| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Pesticidanvendelser i forskellige brancher

4. Forureningsrisiko ved pesticidanvendelse

4.1 Omfang af konstaterede forureninger

Betydelige dele af det øvre grundvand er i udpræget grad belastet med pesticider, der især hidrører fra landbrugsdrift. Pesticiderne stammer dog også fra anvendelse i bymæssig bebyggelse og langs veje og jernbaner.

I grundvandsovervågningen blev der i 1999 analyseret for 45 pesticider eller nedbrydningsprodukter af pesticider, og heraf er der fundet rester af i alt 37. I vandværksboringer er der fundet endnu flere stoffer, men i overvejende grad under grænseværdien for drikkevand på 0,1 m g/l, /104/.

Inden for de sidste otte år er der således fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i 23% af vandværkernes boringer, og i 9% er grænseværdien for drikkevand overskredet, /104/.

Også i drænvand er der fundet pesticider i stor mængde. Her er blandt andet fundet aktivstoffet glyphosat fra sprøjtemidlet Round-up og nedbrydningsproduktet AMPA. De fleste af de pesticider, der er fundet hyppigt i grundvandet, er i dag forbudt eller stærkt reguleret af Miljøstyrelsen.

Nedbrydningsproduktet 2,6-dichlorbenzamid (BAM) er det hyppigst fundne stof. BAM er et nedbrydningsprodukt af dichlobenil, som er blevet brugt ved bekæmpelse af ukrudt på udyrkede arealer. BAM er fundet i ca. 14% af overvågningsboringerne, og grænseværdien for drikkevand er overskredet i godt 6%, /104/.

De øvrige fundne stoffer er fortrinsvis herbicider. Dette kan skyldes, at der er fokuseret mest på herbiciderne, idet disse er udbragt i største mængder, og at de er udbragt direkte på jorden.

Hvis antagelsen om, at punktbelastninger udgør et væsentligt bidrag til forureningen af grundvandet, er korrekt, er det ikke usandsynligt, at også andre stoftyper kan udgøre et problem.

4.2 Anvendelsen af pesticider

Ukrudtsmidler har fundet anvendelse alle steder, hvor ukrudt er opfattet som værende i konflikt med udnyttelsen af et givent areal. Dels er det anvendt inden for jordbrug, hvor tilstedeværelsen af "fremmede planter" har hæmmet dyrkningen, og dels er det anvendt til bekæmpelse af ukrudt af æstetiske grunde i haver, på sportspladser og på udyrkede arealer.

Kendetegnende for de stoffer, der hyppigst optræder i grundvandet, er, at de enten er udbragt i meget store mængder, f.eks. phenoxyherbiciderne, der er anvendt i korn, eller at de er udbragt som totaludryddelsesmidler på steder, hvor al vegetation har været uønsket, f.eks. dichlobenil og triazinerne.

Tilsvarende er alle skadevoldere (svampe, larver, insekter mv.) på planter bekæmpet, hvor de er uønskede. Dels er de anvendt inden for jordbrug, og dels er de anvendt i pryd- og nyttehaver. De midler, der anvendes til disse formål, udsprøjtes i modsætning til herbiciderne normalt på planterne til "begyndende afdrypning", dvs. at der tilføres sprøjtevæske i en mængde, indtil bladene ikke kan bære mere. Langt de fleste pesticider udbringes i tørvejr.

4.3 Belastning og spredning

Det er generelt antaget, at stofferne kan forurene grundvand ved flade-, linie- og punktbelastning. Ved fladebelastning forstås her midler, der er udbragt med det formål at bekæmpe ukrudt, insekter mv. på arealer (marker, sportspladser, plantager mv.). Ved liniebelastning forstås midler, der er udbragt langs veje, jernbaner og lign. Ved punktbelastning forstås her særlige belastninger på afgrænsede steder som følge af spild og nedvaskning i høje koncentrationer, dvs. f.eks. i forbindelse med rengøring af sprøjtemateriel og deponering af emballage.

Visse stoffer udbringes som granulater. Det gælder f.eks. for paraquat, diquat og dichlobenil. Disse vil således normalt kun optræde i flade- og liniebelastninger pga. stoffets særlige substans (granulat) og antages ikke at optræde som væsentlige punktkilder ved deponering af tom emballage. Dette gælder også ved udbringning på gårdspladser og lignende, selvom midlerne tit her udbringes i mængder, der langt overstiger de anbefalede doseringer. Dog antages disse stoffer at kunne optræde som punktbelastning ved transport ned langs boringer placeret, hvor bekæmpelsesmidler er udbragt i større koncentrationer.

Der findes ikke i dag egnede metoder til analyse for paraquat og diquat.

Det er antagelsen, at punktkilders bidrag til jordforurening kan spille en særlig rolle, der dels tilskrives de forhøjede koncentrationer kombineret med forceret nedvaskning (vaskepladsen) og dels kildens hyppige nærhed til særlige spredningsveje, f.eks. eksisterende og tidligere brønde og boringer samt afledningssystemer for tagvand.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |