naturbevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, |
| en miljømæssig bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling samt |
| overvågning, forebyggelse og begrænsning af forureningen af luft, vand og jord. |
Ved administrationen af miljøbistanden bistås Miljøstyrelsen af Det Rådgivende Udvalg for Arktis, koordinationsudvalget for Arctic Monitoring and Assessment Program (AMAP) samt relevante myndigheder og organisationer.
Der er i 1999 givet tilsagn om tilskud til 51 projekter for et samlet beløb på 37 mill. kr., jf. figur 1. Der har været udbetalinger, herunder til tidligere igangsatte aktiviteter, for 25 mill. kr. I de tilfælde, hvor det uforbrugte beløb på et projekt er mindre end tilsagnsbeløbet, tilbageføres differencen til rammebevillingen og vil derfor kunne genbruges til en ny aktivitet.
Tilskud til de enkelte delprogrammer i mio. kr.:
Tilskud fordelt på indsatsområder i mio. kr.: Figur 1.Tilsagn og udgifter. Mill. kr. 1996 – 1999.
Figur 1
Tilsagn og udgifter. Mill. kr. 1996 - 1999
Indsatsen er opdelt i 4 delprogrammer: (1) AEPS/AMAP omfatter den danske del af det arktiske moniteringsprogram AMAP, som er et af 5 underprogrammer under den Arktiske miljøstrategi (AEPS), hvor der er etableret et samarbejde mellem de 8 arktiske lande. (2) Det Arktiske miljøprogram – videnopbygning støtter projekter, der bidrager med dokumentation og ny viden af betydning for løsning af miljøproblemer i arktiske samfund, især Grønland. (3) Det Arktiske Miljøprogram - konkrete miljøtiltag omfatter aktiviteter, som sigter på at forbedre og bevare det lokale miljø og fremme miljøbevidstheden i den danske del af Arktis. (4) Støtte til oprindelige folk anvendes primært til at inddrage de fire oprindelige folks organisationer (Same Rådet, ICC, AIA og RAIPON) i det arktiske miljøsamarbejde. Under delprogrammet afholdes udgifter til drift af De oprindelige Folks Sekretariat i København.
Ca. 40 pct. af bevillingen er i 1999 anvendt til det arktiske moniteringsprogram AMAP, mens 48 pct. er anvendt til Det Arktisk Miljøprogram, jf. figur 2. De resterende midler er anvendt som støtte til de oprindelige folks organisationer. Der er ikke sket væsentlige strategiske ændringer i prioriteringen af indsatsområderne i forhold til året før. Der er dog en tendens til øget støtte til løsning af konkrete miljøproblemer i den danske del af Arktis.
Figur 2.
Tilsagn fordelt på delprogrammer. Procentvis fordeling 1999.
Indsatsen omfatter et bredt spekter af områder, jf. figur 3.
Figur 3
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling 1996-1999.
Indsatsen mod den grænseoverskridende forurening er fortsat hjørnestenen i Arktisk Råds miljøindsats, og Miljøstyrelsens indsats har til formål at sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtigelser i forbindelse med deltagelse i AMAP programmet. Projektportefølgen under Det Arktiske Miljøprogram vedrører vidensopbygning, information og lokal vidensformidling, biodiversitet og løsninger på konkrete problemer i relation til affald, drikkevand og energi. Resultaterne er bl.a. med til at styrke opbygningen af Grønlands Naturinstitut og styrke hjemmestyreadministrationen i Grønland. Støtten til de oprindelige folk har resulteret i fortsat drift af de oprindelige folks sekretariat i København (IPS) og en styrkelse af især RAIPON (de oprindelige folks organisation i Rusland).
Administrationen er baseret på et tæt internationalt samarbejde med de øvrige 8 arktiske lande, Grønlands Hjemmestyre og den danske ressourcebase.
Indsatsen har skabt en række konkrete resultater inden for den brede vifte af aktiviteter, og er del af en langsigtet indsats for bæredygtig udvikling, især i den danske del af Arktis. Aktiviteterne er således et vigtigt element i den fortsatte styrkelse af Hjemmestyreadministrationen med henblik på, at administrationen kan tage hånd om egne miljøproblemer.
For en nærmere beskrivelse og vurdering af de gennemførte aktiviteter henvises til de efterfølgende kapitler. De støttede AMAP-projekter i AMAPs første fase har været underkastet et internationalt videnskabeligt review, og er publiceret i et særnummer af tidsskriftet The Science of the Total Environment [2].
Der er i 1999 iværksat en ekstern evaluering af støtten til de oprindelige folks sekretariat, IPS, som forventes at foreligge ultimo 2000.
AMAPs vigtige undersøgelsesområder i Grønland.
[2] Vol. 245/1-3 2000