[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Status for pesticidhandlingsplan II

2. Status

2.1 Behandlingshyppighed
2.2 Randzoner
2.3 Økologisk omlægning
2.3.1 Økologiske udviklingsaktiviteter
2.3.2 Økologisk Fødevareforskning
2.4 Godkendelsesordningen
2.4.1 Opdatering af scenarierne for grundvandsforurening.
2.4.2 Sundhedsområdet
2.4.3 Pesticiders fordampning
2.4.4 Sprøjteføreruddannelsen

2.1 Behandlingshyppighed

Handlingsplanens mål er at behandlingshyppigheden skal være nedsat til under 2,0 ved udgangen af år 2002. De seneste tal for behandlingshyppigheden, der fremgår af bekæmpelsesmiddelstatistikken fra Miljøstyrelsen, viser en behandlingshyppighed på hhv. 2,27 og 2,31 for 1998 og 1999. Opgørelsen for behandlingshyppigheden i 2000 forventes i foråret/sommeren 2001.

For at fremme en nedsættelse af behandlingshyppigheden vedtog Finansudvalget en række aktstykker, der skulle finansiere initiativer til nedsættelse af behandlingshyppigheden. Det drejer sig om aktstykkerne 150 og 156 af 3. marts 2000, samt aktstykke 228 af 3. maj 2000.

Disse aktstykker finansierer følgende initiativer med henblik på at nedsætte behandlingshyppigheden:

  • Rådgivning og efteruddannelse af landmænd, herunder etablering af ERFA-grupper, demonstrationsbrug m.v. (Aktstykke 156)
  • Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer (Aktstykke 156)
  • Bedriftsorienteret ukrudtskontrol (Aktstykke 156)
  • Sortsresistens (Aktstykke 150)
  • Rådgivning på bedriftsniveau om reduceret pesticidanvendelse (Aktstykke 228).

De udførende institutioner er specificeret i aktstykkerne.

Endvidere er der i aktstykke 150 afsat midler til monitering af de miljømæssige effekter på det terrestriske miljø ved reduktion af pesticidanvendelsen med henblik på at vurdere virkningerne af en nedsættelse af behandlingshyppigheden.

Til at bevilge midler og for at følge projekternes gennemførelse er der nedsat en følgegruppe for projekterne som følger af aktstykkerne 150 og 156. Gruppen består af medlemmer fra Miljøstyrelsen (formand), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser. Gruppen har indtil videre godkendt projektbeskrivelserne for ovennævnte initiativer under aktstykkerne 150 og 156, samt de første statusrapporter for 2000.

Inden følgegruppens godkendelse af projektbeskrivelserne blev der afholdt et møde med repræsentanterne for en række interesseorganisationer, hvor de enkelte initiativer blev beskrevet.

Der er medio september blevet indsendt statusrapporter for de enkelte initiativer. Det fremgår heraf, at alle initiativer er igangsat.

Følgegruppen har efterfølgende godkendt statusrapporterne.

Status for projektmidlerne under aktstykkerne 150 og 156 til henholdsvis punktkilder og konsekvensvurdering for gartneri og frugtavl er beskrevet i kapitel 3.

2.2 Randzoner

Handlingsplanen har som mål, at der ved udgangen af år 2002 er udlagt 20.000 ha som randzoner langs målsatte vandløb og søer over 100 kvadratmeter.

Handlingsplanens virkemidler for at nå målet er

  • en større målrettethed i anvendelsen af braklægning under arealstøtteordningen
  • etablering af sprøjte- og gødningsfrie randzoner under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.

For at fremme målopfyldelsen ved hjælp af disse virkemidler er det nødvendigt med en forstærket

  • informationskampagne fra landbrugets organisationer overfor landmænd
  • rådgivning af landmænd om etablering af randzoner.

Direktoratet for FødevareErhverv oplyser, at der ved udgangen af 2000 forventes at være udlagt ca. 200 ha randzoner under MVJ-ordningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre det udlagte randzoneareal ved anvendelse af braklægning.

Landbrugets Rådgivningstjeneste under landbrugets organisationer og Skov- og Naturstyrelsen har i fællesskab igangsat et konsulentarbejde, der bl. a. har til formål at udarbejde informationsmateriale til brug for landbrugskonsulenter ved oplysning til landmænd om randzoner.

Emner som placering af randzoner, driftstab, kompensationsmuligheder, effekt for natur og miljø samt eksempler fra en gennemsnitsejendom vil indgå i materialet.

Endvidere vil Landbrugets Rådgivningscenter udarbejde et regneark til brug for konsulenternes beregning af driftstab ved etablering af randzonen langs vandløb og søer. Dette driftstab vil bl.a. afhænge af sædskifte, jordtype og bedriftstype.

Det er hensigten, at informationsmaterialet skal anvendes på diverse møder, hvor konsulenter møder landmænd. Materialet vil derfor indeholde overheads med tilhørende konsulentvejledning samt et faktaark, der kan udleveres til landmændene. Der bliver fra Landbrugets Rådgivningscenter lagt op til, at materialet bliver brugt i forbindelse med et generelt kampagnekursus, som på baggrund af Pesticidhandlingsplan II er under udarbejdelse. Derudover bliver materialet lagt ud på nettet, så konsulenterne selv kan hente dette.

Der er ved aktstykke 156 af 3. marts 2000 blevet afsat midler til monitering af de miljømæssige effekter af randzonerne. Projektet er godkendt af følgegruppen som nævnt i afsnit 1.1, og er efterfølgende blevet igangsat. Følgegruppen har godkendt projektets statusrapport.

2.3 Økologisk omlægning

Pesticidhandlingsplan II referer til målsætningen i Vandmiljøplan II, hvori der indgår en målsætning om en udvidelse af det økologisk drevne areal med 170.000 ha frem til 2003, hvorved det samlede økologiske areal vil udgøre 230.000 ha.

Af oplysninger fra Plantedirektoratet fremgår det, at der ved indgangen til 2000 var ca. 147.000 ha omfattet af økologiautorisation. Det forventes, at der ved udgangen af 2000 er sket en stigning til ca. 175.000 ha, der er omfattet af økologiautorisation, heraf knap 14.000 ha, der endnu ikke drives økologisk. Plantedirektoratet tager forbehold for det endelige tal for 2000 idet avlskontrollen endnu ikke er færdig. Tal fra Direktoratet for FødevareErhverv, Miljø og Økologikontoret viser, at der pr. 1. januar 2000 var i alt ca. 127.000 ha, der modtog økologitilskud.

Det bemærkes, at ikke alle arealer omfattet af økologisk autorisation, er omfattet af tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion.

2.3.1 Økologiske udviklingsaktiviteter

I henhold til Finanslovsaftalen for 2000 afsættes der i perioden 2000-2003 15 mill. kr. årligt til økologiske udviklingsformål for at styrke økologisk eksport og skabe nye virksomheder - områder, der vurderes hovedsageligt at have kommerciel karakter. I 2000 er de nævnte udviklingsformål gennemført ved anvendelse af 15 mill. kr. under produktudviklingsordningen, idet der ikke under Strukturloven - hvor midlerne er placeret i 2000 - er muligt at disponere midler til kommercielle økologiske udviklingsprojekter. En del af disse midler er anvendt til en forsknings- og forsøgsindsats ved non-profit forskningsinstitutioner med henblik på senere kommerciel udnyttelse. Fra 2001 placeres de omhandlede midler under § 24.23.17., Innovationsloven, dog fortsat øremærket til økologi, non food m.v. Der er ikke på forhånd forudset en bestemt andel til non-profit eller egentlige kommercielle aktiviteter. Afhængig af de konkrete projekters karakter vil der være mulighed for at overføre midler mellem den kommercielle og den ikke kommercielle underkonto.

2.3.2 Økologisk Fødevareforskning

Fødevareministeriet har igangsat forskningsprogrammet FØJO II –
Forskning i økologisk jordbrug 2000 – 2005. Øget produktion og større sammenhæng mellem indre og ydre kvalitet.

Forskningsprogrammet er koordineret gennem Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) og har et totalbudget på i alt 160 mio. kr. Heraf igangsættes løbende forskningsprojekter for i alt 115 mio. kr., mens der endnu ikke er fundet finansieringsmuligheder for det resterende beløb på 45 mio. kr.

De 40 mill. kr. som er afsat i forbindelse med Pesticidhandlingsplan II til økologisk fødevareforskning indgår i dette forskningsprogram.

Forskningsprogrammet indeholder projekter, der dækker indsatsområderne:

  • planteproduktion;
  • husdyrenes produktion, sundhed og velfærd;
  • miljø, natur og ressourcer; fødevarekvalitet og sundhed;
  • forbrugerpræferencer, regulering og tillid, samfund og økonomi.

En stor del af de projekter, som endnu ikke er igangsat, er projekter, som først vil blive udformet på baggrund af resultater opnået i igangværende vidensynteseprojekter. Det drejer sig især om projekter vedrørende svineproduktion, naturværdier og økologisk jordbrugs rolle i forbindelse med grundvandsbeskyttelse.

2.4 Godkendelsesordningen

Handlingsplanen har som mål, at godkendelsesordningen på baggrund af ny viden løbende skal revideres på alle relevante områder.

I den forbindelse skal der bl.a. ske en opdatering af scenarierne for vurdering af risikoen for forurening af grundvandet med bekæmpelsesmidler, og der vil afhængigt af de igangværende og kommende initiativer vedrørende dels hjælpestoffers og reproduktionsforstyrrende stoffers effekter på sundheden dels atmosfærisk fordampning blive taget stilling til, hvorledes der skal ske ændringer i godkendelsesproceduren.

Herudover skal der ske en opdatering af sprøjteføreruddannelsen.

2.4.1 Opdatering af scenarierne for grundvandsforurening

Miljøstyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, hvorledes de anvendte forsøgsmarker fra varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet, der er finansieret under pesticidaftalen mellem Regeringen, SF og Enhedslisten fra efteråret 1997, kan anvendes som et standard scenarium i godkendelsesordningen, og således afløse et af de hidtil anvendte scenarier.

2.4.2 Sundhedsområdet

For såvidt angår de sundhedsmæssige konsekvenser af pesticidanvendelsen er der ved aktstykke 155 af 3. marts 2000 vedtaget bevillinger til:

  • Overvågning og undersøgelse af forekomst og effekter af pesticider og pesticidhjælpestoffer.
  • Forskning i østrogenlignende stoffer.

For så vidt angår overvågning og undersøgelse af forekomst og effekter af pesticider og pesticidhjælpestoffer er der juni 2000 indkaldt ansøgninger indenfor følgende emneområder:

  • Pesticidhjælpestoffer i levnedsmidler
  • Undersøgelse af pesticidhjælpestoffers effekter på sundheden
  • Undersøgelse af kombinationseffekter af aktivstoffer i pesticider
  • Undersøgelse af eksponering ved re-entry i væksthuse
  • Undersøgelse af værnemidlers beskyttelse.

Der indkom 10 projektforslag og følgende projekter er nu under igangsættelse:

  • Undersøgelse af pesticidhjælpestoffers effekter på sundheden
  • In vivo undersøgelse af eksponering med flere pesticider i levnedsmidler
  • Hudpenetration af pesticider – kombinationseffekter mellem aktivstoffer og hjælpestoffer
  • In vivo and in vitro endocrine dispurting effects of combinations of active components of pesticides
  • Pesticide Exposure Reduction by Personal Protective Equipment (PPE) During Re-entry of Greenhouses
  • Pesticid Re-entry eksponering i væksthuse og på friland samt beskyttelsesklæders effektivitet
  • Re-entry ved anvendelse af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler i potteplanter i væksthus

Med hensyn til forskning i østrogenlignende stoffer blev der ved aktstykket bevilget midler til videreførsel af forskningen på "Forskningscenter for østrogenlignende stoffer". Resultaterne af dette forventes at foreligge i forbindelse med næste års statusrapportering.

2.4.3 Pesticiders fordampning

Ved aktstykke 156 af 3. marts 2000 er der bl.a. bevilget midler til forskning i pesticiders fordampning. Forskningen er igangsat og udføres af Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning.

I projektet udvikles modeller til at forudsige pesticiders fordampning både fra jorden og fra afgrøderne på marken. Omfanget af afsætning af pesticider fra fordampningen på arealer udenfor markerne undersøges tillige.

Følgegruppen for aktstykket har godkendt projektbeskrivelsen samt årets statusrapport.

2.4.4 Sprøjteføreruddannelsen

I Pesticidhandlingsplan II er det tilkendegivet, at sprøjteføreruddannelsen skal opdateres, så der blandt andet tages højde for den seneste viden og IT-teknikker.

Miljøstyrelsen har derfor haft nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de undervisningsinstitutioner, der uddanner sprøjteførere: Tekniske Skoler, AMU-Centre, Danske Landbrugsskoler og Skovskolen

Arbejdsgruppen har set på hvilke muligheder, der har været for at opdatere bekendtgørelsen inden for de eksisterende tidsmæssige rammer. Gruppen har endvidere arbejdet udfra den forudsætning, at der som hidtil er ét fælles sprøjtecertifikat, som kan anvendes på tværs af erhvervsgrænser.

Gruppen har vurderet, at der ikke var behov for en ændring af selve bekendtgørelsen idet sprøjteføreruddannelsen kan opdateres ved at ændre de bilag, der nærmere beskriver undervisningens indhold og omfang.

Arbejdsgruppen har foreslået følgende ændringer til bilaget:

  • IT teknikker, skal indgå i undervisningen
  • principper for forebyggelse og bekæmpelse i det økologiske jordbrug skal indgå i undervisningen.
  • undervisningen i nyeste viden om bekæmpelsesstrategier m.v. er udvidet med 10 timer,


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]