| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 1999

3. Særskilte industrielle udledninger

Opgørelsen over særskilte industrielle udledninger omfatter direkte udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder, som ifølge miljøbeskyttelsesloven skal have en udledningstilladelse. Således omfatter opgørelsen både udledninger fra virksomheder i traditionel forstand og kontrollerede udledninger fra deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger).

Undtaget fra opgørelsen er udledninger fra virksomheder mv., som samlet udleder mindre end 30 PE (personækvivalenter) eller som udelukkende udleder kølevand, medmindre der i udledningen indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Undtaget er endvidere udledninger fra virksomheder, der udelukkende udleder uforurenet overfladevand.

Opgørelsen er baseret på amternes indberetning om de samlede udledninger af vandmængder, kvælstof, fosfor, BI₅ og COD fra de enkelte virksomheder i 1999 samt de oplysninger om udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som er indeholdt i amternes punktkilderapporter, i et vist omfang suppleret med dataindberetning om gennemsnitlige udledningskoncentrationer mv. For flere virksomheder har amterne efterfølgende korrigeret eller suppleret de oprindelige indberettede data. Nærværende afsnit kapitel samt bilagene 2.1 - 2.3 er rettet i henhold hertil. De landsdækkende opgørelser og rapporten i øvrigt er baseret på de oprindeligt indberettede data.

Roskilde Amt, Vestsjællands Amt, Bornholms Amt, Sønderjyllands Amt, Vejle Amt og Nordjyllands Amt har i deres punktkilderapport enten ikke oplyst om udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra virksomhederne eller har oplyst, at de foreliggende oplysninger er for utilstrækkelige til at indgå i en samlet opgørelse. Direkte udledninger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra virksomheder i disse amter indgår derfor ikke i opgørelsen af de samlede udledte mængder.

Hvor der for enkeltvirksomheder ikke er indberettet oplysninger om udledning af COD, er der i opgørelsen ansat en værdi for udledningen lig med udledningen af BI₅, hvis oplysninger herom er indberettet.

I opgørelsen af de samlede udledte vandmængder er udeladt udledninger af kølevand mv. fra kraftværkerne (de udledte vandmænger fra de enkelte kraftværker fremgår af bilag 2.3). Kølevandets indhold af forurenende stoffer indgår i opgørelsen af de samlede udledte stofmængder.

Særskilte industrielle udledere skulle ifølge Vandmiljøplanen pålægges at nedbringe udledningen af næringssalte gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknologi. Kravet blev udmøntet i bekendtgørelsesform og omfatter i dag alle større industrielle spildevandsanlæg, som enten ved udgangen af 1988 havde tilladelse til årlig udledning af mindst 66 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor til vandløb, søer eller havet, eller som senere har fået tilladelse til udledning af mindst 22 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor, jf. bekendtgørelse om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor (bkg. nr. 784 af 10. december 1987) og spildevandsbekendtgørelsen (bkg. nr. 501 af 21. juni 1999).

3.1 Resultater

Amterne har for 1999 indberettet om i alt 150 virksomheder mv. med en eller flere direkte udledninger til vandløb, søer eller havet (bilag 2.3), og antallet af virksomheder omfattet af opgørelsen er dermed udvidet med 41 i forhold 1998. Af de 150 virksomheder har i alt 100 udledt kvælstof, fosfor og/eller organisk stof. 58 af virksomhederne har udledt tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer.

Tabel 3.1
Særskilte industrielle udledninger, som i 1999 var omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledning gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknik.

U: urenset

M: mekanisk behandling, f.eks. bundfældningsbasssin, separationsanlæg, bassinanlæg eller septiktank

B: biologisk behandling

K: kemisk fosforfjernelse

N: nitrifikation

ND: kvælstoffjernelse

F: efterpolering, f.eks. sandfilter eller lagune

Amterne har derudover oplyst om 13 virksomheder, der formodes at have direkte udledning af spildevand med indhold af tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer, uden at der foreligger konkrete oplysninger herom. Disse virksomheder indgår ikke i øvrigt i denne rapportering og heller ikke i bilagene 2.1 - 2.3.

3.1.1 Virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen

En oversigt over udledere fra de 38 virksomheder omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledningen (VMP-virksomhederne) findes i tabel 3.1. I tabellen er for hver af udledningerne angivet typen af spildevand, den anvendte rensemetode og vandområdet (VMP-recipienten), hvortil spildevandet udledes. Som det fremgår, udledes spildevandet i flere tilfælde urenset.

Udvikling og status i henseende til anvendelse af bedste tilgængelige teknik mv. er for de enkelte virksomheder følgende:

Københavns Lufthavn, Kastrup. Indtil 1995 blev der udelukkende anvendt urea som afisningsmiddel. I 1996 påbegyndtes en delvis substitution med kaliumacetat, som derefter udgjorde en stigende andel af den samlede mængde afisningsmiddel. I 1999 blev urea og acetat erstattet af formiatbaserede afisningsmidler, der er mindre iltforbrugende ved nedbrydning i vandmiljøet. Efterfølgende (januar 2000) er indført et advarselssystem, der er baseret på sensorer placeret i baner, rulleveje og forpladser mv. og på meteorologiske data, og som forventes at effektivisere isbekæmpelsen (Københavns Amt, 1999, 2000).

Hercules Copenhagen. Virksomhedens eksisterende forrenseanlæg blev udbygget i 1990-91. Der er siden udført mindre forbedringer og etableret en ekstra bundfældningstank. En efterklaringstank blev forbedret i slutningen af 1996. Virksomheden iværksatte i 1998 en handlingsplan for at forbedre renseanlæggets afløbskvalitet og udbedrede herunder flere forhold, der medvirkede til slamflugt. I 1999 er i tilfælde af slamflugt iværksat foranstaltninger, der hindrer, at slammet ledes til recipient (Roskilde Amt, 1999, 2000).

Junckers Industrier A/S. Virksomheden etablerede biologisk renseanlæg i 1993. Anlægget er løbende forbedret siden ibrugtagningen som følge af en række uforudsete tekniske og driftsmæssige problemer, som medførte betydelige lugtgener. Svovlfjernelses- og svovlgenvindingsanlægget blev udskiftet i 1994/95, luftningstanken blev overdækket og forsynet med rensning (scrubber) i 1995, og i 1996 blev iltningskapaciteten forøget. Papirmasseproduktionen ophørte medio 1998, hvorved tilførslen af organisk stof til renseanlægget blev reduceret med 95 % (Roskilde Amt, 1999, 2000).

Sun Chemical A/S. Virksomheden tog eget biologisk renseanlæg i brug i 1976. I 1999 blev lidt over halvdelen af processpildevandet behandlet på anlægget, og resten blev ledt til Køge-Egnens Renseanlæg. Tilledning af en delstrøm af spildevandet, der indeholdt 60-80 % af den samlede kvælstofmængde, til Køge-Egnens Renseanlæg ophørte i slutningen af 1998 som følge af produktionsomlægning (Roskilde Amt, 2000).

KAMBAS A.m.b.a. har nedsat sin udledning markant, dels gennem forbedring af det biologiske renseanlæg og dels gennem nedsættelse af belastningen gennem indgreb ved kilden (Vestsjællands Amt, 1999).

Nakskov Sukkerfabrik. På grund af produktionsudvigelse fik virksomheden i september 1998 fik en ny, midlertidig udledningstilladelse gældende til september 2000. Virksomheden forventes at have etableret renseanlæg til fjernelse af organisk stof fra og med roekampagnen 2002 og fjernelse af kvælstof og fosfor fra 2004 eller 2005. Det er hensigten, at erfaringerne fra Nykøbing Sukkerfabrik skal anvendes (Storstrøms Amt, pers. medd.).

Sukkerfabrikken Nykøbing. Virksomheden fik i september 1997 ny midlertidig udledningstilladelse gældende til september 2000 med kravværdier, der er skærpet ca. 30 % for kvælstof og fosfor. Virksomheden etablerede inden roekampagnen 1999/2000 et biologisk renseanlæg, bl.a. for at sikre overholdelse af udlederkravene, som havde været overskredet for organisk stof i kampagnen 1998/1999 (Storstrøms Amt, 1999, 2000).

Assens Sukkerfabrik etablerede i 1993 recirkulering af svømmevand (vand fra indspuling, indsvømning og vask af roer), hvorved den daglige udledte spildevandsmængde blev reduceret med 64 % i forhold til udledningen i 1988-1992. Et biologisk renseanlæg til rensning af svømmevandet blev taget i brug i forbindelse med roekampagnen i 1995. Inden kampagnen i 1997 blev kølevandssystemet omlagt til et lukket kredsløb, hvorved forurening af kølevandet (havvand indpumpet fra Lillebælt) ophørte (Fyns Amt, 2000).

Stige Ø Losseplads ophørte med at fungere som affaldsdepot i 1994. Stige Ø Losseplads er etableret uden bundmembran, og der sker udsivning af perkolat fra depotet til recipienten (Fyns Amt, 1999).

Danish Crown, Blans Afd. Virksomheden har gennemført de renseforanstaltninger, som var forudsat som følge af Vandmiljøplanen. Processpildevandet har fra 1990 gennemgået en videregående biologisk spildevandsrensning med næringssaltfjernelse. Sanitært spildevand ledes til offentlige kloak, mens overfladevandet udledes separat (Sønderjyllands Amt, 1999).

Danisco Cultor, Grindsted. Virksomhedens spildevand blev indtil 1972 ledt til kommunalt renseanlæg. Fra 1972 blev tag- og overfladevand samt kølevand og kondensat udledt urenset til recipient. I 1974 etablerede virksomheden et biologisk forrenseanlæg, og siden 1980 er spildevandsrensning foregået alene på virksomhedens aktive slamanlæg med afløb til recipienten. Virksomheden ombyggede og forbedrede i 1994 sit aktive slamanlæg og ændrede sit oxitronanlæg, så det kan fungere som reserveanlæg (Ribe Amt, 1999, 2000).

Esbjerg Fiskeindustri A.m.b.a. Virksomheden har en varierende årsproduktion, men har siden 1992 fulgt de væsentligste anbefalinger fra en rapport om bedste tilgængelige teknologi for fiskemelsbranchen og har derved løbende reduceret udledningen pr. produceret enhed. En del stor del af reduktionen skyldes, at virksomheden i 1995 etablerede et anlæg til termisk forbrænding. Yderligere ændringer er foretaget i 1997, således at op til 80 % af virksomhedens urene kondensat nu ledes til offentligt renseanlæg (Ribe Amt, 1999, 2000).

Royal Greenland Seafood A/S’ spildevand består af vand fra bassiner til opbevaring af fodertomme fisk.

Cheminova Agro A/S. Virksomheden har i 1992 etableret rensning i biologisk/kemisk renseanlæg med simultanfældning. Ifølge amtet er dermed den forudsatte rensning/bedste tilgængelige teknologi gennemført på virksomheden (Ringkjøbing Amt, 2000).

Thyborøn Andels Fiskeindustri A.m.b.a. reducerede udledningen i 1997 ved forbedret kontrol og procesoptimering. Delstrømme af virksomhedens spildevand udledes dels urenset og dels til kommunalt renseanlæg. Udledningstilladelsen er revideret med skærpede krav til udledningen fra 1999 og vilkår om løbende at reducere stofmængderne i den direkte udledning gennem anvendelse af renere teknologi og processtyring (Ringkjøbing Amt, 2000).

A/S Midtkraft, Studstrupværket, udleder primært kølevand og i mindre omfang spildevand indeholdende NH₃. En væsentlig del af værkets tidligere udledning af NH₃ er afskåret og ledes til kommunalt renseanlæg. Virksomheden har ikke udledt forurenende stoffer i 1999 (Århus Amt, 2000).

BASF Health & Nutrition A/S. Spildevandet renses i virksomhedens aktive slamanlæg. Rensemetoden anses af amtet for værende den bedst mulige for dette spildevand. Slammet fra renseanlægget er vurderet som industriaffald og deponeres på kontrolleret losseplads (Århus Amt, 2000).

Daka A.m.b.a. Spildevand fra produktionen renses i et aktivt slamanlæg iht. udledningstilladelse fra 1985. Anlægget blev i 1992 udbygget med en anaerob/aerob procestank. Der er meddelt ny udledningstilladelse gældende fra januar 2000. Amtet anser renseanlægget for bedst mulig rensemetode for det pågældende spildevand (Århus Amt, 2000).

De Danske Spritfabrikker. Spildevandet renses i biologisk renseanlæg, der af amtet vurderes som bedst mulige rensemetode for det pågældende spildevand. Ny udledningstilladelse blev meddelt juli 1999 (Århus Amt, 2000).

