| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Eksempler på indsamlingssystemer for papir og pap fra husholdninger

Sammenfatning og konklusioner

Der praktiseres i de forskellige kommuner i Danmark i dag en lang række forskellige indsamlingsordninger for papir. Indsamlingsordninger for papir og pap er planlagt og etableret som led i en samlet affaldsplan for hver enkelt kommune. Der tages således udgangspunkt i lokalområdets demografi, befolkningstæthed mv., samt - ikke mindst - i prioriteringen af indsatsen over for andre fraktioner; eksempelvis de miljøfarlige.

Indsamlingsordninger for papir kan groft opdeles i henholdsvis henteordninger og bringeordninger.

Henteordninger kan igen opdeles i henteordninger med og uden fast opsamlingsmateriel.

I henteordninger med fast opsamlingsmateriel opsamles papirfraktionen i umiddelbar nærhed af restaffaldet, således at det i princippet ikke er mere besværligt for husstanden at aflevere papir til genanvendelse end anden dagrenovation.

I henteordninger uden fast opsamlingsmateriel skal husstandene på en forud oplyst/angivet dato fremsætte papir, fx bundtet, i poser eller i papkasser, ved fortovskant. Husstandene skal således være opmærksom på indsamlingsdatoen samt huske at fremsætte materialet.

I bringeordninger bringer husstandene papirfraktionen til opstillede containere/kuber i fx boligområder, ved indkøbscentre og lignende og/eller til genbrugsstationer.

Valg af sorteringskriterier og hermed sammensætning af den indsamlede papirfraktion har betydning for, om en efterfølgende sortering på et sorteringsanlæg er nødvendig.

I nogle indsamlingsordninger er sorteringskriterierne for papirfraktionen defineret således, at en sådan sortering er nødvendig, mens der i andre indsamlingsordninger ikke nødvendigvis kræves en efterfølgende sortering, men blot en visuel inspektion eller kontrol.

I nærværende projekt er i alt 8 indsamlingsordninger beskrevet, henholdsvis 5 henteordninger og 3 bringeordninger.

Ud af de 5 henteordninger er der tale om:

	3 henteordninger, hvor opsamlingsmateriellet er beholdere på hjul (Gundsø Kommune, Herning Kommune og SYSTEM 2000 i Århus Kommune)
	1 henteordning, hvor opsamlingen af papirfraktionen sker i kassetter (Høje-Taastrup Kommune)
	1 henteordning uden fast opsamlingsmateriel (Herlev Kommune)

Af de 3 bringeordninger er der:

	1 bringeordning med en relativt tæt opstilling af 600 liter containere kombineret med afleveringsmulighed på genbrugsstation og indsamling foretaget af frivillige organisationer (Holbæk Kommune)
	1 bringeordning (for enfamilieboliger) med en tæt opstilling af primært 240 liter beholdere kombineret med afleveringsmulighed på genbrugsstation (R98; Amager og Husum/Islev)
	1 bringeordning baseret på, at husstandene bringer papiret til centralt opstillede kuber kombineret med afleveringsmulighed på genbrugsstation og indsamling foretaget af frivillige organisationer (Reno syv i/s omfattende kommunerne Galten, Gjern, Hadsten, Hammel, Hinnerup, Langå og Hvorslev)

Ved sammenligning af indsamlingseffektiviteter ordningerne imellem skal man være opmærksom på, at opgørelserne for 3 af indsamlingsordningerne (R-98, Herning Kommune og SYSTEM 2000 i Århus Kommune) kun omfatter data fra enfamilieboliger, og traditionelt synes indsamlingseffektiviteten at være højere fra enfamilieboliger end fra etageboliger.

Der er endvidere anvendt ens indsamlingspotentialer for henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger.

Der skal ligeledes gøres opmærksom på, at effekten af fx pendlerstruktur, bosætningsmønstre og indkøbsstruktur ikke er inddraget i projektet.

Indsamlingsordninger

Af Tabel 1 fremgår indsamlede mængder, potentiale og indsamlingseffektivitet for samtlige 8 indsamlingsordninger, der er behandlet i dette projekt.

Angivelse af papirpotentialet for den enkelte kommune tager udgangspunkt i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1999: "Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne". Der er angivet et "totalt potentiale" og et "lokalt systempotentiale". Det totale potentiale omfatter samtlige 8 papirkategorier, som Miljøprojekt nr. 490, 1999 opererer med (dagblade, distriktsblade, ugeblade og månedsmagasiner, fag- og medlemsblade, adresseløse tryksager, adresserede forsendelser, telefonbøger fra Tele Danmark og andet papir), mens det lokale systempotentiale alene medtager de af de 8 papirkategorier, som sorteringskriterierne i den aktuelle kommune indikerer.

Tabel 1 Se her!
Indsamlede mængder, potentiale og indsamlingseffektivitet

Henteordninger

Betragtes alene de 5 indsamlingsordninger, der er baseret på henteordninger, ses en markant forskel på indsamlingsresultaterne i ordninger med og uden fast opsamlingsmateriel.

Tabel 2 Se her!
Opsamlingsmateriel og effektivitet

Indsamlingseffektiviteten i Herlev Kommune, hvor der ikke anvendes fast opsamlingsmateriel, men hvor husstande skal bundte papiret og sætte det frem til fortovskant på indsamlingsdagen, er markant lavere end i de øvrige henteordninger.

Der indsamles i denne henteordning kun ca. 25 kg pr. husstand pr. år⁹, svarende til 16% af det lokale systempotentiale og 15% af det totale potentiale, hos de husstande, der er omfattet af storskraldsindsamlingen.

Herlev Kommune oplyser, at det er deres erfaring, at mange husstande opfatter bundtningen af papir til storskraldsindsamlingen som besværlig. Dette medfører, at der generelt er mange husstande, som er omfattet af storskraldsindsamlingen, der medtager papir til kuber ved indkøbscentre og til genbrugsstationen.

Opsamlingsvolumen

Sammenholdes den opnåede indsamlingseffektivitet med det opsamlingsvolumen, der er til rådighed for papirfraktionen i gennemsnit pr. husstand pr. uge, ses det, at tilstrækkeligt volumen har betydning for den opnåede effektivitet.

Tabel 3 Se her!
Opsamlingsvolumen og effektivitet

I Gundsø Kommune må det forventes, at flere husstande kan have problemer med tilstrækkeligt opsamlingsvolumen. Husstandene har et opsamlingsvolumen til rådighed på 23 liter i enfamilieboliger og 19 liter i etageboliger, og volumenbehovet er beregnet til gennemsnitligt 16-25 liter pr. husstand pr. uge.

Gundsø Kommune kunne registrere en forøgelse af de indsamlede mængder på ca. 70%, da man gik fra et kassettesystem med et opsamlingsvolumen på 15 liter pr. husstand pr. uge til det nuværende beholdersystem med et opsamlingsvolumen på 23 liter pr. husstand pr. uge. Denne forøgelse af de indsamlede mængder kan dog ikke alene tilskrives forøgelsen af opsamlingsvoluminet, idet borgerne selv skulle stille kassetterne frem til fortovskant på tømningsdagen, hvor beholderen i dag bliver hentet på standplads.

I Herning Kommune må det forventes, at kun et begrænset antal husstande kan have volumenproblemer til fraktionen aviser, ugeblade og reklamer. Her er 30 liter pr. husstand pr. uge til rådighed hos enfamilieboliger og 26 liter hos etageboliger i 2000 og et beregnet volumenbehov på 14-22 liter pr. husstand pr. uge.

Til fraktionen blandet papir og karton er der i Herning Kommune rigeligt opsamlingsvolumen til rådighed i forhold til det beregnede volumenbehov. Der er også til denne fraktion 30 liter til rådighed hos enfamilieboliger og 26 liter hos etageboliger pr. husstand pr. uge i 2000 og et beregnet volumenbehov på 4-6 liter pr. husstand pr. uge.

De indsamlede mængder i opgørelserne og den opnåede effektivitet baserer sig på data fra 1999, hvor der var et opsamlingsvolumen på 30 liter pr. husstand pr. uge i enfamilieboliger og 26 liter pr. husstand i etageboliger (dvs. 15 liter til fraktionen aviser, ugeblade og reklamer og 15 liter til fraktionen blandet papir og karton).

I SYSTEM 2000-området i Århus Kommune med et opsamlingsvolumen på 48 liter pr. uge og et beregnet gennemsnitligt volumenbehov på fra 23-35 liter pr. uge må det forventes, at kun et begrænset antal husstande kan have volumenproblemer.

I Høje-Taastrup Kommune må det forventes, at mange husstande har utilstrækkeligt opsamlingsvolumen i kassettesystemet. Der er 17 liter til rådighed pr. uge hos enfamilieboliger og 14 liter hos husstande i etageboliger. Det beregnede volumenbehov udgør 18-27 liter pr. uge.

Husstande med utilstrækkeligt opsamlingsvolumen i henteordningen har mulighed for at aflevere papir og pap til bringeordninger, der er etableret i kommunerne.

Bringeordninger

Indsamlingseffektiviteten for de 3 indsamlingsordninger, der baserer sig på bringeordninger (Holbæk Kommune, R98-området og Reno syv i/s-området), ligger fra 61% til 73% af det lokale systempotentiale for papir og fra 54% til 63% af det totale papirpotentiale.

Tabel 4 Se her!
Indsamlede mængder og effektivitet i bringeordninger

Opstillingstæthed

Der er tale om meget stor forskel i opstillingstæthed for opsamlingsmateriellet i de 3 bringeordninger, men dette giver sig ikke markant udslag i indsamlingseffektiviteten.

Tabel 5 Se her!
Opstillingstæthed

Pap

Af Tabel 6 fremgår indsamlingsmetode og indsamlede mængder for pap i de 8 indsamlingsordninger, der er behandlet i nærværende rapport.

Som det fremgår, ligger den indsamlede mængde fordelt på det samlede antal husstande på fra 1 kg til 17 kg pr. husstand pr. år.

I de to kommuner/områder, hvor der foreligger separate registreringer af indsamlede papmængder fra storskraldsindsamlinger, ligger den indsamlede mængde på henholdsvis 1 kg (Gundsø Kommune) og ca. 3 kg (R98-området).

I de 3 kommuner, hvor indsamlingen af pap foregår dels via storskraldsordning, dels via genbrugsstation, der ikke må benyttes af erhverv, ligger den indsamlede mængde på henholdsvis 4 kg (Høje-Taastrup), 8 kg (Herning) og 9 kg (Holbæk¹⁴).

I de 2 kommuner/områder, hvor indsamlingen af pap foregår dels via storskraldsordning, dels via genbrugsstation, der gerne må benyttes af erhverv, ligger den indsamlede mængde på henholdsvis 13 kg (Reno syv-området) og 17 kg (Herlev).

På basis af de oplysninger, der foreligger i nærværende projekt, kan det konstateres, at storskraldsindsamling ikke synes at være en effektiv indsamlingsmetode for pap. I Gundsø Kommune og i R98-området er der indsamlet henholdsvis 1 kg og 3 kg, og Herning Kommune oplyser, at den indsamlede mængde via storskraldsordningen "ikke er særlig stor". Endvidere oplyser Herlev Kommune, at der er mange husstande, som er omfattet af storskraldsindsamlingen, der opfatter det som besværligt at anvende storskraldsindsamlingen til papir og pap og derfor medbringer disse to fraktioner til henholdsvis centralt opstillede papircontainere og genbrugsstationen.

Kvaliteter og afsætning

Generelt er papirkvaliteten hos samtlige vurderede indsamlingsordninger bedømt som god, og der er kun et par enkelte steder tale om mindre forureninger med uønsket materiale.

Sammensætning af sorteringskriterierne nødvendiggør kun ved en enkelt indsamlingsordning (SYSTEM 2000 i Århus Kommune) en efterfølgende sortering inden afsætning til papirfabrik.

Økonomi

Til indsamling af papir fra private husholdninger knytter der sig en lang række økonomiske faktorer, hvoraf en del er afhængige af den/de valgte indsamlingsform/er og den valgte servicegrad:

1. Planlægning og administration
2. Indsamling og behandling af oplysninger
3. Information til husstandene
4. Anskaffelse af opsamlingsmateriel
5. Tømningsudgifter
6. Vedligeholdelse af opsamlingsmateriel
7. Renholdelse af arealer omkring centralt opstillede kuber/containere
8. Transport til behandlingssted/afsætningssted
9. Behandling/afsætning
10. Forrentning og afskrivning
11. Affaldsafgift
12. Papirpriser
13. Besparelse på behandling på forbrændingsanlæg
14. Besparelse i forrentning og afskrivning samt tømning af opsamlingsmateriel

Lokale forhold, som allerede eksisterende indsamlingsordninger, demografi, organisatoriske forhold mv., vil ofte have en afgørende indflydelse på de økonomiske faktorer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |