| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1999

10. Teknologipuljen

I slutningen af 1996 etablerede Miljøstyrelsen Teknologipuljen som et led i en ændring af strukturen på affaldsdepotområdet. I december 1996 udarbejdede Miljøstyrelsen et program for ordningen, som er nærmere beskrevet i Depotredegørelsen om affaldsdepotområdet 1996, (Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 2 1997). Den overordnede målsætning for Teknologiprogrammet er at identificere oprydnings- og afværgeteknologier, således at det i fremtiden vil være lettere økonomisk, miljømæssigt og teknisk at vælge de oprydningsteknologier, der er optimale på de pågældende lokaliteter.

Udbygning af programmet er beskrevet i Depotredegørelsen om affaldsdepotområdet 1997 med indsatsområder og projektforslag for 1998 og 1999. Depotredegørelse om affaldsdepotområdet 1998 indeholder en status for de projekter der blev igangsat i perioden 1996 til 1998, samt oversigten "Indsatsområder og projektforslag for 1999".

Miljøstyrelsens orientering "Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2000" indeholder en samlet liste over alle de projekter, der er igangsat i puljens levetid, samt projekter, der planlægges igangsat inden for de næste par år.

Miljøstyrelsens målsætning er, at der 5 år efter ordningens start vil være et overblik over mulige afværgeteknologier og forventede oprensningsniveauer. På denne baggrund vil det efterfølgende være muligt at konkretisere behovet for at udvikle og afprøve teknologier på laboratorieniveau. Samtidig forventer Miljøstyrelsen at få et overblik over i hvilket omfang renset jord kan anvendes frit eller skal deponeres efter rensning.

Det forventes desuden, at der 5 år efter ordningens start vil være et overblik over, hvilke potentielle afvægeteknologier der findes overfor de forureningskomponenter, der udgør de største miljømæssige og sundhedsmæssige problemer.

10.1 Hvilke projekter igangsættes?

Både offentlige og private bygherrer kan søge om tilskud til at få dokumenteret eller afprøvet specifikke afværgeteknologier. Miljøstyrelsen igangsætter selv udredningsprojekterne og andre projekter om jordforurening - primært via udbud.

Omkring årsskiftet opfordrer Miljøstyrelsen samtlige amter til at komme med forslag til lokaliteter, der kan anvendes til at afprøve udvalgte afværgeteknologier . Hvis amterne planlægger at benytte andre afværgeteknologier end nævnt i programmet, opfordres de løbende til at sende disse forslag til Miljøstyrelsen. De private bygherrer kan løbende indsende forslag til projekter. Som oftest sker det via amterne.

På baggrund af en teknisk faglig gennemgang af de indkomne forslag fra både amterne og private bygherrer udvælges en række lokaliteter med henblik på en nærmere gennemgang. Det er afgørende for udvælgelsen af lokaliteterne at de er repræsentative for de danske geologiske forhold, samt at forureningstyperne indgår i programmet. Disse kriterier er med til at sikre, at der kan uddrages generelle erfaringer fra projekterne.

Herefter prioriteres de projekter, hvor der kan tilknyttes et teknologiprojekt. Selve udvælgelsesprocessen foregår i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og de faglige sekretærer, som Miljøstyrelsen har udpeget på grundlag af personernes faglige viden på området.

Når lokalitet og projekt er udvalgt, udarbejder bygherren (som oftest bygherrens rådgiver) og den faglige sekretær i samarbejde en projektbeskrivelse for teknologiprojektet. Denne beskrivelse ligger til grund for aftalen om tilskud.

For hver sag indgås en specifik aftale mellem bygherren (amtet eller andre) og Miljøstyrelsen om udgiftsfordelingen. Udgangspunktet er:

At Teknologipuljen betaler alle de merudgifter, der er forbundet med, at der er knyttet et teknologiprojekt til afværgeprojektet. Det vil sige alle yderligere undersøgelser, tolkninger m.v.

I de situationer, hvor der er usikkerhed om metodernes anvendelighed og dermed risiko for, at der efterfølgende skal suppleres med traditionelle afværgeforanstaltninger, kan tilskuddet på baggrund af en konkret vurdering blive forøget. Teknologipuljen vil ikke blive brugt til eventuelle supplerende traditionelle afværgeforanstaltninger.

Den bygherre (amt eller privat), der modtager et tilskud, har bygherre- funktionen for det samlede projekt. I bilag B er vist paradigma for et tilskud. Dette paradigma bliver løbende justeret.

10.2 Oversigt over igangsatte projekter

10.2.1 Feltprojekter

Der er i 1999 givet tilskud til 12 feltprojekter for et samlet beløb af 9,2 mio. kr. Der er primært fokuseret på håndtering af forureninger med klorerede opløsningsmidler. Der er givet tilskud til syv projekter med afprøvning af metoder overfor klorerede opløsningsmidler, fire tilskud til afprøvning af metoder overfor olie- benzin forureninger, og der er givet tilskud til et enkelt projekt overfor blandingsforureninger.

Formålet med feltprojekterne er at afprøve og dokumentere metoderne og specielt at vurdere, om de opstillede forudsætninger bliver opfyldt. Ved afprøvning af metoderne opstilles specifikke krav til forundersøgelser, indledende tests til dimensionering og design af anlæggene. På baggrund af tests kan der opstilles prognoser for gennemførelsen af oprydningen, primært med hensyn til varighed og oprensningsniveau. Inden igangsættelsen af afværgeforanstaltningerne skal det specificeres, hvordan der løbende foretages driftskontrol og afsluttende dokumentation af oprensningen. Der udføres desuden miljøvurderinger og økonomiske vurderinger af udgifter og gevinster ved brugen af de enkelte teknikker.

Listen nedenfor viser hvilke metoder, der er igangsat feltprojekter for i forhold til de forskellige indsatsområder. I Miljøstyrelsens orientering "Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2000" er listet samtlige projekter (felt og udredningsprojekter), der er igangsat i hele perioden 1996 til 1999.

Der vil løbende ske præsentation/videreformidling af Teknologiprogrammet ved udarbejdelse af publikationer, der bliver offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside. Desuden bliver programmet og projekterne jævnlig præsenteret på forskellige faglige møder som f.eks. ATV møder (Akademiet for de Tekniske Videnskaber), Amternes Videncenter for Jordforurening, Ingeniørforeningen og Universiteter.

10.2.2 Udredningsprojekter

Der er i 1999 iværksat 14 udredningsprojekter for et samlet beløb på 6.4 mio. kr. Der er især lagt vægt på at beskrive optagelsen af metaller og PAH i frugt og grøntsager Andre projekter har bl.a. vurderet mulige afværgeteknologier overfor blandingsforureninger, PAH´ers nedbrydning og risiko for gaseksplosion fra lossepladser. I Miljøstyrelsens orientering "Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2000" er samtlige udredningsprojekter beskrevet.

10.3 Status

I 1999 blev den samlede bevilling på i alt 16 mio. kr. disponeret. Samlet vurderes det, at teknologipuljen i god overensstemmelse med formålet og intentionerne med puljen bidrager til udvikling af nye teknologier overfor jord- og grundvandsforureninger.

10.3.1 Feltprojekter

I de forløbne 3 år har Teknologiprogrammet primært fokuseret på afværgeteknologier overfor klorerede opløsningsmidler og olie- benzinforureninger. De projekter der er blevet iværksat under programmet, har foreløbigt resulteret i flere nye teknologier overfor klorerede opløsningsmidler bl.a. termisk assisteret oprensning og reaktiv permeable vægge. Desuden har man via programmet fundet frem til en billig metode til rensning af krom(VI)-forurenet grundvand.

Der er igangsat en række phytooprensningsprojekter. På nuværende tidspunkt kan det konkluderes, at det ikke er muligt at rense uorganiske blandingsforureninger med planter. Der er etableret en række phytooprensningsprojekter overfor olie og PAH-forureninger. Resultaterne af disse vil først foreligge om 3 til 4 år.

Der er afprøvet et produkt, der forventedes at kunne forcere nedbrydning af olieforurening. Afprøvningen viste, at der ikke kunne konstateres en effekt af produktet.

Inden for det næste år vil der komme en nærmere vurdering af metoderne air-sparging, modificeret stripning, geooxidation og frakturering. Alle disse metoder er ved at blive afprøvet og afsluttes indenfor det næste år.

10.3.2 Udredningsprojekter

Teknologiprogrammet har givet et nyttigt overblik over potentielle afværgeteknikker overfor bl.a. tungmetalforureninger og MTBE forurenet grundvand. I en række udredningsprojekter er specifikke teknikker som vakuumventilering, termisk assisteret oprensning og naturlig nedbrydning er nærmere beskrevet og vurderet i forhold til bl.a. forskellige forureningstyper.

Trods flere tiltag har programmet endnu ikke fundet frem til egnede metoder til rensning af uorganiske forureninger.

10.3.3 Evaluering

Miljøstyrelsen har planlagt at sende en evaluering af Teknologipuljen i udbud i efteråret 2001. Evalueringen skal vise om den fastsatte målsætning for ordningen er opfyldt, om regler og rutiner for administration, kontrol og tilsyn har virket efter hensigten, og/eller om der er behov for korrektioner.

10.4 Teknologiprogram for 2000

"Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2000", der kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, indeholder en liste over de projekter, der planlægges igangsat inden for de næste par år.

I særlige situationer kan det komme på tale at afprøve metoder til rensning af punktkilder (hotspots) med pesticidforurening.

I de fremtidige projekter vil et væsentligt indsatsområde være miljø- vurdering og økonomisk vurdering af de enkelte teknikker og af oprensningerne generelt. Desuden vil et væsentligt indsatsområde være at få minimeret driftsudgifterne for de forskellige afværgeforanstaltninger.

I programmet for 2000 er målsætningen for ordningen blevet konkretiseret.

Det er målsætningen, at ca. 70% af bevillingerne benyttes til afprøvning af forskellige teknologier, og at de resterende 30% af bevillingerne benyttes til udredningsprojekter, der kan være med til at fremme oprydningsindsatsen eller danne et bedre grundlag for forståelsen af forureningsspredning og risikovurdering.