| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vandmiljø-2000 

3. Fremtidige rammer for forvaltningen af vandmiljøet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger bliver hovedhjørnestenen i den fremtidige forvaltning af vandområderne i Danmark. Det såkaldte vandrammedirektiv fastlægger på fællesskabsplan de overordnede rammer for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Vandrammedirektivet skal være gennemført i den nationale lovgivning senest 3 år efter dets ikrafttræden, dvs. ultimo november eller primo december 2003. Den praktiske gennemførelse af direktivet vil strække sig over en længere årrække og vil involvere både stat, amter og kommuner. Flere af de eksisterende EU-direktiver på vandområdet vil blive ophævet undervejs, efterhånden som vandrammedirektivets bestemmelser på de pågældende områder får virkning.

Vandrammedirektivet er et minimumsdirektiv. Dermed kan Danmark ved gennemførelse af direktivet i den nationale lovgivning fastsætte strengere krav til den fremtidige beskyttelse af vandmiljøet, end hvad der umiddelbart fremgår af direktivets bestemmelser.

3.1 Vandrammedirektivets baggrund, formål og tidsfrister

Rådet og Europa-Parlamentet opfordrede i 1996 EU-Kommissionen til at fremsætte forslag til et direktiv om fastlæggelse af rammerne for en europæisk vandpolitik. Baggrunden herfor var bl.a. konklusioner fra et ministerseminar om Fællesskabets vandpolitik i 1988, hvor behovet for fællesskabslovgivning om økologisk kvalitet blev understreget, og en erklæring fra et ministerseminar om grundvand i 1991, hvori ministrene erkendte, at nye initiativer var nødvendige for på langt sigt at undgå forringelse af ferskvandskvaliteten og overudnyttelse af ferskvandsressourcerne. Et forslag til ’vandrammedirektiv’ blev herefter fremlagt af Kommissionen i februar 1997 og efter en del ændringer og tilføjelser endeligt vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i september 2000.

Vandrammedirektivet først træder i kraft med offentliggørelsen i De Europæiske Fælleskabers Tidende, enten ultimo november eller primo december 2000. Direktivets overordnede formål er at fastlægge en ramme for beskyttelsen af Fællesskabets vandområder. For at beskytte vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand skal direktivet:

	forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for terrestriske økosystemer og vådområder der er direkte afhængige af vandøkosystemerne,
	fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer,
	stræbe efter forøget beskyttelse og forbedring af det akvatiske miljø gennem bl.a. specifikke foranstaltninger til progressiv (vedvarende, red.) reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og ophør eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer,
	sikre progressiv reduktion af forurening af grundvand og forhindre yderligere forurening heraf, samt
	bidrage til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke.

Direktivet skal derved bidrage til:

	tilstrækkelig forsyning af overfladevand og grundvand af god kvalitet, som er nødvendig for at opnå en bæredygtig, afbalanceret og rimelig vandanvendelse,
	en betydelig reduktion af forureningen af grundvandet,
	beskyttelse af territoriale og marine vande, samt
	opfyldelse af målene i de relevante internationale aftaler, herunder mål, der tager sigte på at forebygge og eliminere forurening af havmiljøet; dette skal ske ved fællesskabsstrategi om ophør eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer med det endelige mål at opnå koncentrationer i det marine miljø nær baggrundskoncentration for naturligt forekommende stoffer og tæt på nul for menneskeskabte syntetiske stoffer.

Medlemsstaterne skal senest 3 år regnet fra direktivets ikrafttræden sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for et gennemføre direktivet i den nationale lovgivning. De administrative rammer for den fremtidige forvaltning af vandområderne skal være på plads samtidig med lovgivningen, mens der er længere frister for gennemførelse af de elementer i direktivet, som på sigt skal udfylde de forvaltningsmæssige rammer og sikre den beskyttelse og forbedring af vandområderne, som er målet med direktivet (tabel 3.1). De vigtigste af disse elementer er beskrevet i efterfølgende afsnit.

Tabel 3.1
Tidsfrister forgennemførelse af de væsentligste elementer i vandrammedirektivet.

Aktivitet	Antal år fra direktivets ikrafttræden
Udpegning af kompetente myndigheder og vandområdedistrikter	3
Gennemførelse af direktivet i national lovgivning	3
Analyse af vandløbssystemdistriktets karakteristika	4
Vurdering af menneskelige aktiviteters indflydelse på overfladevandets og grundvandets tilstand	4
Økonomisk analyse af vandanvendelsen	4
Oversigt over beskyttede områder	4
Overvågningsprogrammer for overfladevand, grundvand og beskyttede områder gøres operationelle	6
Offentliggørelse af tidsplan og arbejdsprogram for udarbejdelse af vandområdeplan	6
Offentliggørelse af foreløbig oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige problemstillinger, der berører vandløbsoplandet	7
Offentlig høring over udkast til vandområdeplaner	8
Indsatsprogrammer udarbejdet	9
Offentliggørelse af vandområdeplaner	9
Regulering af udledninger til vandområderne under anvendelse af den kombinerede fremgangsmåde	12
Indsatsprogrammer operationelle	12
Statusrapport om gennemførelse af indsatsprogram	12
Regulering af udledninger til vandområderne under anvendelse af den kombinerede fremgangsmåde	12
Miljømål for overfladevand og grundvand opfyldt	15
Miljømål for beskyttede områder opfyldt	15
Publicering af 2. generation af vandområdeplaner	15
Ultimativ frist for opfyldelse af miljømål efter 2 ´ 6 års fristforlængelse	27

3.2 Miljømål

Vandrammedirektivets overordnede formål er konkretiseret i de egentlige miljømål, som er:

	at forebygge forringelse af overfladevandets og grundvandets tilstand,
	at beskytte, forbedre og restaurere overfladevand og grundvand med henblik på at opnå en god tilstand senest 15 år efter direktivets ikrafttræden,
	at beskytte og forbedre stærkt modificerede og kunstige vandområder med henblik på at opnå et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand senest 15 år efter direktivets ikrafttræden,
	ved EU-strategi at stræbe efter progressivt at reducere forurening med hensyn til prioriterede stoffer og ophør eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer,
	ved EU-strategi at ændre enhver betydelig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af forurenende stoffer i grundvandet som følge af menneskelig aktivitet i retning af en kun ubetydelig menneskeskabt forurening, samt
	at opfylde alle krav og mål for beskyttede områder 15 år efter direktivets ikrafttræden.

De nævnte frister for opfyldelse af miljømålene kan kun fraviges under særlige omstændigheder. Der kan desuden fastsættes mindre strenge mål for konkrete vandområder (overfladevand eller grundvand), hvis disse er så påvirkede af menneskelige aktiviteter, at det vil være uopnåeligt eller urimeligt dyrt at forbedre tilstanden.

Det overordnede, langsigtede mål for alt overfladevand er således at opnå en god økologisk tilstand. Vandrammedirektivet indeholder en kortfattet, generel definition heraf:

3.3 Planlægning og virkemidler

Vandrammedirektivet omfatter alt overfladevand inden for en linje, der ligger 1 sømil uden for basislinjen (figur 3.1), og alt grundvand. De administrative enheder bliver såkaldte vandområdedistrikter, der vil blive baseret på de naturlige grænser mellem vandløbsoplandenne, og som således i princippet vil blive etableret uafhængigt af kommunegrænser, amtsgrænser og nationale grænser. Hvert vandområdedistrikt vil omfatte land- og havområder bestående af et eller flere vandløbsoplande med tilhørende grundvand og kystvand.

En stringent efterlevelse af vandrammediektivets bestemmelser vil føre til mindst 3 vandområdedistrikter i Danmark, henholdsvis Jylland/Fyn, Sjælland/Lolland-Falster samt Bornholm, indbyrdes adskilt af internationalt farvand (figur 3.1). En eventuel yderligere opdeling heraf kunne tage udgangspunkt i de eksisterende 1. ordens vandløbsoplande. Der er endnu ikke taget stilling til antallet eller afgrænsningen af vandområdedistrikterne.

Der vil for hvert vandområdedistrikt skulle udpeges en såkaldt ansvarlig myndighed, som eventuelt kan baseres på eksisterende myndigheder. Der er på nuværende tidspunkt hverken taget stilling til myndighedsstruktur eller kompetencer mellem forskellige myndigheder. Uanset kompetencefordelingen i øvrigt ligger det dog fast, at det overordnede ansvar forforvaltningen, herunder ansvaret for opfyldelse af miljømålene, vil ligge hos vandområdedistriktets ansvarlige myndighed. Det er klart, at dette ikke udelukker, at der kan iværksættes nationale tiltag i form af generelle reguleringer, handlingsplaner el. lign., hvis dette viser sig hensigtsmæssigt.

Tabel 3.2 Se her!
Kriterier for god tilstand for overfladevand.

Tabel 3.3
Kriterier for god kvalitet for grundvand.

Grundvandsstanden i grundvandsforekomsten skal ligge tilstrækkelig højt til, at den gennemsnitlige indvinding pr. år over en lang periode ikke overstiger den tilgængelige grundvandsressource. Grundvandsstanden må således ikke udsættes for menneskeskabte ændringer, der vil medføre: manglende opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i artikel 4 for tilknyttede overfladevande, en væsentlig forringelse af sådanne vandes tilstand, og en væsentlig beskadigelse af tilknyttede terrestriske økosystemer, der er direkte afhængige af grundvandsforekomsten.

Ændringer i strømningsretningen som følge af ændringer i grundvandsstanden kan forekomme midlertidigt, eller konstant i et rumligt begrænset område. Sådanne ændringer må ikke medføre, at saltvand eller andet trænger ind, og må ikke være tegn på en vedvarende og klart defineret tendens i strømningsretningen, der skyldes menneskeskabt påvirkning, og som kan medføre sådanne indtrængninger.

Grundvandsforekomstens kemiske sammensætning skal være således at koncentrationerne af forurenende stoffer: ikke viser påvirkninger fra indtrængning af saltvand eller andet, ikke overstiger de kvalitetskrav, der gælder i henhold til anden relevant fællesskabslovgivning, ikke vil medføre, at miljømålene i artikel 4 ikke opfyldes for tilknyttede overfladevande, eller at der sker en signifikant forringelse i sådanne vandområders økologiske eller kemiske kvalitet eller en signifikant beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten.

3.3.1 Vandområdeplaner

Administrationsgrundlaget i den fremtidige vandforvaltning bliver en overordnet vandområdeplan, som skal udarbejdes af vandområdedistriktets ansvarlige myndighed. Vandområdeplanen skal omfatte hele vandområdedistriktet og skal sikre, at planlægningen hænger ordentligt sammen inden for det eller de vandløbsoplande, der tilsammen udgør distriktet. Vandområdeplanen vil kunne suppleres med mere detaljerede planer for deloplande, sektorer eller andre afgrænsede områder.

I forbindelse med planen skal de ansvarlige myndigheder foretage en udpegning af områder til fremtidig indvinding af drikkevand. De skal desuden oprette et register over områder, der kræver særlig beskyttelse ifølge EU-lovgivning om beskyttelse af vandmiljøet eller om bevaring af levesteder for planter og dyr.

Vandområdeplanerne skal bl.a. indeholde:

	Generel beskrivelse af vandområdedistriktets karakteristika.
	Oversigt over menneskelige påvirkninger af vandområderne.
	Register over beskyttede områder.
	Redegørelse for overvågningen af overfladevand, grundvand og beskyttede områder og kort, der viser resultaterne af overvågningen.
	Redegørelse for miljømål for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, herunder oplysninger om områder, der er undtaget fra de generelle bestemmelser om opfyldelse af miljømål.
	Resumé af en økonomisk analyse af vandanvendelsen.
	Resumé af indsatsprogrammer.
	Resumé af eventuelle detailplaner for deloplande, sektorer og andre afgrænsede områder.
	Oplysninger om offentlighedens inddragelse i planlægningen mv.

Grundlaget for den fremtidige planlægning vil bl.a. blive tilvejebragt ved, at der én gang inden for hver planperiode på seks år bliver foretaget en analyse af vandområdedistriktets karakteristika, en vurdering af menneskelige aktiviteters indflydelse på vandets tilstand og en økonomisk analyse af vandanvendelsen.

Figur 3.1  Se her!
Det eksisterende nationale og regionale udgangspunkt for afgrænsning af vandområdedistriketer.

Et andet vigtigt element i plangrundlaget er resultaterne af den løbende overvågning af overfladevand og grundvand. Vandmiljøovervågningen har hidtil været udgjort af amtsrådenes tilsyn med miljøtilstanden i omgivelserne, suppleret med det nationale program for overvågning af vandmiljøet (NOVA-2003), som i øvrigt i vid udstrækning er blevet varetaget af amterne. I fremtiden vil vandområdedistrikternes ansvarlige myndigheder skulle udarbejde egentlige programmer for overvågningen inden for de enkelte distrikter, og disse programmer vil så skulle udfyldes formentlig gennem en kombination af de ansvarlige myndigheders overvågning og tilsyn.

Planlægningen vil i fremtiden skulle ske gennem en åben proces og med inddragelse af offentligheden i overensstemmelse med bestemmelser herom dels i vandrammedirektivet og dels i Århuskonventionen om borgernes miljørettigheder.

3.3.2 Indsatsprogrammer

For at sikre, at miljømålene bliver opfyldt, skal de ansvarlige myndigheder inden for rammerne af den overordnede vandområdeplan udarbejde og iværksætte såkaldte indsatsprogrammer. Fristerne herfor er anført i tabel 3.2. Indsatsprogrammerne skal indeholde en række obligatoriske foranstaltninger, som bl.a. omfatter:

	gennemførelse af den eksisterende EU-lovgivning til beskyttelse af vand, herunder regulering af udledning af forurenede stoffer gennem en kombination af miljøkvalitetskrav og emissionsgrænseværdier,
	brugerbetaling for vand under hensyntagen til princippet om fuld omkostningsdækning,
	kontrol med vandindvinding,
	krav om forhåndstilladelser til udledning af forurenende stoffer fra punktkilder,
	krav om regulering af diffuse kilder, som kan forårsage forurening, f.eks. i form af forbud mod tilførsel af forurenende stoffer til vandområderne, forhåndstilladelse eller registrering baseret på generelle, bindende regler i det omfang, sådanne krav ikke i forvejen er indeholdt i EU-lovgivningen,
	forbud mod direkte udledning af forurenende stoffer til grundvand, samt
	foranstaltninger til at bringe forurening af overfladevand med prioriterede stoffer til ophør og til at nedbringe forureningen med andre stoffer, som hindrer opfyldelse af miljømålene.

Hvis ikke disse foranstaltninger er tilstrækkelige til at sikre opfyldelse af miljømålene, skal myndighederne iværksætte supplerende foranstaltninger. Disse kan omfatte lovgivningsmæssige, administrative eller økonomiske styringsmidler, frivillige aftaler, retningslinjer for bedste miljøpraksis o.lign.

De nye forpligtelser vil styrke indsatsen mod forureningen af vandområderne.

3.4 Strategi for gennemførelse af vandrammedirektivet

Vandrammedirektivet skal som nævnt senest 3 år regnet fra dets ikrafttræden være gennemført i dansk lovgivning. Flere af de eksisterende love og bekendtgørelser inden for Miljø- og Energiministeriets område vil blive berørt, og der er derfor nedsat en arbejdsgruppe på tværs af ministeriet til at varetage arbejdet med implementeringen. Miljøstyrelsen, der har det overordnede ansvar for implementeringen, koordinerer arbejdet og fungerer som sekretariat for arbejdsgruppen.

I første omgang vil arbejdsgruppen i løbet af efteråret 2000 fastslå de præcise forpligtelser, som følger af direktivet. Derefter vil der i løbet af 2001 blive udabejdet modeller for, hvordan lovgivningen bedst tilpasses, så vi på én gang kan leve op til direktivets forpligtelser. Miljø- og Energiministeriet vil i forbindelse med implementeringen på et tidligt tidspunkt inddrage Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening såvel som erhvervslivets organisationer og de grønne organisationer.

Implementeringen af vandrammedirektivet omfatter ud over det lovgivningsmæssige også faglige elementer. EU-medlemslandene har identificeret flere områder, hvor det faglige grundlag for implementeringen vurderes at være utilstrækkeligt, f.eks. fastlæggelse af referencetilstand, kriterier for udpegning af stærkt modificerede vandområder og udgangspunkt for iværksættelse af foranstaltninger på grundvandsområdet. Medlemslandene vil gennem et uformelt samarbejde søge at løse disse fælles problemer og arbejder p.t. på en strategi herfor.

I Danmark har Miljøstyrelsen, bl.a. i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, DMU og GEUS, igangsat et projekt, der skal munde ud i etableringen af et operationelt, objektivt system, som de ansvarlige myndigheder vil skulle anvende ved fastsættelse af konkrete krav til miljøtilstanden i de enkelte vandområder. Systemet vil sikre ensartede principper for ad-ministrationen i vandområdedistrikterne, og det vil sikre sammenlignelighed mellem bedømmelseskriterierne i Danmark og andre EU-medlemslande. Der vil under udviklingen af systemet blive trukket på erfaringer fra andre lande både inden for og uden for EU, ligesom der vil blive taget hensyn til ovennævnte strategi for løsning af de fælles problemer.

3.5 Habitatdirektivet

I 1998 blev flere danske vandløb, søer og kystvande udpeget som EF-habitatområder i henhold til direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet). Formålet med udpegningen er at beskytte en række dyrearter og naturtyper, som i EU-medlemslandene er sjældne eller truede, og som ønskes bevaret som en del af den biologiske mangfoldighed.

Naturtyperne omfatter bl.a. en række næringsfattige eller naturligt næringsrige søtyper og to vandløbsnaturtyper. For vandløb og søer er de mest relevante arter odder, damflagermus, flod-, bæk- og havlampret, laks, snæbel, pig- og dyndsmerling, flodperlemusling og tykskallet malermusling, der alle lever i eller i tilknytning til vandløb eller søer.

Hovedprincipperne i direktivet er, at der ikke må vedtages planer eller projekter, der kan forringe naturtyperne eller levestederne for arterne eller medføre betydelige forstyrrelser for arterne i EF-habitatområderne. Den samme beskyttelse gælder for EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Danmark har implementeret forpligtelserne ved i en bekendtgørelse om administration af disse internationale naturbeskyttelsesområder at fastsætte retningslinjer for amters og kommuners administration af forskellige natur- og miljøbeskyttelseslove.

Det følger af bekendtgørelsen, at der ikke må gives tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v., der kan indebære de nævnte forringelser eller forstyrrelser, og at afgørelser udtrykkeligt skal indeholde oplysning om, at der er taget stilling til eventuel påvirkning af de berørte internationale naturbeskyttelsesområder. Der skal specifikt tages stilling til påvirkningen af de enkelte arter og naturtyper i lyset af bevaringsmålet for området.

Der gælder endvidere i habitatområder en forpligtelse til om nødvendigt aktivt at genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, de enkelte habitatområder er udpeget for at beskytte. Der forestår et arbejde med i de kommende år at opstille konkrete bevaringsmål for de enkelte områder. Der skal i forbindelse hermed tages stilling til, hvilke eventuelle ændringer i forvaltningen af området, der er nødvendige for at sikre en gunstig bevaringsstatus for arterne eller naturtyperne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |