Miljøindsatsen i Arktis 1999
3. Affaldsbehandling i Grønland
Affaldssektoren i Grønland har siden begyndelsen af 90´erne undergået store forandringer både i de små bygder og i de større bysamfund. Dancea har bidraget med økonomisk støtte til udvikling af Grønlands affaldssektor mod en større overensstemmelse med de standarder, der er gældende i resten af Rigsfællesskabet. Det drejer sig om støtte til udarbejdelse af handlingsplaner for affaldsbortskaffelse og efterfølgende støtte til projektering og etablering af affaldsforbrændingsanlæg og modtagestationer for miljøfarligt affald.
3.1. Ansvaret for miljøet i Grønland
Januar 1989 blev ansvaret for miljøet i Grønland overdraget til Grønlands Hjemmestyre. Det blev starten på en møjsommelig og vanskelig proces med at tilnærme det grønlandske samfund de miljøstandarder, som på det tidspunkt i flere år havde været gældende i resten af Danmark. Den sydlige del af Danmark havde haft en miljølov siden 1974, men Grønland fik først sin miljølov i form af hjemmestyrets forordning om miljøbeskyttelse, som trådte i kraft 1. januar 1989. Det var en formel start på indførelse af "miljø" både i det administrative apparat i hjemmestyre og kommuner og i holdninger hos politikere og befolkning. Det skulle vise sig, at der var nok at tage fat på.
3.2. Affaldshåndtering i Grønland
Et af de miljøproblemer, som sprang i øjnene, var affaldshåndteringen eller rettere manglen på en miljø- og hygiejnemæssig acceptabel håndtering og bortskaffelse. At affaldssituationen var så slem i Grønland i slutningen af 80´erne skyldes bl.a., at det grønlandske samfund var og er i fuld gang med at ændre sig fra et traditionelt fangersamfund til et moderne forbrugersamfund. Man kan sige, at Grønland så at sige blev overhalet indenom af den voldsomme vækst i affaldsmængden, som også resten af Danmark oplever. I Grønland var problemet dog i visse områder klart uacceptabelt set med nutidens øjne. Det skyldtes primært, at der i mange områder overhovedet ikke var opbygget systemer til affaldshåndtering, hvilket selvsagt giver markante problemer, når befolkningstallet stiger, og bosætningsmønstret ændrer sig til fastboende. Samtidig ændres livsformen fra en fangerkultur med et minimum af affald til en moderne forbrugskultur, der ønsker at leve i overensstemmelse med resten af Rigsfællesskabets uskrevne konventioner og standarder for affaldsbortskaffelse.
3.3. Landstingets og Landsstyrets initiativer
Under det grønlandske landstings forårssamling i 1993 anmodede tinget det grønlandske landsstyre om på næste samling at redegøre for, hvordan man ville forbedre affaldsbortskaffelsen i Grønland. Anmodningen kunne formodentlig opfattes som et klart signal om, at store dele af den grønlandske befolkning fandt situationen for uacceptabel. Landsstyret kunne da også på efterårssamlingen samme år redegøre for tre konkrete initiativer, som allerede var igangsat. Landsstyret havde netop udarbejdet og ikraftsat tre bekendtgørelser for affaldsområdet, således at
Losseplads i grønlandsk by. Foto: Lars Moseholm.
miljømyndigheder og befolkning kunne forholde sig til en formel lovhjemmel på området. Desuden havde landsstyret gennemført en oplysningskampagne for et renere Grønland med det formål at skabe en holdningsændring i befolkningen. Sidst men ikke mindst havde landsstyret igangsat et praktisk fuldskala-forsøg med affaldsforbrændingsanlæg til brug i bygderne.
Landsstyret fremlagde endvidere til landstingets godkendelse et forslag om afsættelse af 5 mio. kr. årligt på finansloven øremærket til miljøteknologisk udvikling af det grønlandske samfund og med særlig vægt på en hurtig implementering af teknologisk simple affaldsløsninger til brug i bygderne. Formålet var klart at sikre denne del af befolkningen et nødvendigt løft på affaldsområdet, som først og fremmest kunne eliminere uacceptable forhold omkring miljø og hygiejne i bygderne. Forslaget fik støtte fra tinget, og det grønlandske samfund har efterfølgende lavet et meget stort og omkostningstungt arbejde for bedring af affaldssituationen i bygderne.
Landsstyret måtte dog på efterårssamlingen i ´93 erkende, at der var problemer tilbage i affaldssektoren, som ikke var umiddelbart løselige hverken teknisk eller økonomisk. Det drejede sig om bortskaffelsen af dagrenovationsaffald fra de grønlandske byer samt spørgsmålet om, hvordan mere landsdækkende problemer med miljøfarligt affald skulle løses.
3.4. De store uløste problemer
Det grønlandske landsstyre havde på egen hånd skabt nogle simple løsninger til brug i de små isolerede landsbylignende bygder, der typisk har 2 – 300 indbyggere. Der var tale om anlæg, som teknologisk og økonomisk var tilpasset den konkrete situation, og hvor formålet var med en rimelig økonomisk indsats at afhjælpe et akut behov.
For de 18 grønlandske byer, der indbyrdes har meget forskellige indbyggertal, spændende fra under 2.000 til Nuuks ca. 13.000, var situationen imidlertid mere kompliceret, og ingen var i tvivl om, at omkostningerne til en nyordning også ville blive af en helt anden størrelsesorden. Hovedbyen Nuuks problemer var grundlæggende løst ved etablering i ´80-erne af et traditionelt dansk affaldsforbrændingsanlæg af en type, som også blev brugt i små danske provinsbyer i ´70-erne og ´80-erne.
Problemet var imidlertid, at udviklingen for affaldsforbrændingsanlæg havde bevæget sig mod langt større anlæg, og de anlæg, man nu manglede, skulle typisk håndtere belastningen fra ca. 5.000 indbyggere. Anlæg i den størrelsesorden kunne bogstavelig talt ikke købes som standardanlæg og desuden manglede en overordnet plan for håndteringen af den grønlandske affaldssituation. På den baggrund indledte landsstyreområdet for miljø drøftelser med Miljøministeriet for at finde en hensigtsmæssig løsning.
3.5. Samarbejde inden for Rigsfællesskabet
Parallelt med miljøarbejdet i Grønlands Hjemmestyre udarbejdede den danske regering en delstrategi for indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø, som blev forelagt det danske Folketing i februar 1994, og Finansudvalget tiltrådte i maj måned samme år et andragende om bevilling af 17,9 mill. kr. til opfyldelse af regeringens strategi. Det var denne bevilling, der dengang kom til at hedde MIKA-Arktis, og som i dag har betegnelsen Dancea. Senere samme år underskrev den danske miljøminister og det grønlandske landsstyremedlem for miljø en fælleserklæring om dansk/grønlandsk samarbejde på miljø- og naturbeskyttelsesområdet. Det fremgår af både strategi, fælleserklæ-ring og efterfølgende hjemmel i finansloven, at Dancea bl.a. kan støtte udvikling og implementering af nye aktiviteter på miljø-områ-det som er betinget af udviklingen i de internationale normer for miljø- og naturbeskyttelse, ligesom Dancea kan støtte initiativer, som forbedrer det lokale miljø.
"Dumpen brænder ". Selvantændelse på grønlandsk losseplads. Foto: Frank Sonne.
3.6. Handlingsplan for affaldsbortskaffelse i Grønland
I 1996 udarbejdede ingeniørfirmaet Carl Bro A/S med støtte fra Dancea en overordnet plan for affaldsbortskaffelse i Grønland. Planen blev afleveret til det grønlandske landsstyre som efterfølgende forelagde planen for landstinget, der tog planens hovedprincipper til efterretning.
Det mest påtrængende problem for den grønlandske befolkning var givetvis spørgsmålet om bortskaffelse af dagrenovationen fra de grønlandske byer. Traditionelt var affaldet i årtier brændt af på en åben "dump" beliggende i kanten af byen. Det siger sig selv, at en sådan praksis medførte uacceptable røggener for befolkningen, ligesom "dumpen" selvfølgelig udgør et alt andet end smukt naboskab for byen. Dertil kommer, at en sådan håndtering af affald altid vil .medføre spredning af affaldet på grund af vind, og røgen fra den åbne lossepladsafbrænding vil i stort mål indeholde miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
Handlingsplanen pegede på, at udvikling af miljøacceptable forbrændingsanlæg ikke ville være problemfrit, men det vurderedes at være det bedste bud på en acceptabel affaldsbortskaffelse i Grønland. Grønlands Landsstyre valgte at satse på forbrændingsløsningen og holdt sig dermed til den linje, som var lagt med det eksisterende anlæg i Nuuk og etableringen af de lavteknologiske forbrændingsanlæg i bygderne. En medvirkende årsag til valget var givetvis ønsket om at anvende varmeenergien fra affaldet og det faktum, at alternativer som deponeringspladser er meget dyre i anlæg i et klippeland som Grønland.
3.7. Affaldsforbrænding i Qaqortoq og Sisimiut
Som opfølgning på affaldshandlingsplanen gav Dancea støtte til projektering af et forbrændingsanlæg tilpasset en grønlandsk by, og endvidere har Dancea efterfølgende givet støtte til Qaqortoq og Sisimiut kommune til selve etableringen af anlæggene. Ingeniørfirmaet Carl Bro A/S har sammen med ingeniør- og arkitektfirmaer i Grønland forestået projekteringen. Anlægget i Qaqortoq blev taget i brug i slutningen af 1997, og anlægget i Sisimiut forventes færdigt i år 2000.
Anlæggene opføres med kommunen som bygherre og driftherre og anlægsfinansieres som udgangspunkt med 50% støtte fra hjemmestyrets landskasse. Danceas støtte, der har beløbet sig til henholdsvis 4 og 3 mill. kr., anvendes til at nedbringe den kommunale del af finansieringen. Dette giver bogstavelig talt lidt luft i de ofte meget stramme kommunale anlægsbudgetter og dermed også en reel politisk og økonomisk mulighed for at finansiere de ekstra initiativer, som naturligt følger efter et første grundlæggende løft af sektoren. Der kan bl.a. være tale om investeringer i udstyr til modtagelse og bortskaffelse af miljøfarligt affald og lignende initiativer.
De to anlæg er bygget af lokale grønlandske firmaer og maskinfabrikken Reka i Års, som har stået for selve maskinleverancen. Anlæggene er i princippet opbygget som et tilsvarende anlæg i Danmark. Det vil sige med mekanisk indfødning, elektronisk overvågning og styring af temperatur og opholdstid m.m., røggaskeddel koblet til fjernvarmenet og elektronisk røgrensning – alt er blot meget mindre. Det betyder også, at visse miljørelaterede parametre af praktiske grunde må afvige fra de normer, der har kunnet sættes for de mange gange større anlæg, som findes i f.eks. København.
En anden afvigelse fra de normale danske forhold er de praktiske muligheder for uddannelse af drifts- og vedligeholdspersonale. De små isolerede bysamfund med lange afstande og høje transportomkostninger gør efteruddannelse og brug af specialister til vedligeholdelse til en meget dyr og nogen gange også næsten umulig opgave.
Efterladt fuelolie fra forskningsaktivitet. Foto: Frank Sonne.
Det er selvsagt et problem, som ikke bliver mindre af, at der er tale om nye arbejdsopgaver i lokalsamfundet, og at anlæggene til en vis grad kan karakteriseres som prototyper. Heldigvis er det grønlandske samfund og den grønlandske befolkning vant til at klare sådanne udfordringer fra andre lignende situationer. Der er dog klart, at de nye anlæg har skabt både en ny type arbejdspladser, men også et behov for efteruddannelse hos driftpersonale og hos de firmaer, som skal deltage i vedligeholdelsen af anlæggene.
3.8. Planerne for fremtiden
Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at de initiativer til affaldsbortskaffelse, som hidtil er støttet med Dancea-midler, har bedret miljøforholdene markant. Både den kommunale administration og borgmesteren i Qaqortoq har således udtrykt stor tilfredshed med det nye afffaldsforbrændingsanlæg, som har fjernet tidligere tiders røgplager og andre gener fra "dumpen". Måske bedst udtrykt ved at man nu kan tørre tøj ude uden hensyn til vindretningen fra den tidligere dump.
Det er også Miljøstyrelsens opfattelse, at der i Grønland, både hos landspolitikere og i de enkelte kommuner, er et stærkt ønske om og en stærk vilje til at fuldende det arbejde, der er igangsat med etablering af en tidssvarende og miljøacceptabel affaldsbortskaffelse i samtlige grønlandske byer. Det er en indsats, som er økonomisk krævende både i anlægsfasen og i driftfasen. Dancea har da også modtaget flere ansøgninger om anlægsstøtte fra andre kommuner, og Dancea er indgået i en dialog med hjemmestyrets centrale miljø-forvaltning om behovet for støtte til affaldssektoren, både til anlæg, uddannelse og oplysningsarbejde. I dialogen vil også indgå en vurdering af de hidtidige initiativer og mulighederne for hensigtsmæssige alternativer i det videre arbejde med sikring af en tidssvarende og miljøacceptabel affaldsbortskaffelse i alle kommuner i Grønland.
Affaldsbortskaffelse i Grønland vil således også i fremtiden være et prioriteret indsatsområde i Dancea.