Vandmiljø-2000
4. Sammenfatning og konklusioner
Der er fortsat væsentlige problemer med miljøtilstanden i vandløb, søer og havområder samt i grundvand. Selv om udledningerne og tabene af forurenende stoffer til vandmiljøet fortsat falder, er der behov for at nedbringe tilførslerne af forurenende stoffer yderligere. De handlingsplaner, strategier og aftaler, der allerede kører, vurderes tilsammen at medvirke til et renere vandmiljø, når de har haft tid til at virke.
Med vedtagelsen af vandrammedirektivet vil arbejdet med at sikre ikke blot rent vand, men også gode økologiske forhold, på mange områder ændre sig. Direktivet fastsætter fælles miljømål om god tilstand for i princippet alle vandområder - grundvand såvel som overfladevand, idet der kun undtagelsesvis kan fastsættes mindre strenge miljøkrav. Miljømålene for vandløb, søer og kystvande bliver konkrete, og der vil kunne sættes tal på, hvordan vandkvaliteten skal være. Der er en utvetydig forpligtelse til at iværksætte alle de foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at nå miljøkvalitetsmålene.
Med hensyn til de nuværende mål for vandmiljøets tilstand kan det konstateres:
 | at ca. 30 % af de danske søer og ca. 43 % af de bedømte vandløbsstrækninger opfylder miljøkvalitetsmålene, |
| at et begrænset antal farvandsområder opfylder kvalitetsmålene, |
| at omkring 2/3 af drikkevandsboringerne er nitratfri, hvilket dog ikke giver et reelt billede af truslen særlig i de sandede områder i Jylland, da man ved forurening af en boring med nitrat oftest borer til dybereliggende lag, og |
| at der i det øvre grundvand findes pesticider i omkring 1/3 af boringerne. De hyppigst fundne stoffer har været forbudt i en årrække i Danmark. |
Det er endnu ikke muligt at vurdere, om målene for forekomst af miljøfremmede stoffer i overfladevand er opfyldt. Vurderingsgrundlaget vil blive styrket ved indberetning af overvågningsdata fra 2000 samt ved en konkretisering af generationsmålet for begrænsning af udledninger af miljøfremmede stoffer og fastsættelse af kvalitetskriterier.
Hvad angår reduktionsmålene i vandmiljøplanerne er det vurderet, at tabene af kvælstof fra dyrkede arealer med den nuværende landbrugspraksis over en årrække vil blive reduceret med knap 30 % i forhold 1990-niveauet, og at udledningerne af kvælstof og fosfor fra kommunale renseanlæg og industrisektoren er reduceret som forudsat i Vandmiljøplan I.
Hovedkonklusionen af midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II er, at den samlede reduktion i kvælstofudvaskningen i 2003, hvor planen udløber, forventes at være ca. 92.600 ton. Dette skal bl.a. ses i forhold til at de samlede udledninger af kvælstof fra kommunale renseanlæg og industrisektoren i 1999 var ca. 6.000 ton. Da reduktionsmålet for udvaskning fra marker er 100.000 ton kvælstof vil der således mangle en reduktion på 7.400 ton for at nå målet. Det er aftalt, at regeringen afgiver en redegørelse til Folketinget, om hvilke initiativer midtvejsevalueringen giver anledning til. I den forbindelse skal det noteres, at den oprindelige antagelse, at landbrugets årlige kvælstofreduktion er fordelt med 100.000 ton som markbidrag og 27.000 ton som gårdbidrag, er fastholdt. En eventuel revurdering af denne fordeling skal bl.a. af hensyn til opfyldelse af havkonventionernes 50%-mål tage udgangspunkt i det samlede strategiske reduktionsmål på 127.000 ton pr. år.
For at nå miljømålene for mange søer og kystvande er det nødvendigt at reducere fosfortilførslerne yderligere. Her udgør tilførslen fra dyrkede arealer - en tilførsel, der ikke er omfattet af vandmiljøplanerne - det største bidrag. Tilførsler fra spredt bebyggelse og regnvandsoverløb har også betydning.
Der er ikke tvivl om, at udviklingen set over en årrække - både med hensyn til at forbedre kvaliteten af vandmiljøet og med hensyn til at reducere tilførsler af forurenende stoffer - går i den rigtige retning. Der er på et overordnet niveau sammenhæng mellem de politiske mål og de tilhørende strategier.