Trafik og miljøplanlægning - det regionale perspektiv

5. Konklusion

5.1 Årsager til manglende fokus på regional trafik
5.2 Forslag til at komme videre


Trafikken er steget

Det samlede trafikarbejde er steget betragteligt gennem de seneste 10 år. Det er trafikken på veje i landområderne der har haft den største stigning, mens trafikken har været konstant i byområderne.

Miljøbelastningen

Trafikken medfører en række miljøgener, og det har gennem de seneste 10 år været et mål, at trafikkens miljøbelastning skulle reduceres. Et middel til reduktion af miljøbelastningen er en reduktion af biltrafikken og en omlægning af transportvanerne til at benytte kollektiv trafik eller cyklen som transportmiddel i stedet for bilen og for godstrafikkens vedkommende ved at overflytte gods fra vejtrafikken til sø- og banetransporten.

På trods af intentionerne er det ikke er lykkedes at reducere miljøbelastningen som følge af en reduktion i trafikarbejdet. Det er især den regionale trafik det ikke er lykkedes at styre udviklingen for. At det er lykkedes at styre trafikudviklingen i byerne, skyldes bl.a. den kommunale trafikplanlægning, men også andre forhold og tilfældigheder må tillægges vægt i den sammenhæng. Dertil kommer, at den kommunale, den regionale og nationale planlægning har været fokuseret på at løse trafikproblemerne i byerne.

Fokus på den regionale trafiks genevirkninger

Der er et stort behov for en øget fokusering på den regionale trafiks genevirkninger. Det må især være amternes ansvar at være katalysator til denne planlægning, men det er nødvendigt at der omkring den regionale trafikplanlægning er et udviklet samarbejde mellem amt og kommuner, og at der foretages koordinering mellem kommunale og amtskommunale mål, visioner og handlinger.

Udgangspunkt for dette projekt har været en påstand om, at de regionale forhold i trafikproblematikken ikke bliver prioriteret i den amtslige og den kommunale areal-, trafik- og miljøplanlægning. I dette projekt er der taget hul på diskussionen om, hvorfor regionale betragtninger har været nedprioriteret, og hvad der kan gøres, for at opprioritere dem i fremtiden.

Det følgende er en opsamling af, hvad der kan være årsager til manglende opprioritering af de regionale trafikproblemstillinger, samt en opsamling af, hvilke forhold der kan medvirke til, at øge fokus på den regionale trafik. Da projektet er et forprojekt er der ikke tale om éntydige konklusioner, men snarere om indikationer og ideer, der skal undersøges eller afprøves nærmere.

5.1 Årsager til manglende fokus på regional trafik

Manglende regional koordinering

Som et af de væsentligste punkter for, at den regionale trafik og dens miljøbelastning kun inddrages i begrænset omfang kan der peges på, at der tilsyneladende mangler regionale betragtninger og regional koordinering indenfor trafiksektoren. For eksempel er det et problem, at amtet har manglet en regional trafik- og miljøhandlingsplan, og at der ikke er opstillet konkrete regionale miljømål på trafikområdet.

Om samarbejdet mellem kommuner og amt kan det konstateres, at samarbejdet ved konkrete projekter fungerer udmærket, men planlægningsmæssigt er der i forbindelse med opstilling af mål og udarbejdelse af planer generelt ikke meget samarbejde, hvilket vanskeliggør en regional koordinering.

Såvel kommuner som amt opstiller mål og foreslår virkemidler, der sigter mod løsning af egne problemer. Der er ikke noget unaturligt i, at man bekymrer sig mest om forhold indenfor egen myndighedsgrænse, men betragtningen kan virke snæver, og den fremmer ikke helhedsbetragtninger omkring trafikplanlægningen.

Prioritering af biltrafikken

I den gennemførte arealplanlægning forsøges det at tage højde for, at trafik- og miljøbelastning skal minimeres. Dog må det konstateres, at nærhed til det overordnede vejnet fortsat er et fremherskende princip for udlægning af erhvervsarealer. Dette på trods af, at denne planlægning efter al sandsynlighed vil betyde en forøgelse af den samlede trafikbelastning. Stationsnære placeringer, eller markant satsning på andre transportformer omtales kun perifert.

I amtets planlægning indgår udbygning i vejnettet. Dette er der ikke noget forkert i, men argumentet for vejudbygning er bl.a. at forbedre de miljømæssige forhold, vel vidende at udbygning af infrastrukturen i mange tilfælde betyder en forøgelse af trafikken. Udbygning af vejnettet kan løse et lokalt miljøproblem, men den vil medføre en stigning i det totale trafikarbejde.

Størst interesse for lokale miljøforhold

En forklaring på, at regionale forhold ikke opprioriteres skal ses i det faktum, at det er de lokale miljøforhold (sikkerhed og støj) der prioriteres højst blandt såvel borgere som politikere. Energiforbrug og CO2 har næsten ingen opmærksomhed. Amtet erkender, at reduktioner i trafikken, dens energiforbrug og emissioner ikke har været opprioriteret, idet man har valgt at prioritere fremkommelighed og trafiksikkerhed. Ligeledes er der synspunkter fra kommunerne på, at trafikreguleringer ikke anvendes for at reducere trafikarbejdet. Det er således ikke besynderligt, at der tilsyneladende gøres så lidt for at opprioritere en reduktion af trafikarbejdet, energiforbruget m.m.

Manglende virkemidler og ressourcer

Det er såvel kommunernes som amtets synspunkt, at de ikke er i besiddelse af tilstrækkelige virkemidler og ressourcer til at reducere trafikarbejdet. Det hænger sammen med, at de mener, at transportomkostningen generelt er for lav for individuel bilkørsel.

Konsekvensvurderinger og evalueringer

Der skal videre peges på, at gennemførelsen af konsekvensvurderinger og evalueringer kun sjældent inddrager regionale forhold, og i givet fald kun ved større projekter. Dertil kommer, at konsekvensvurderinger og evalueringer stort set kun gennemføres af den ansvarlige myndighed. Der peges også på, at der generelt ikke er ressourcer til gennemførelse af konsekvensvurderinger og evalueringer. Dette er dog udtryk for, at gennemførelsen af konsekvensvurderinger og evalueringer ikke prioriteres højt.

Lange tidshorisonter

Nedprioritering af især spørgsmålet om reduktion af energiforbruget kan skyldes, at det er langsigtede mål. Det hænger sammen med, at det tager lang tid at implementere tiltag så målene kan nås, men de langsigtede mål gør det vanskeligere at tage problemerne alvorligt. Endvidere satses der meget på den teknologiske udvikling som midlet for at nå en reduktion af energiforbruget, og dette virkemiddel ligger helt uden for amt og kommuners ansvar.

Kommuner og amt mener, at statsmyndigheden har et væsentligt ansvar i forbindelse med opfyldelse af de mål og retningslinier, der meldes ud til kommuner og amter. Kommunerne og amtet er ikke utilbøjelig til at føle, at staten skubber ansvaret fra sig ved at opstille nogle relativt skrappe mål, hvorefter staten ikke deltager aktivt i en reduktion af trafikken. Imidlertid må det konstateres, at attraktion og generation i stor udstrækning bliver skabt på det kommunale og det regionale niveau, hvorfor amt og kommuner har et stort ansvar for at medvirke til en reduktion af biltrafikken.

Økonomisk vækst

Et af problemerne med hensyn til at reducere biltrafikken kan ses i sammenhæng med, at transport generelt ses som et samfundsmæssigt gode, ud fra den betragtning, at transport er medvirkende til at skabe vækst. Vækst er en altafgørende faktor for især kommunerne, hvor det drejer sig om at skabe økonomisk vækst for kommunen, mens evt. trafikale og miljømæssige problemer må helbredes efterfølgende. Denne filosofi er vanskelig at håndtere i relation til opfyldelse målene for trafik- og miljøbelastningen.

5.2 Forslag til at komme videre

Prisen på individuel transport

Et problem for reduktion af biltrafikken er prisen for kørsel i privatbil, samt det forhold, at "bilen er ukrænkelig". Der skal fortsat arbejdes på at finde virkemidler, der kan prissætte den individuelle biltransport, således at trafikken kan reguleres og unødvendig transport minimeres. Jævnfør afsnit 4.5 vurderes road-pricing og benzinafgifter som de bedste midler til at regulere trafikken. I dag kan benzinafgifterne benyttes som virkemiddel til regulering af trafikken, mens road-pricing, af såvel tekniske som juridiske årsager, ikke kan. Her skal det ikke vurderes nærmere, hvilken type af økonomiske virkemidler, der skal tages i anvendelse.

Fælles for de økonomiske virkemidler er, at de kræver inddragelse af staten. Undtaget herfra er P-afgifter og takster i den kollektive trafik, som kan fastsættes på lokalt og regionalt niveau.

Inddragelse af statsmyndigheden i planlægningen

Det er kendetegnende for såvel amtet som kommunerne, at de ønsker en væsentlig mere aktiv indsats fra de statslige myndigheders side. Det gælder ikke alene i forbindelse med lovgivning, men også i forbindelse med planlægning og gennemførelse af trafikregulerende foranstaltninger. Det er vigtigt, at statslige myndigheder ikke alene melder mål, men også retningslinier og virkemidler ud.

Integreret samarbejde mellem amt og kommuner

Indenfor de nuværende rammer er det vigtigt, at der etableres et tættere samarbejde mellem amt og kommuner, især omkring opstilling af mål, udarbejdelse planer og formulering af handlingsplantiltag. Det vil forbedre mulighederne for at regulere den regionale trafik. Et middel kan være udarbejdelse af en amtslig trafik- og miljøhandlingsplan. Det vurderes, at en amtslig trafik- og miljøhandlingsplan vil være et aktiv med henblik på at forbedre inddragelsen af de regionale forhold. Planen skal indeholde mål og visioner for regionen som helhed, og det er vigtigt, at det er en plan der er udarbejdet i fællesskab mellem amtet og alle kommunerne i regionen.

Ved udarbejdelse af en amtslig trafik- og miljøhandlingsplan vil det især være interessant, hvis planen forholder sig til den samlede generation og attraktion af trafik. Dette kan f.eks. ske ved at inddrage en kapacitetsbetragtning i planen, således der kan fastsættes niveauer for, hvor stor trafik- og miljøbelastning der ønskes i den givne region. For at dette kan gennemføres, er det nødvendigt med en stærk koordinering ikke bare med kommunerne i regionen, men også med andre regioner og statslige myndigheder.

I det regionale samarbejde, har der hidtil været stærk fokus på trafiksikkerhedsområdet, og det har medført er der flere steder er dannet amtslige og kommunale trafiksikkerhedsudvalg. Analog hermed foreslås det, at der oprettes amtslige og kommunale trafikmiljøudvalg, i hvilke der skal diskuteres trafikrelevante miljøproblemer, samt mulige løsninger heraf.

For at styrke samarbejdet mellem kommuner og amt, må amtet, tage initiativ til et mere regionalt samarbejde. Det vil være hensigtsmæssigt om kommunerne ligeledes arbejder sammen om udarbejdelse af trafikplanerne, herunder vurderer mulighederne for at gennemføre de samme tiltag i flere byer på samme tid.

Helhedsbetragtninger

Udover et mere integreret samarbejde mellem de myndighederne er det vigtigt, at der indgår en større grad af helhedsbetragtning i planlægningen. Det kunne f.eks. være, som Odense kommune har foreslået, ved at se mere på vejen som en del af et større område, fremfor kun at se på miljøet langs vejen. Helhedsbetragtningerne skal ikke alene ses i relation til de forskellige plantemaer (trafik, miljø, arealanvendelse), men også i relation til det samlede vejnet. Det er vigtigt, at der diskuteres problemer og løsning af problemer på givne veje på tværs af vejmyndighedernes rolle, således at det ikke er et spørgsmål om at "skubbe ansvaret fra sig".

Lokalisering

Lokalisering af de forskellige aktiviteter vil fortsat være et væsentligt element i planlægningen for at reducere trafikarbejdet. Især er det vigtigt, at større trafikskabende koncentrationer placeres tæt på gode kollektive trafikknudepunkter, og i relation til godstrafikken vil det ligeledes fortsat være vigtigt at tilstræbe en overflytning fra vejtransport til bane- eller søtransport.

Fremme af andre transportmidler

Det er fortsat vigtigt, at der satses på at forbedre alternativerne til personbilen - den kollektive trafik og cykeltrafikken, herunder kan bl.a. nævnes det forsøg med delebiler, der er i gang i Odense. Forbedringer for den kollektive trafik skal ses i sammenhæng med begrænsninger for biltrafikken i øvrigt, hvis der skal være nogen mærkbar effekt på det regionale trafikarbejde. Imidlertid må etableringen af park & ride pladser opprioriteres, blandt andet fordi man her kan gøre noget for relativt få midler.

For godstransportens vedkommende skal der satses mere på overflytning af gods fra vejtransport til sø- eller banetransport, fuldstændig som Svendborg kommune forsøger. Et middel hertil kan være via arealplanlægningen at sikre, at erhvervsarealer i større udstrækning placeres i nærheden af havnearealerne og/eller i nærheden af stationer eller med besporing direkte til virksomheden.

Parkeringsregulering

Uanset at der kan stilles spørgsmål ved, om parkeringsafgifter har nogen særlig effekt på den regionale trafik, særlig hvis afgifterne er så lave som det er tilfældet i Odense, så vil det fortsat være relevant at bruge parkeringspolitik som et virkemiddel i relation trafikarbejdet, men det er meget vigtigt at gøre sig klart hvilket mål man har med den førte parkeringspolitik, idet parkeringspolitikken kan benyttes til såvel tiltrækning som afvisning af trafik.

Pendlerplanlægning

Til at reducere pendlertrafikken er der i flere lande tale om, at virksomhederne får et ansvar for deres medarbejderes transport til og fra arbejde samt deres transport sig i arbejdsmæssigt regi. Via amtets og kommunernes planlægning bør det forsøges at få virksomhederne til at deltage aktivt for at nedbringe deres medarbejderes transport. I dag er det frivilligt, men på sigt kan virksomhederne få et ansvar, f.eks. i forbindelse med grønne regnskaber. Andre steder i verden belønnes medarbejderne med gratis transport eller skattefradrag, hvis de benytter kollektiv transport.

Endelig skal det anbefales, at der sker en opprioritering af konsekvensvurderinger som evalueringer. Disse aktiviteter er forudsætninger for at skabe gode beslutningsgrundlag og for at opbygge viden om effekten af trafikregulerende tiltag. Især er det vigtigt, at der i forbindelse med evalueringer inddrages forhold vedrørende regionale konsekvenser for trafikken.