6. Status over sektorintegreret miljøindsats

Sektorintegreret miljøindsats i Østersøregionen

I maj 1997 vedtog regeringen en overordnet strategi for øststøtten med særlig vægt på Østersøen. Ifølge denne skal en del af miljøbistanden til Østeuropa leveres af danske sektorministerier/styrelser til støtte for gennemførelsen af en del af Baltisk Agenda 21 og til forberedelse af EU medlemsskab i de tidligere østlande i Østersøregionen.

Baltisk Agenda 21

Baltisk Agenda 21 er den første regionale Agenda 21 til opfølgning af Rio-konferencen. Det var Østersøregionens statsministre, der på et møde i Visby, maj 1996 besluttede, at den skulle udarbejdes. Beslutningen blev tiltrådt på Østersørådets møde i Kalmar, juni 1996 og miljøministrene vedtog en deklaration med de nærmere detaljer om en Baltisk Agenda 21 i Saltsjöbaden i oktober samme år.

Grundtanken i Baltisk Agenda 21 er, at samfundssektorer af økonomisk betydning skal påtage sig et ansvar for, at udvikling og økonomisk vækst sker på et mere bæredygtigt grundlag end hidtil i den regionale udviklingsproces. Miljøforpligtelsen skal integreres i den økonomiske og politiske udvikling i industri-, energi-, landbrugs-, fiskeri-, skovbrugs-, transport- og turistsektoren.

I det videre arbejde med Baltisk Agenda 21 har disse sektorer haft ansvaret for fastsættelse af mål for en bæredygtig udvikling inden for deres egen sektor og for udarbejdelsen af sektorhandlingsplaner, ligesom de har ansvaret for gennemførelsen. Miljøministeriernes har en mere sekundær rolle i processen som rådgivere og koordinatorer.

Den følgende gennemgang af sektorernes handlingsplaner omfatter ikke skovbrugssektoren, hvis handlingsplan bl.a. støttes af Miljøstyrelsens miljøstøtte til Østeuropa.

Handlingsplanen for industri er rettet mod

• Forbedring af rammerne for erhvervsvirksomhederne gennem udvikling af økonomiske incitamenter, der forbedrer miljøforvaltningen i industrien; harmonisering af den industrirelaterede lovgivning og herunder arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed; gennemførelse af internationale konventioner og aftaler af betydning for en bæredygtig udvikling inden for Østersø-regionen.
• Udvikling af økoeffektive virkemidler for de forskellige brancher; gennemførelse af miljøstyringssystemer (EMS); inddragelse af miljøfaktorer i alle former for aktiviteter og rapportering.
• Udvidet og forbedret samarbejde om forskning og udvikling samt overførelse af viden og teknologi inden for Østersø-regionen.

Handlingsplanen for energi er rettet mod

• Styrkelse af samarbejdet mellem myndigheder.
• Forøgelse af vedvarende energi og fremme af forøget energieffektivitet og energibesparelser.
• Samarbejde om forskning og udvikling.

Handlingsplanen for landbrug er rettet mod

• Undervisning og uddannelse.
• Udvikling af et »Virtual Research Institute« for bæredygtigt landbrug på grundlag af den allerede eksisterende NOVABOVA i Østersøområdet.
• Udarbejdelse og gennemførelse af agro-miljømæssig lovgivning og politik.

Handlingsplanen for fiskeri er rettet mod

• Udvikling af langsigtede strategier for de vigtigste fiskebestande: Torsk, laks, sild og brisling.
• Retablering af tilholdssteder, der er vigtige for fisk og fiskeri i indre farvande.
• Skabelse af bæredygtigt aquakultur.

Handlingsplanen for transport er rettet mod

• Gennemførelse af et projekt om udvikling af retningslinier, kriterier og anbefalinger for infrastrukturinvesteringer i et bæredygtigt transportsystem.
• Tilvejebringelse og styrkelse af samarbejdet mellem regeringerne om mere rationel godstransport, især ved at forbedre jernbane- og skibsforbindelserne.
• Udvikling af regionale strategier, der støtter en bæredygtig søtransport.

Handlingsplanen for turisme er rettet mod

• Lovgivning vedrørende bæredygtig udvikling og turisme.
• Miljøstyringssystemer og udvikling af kontrolmetoder i turistbranchen.

Sektorernes mål og handlingsplaner for en bæredygtigt udvikling samt planerne for det videre arbejde med Baltisk Agenda 21 blev tiltrådte af Østersørådet i juni 1998.

Sektorintegreret miljøindsats – hvilke lande

Den sektorintegrerede miljøindsats blev påbegyndt i 1998, hvor den afløste den tidligere miljørelaterede sektorbistand. Den sektorintegrerede miljøindsats finder sted i Estland, Letland, Litauen, Polen og de Østersønære russiske regioner Skt. Petersborg og Kaliningrad.

– yderligere mål med indsatsen

Ud over gennemførelsen af Baltisk Agenda 21 skal indsatsen støtte processen mod EU-medlemskab i de 4 ansøgerlande, Estland, Letland, Litauen og Polen. Der lægges endvidere vægt på, at indsatsen supplerer anden donorbistand.

– bevilling i 1999

Folketinget bevilgede 128 mio.kr. over finansloven for 1999, der blev fordelt på 7 ministerier/styrelser til en indsats over tre år. Fordelingen og forbrug i 1999 fremgår af tabellen.

Tabel 1. Fordeling 1999 bevilling i mio.kr.

– ministeriernes indsats fordelt på sektorhandlingsplaner

Erhvervsfremme Styrelsen bidrog til gennemførelsen af handlingsplanen for industri gennem det erhvervsrelaterede miljøprogram, der sigter mod at gøre det østeuropæiske erhvervsliv konkurrencedygtigt gennem en dokumenteret efterlevelse af internationale miljøstandarder samtidig med at en miljømæssig og økonomisk bæredygtig udvikling sikres. Projekterne har til formål at indføre miljøledelse i virksomhederne og fremme anvendelsen af renere teknologi. Projekterne blev gennemført i modtagerlandenes fødevare-, tekstil-, trævare-, elektronik-, metalindustri og farmaceutiske industri.

Arbejdsministeriet bidrog til gennemførelse af handlingsplanen for industri ved et program med komponenter indenfor arbejdsmiljø og miljø og beskæftigelse.

Energistyrelsen, By- og Boligministeriet og Beredskabsstyrelsen bidrog til gennemførelse af handlingsplanen for energi, herunder atomkraftsikkerhed.

I Energistyrelsens program, der omfatter alle programsamarbejdslandene i Østersøregionen., blev der fokuseret på energieffektivisering, herunder fjernvarme og kraftvarme, institutionel udvikling samt omlægning til mindre forurenende og vedvarende energikilder samt energibesparelser i industri, offentlige bygninger og boliger. I samarbejde med Miljøstyrelsen blev der endvidere igangsat en særlig indsats i Litauen efter den litauiske regerningsbeslutning om gradvis afvikling af Ignalina kernekraftværket.

I By- og Boligministeriets program blev der fokuseret på energieffektivisering i bygninger med udgangspunkt i slutbrugerne. De konkrete projekter rettede sig både mod lovgivningsmæssige aspekter, gennem f.eks. tilpasning af standarder, og direkte mod slutbrugerne, gennem rådgivning og informationer om energieffektiviserende tiltag.

I Beredskabsstyrelsens program støttede etablering af et varslingssystem i tilfælde af uheld på atomkraftværker.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bidrog til gennemførelsen af handlingsplanen for landbrugssektoren. Programmet indeholdt projekter om nitratforurening, økologisk landbrug, godkendelse af pesticider og etablering af destruktionsanstalter.

Trafikministeriet bidrog til gennemførelsen af transporthandlingsplanen med et regionalt projekt om multimodal transport og håndtering af tolddokumenter i Skt. Petersborg og Estland.

Organisering af indsatsen – programudvikling

Programforslag til sektorintegreret miljøindsats udvikles i et samarbejde mellem sektorministerier i Danmark og modtagerlandene.

– godkendelse af miljøindhold

Programmernes miljøindhold skal godkendes af modtagerlandets miljøministerium og af Miljøstyrelsen efter samråd med den Rådgivende Komité for miljøbistand til Østeuropa.

– støttefunktioner

De danske ambassader i modtagerlandene rådgiver sektorministerierne om lokale forhold. Miljøstyrelsen koordinerer indsatsen og står for kontakten til modtagelandenes miljøministerier.

– andre aktiviteter i 1999

Sektorministerierne udarbejdede i samarbejde med Miljøstyrelsen miljøindikatorer for programmerne.