| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Eksempler på indsamlingssystemer for papir og pap fra husholdninger

Metode og fremgangsmåde ved udarbejdelse af systembeskrivelser for 8 indsamlingsordninger

Beskrivelserne af de udvalgte indsamlingsordninger for papir er udarbejdet på grundlag af følgende:

Teknologisk Institut har indledningsvis indhentet information om de udvalgte papirindsamlingsordninger og tilhørende kommunale affaldsordninger via skriftlige kilder og gennem telefoninterviews og/eller afholdelse af møder med de pågældende kommuner/affaldsselskaber.

På grundlag af det indsamlede skriftlige materiale og oplysninger indhentet via interviews har Teknologisk Institut udarbejdet et første udkast til systembeskrivelser, som blev tilsendt de pågældende kommuner/affaldsselskaber med henblik på, at kommunerne/affaldsselskaberne kunne foretage tilføjelser, ændringer m.m.

Modtagne rettelser/tilføjelser er af Teknologisk Institut blevet indarbejdet, og de tilrettede systembeskrivelser blev sendt til kommunerne/affaldsselskaberne med henblik på afsluttende kvalitetssikring.

Disse beskrivelser er omfattende og detaljerede og er anvendt som baggrundsmateriale for de systembeskrivelser, der indgår i rapportens kapitel 2. De omfattende og detaljerede systembeskrivelser sigter i sin helhed mod, at indsamlingsordningerne for papir og pap kan sættes i forhold til og anskues i sammenhæng med de generelle indsamlingsordninger for husholdningsaffald i kommunerne.

Nedenfor er væsentlige elementer af disse beskrivelser gennemgået.

Vedr. demografiske forhold

Oplysninger om den procentvise fordeling mellem husstande i bymæssig bebyggelse og landområder baserer sig på opgørelser fra Danmarks Statistik pr. 1. januar 1998. Oplysningerne om antal husstande, befolkning m.m. er hentet fra Danmarks Statistik opgjort pr. 1. januar 1999. Oplysningerne benyttes bl.a. til at foretage beregninger vedrørende opstillingstæthed for opsamlingsmateriel, volumen pr. tidsenhed m.m. Da oplysninger om papirindsamlingerne og opgørelse af data relaterer sig til 1998 og 1999, kan der i en del af beregningerne opstå uoverensstemmelse mellem det tidspunkt, som Danmarks Statistiks demografiske data vedrører (1. januar 1999), og de tidsrum, som papirdata dækker (1998 og 1999). I forlængelse heraf er det undersøgt, hvor stor en forskydning der sker i befolkningstal og antal husstande fra år til år i kommunerne. Det fremgår af undersøgelsen, at der kun er marginale forskelle fra år til år i udviklingen i befolkningstal og antal husstande i de enkelte kommuner. Samlet vurderes forskydningen i befolkningstal at påvirke værdier for opstillingstæthed, volumen pr. tidsenhed m.m. med under 1%.

Vedr. data generelt

Oplysninger og data, der er anvendt i nærværende projekt, stammer dels fra oplysninger, som de pågældende kommuner/affaldsselskaber har oplyst til Teknologisk Institut, dels fra Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1999 "Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne" (primært oplysninger om papir- og pappotentialer i de enkelte kommuner) og Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994: "Dagrenovation fra private husholdninger" (primært oplysninger om rumvægte for diverse papir- og papkategorier).

Nogle af oplysningerne fra kommuner og affaldsselskaber om data stammer fra registreringer af papirindsamling i kortere perioder i udvalgte indsamlingsdistrikter, og på baggrund af disse registreringer er der foretaget en opskalering. Dette giver risiko for en vis usikkerhed i opgørelsen af den gennemsnitlige papirindsamling pr. år.

Ligeledes indgår der for papindsamlingens vedkommende data for indsamling af pap via genbrugsstationer, som af kommuner og affaldsselskaber angives i høj grad at stamme fra erhverv, uden at der dog foreligger målinger eller overslag over, hvor stor en andel af det indsamlede pap på genbrugsstationer der stammer fra henholdsvis erhverv og private husholdninger. Dette medfører en usikkerhed med hensyn til opgørelse af indsamlede mængder pap fra husholdninger. Det er i systembeskrivelserne valgt at fordele den indsamlede mængde pap på den enkelte kommunes/affaldsselskabs samlede antal husstande til trods for ovenstående.

Vedr. sorteringskriterier

Herunder beskrives, hvilke papirkategorier der indsamles i henhold til den klassifikation, der anvendes i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1999 "Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne".

Vedr. opsamlingsvolumen

På baggrund af:

opsamlingsmateriel (angivelse af de typer af beholdere, containere eller kuber, som anvendes ved opsamling af papirfraktionen. Ved beskrivelse af storskraldsindsamling angives de eventuelle krav, kommunen har sat til aflevering af papir)

tømningsfrekvens (oplysning om, hvor ofte beholdere/containere/kuber i gennemsnit tømmes udtrykt som antal tømninger pr. uge eller år)

er beregnet det opsamlingsvolumen pr. tidsenhed, der er til rådighed for indsamling af papir.

Følgende formel er benyttet:

Herved fremkommer det beholdervolumen udtrykt i liter pr. uge, som i gennemsnit er til rådighed for aflevering af papir for en husstand i kommunen/indsamlingsområdet.

Ud fra oplysninger i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994: "Dagrenovation fra private husholdninger" er volumenbehovet for det lokale systempotentiale (udtrykt i liter pr. husstand pr. uge) beregnet. Sammenholdes dette volumental med angivelse af det konkrete volumen, der er til rådighed, fås en indikation af, om der er tilstrækkeligt beholdervolumen til rådighed for papirindsamlingssystemet i kommunen/indsamlingsområdet.

Vedr. opstillingstæthed

Oplysning om antal opstillede beholdere, containere og kuber samt angivelse af opstillingstæthed udregnet som gennemsnitligt antal husstande pr. opstillet beholder/container/kube.

Vedr. indsamlingsmateriel

Angivelse af de typer af materiel, der anvendes ved indsamlingen, fx type af bil, løfteanordning etc.

Vedr. potentiale

Angivelse af papirpotentialet for den enkelte kommune tager udgangspunkt i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1998: "Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne". Der er angivet et "totalt potentiale" og et "lokalt systempotentiale". Det totale potentiale omfatter samtlige 8 papirkategorier, som Miljøprojekt nr. 490, 1998, opererer med, mens det lokale systempotentiale alene medtager de papirkategorier, som sorteringskriterierne indikerer.

I samtlige kommuner, der har oplyst, at telefonbøger indgår i sorteringskriterierne, er disse medtaget i opgørelse af det aktuelle papirpotentiale. Dette er også gjort i de tilfælde, hvor kommunen oplyser, at det kun er svanemærkede telefonbøger, der indsamles, til trods for at de første svanemærkede telefonbøger først blev udleveret af Tele Danmark 1. januar 1998 (fagbøger i København). Den unøjagtighed, dette medfører, vurderes at være begrænset, idet potentiale for telefonbøger udgør fra under 1% til godt 2% af det samlede potentiale.

Vedr. indsamlede mængder

De af kommunen/affaldsselskabet oplyste indsamlede mængder er gengivet. Så vidt muligt er disse fordelt på indsamlingsformer, fx genbrugsstationer, kuber ved etageboliger, beholdere ved enfamilieboliger etc., afhængigt af den pågældende indsamlingsordning. Det bemærkes, at der ikke har kunnet oplyses tal for, hvorledes papir indsamlet via genbrugsstationer fordeler sig på henholdsvis private husholdninger og erhverv i de indsamlingsordninger, hvor såvel erhverv som private husholdninger har adgang til genbrugsstationerne. I praksis indgår der således en ubekendt mængde papir fra erhverv indsamlet via genbrugsstationer i den samlede mængde indsamlet papir samt tillige i opgørelserne af indsamlingseffektiviteter. Det er dog indtrykket efter samtaler med kommuner og affaldsselskaber, at der formentlig kun er tale om mindre mængder papir fra erhverv, modsat pap, hvor indtrykket er, at en betydelig del af det indsamlede pap via genbrugsstationer stammer fra erhverv.

Ved to af de beskrevne indsamlingsordninger er der alene tale om dataregistreringer fra enfamilieboliger (Herning Kommune og SYSTEM 2000 i Århus Kommune), og en tredje indsamlingsordning omfatter alene enfamilieboliger (R98-områderne Amager og Husum/Islev). Dette kan resultere i en højere indsamlet mængde i gennemsnit pr. husstand, idet husstande i enfamilieboliger med eget opsamlingsmateriel kan have en øget interesse i at frasortere papir til genanvendelse af hensyn til at skaffe plads til restaffald. Denne interesse vurderes til ikke at være så udtalt hos husstande med fælles opsamlingsmateriel (typisk etageboliger).

Ved sammenstilling af resultaterne (i form af indsamlingseffektivitet og indsamlede mængder) for de enkelte indsamlingsordninger er der endvidere ikke taget højde for de forskelle, der kan være i pendlingsmønstre, butiksstruktur, infrastruktur etc. kommunerne imellem.

Forhold omkring eventuel mængde papir, der anvendes til optænding i pejse/brændeovne eller decideret afbrændes i samme, er heller ikke inddraget.

Vedr. indsamlingseffektivitet

Der er udregnet to indsamlingseffektiviteter.

Den ene indsamlingseffektivitet er målt i forhold til det lokale systempotentiale; dvs. det potentiale, der kan opgøres ud fra de aktuelle sorteringskriterier i den pågældende kommune. Herved fås en angivelse af, hvor stor en del af det papir, som indgår i indsamlingsordningens sorteringskriterier, der indsamles.

Den anden indsamlingseffektivitet er målt i forhold til det totale potentiale oplyst i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1998. Herved fås en angivelse af, hvor stor en andel af den samlede mængde papir og pap der forfalder som affald i husstandene, som indsamles via papirindsamlingsordningen.

En række usikkerhedsfaktorer indvirker på beregningen af indsamlingseffektiviteterne. De vigtigste vurderes at være følgende:

I de indsamlingsordninger, hvori indgår indsamlet papir fra genbrugsstationer med adgang for både husstande og erhverv, vil indsamlingseffektiviteten alt andet lige angive en værdi, der er lidt højere end den faktiske. I indsamlingsmængden for papir fra private husstande medtages således den indsamlede mængde fra genbrugsstationer, af hvilken en ubekendt mængde papir stammer fra erhverv

I de indsamlingsordninger, hvori indgår indsamlet papir fra kuber opstillet på forretningstorve, må det antages, at forretninger og små erhvervsvirksomheder i nærområdet omkring de opstillede kuber vil aflevere en vis mængde papir i disse. Indsamlingseffektiviteten vil således angive en værdi, der er lidt højere end den faktiske

Ligeledes i de indsamlingsordninger, hvori indgår indsamlet papir i beholdere/containere opstillet ved beboelsesejendomme med forretninger/erhverv beliggende i ejendommene, er der erfaring for, at disse forretninger og små erhvervsvirksomheder afleverer en vis mængde papir i beholderne/containerne. Dette medfører, at den indsamlede papirmængde fra husstande er angivet lidt højere end den faktiske indsamlede mængde

Endvidere må det antages, at der i opstillede containere og kuber ved butikscentre i byer, der fungerer som indkøbscentre for omegnskommunerne, afleveres papir, der stammer fra husstande i disse omegnskommuner.

Vedr. tæthed af genbrugspladser

Oplysninger om, hvor stor en befolkning og hvor stort et areal kommunens genbrugsstation(er) dækker.

Vedr. information

Beskrivelse af de informationsmaterialer, som kommunen eller affaldsselskaber udsender i forbindelse med indsamling af papir fra husstandene.

Vedr. afsætning/behandlingsanlæg/sorteringskrav

Her anføres oplysninger fra kommunerne om afsætning af det indsamlede papir, herunder behandlingsanlæg og sorteringskrav, samt om kommunen/affaldsselskabet har fået tilbagemeldinger vedrørende deklassificering eller afvisning af papirlæs.

Vedr. arbejdsmiljø

Oplysninger om, hvorvidt kommunen eller affaldsselskabet har modtaget henvendelser fra Arbejdstilsynet vedrørende indsamling af papir fra husstandene, samt oplysninger om, hvorvidt kommunen/affaldsselskabet har iværksat initiativer til forbedring af arbejdsmiljøet.

Vedr. serviceniveau

Oplysninger om, hvorvidt borgerne fx kan ringe ind til kommunen/affaldsselskabet ved overfyldning af papirbeholdere og få hyppigere tømning eller bestille andet beholdervolumen. Endvidere oplysninger om, hvorvidt kommunen/affaldsselskabet har gennemført undersøgelser omkring borgernes tilfredshed med papirindsamlingen, karakteren af de reaktioner, kommunen/affaldsselskabet modtager fra borgerne, etc.

Vedr. pap

Beskrivelse af indsamlingsordninger for pap. Der foreligger oplysninger om, hvilke typer af pap der indsamles, og hvordan pappet indsamles

Vedr. samlet systembeskrivelse for indsamling af husholdningsaffald i kommunen

Information om restaffaldsordningen, indsamlingsordningerne for glas og flasker samt aviser og ugeblade, indsamlingsordning for storskrald, haveaffald og farligt affald samt oplysninger om opdeling af affald på genbrugsstationer, åbningstider mv. Endvidere oplysninger om afsætning og behandlingsanlæg.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |