| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1999

3. Affaldsdepotloven

3.1 Gennemførte aktiviteter i amterne i 1999.

3.1.1 Registrering

Amterne har i 1999 videreført arbejdet med at kortlægge hvilke forurenede lokaliteter, der er omfattet af Affaldsdepotloven. Pr. 31.12 1999 var der registreret 4940 lokaliteter. Heraf er 491 registreret i 1999. De 4940 registrerede lokaliteter svarer til et samlet areal på 69 km², eller at 0,2 procent af Danmarks areal er registreret.

Figur 3.1. Se her!
Antal registrerede depoter i de enkelte amter
Kilde. Amternes elektroniske indberetning pr. 31.12.1999

Amterne har i de senere år prioriteret kortlægningsindsatsen af lokaliteter, som kan true grundvandet, og lokaliteter, som anvendes til beboelse. Indsatsen i forhold til grundvandet har været koncentreret i de områder, som i Regionplan 97 er blevet udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser samt i områder med nuværende drikkevandsindvindinger.

I alt 35% af Danmarks areal er udpeget som særlige drikkevandsområder. Andelen af registrerede depoter i disse områder er 40,6%. Det tyder således på, at forureninger omfattet af Affaldsdepotloven forekommer med samme hyppighed i områder med særlige drikkevandsinteresser, som udenfor.

En nærmere analyse af de depoter, som er registreret i løbet af 1999, viser, at beskyttelsen af områder med særlige drikkevandsinteresser har haft høj prioritet. 58,7% af lokaliteterne, som er registreret i 1999, er således beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Tabel 3.1: 
Procentvis fordeling af depoter registreret i 1999 henholdsvis alle registrerede affaldsdepoter på områder udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser.
Kilde : Amternes elektroniske indberetning pr. 31.12.1999

Afdækning af potentielle arealanvendelsekonflikter i boligområder prioriteres ligeledes højt i amterne. Lokaliteter, som anvendes til boligformål, herunder også institutioner, udgør således 44,8% af de 491 lokaliteter, som er registreret i løbet af 1999, sammenlignet med 24,6% af samtlige registrerede depoter.

Kortlægningsarbejdet af gamle forureninger er i nogle amter tæt på afslutningen. I 1999 har mange amter fokuseret på renserigrunde og flere amter er påbegyndt kortlægning af brancher, hvor der har været pesticidanvendelse.

3.1.2 Undersøgelse, afværgeforanstaltninger og drift

På baggrund af de gennemførte registreringsundersøgelser og den tilhørende risikovurdering gennemfører amterne på de grunde, hvor der er risiko for grundvand, den nuværende arealanvendelse eller recipienter, supplerende undersøgelser for at vurdere behovet for eventuelle afværgeforanstaltninger eller for at overvåge forureningsudbredelsen (monitering). Undersøgelserne kan også føre til, at lokaliteten afmeldes, dvs. ophører med at være registreret som depot, eller kan frigives til bestemte formål. I 1999 blev i alt 100 lokaliteter afmeldt. Dermed er i alt 722 lokaliteter fuldstændig afmeldt. Amterne har givet tilladelse til nærmere bestemt anvendelse (frigivelse) i 80 tilfælde. De 80 sager vedrører i alt 63 lokaliteter frigivet til nærmere bestemt anvendelse. Det samlede antal lokaliteter, som er helt eller delvist frigivet eller afmeldt, fremgår af tabel 3.2.

Gennemføres der afværgeforanstaltninger på lokaliteten, kan det, afhængigt af omfanget af disse, føre til, at lokaliteten afmeldes eller kan frigives til bestemte formål. Der kan som led i afværgeforanstaltningerne indgå en kortere eller længere fase med drift og monitering. Typisk vil afværgeforanstaltninger, hvor der sker oppumpning af grundvand, være efterfulgt af en driftsfase, hvorimod der ved afværgeforanstaltninger overfor forurening i jord ikke indgår drift, medmindre der er tale om in situ projekter, hvor jord renses uden afgravning.

Tabel 3.2:  Se her!
Samlede antal depoter, afværgeforanstaltninger (offentligt finansierede og frivillige) samt resultater af undersøgelser og afværgeforanstaltninger pr. 31. december 1999.
Kilde: Amternes edb-indberetning.

3.1.3 Frigivelse

I mange situationer ønsker grundejere af et registreret depot at ændre arealanvendelsen på grunden, f.eks. at opføre en ny bygning. Dette kan kun finde sted med amtets godkendelse i form af en såkaldt frigivelse til det pågældende formål. I ca. 60% af de 80 frigivelsessager i 1999 var undersøgelse eller anden form for dokumentation tilstrækkeligt grundlag til, at frigivelsen kunne gives. I de resterende ca. 40% var det nødvendigt at gennemføre afværgeforanstaltninger, for at frigivelsen kunne finde sted. Frigivelse til boligformål udgjorde 25% af de sager, hvor der var gennemført afværgeforanstaltninger, og 10% af de sager, hvor undersøgelse eller anden dokumentation var tilstrækkelig.

3.1.4 Oprydning med henblik på at undgå registrering

Amternes kortlægning af forurenede lokaliteter fører i en række situationer til, at grundejeren ønsker at gennemføre en oprydning for at imødegå, at lokaliteten registreres og tinglyses. I nogle amter har det været praksis, at grunden blev registreret men ikke tinglyst. Efter endt oprydning er grunden blevet afmeldt. Andre amter har helt undladt at registrere disse grunde, med mindre det viste sig, at der blev efterladt en restforurening efter oprydningen. Dette har ført til en noget uensartet statistik, som Miljøstyrelsen har søgt at rette op på siden indberetningen for 1997, idet det er præciseret overfor amterne, at disse lokaliteter skal indberettes uanset sagens formelle forløb.

I 1999 var det gennemsnitlige areal, der blev registreret på et affaldsdepot ca. 3.500 m².

Figur 3.2 :
Gennemsnitligt areal af depoter efter registreringsår
Kilde: Amternes elektroniske indberetning pr. 31.12.1999

Det fremgår af figur 3.2, at depoternes areal er faldet med en faktor 10 i perioden, hvilket skyldes, at de første depoter var de mest åbenlyse og omfangsrige sager, som lossepladser, gasværker og større industrier. Den stadig mere finmaskede kortlægning gør, at de seneste registreringer typisk er af arealmæssigt mindre omfang, som benzinstationer, olie oplag, renserier m.v. At arealerne af de senest kortlagte lokaliteter er mindre end tidligere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med at forureningspotentialet af de enkelte lokaliteter er mindre. Dette vil helt afhænge af en række faktorer, herunder forureningstype og koncentration.

3.1.5 Samlet antal afværgeforanstaltninger

Miljøstyrelsens præcisering af hvilke sager, der bør indberettes, har ført til, at indberetningen af afværgeforanstaltninger er blevet forbedret. Det er dog klart, at ikke alle amter indberetter afværgeforanstaltninger, der gennemføres med henblik på at undgå registrering. I opgørelsen af antallet af afværgeforanstaltninger må der derfor tages forbehold for den manglende indberetning af afværgeforanstaltninger på disse lokaliteter.

Det fremgår af tabel 3.2, at der i 1999 er startet afværgeforanstaltninger på 269 lokaliteter, som hører under Affaldsdepotloven. Herudover kan det supplerende oplyses, at etableringen af afværgeforanstaltninger er afsluttet på 245 af disse lokaliteter. I alt er antallet af lokaliteter, hvor der er gennemført eller er igangværende afværgeforanstaltninger, 1728.

Tabel 3.3 indeholder en opgørelse over afværgeforanstaltninger, som er gennemført på lokaliteter, som er registreret efter Affaldsdepotloven i perioden efter 1994. Afværgeforanstaltninger er fordelt efter det lovgrundlag, som er grundlaget for gennemførelsen af afværgeforanstaltningen.

Tabel 3.3:  
Antal påbegyndte afværgeforanstaltninger på lokaliteter, som hører under Affaldsdepotloven (registreret eller ryddet op m.h.p. at undgå registrering).
Kilde: Amternes edb-indberetning pr. 31.12.1999.

Ved sammenligning mellem årene skal læseren som nævnt ovenfor være opmærksom på, at registreringen af deponerede og/eller rensede jordmængder i 1999 fortsætter i takt med, at Miljøstyrelsen modtager indberetninger om afsluttede oprydninger. I 1998 under kategorien "Andet" indgår desuden ca. 100.000 tons jord, der blev genanvendt til produktion af asfalt. Den betragtelige mængde kom fra en enkelt lokalitet. Som det fremgår af tabellen vil et projekt af denne karakter næsten fordoble jordmængderne for et givet år.

75% af jordmængderne (svarende til 90.000 tons) stammer fra frivillige oprydninger og de restende 25% (svarende til 30.000 tons) stammer fra offentligt finansierede oprydninger. De samlede jordmængder som er deponeret eller renset i 1999 beregnes derfor ved at opskrive jordmængderne fra de frivillige oprydninger med 30% og jordmængderne fra de offentligt finansierede oprydninger med 10%. Samlet svarer dette til at der i 1999 er renset og/eller deponeret 150.000 tons jord i forbindelse med afværgeforanstaltninger på gamle forureninger, excl.. oprydninger foretaget af Oliebranchens Miljøpulje. Selv efter indregning af dette forhold er der tilsyneladende en reduktion i de jordmængder, som deponeres og renses gennem perioden.

Enkelte store projekter har stor indflydelse på, hvorledes jordmængderne fordeler sig. Hvis projekter hvor jordmængder er større end 5000 tons udelades af sammenligningen, fordeler behandling af jord og slutdisponering sig noget mere ligeligt over årene 1997, 1998 og 1999. Den gennemsnitlige deponerede rensede jordmængde pr. lokalitet er ligeledes faldet : I 1997: 2057, i 1998: 2123 og i 1999: 907 tons pr. lokalitet.

Figur 3.3:
Renset jord opgjort efter rensningstype
Kilde: Amternes EDB-indberetning

Hovedparten af de rensede jordmængder (i gennemsnit ca. 80%) er renset ved biologisk rensning. Ca. 10% ved termisk rensning, mens kun en mindre mængde renses ved udvaskning. Desuden fremgår det, at andre metoder er anvendt overfor ca. 10% af jordmængderne. (Figur 3.3).

Det kan supplerende oplyses, at rensningen overvejende sker efter transport til jordrensningsanlæg (mere end 90% af jordmængderne).

Valg af afværgemetode er i nogen grad afhængig af hvilken ordning der ryddes op efter og dermed også hvad formålet med oprydningen er. Det fremgår af figur 3.4, at bortgravning og rensning bruges i næsten alle tilfælde når OM rydder op, mens f.eks. oppumpning af grundvand primært finder sted ved oprydninger finansieret af amterne.

Figur 3.4.
Procentvis fordeling af afværgemetode efter oprydningsordning

3.2 Ressourceforbrug i 1999

Den økonomiske ramme, der er til rådighed for den offentlige indsats på jordforureningsområdet, er primært koncentreret om amternes bloktilskud, amternes egenfinansiering samt de statsfinansierede tilskudsordninger Værditabsordningen og Teknologiudviklingspuljen.

I 1996 indgik Regeringen og Amtsrådsforeningen ved de årlige forhandlinger om amternes økonomi aftale om en samlet ramme for disse størrelser på ca. 270 mio. kr. i 1997. Aftalen blev videreført i 1998 og 1999. I forbindelse med finanslovsaftalen for 1997, hvor SR-regeringen indgik forlig med SF og Enhedslisten, blev der afsat yderligere 75 mio. kr. til grøn beskæftigelse på jordforureningsområdet i 1997 samt 40 mio. kr. i 1998 og 1999. Af Tabel 3.7 fremgår udviklingen i den overordnede økonomiske ramme på jordforureningsområdet siden 1995. Tallene er ikke pristalsregulerede.

Tabel 3.7.
Den økonomiske ramme på jordforureningsområdet
Kilde: Miljøstyrelsen

Rammen for 1999 er ved aktstykker blevet reduceret med 10 mio.kr. Heraf er ca. 3 mio. kr. anvendt til videreførelse af arbejdet med Grønne guider, mens ca. 7 mio. kr. blev afsat til fjernelse af kemikalieaffald på de arealer, der tidligere husede virksomheden Proms Kemi ApS. I 1999 blev alt kemikalieaffald fra de tilbageværende anlæg på grunden fjernet og afhændet til kommunekemi.

Den faktiske fordeling af ressourcerne i 1999 fremgår af tabel 3.8. Fordelingen af de samlede ressourcer mellem stat og amter afspejler den decentralisering af opgaverne på jordforureningsområdet, der fandt sted med indførelsen af affaldsdepotloven 1. september 1996 og pr. 1. januar 2000 bliver videreført med den nye jordforureningslov. Miljøstyrelsen har ikke kendskab til alle forhold omkring den amtskommunale egenfinansiering, der derfor bygger på et skøn.

Tabel 3.8
Fordeling af ressourcer på jordforureningsområdet i 1999
Kilde: Miljøstyrelsen

*nettodisponeringer, dvs. tallene er korrigeret for afdisponeringer på tilsagn fra foregående år.

Det samlede offentlige ressourceforbrug på jordforureningsområdet omfatter ydermere udgifter afholdt af Banestyrelsen og Forsvaret. Med disse indsatsområder nåede den offentlige indsats på jordforureningsområdet samlet op på ca. 345 mio. kr. i 1999.

De statslige ordninger, Værditabsordningen og Teknologiudviklingspuljen er nærmere beskrevet i kapitel 4 og kapitel 10, mens den indsats der er foretaget af Banestyrelsen og Forsvaret er uddybet i kapitel 5. Amternes ressourceforbrug er nærmere beskrevet i tabel 3.9.

Værdien af et årsværk i de enkelte amter er skønnet til kr. 500.000 inkl. administration. Dermed har amterne haft lønudgifter for samlet ca. 85,8 mio. kr. i 1999. Amternes samlede udgifter beløber sig til ca. 272,4 mio. kr.

Amternes ressourceforbrug excl. administration var 186,6 mio. kr. i 1999 mod 178,0 mio. kr. i 1998, jf. tabel 3.9. Administration af jordforureningsområdet lagde beslag på 171,6 årsværk i 1999 mod 169,5 i 1998. Tallene tyder på, at amternes samlede ressourceforbrug i 1999 var ca. 10 mio. kr. over forbruget i 1998. I depotredegørelsen for 1998 blev amternes samlede forbrug dog skønnet til 271,2 mio. kr., dvs. nogenlunde på niveau med 1999.

Tabel 3.9. Se her!
Amternes ressourceforbrug på jordforureningsområdet i 1999, mio. kr. samt årsværk
Kilde: Amternes skriftlige indberetning

Forklaringen er, at værdien af et årsværk blev skønnet højere i depotredegørelsen i 1998. De 169,5 årsværk amterne brugte på administration i 1998 fik som følge af dette skøn en højere værdi end de 171,6 årsværk, der blev forbrugt i 1999.

Korrigeres amternes samlede udgifter på ca. 272,4 mio. kr., for amternes bloktilskud på 171,7 mio. kr. fremkommer amternes egenfinansiering på 100,7 mio. kr., jf. tabel 3.8. Amternes egenfinansiering var 81,5 mio. kr. i 1998. Disse tal skal ses i forhold til aftalen mellem Regeringen og Amtsrådsforeningen i 1996 om ressourcer til jordforureningsområdet. Her forpligtede amterne sig til at egenfinansiere 60 mio. kr. til området. Amterne har i de seneste to år tilført området flere penge, end de forpligtede sig til i 1997-aftalen.

3.2.1 Ressourceforbrug i den private sektor

Den frivillige oprydningsaktivitet i 1999 af forureninger omfattet af affaldsdepotloven blev i tabel 3.3 opgjort til i alt 66 afværgeprojekter i hele landet. Projekterne omfatter hele spektret fra meget små projekter, hvor jord fjernes i forbindelse med kloak-omlægninger til store projekter i forbindelse med store bygge- og anlægsarbejder.

De økonomiske omkostninger varierer med projekterne størrelse. Amterne har indberettet økonomiske skøn over udgifterne til 75% af projekterne. Samlet svarer dette til en udgift på 28,5 mio. kr. eller en gennemsnitlig oprydningsudgift på 570.000 kr.. Hvis det forudsættes at udgifterne til de resterende 25% af de frivillige oprydninger ligger på samme niveau, vil omkostningerne til gennemførelse af de 66 afværgeprojekter svare til en udgift på 35 mio. kr.. De seneste 2 år har det vist sig at i størrelsesordenen 30% af de frivillige oprydninger først indberettes det efterfølgende år. Det må derfor formodes, at den reelle aktivitet har været op imod 30% større i 1999, end hvad der fremgår af årets indberetning. Baseret på denne antagelse beløber omkostningerne til frivillige oprydninger sig til ca. 50 mio. kr.

3.3 Prioriteringer, som ligger til grund for indsatsen

3.3.1 Centrale udmeldinger

Amternes prioritering af indsatsen i 1999 hvilede på principperne beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 7, 1992, om prioritering af affaldsdepoter. I vejledningen prioriteres hensynet til konflikt med den aktuelle arealanvendelse parallelt med hensynet til grundvandsressourcen. I sjældne tilfælde vil et depot kunne prioriteres højt af hensyn til overfladevandsrecipienter.

Vejledning nr. 4, 1995, om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, indeholder retningslinier for prioritering af oprydninger indenfor de særlige drikkevandsområder, som blev udpeget i forbindelse med Regionplan 1997. Det fremgår heraf, at udpegningen af drikkevandsområder primært skal sikre en hensigtsmæssig prioritering af depotoprydningerne.

Ved ikrafttrædelsen af Jordforureningsloven pr. 1.1.2000 skal amternes prioritering rettes ind efter principperne beskrevet i loven.

3.3.2 Amternes overordnede prioritering

Det er et gennemgående træk i de skriftlige indberetninger fra amterne, at konflikter med nuværende arealanvendelse og grundvandsbeskyttelse indgår som de to hovedhensyn i prioriteringen. Der er dog forskelle amterne imellem. Flertallet af amterne har ikke fastsat en fordelingsnøgle for, hvorledes der skal prioriteres mellem de to hovedhensyn, men nævner grundvandsbeskyttelsen som den primære prioritet. Dog prioriteres lokaliteter også, hvis der er mistanke om sundhedstrusler. Sønderjyllands Amt skiller sig som de foregående år ud ved at give særligt fortrin til forureninger, som truer nuværende arealanvendelse. Storstrøms Amt har fastlagt en fordelingsnøgle mellem grundvand og arealanvendelse på 2:1.

Der er forskelle i, hvorledes den konkrete prioritering af grundvandsbeskyttelsen udmøntes. Alle amter prioriterer lokaliteter, som ligger i de særlige drikkevandsområder. Eksisterende indvindingsoplande udenfor drikkevandsområder, inddrages også i prioriteringen ikke mindst fordi de indgår i indsatsområderne efter jordforureningslovens ikrafttræden.

I forbindelse med registreringsprocessen vurderer amterne, hvilken risiko de enkelte forureninger udgør. De to dominerende konflikter er risiko for forurening af grundvand og risiko for arealanvendelse. Ved opgørelsen af risiko ved affaldsdepoter er der i figur 3.5 skelnet mellem særligt prioriterede lokaliteter og øvrige lokaliteter. Særligt prioriterede lokaliteter udgøres af grundvandstruende lokaliteter beliggende i særlige drikkevandsområder og lokaliteter med risiko for arealanvendelse samt lokaliteter med risiko for gaseksplosion, som anvendes som bolig o.l.

Mange faktorer, herunder bl.a. teknologiudviklingen, er bestemmende for oprydningstempoet. Det er derfor ikke muligt, at fastlægge hvornår oprydningen af de prioriterede lokaliteter vil være gennemført.

Figur 3.5:
Affaldsdepoter fordelt efter risiko
Kilde: Amternes elektroniske indberetning pr. 31.12.1999

3.3.3 Oprydningsomfang

I forbindelse med gennemførelse af de første af et forventet stort antal sager om oprydning af tjæreforurenede ejendomme efter værditabsordningen fandt Miljøstyrelsen i oktober 1999 anledning til at præcisere - i form af en vejledende udtalelse til samtlige amter - at oprydninger efter værditabsordningen skal svare til oprydninger efter affaldsdepotloven af hensyn til boliganvendelsen.

Med Miljøstyrelsen vejledning nr.6. 1998 anviser Miljøstyrelsen forskellige muligheder for at gennemføre oprydninger med henblik på at sikre en sundhedsmæssig acceptabel anvendelse. Vejledningen angiver, at der tages udgangspunkt i anvendelsesdybden ved vurderingen af, hvilket oprydningsniveau, der skal tilstræbes i den enkelte sag. Vejledninger angiver forskellige løsningsmuligheder, her iblandt at en sundhedsmæssig acceptabel løsning ved jordforurening i en parcelhushave kan bestå i etablering af 30 cm ren overjord (efter kompaktering). Den underliggende forurenede jord adskilles fra den rene jord af geotekstil og/eller markeringsnet.

Miljøstyrelsen henviste i sin vejledende udtalelse hertil og udtalte at Miljøstyrelsen ikke fandt at den konkrete oprydning efter værditabsloven skal målsættes udover det miljø- og sundhedsmæssige nødvendige af hensyn til den boliganvendelse, der finder sted på ejendommen. I sager som de tjæreforurenede ejendomme bør en afgravningsdybde på 30 cm og udlægning af markeringsnet ud fra en sundhedsmæssig og samfundsmæssig betragtning være målet for en offentlig afværgeindsats overfor arealanvendelsen af forurenede lokaliteter.

Miljøstyrelsens vejledende udtalelse førte til diskussioner i amterne og mellem amterne og Miljøstyrelsen om tilrettelæggelse af oprydningsomfanget. Dette har p.t. ført til, at nogle amtsråd har fastlagt retningslinier for oprydningsomfanget. Amterne har desuden nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til det fremtidige oprydningsomfang. Nordjyllands Amt anfører i sin skriftlige indberetning at amtsrådet har besluttet, at oprydningsomfanget skal ligge på samme niveau, som fastlagt ved oprydning på tjæregrundene i Skagen. Frederiksborg Amt anfører i sin skriftlige indberetning, at oprydningsomfanget som udgangspunkt fastlægges til 1 meters dybde i tilfælde, hvor der kan være risiko for kontakt med forureningen.