Trafik og miljøplanlægning - det regionale perspektiv

B1 Interview

B1.1 Interviewspørgsmål


Med henblik på at vurdere mulighederne for at etablere en bedre koordinering mellem kommuner og amt for så vidt angår optimering af trafikregulerende virkemidler, er der gennemført interviews med kommunerne og amtet.

Interviewene skal afdække, om der foregår nogen koordinering af trafik- og miljøplanlægningen på regionalt niveau i dag. I givet fald skal interviewene ligeledes afdække, hvordan koordineringen foregår.

Endvidere skal interviewene afdække fordele og ulemper ved en bedre koordinering end i dag, og interviewene skal ligeledes resultere i synspunkter på, hvordan en koordinering kan struktureres, herunder hvilke administrative rammer, det er nødvendigt at få fastlagt.

Endelig skal interviewene frembringe synspunkter på, hvilke typer virkemidler, der kan tages i anvendelse med henblik på at regulere/reducerede det samlede trafikarbejde på regionalt niveau.

Interviewene er gennemført som personlige interviews med en projektmedarbejder fra Carl Bro samt én eller to medarbejdere fra den pågældende kommune og amtet. Repræsentanterne fra såvel kommunerne som amtet har været i stand til at dække synspunkter i relation til såvel den fysiske planlægning som trafikplanlægningen.

Interviewene er optaget på bånd og efterfølgende skrevet ud med hensyn til nøglesynspunkter i relation til nærværende projekt.

B.1.1 Interviewspørgsmål

Interviewene har været bygget op omkring følgende spørgsmål:

1. Koordineringen mellem trafik- og fysisk planlægning
Hvordan og på hvilke områder koordineres den fysiske planlægning med trafikplanlægningen i det daglige arbejde, herunder koordinering mellem kommuneplanlægningen og trafik- og miljøplanlægningen?
Anses denne koordinering at være tilstrækkelig udfra en trafikal synsvinkel?
Hvordan kan koordineringen eventuelt forbedres?
Hvordan kan den fysiske planlægning inddrages bedre med hensyn til regulering af trafikarbejdet?
Hvilke fordele vil kommunen kunne få af en bedre koordinering?

2. Konsekvensvurderinger og evalueringer
I hvilket omfang gennemføres der konsekvensvurderinger, både i relation til fysiske plantiltag og i relation til trafiktiltag?
Foretages konsekvensvurderingerne altid, eller kun i specielle tilfælde? (hvilke?)
Tages der ved konsekvensvurdering hensyn til betydningen for det samlede transportarbejde og/eller trafikarbejde?
Hvordan er de tilsvarende forhold i forbindelse med evalueringer?
Kunne omfanget af konsekvensvurderinger og evalueringer med fordel udvides?
Har kommunen overvejet, hvordan større anvendelse af konsekvensvurderinger og evalueringer kan indpasses i planlægningen indenfor de givne økonomiske rammer?

3. Begrænsning af trafikarbejdet
Tages der i den kommunale planlægning hensyn til begrænsning af trafikarbejdet?
Gennemføres tiltag med det formål, at begrænse trafikarbejdet og i givet fald hvilke?
Hvilke forhindringer/begrænsninger er der for at reducere trafikarbejdet/energiforbruget?
Er der et ønske om en større hensyntagen til at begrænse trafikarbejdet?
Hvad skal der til, for at der i højere grad kan tages hensyn til regulering af trafikarbejdet/energiforbruget?

Anvendelse af andre virkemidler?
Hvilke organisatoriske eller kompetencemæssige (lovgivning) rammer skal være til stede?
Gælder andre forhold mht. det samlede transportarbejde? (Hvilke?)

4. Miljømæssige forhold
Hvordan prioriteres de forskellige miljøfaktorer? (f.eks. uheld, støj, barriere, CO2)- differentieret i.f.t. teknikere, politikere og borgere
Hvilke virkemidler tages typisk i anvendelse for at reducere trafikkens miljøbelastning?

5. Konkurrence mellem byer
Er der en form for et konkurrenceforhold mellem byerne i kommunen, eventuelt mellem lokalcentre eller mellem lokalcentre og egnscenter?
Er der et konkurrenceforhold mellem kommunen og andre kommuner?
Hvordan kan et konkurrenceforhold beskrives?
Hvordan påvirker konkurrenceforholdet trafikken både på lokalt og på regionalt plan?
Hvordan inddrages konkurrenceforholdet i planlægningen?
Hvorfor har kommunen/amtet en interesse i at kunne regulere byernes konkurrenceforhold?
Hvordan imødegår kommunen eventuelt uheldige trafikale følger af konkurrenceforholdet?

6. Regionale konsekvenser
Hvilke forhold er af betydning for generation af den regionale trafik? (gerne differentieret efter bolig-arbejdsstedstrafik, indkøbstrafik og fritidstrafik)?
Hvordan inddrages den regionale trafik i kommunens planlægning?
I hvilket omfang inddrager kommunen aspekter, der har til hensigt at regulere det samlede trafikarbejde/energiforbrug?
Hvilke virkemidler tages i anvendelse med henblik på at reducere trafikarbejdet/energiforbruget på regionalt plan? (både trafik- og fysisk planlægning)
Gennemfører kommunen planlægningstiltag, som har regional betydning?

Er der konkrete eksempler på sådanne? (herunder trafikregulerende virkemidler)
Er der eksempler på planlægningstiltag, som ikke har regional indflydelse? (herunder trafikregulerende virkemidler)
Hvordan kan kommunen sikre yderligere hensyntagen til de regionale forhold?
I hvor stor udstrækning føler kommunen henholdsvis amtet sig forpligtet til at planlægge og gennemføre tiltag, der har til hensigt at reducere det samlede trafikarbejde/energiforbrug?

7. Koordinering af planlægningen mellem flere kommuner og amtet
Hvordan og på hvilke områder koordineres planlægningen med andre kommuner og amtet?
Hvordan foregår denne koordinering/samordning?
Hvilken interesse har kommunen/amtet i en endnu bedre koordinering på trafik- og miljøområdet, herunder interessen for at kunne regulere det samlede trafikarbejde og energiforbruget?
Hvilke problemer er der med hensyn til en koordinering af trafik- og miljøplanlægningen indbyrdes mellem kommunerne og med amtet?
Hvad skal der til for at denne koordinering kan blive bedre?
Kunne det være relevant at inddrage statslige myndigheder i forbindelse med en sådan koordinering?

8. Koordinering på sikkerhedsområdet.
Hvordan fungerer det amtslige trafiksikkerhedsudvalg?
Har kommunen et lokalt trafiksikkerhedsudvalg?

Hvis ja, hvordan fungerer det?
Hvordan fungerer samarbejdet til andre myndigheder?
Hvis nej, har man tænkt sig at etablere et?
Kunne modellen fra trafiksikkerhedsudvalget overføres mere generelt til trafik- og miljøarbejdet?
Kunne der tænkes andre modeller til sikring af samarbejde mellem kommunale og regionale myndigheder?

For de gennemførte interview er der i det nedenstående i refereret, hvilke hovedsynspunkter der er kommet frem i de enkelte interview.