Drewsen Silkeborg Papirfabrik A/S. Spildevandet renses i virksomhedens renseanlæg. Udledning af forurenende stoffer er nedbragt gennem tilslutning af særligt belastede delstrømme til offentligt renseanlæg. Udledningstilladelsen er revideret i efteråret 1999 (Århus Amt, 2000). Virksomheden har med udgangen af maj 2000 indstillet produktionen.

Foamtex A/S. Spildevandet renses i virksomhedens renseanlæg. Amtet anser anlægget for bedst mulige rensemetode for det pågældende spildevand. Udledningstilladelsen blev revideret i november 1998 (Århus Amt, 1999).

I/S Dansk Salt. Processpildevandet omfatter saltlage, kølevand og spildevand fra kraftcentral. Sanitært spildevand, som tidligere er udledt direkte, ledes nu til kommunalt renseanlæg (Århus Amt, 1999).

Dansk Muslingerenseri A/S fik i 1993 ny tilladelse til udledning af spildevand på grundlag af projekt om mekanisk rensning af spildevandet, afhængigt af tekniske og økonomiske muligheder. Virksomheden fik september 1999 ny toårig udledningstilladelse, og har her forsøgt rensning ved hjælp af tromlefiltre, men med dårligt resultat. Et udredningsarbejde er sat i gang (Viborg Amt, 2000).

Flyvestation Karup har indtil februar 1999 anvendt urea til afisning af startbaner, men er derefter gået over til at anvende et formiatbaseret afisningsmiddel. Der er ikke gennemført renseforanstaltninger til begrænsning af udledningen af afisningsmidler (Viborg Amt, 2000).

Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S. Virksomheden fik i 1996 en ny spildevandstilladelse gældende frem til 2001. Tilladelsen indebærer, at udledningen af næringssalte fortsat skal reduceres. Den største nedbringelse af kvælstofudledningen skulle efter planen ske i 1999, hvor en større spildevandsdelstrøm blev tilsluttet kommunalt renseanlæg. Indtil da skulle udledningen nedbringes gennem driftsoptimeringer, indførelse af renere teknologi og bedre styring af produktionsprocessen. (Viborg Amt, 1999, 2000).

Skiveegnens Renovationsselskab I/S (Kåstrup Losseplads) udleder overfladevand, der passerer et sedimentationsbassin, inden det afledes til recipienten (Viborg Amt, 2000).

Vildsund Muslingeindustri A/S. Virksomhedens direkte udledning blev etableret sommeren 1999. Udledningstilladelsen er ifølge amtet baseret på bedste tilgængelige teknik, omfattende forrensning i bundfældningsanlæg efterfulgt af rensning i tromlefilter. Tromlefilteret har som følge af driftsforstyrrelser kun været anvendt kortvarigt (Viborg Amt, 2000).

A/S Sæby Fiskeindustri. Virksomheden rensede spildevandet mekanisk-kemisk indtil 1993, hvor der etableredes nyt mekanisk-biologisk rensning med næringssaltfjernelse. Virksomheden forsøger at nedbringe udledningen bl.a. gennem indførelse af ny teknik, og har i 1999 bl.a. etableret nyt flotationsanlæg (Nordjyllands Amt, 2000).

Akafa A.m.b.a. Udledningen omfatter spildevand fra virksomhedens inddampningsanlæg. Virksomheden har igangsat en undersøgelse af mulighederne for at reducere udledningens indhold af forurenende stoffer (Nordjyllands Amt, 2000).

Erik Taabbel Fiskeeksport A/S er overgået til særskilt udledning fra 1995. Virksomheden har arbejdet på at udvikle en membranrensemetode, der i renseeffektivitet kan sidestilles med, hvad der kan forventes i et biologisk renseanlæg med næringssaltfjernelse. Ifølge amtet renser anlægget nu tilfredsstillende (Nordjyllands Amt, 2000).

Fiskernes Fiskeindustri A.m.b.a. Udledningen blev i 1989-91 nedbragt især gennem optimering af produktionsudstyret og gennem anvendelse af så friske råvarer som muligt. Det er aftalt med amtet, at kvælstofudledningen over en 4-årig periode frem til 2003 skal nedbringes med 75 % gennem gradvis tilledning af processpildevand (urent kondensat) til kommunalt renseanlæg. Hele kondensat mængden vil således blive tilledt i 2003 (Nordjyllands Amt, 2000).

Flyvestation Aalborg (Aalborg Lufthavn) har erstattet urea med acetat som afisningsmiddel på alle befæstede arealer bortset fra forpladsen ved lufthavnsbygningen (Nordjyllands Amt, 2000).

Launis Fiskekonserves A/S - Nielsen Fiskeeksport A/S er overgået til særskilt udledning fra 1994. Virksomheden etablerede mekanisk/kemisk eller tilsvarende rensning i 1998 og har etableret et biologisk renseanlæg med næringssaltfjernelse i 1999. Dette forventes indkørt inden for det næste år (Nordjyllands Amt, 2000).

Rahbæk Filet overgik til særskilt udledning fra 1995, men blev i 1999 igen tilsluttet kommunalt renseanlæg (Nordjyllands Amt, 1999, 2000).

Tabel 3.2
Spildevand udledt fra særskilte industrielle udledere i 1999 (kølevand mv. fra kraftværker ikke medregnet, se tekst).

Sindal Lufthavn benytter udelukkende urea til afisning af banerne (Nordjyllands Amt, 2000).

Skagerak Fiskeeksport A/S har procesmæssigt koblet sig på projektet hos Erik Taabel Fiskeeksport A/S. Amtet forventede at der blev opnået en endelig afklaring og et dimensioneringsgrundlag i løbet af 2000, og at etablering og indkøring derefter kan ske i løbet af et års tid (Nordjyllands Amt, 2000).

3.1.2 Spildevandsmængder

Den samlede mængde spildevand fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 1999 ca. 65 mio. m³, idet der som ovenfor nævnt ses bort fra udledning af kølevand mv. fra kraftværker. Af de ca. 65 mio. m³ spildevand blev ca. 49 mio. m³ udledt fra virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen (tabel 3.2).

Udviklingen i den samlede mængde spildevand siden 1989 er vist i figur 3.1. Den samlede udledte vandmængde toppede i 1991 med en årsudledning på 100 mio. m³ og har derefter generelt været faldende. Fra 1998 til 1999 er spildevandsmængden steget med godt 1.8 mio. m³ eller 3 %. I figuren er samtidig vist udviklingen for de virksomheder med direkte udledning, som i dag er omfattet af Vandmiljøplanen. Den samlede udledning fra disse virksomheder har gennem perioden ligget nogenlunde konstant i størrelsesordenen 45-50 mio. m³ pr. år, bortset fra, at der i årene 1992 og 1994 blev udledt omkring 59 mio. m³.

Figur 3.1
Udvikling i den totale spildevandsmængde fra særskilte industrielle udledere fordelt på udledere omfattet af Vandmiljøplanen og øvrige udledere (kølevand mv. fra kraftværker ikke medregnet, se tekst).

Tabel 3.3
Organisk stof udledt fra særskilte industrielle udledere i 1999.

Tabel 3.4
Næringssalte udledt fra særskilte industrielle udledere i 1999.

Udledningerne fra VMP-virksomhederne udgjorde i 1989 kun omkring 44 % af den samlede spildevandsmængde. Andelen er steget gennem perioden og udgjorde således godt 75 % i 1999.

3.1.3 Organisk stof - BI₅ og COD

Mængden af organisk stof udledt fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 1999 ifølge amternes indberetning ca. 8.300 ton BI₅, henholdsvis ca. 16.400 ton COD (tabel 3.3). Heraf udgjorde udledningen fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen ca. 7.100 ton BI₅, henholdsvis ca. 14.800 ton COD. Den samlede udledning er i forhold til udledningen i 1998 reduceret med 21 % for BI₅ og 29 % for COD.

De største udledere af organisk stof var i 1999 sukkerindustrien med 78 % af BI₅-udledningen og 61 % af COD-udledningen, fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri med 13 % af BI₅-udledningen og 15 % af COD-udledningen samt den kemiske industri med 2 % af BI₅-udledningen og 9 % af COD-udledningen.

Udviklingen i den samlede BI₅-udledning siden 1989 fremgår af figur 3.2. Udledningen er reduceret jævnt i perioden 1989-96 og har derefter været i størrelsesordenen 10.000 ton BI₅ pr. år. Den samlede udledning er fra 1989 til 1999 reduceret med 85 %.

BI₅-udledningen fra de virksomheder, der i dag er omfattet af Vandmilø-planen, varierede omkring 21.000 ton pr. år fra 1989 til 1992, faldt derefter frem til 1996 og har siden udgjort mellem 6.200 og 8.500 ton pr. år (figur 3.2). Reduktionen siden 1989 er omkring 68 %.

3.1.4 Næringssalte - kvælstof og fosfor

Udledningen af næringssalte fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 1999 970 ton kvælstof og 73 ton fosfor. Kvælstofudledningen er dermed reduceret med 28 % og fosforudledningen med 41 % i forhold til udledningen i 1998.

Kvælstofudledningen på 965 ton fordelte sig med 851 ton fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 119 ton fra øvrige udledere (tabel 3.4). De største udledere af kvælstof er fortsat fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri, der i 1999 tilsammen tegnede sig for 41 % af den samlede kvælstofudledning.

Figur 3.2
Udvikling i udledningen af organisk stof (BI₅), kvælstof og fosfor fra henholdsvis alle særskilte industrielle udledere og særskilte industrielle udledere, som i dag er omfattet af Vandmiljøplanen (VMP-virksomheder).

Udviklingen siden 1989 er vist i figur 3.2. Den samlede kvælstofudledning faldt med 37 % alene fra 1989 til 1990 og har generelt været faldende også i årene derefter. Den samlede reduktion siden 1989 er på 85 %.

For de virksomheder alene, som i dag er omfattet af Vandmiljøplanen, er der samlet sket en reduktion i kvælstofudledningen siden 1989 på 60 % (figur 3.2), men billedet er ikke så tydeligt som for alle virksomhederne under ét. Det bemærkes, at kvælstofudledningen i 1992 og til dels i 1995 afviger markant fra den ellers faldende tendens i udledningen.

Fosforudledningen på 73 ton fordelte sig med 59 ton fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 14 ton fra øvrige udledere (tabel 3.4). Også hvad angår fosfor er fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri de største udledere, i 1999 med 41 % af den samlede udledning.

Udviklingen i fosforudledningen siden 1989 er vist i figur 3.2. Som det fremgår, er udviklingen stort set den samme, hvad enten udledningen opgøres for samtlige udledere eller opgøres for de virksomheder alene, som i dag er omfattet af Vandmiljøplanen. Det generelle billede er en kraftig reduktion i udledningen frem til midt i 1990’erne, hvorefter udledningen har været nogenlunde stabil. Reduktionen siden 1989 udgør 95 % for alle udledere under ét. For virksomhederne omfattet af Vandmiljøplanen er udledningen siden 1989 reduceret med 93 %.

3.1.5 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Oplysninger om udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra særskilte industrielle udledere til vandområderne i 1999 er summeret op i tabel 3.5 og tabel 3.6. Da seks af amterne ikke har rapporteret konkrete oplysninger om udledningerne, jf. det tidligere anførte, kan de samlede udledninger på landsplan være væsentligt større end mængderne angivet i tabellerne.

Tabel 3.5
Tungmetaller og uorganiske sporstoffer mv. udledt fra særskilte industrielle udledere i 1999.

Tungmetallerne og flertallet af de nævnte miljøfremmede stoffer indgår i prøvetagningen under NOVA 2003. For en lang række af stofferne foreligger der imidlertid endnu ikke de nødvendige analysemetoder eller dokumentation for kvaliteten af analyserne. Der er derfor en del usikkerhed på de angivne værdier i tabellerne.

Tabel 3.6
Miljøfremmede stoffer mv. udledt i mængder større end 1 kg fra særskilte industrielle udledere i 1999.

	kg
Alifatiske aminer
dimethylamin	1.900
trimethylamin	42.800
Phenolforbindelser
phenol	5,2
Halogenerede alifatiske kulbrinter
tetrachlorethylen	4,5
trichlormethan (chloroform)	8
Anioniske detergenter
anioniske detergenter, uspecificeret	384,5
Sumparametre
chlor, org., AOX	1.850

3.2 Diskussion

Opgørelsen for 1999 omfatter 150 virksomheder mod mere end 170 virksomheder i 1989. Disse tal dækker imidlertid over en del variation gennem årene, herunder ikke mindst fra 1998 til 1999, hvor antallet af udledere omfattet af opgørelsen blev udvidet med 35. Der er således gennem perioden en række virksomheder, der er blevet tilsluttet kommunale renseanlæg eller af andre grunde ikke længere udleder spildevand direkte til vandområderne. Samtidig er der kommet nye virksomheder til med direkte udledninger, herunder flere afværgeforanstaltninger.

Variationerne og reduktionen i de samlede mængder udledt spildevand gennem perioden 1989-99 skal ses i dette lys. Det er også værd at hæfte sig ved, at der faktisk skete et beskedent fald i de udledte vandmængder fra 1998 til 1999 på trods af den væsentlige udvidelse af antallet af udledere omfattet af opgørelsen.

Af de 38 virksomheder, som i dag er omfattet af Vandmiljøplanen, indgik kun 24 i opgørelsen fra 1989. At den samlede spildevandsmængde fra denne gruppe virksomheder er uændret på trods af, at antallet af virksomheder er øget med mere end 50 %, svarer til, at udledningen "pr. virksomhed" er reduceret med en tredjedel.

Reduktionen i udledningen af organisk stof målt som BI₅ fra 1998 til 1999 udgjorde ifølge opgørelsen baseret på amternes indberetning ca. 21 %. Nordjyllands Amt har imidlertid for fire virksomheder inden for fiskeindustrien, som alle er omfattet Vandmiljøplanen, for 1999 alene indberettet oplysninger om udledningen af organisk stof opgjort som COD, hvor amtet for de samme virksomheder for 1998 indberettede oplysninger om udledningen opgjort både som BI₅ og COD.

En sammenstilling af oplysningerne for 1998 og 1999 vedrørende de fire virksomheder indikerer, at såvel udledningen for VMP-virksomhederne som den samlede BI₅-udledning på godt 8.300 ton i 1999 er undervurderet med knap 1000 ton. Den samlede udledning i 1998 udgjorde 10.733 ton, og den reelle reduktion i BI₅-udledningen fra 1998 til 1999 er derfor nærmere omkring 13 %.

Selv når der tages højde for de manglende oplysninger er der sket et markant fald i BI₅-udledningen fra fiskeindustrien fraregnet fiskemelindustrien fra mere end 2.600 ton i 1998 til mindre end 1.200 ton i 1999. Den væsentligste grund hertil er, at en række virksomheder i Nordjyllands Amt er blevet tilsluttet offentligt renseanlæg og således ikke længere indgår i opgørelsen over særskilte industrielle udledere.

Hvis der tages højde for de manglende oplysninger om udledningen fra fiskeindustrien er reduktionen i BI₅-udledningen siden 1989 omkring 83 % for alle udledere under ét og 63% for VMP-virksomhederne. Hvis udledningen fra VMP-virksomhederne opgøres "pr. virksomhed", hvor der tages højde for, at antallet af virksomheder inden for gruppen er vokset fra 24 til 38 siden 1989, er reduktionen i udledningen på omkring 84 % og dermed på højde med reduktionen for alle udledere under ét.

Som det fremgår af figur 3.2 blev BI₅-udledningen for alle virksomheder under ét reduceret kraftigt i perioden fra 1989 til 1996, hvorefter udviklingen synes at være gået i stå. Det sidste skyldes især, at Nakskov Sukkerfabrik og Sukkerfabrikken Nykøbing tilsammen har øget udledningen med over 75 % siden 1996, således at de i 1999 bidrog med to tredjedele af den samlede registrerede BI₅-udledning fra særskilte industrielle udledere. Fabrikkernes BI₅-udledning er siden 1989 steget med næsten 90 % fra omkring 2.900 ton til nu 5.500 ton. Fabrikkerne har først fra 1997 været omfattet af Vandmiljøplanens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Også fiskeindustrien bortset fra fiskemelfabrikkerne øgede udledningerne markant i perioden efter 1993, men udviklingen her synes nu at være vendt, jf. ovenfor.

Udviklingen for sukkerfabrikkerne og fiskeindustrien i sidste halvdel af 1990’erne har overskygget de forbedringer, der er sket hos de fleste øvrige brancher. De pæne resultater, der overordnet er opnået siden 1989, er således opnået på trods af en meget negativ udvikling hos de to absolut største udledere af organisk stof, Nakskov Sukkerfabrik og Sukkerfabrikken Nykøbing.

Kvælstofudledningen fra særskilte industrielle udledere er, som det fremgår af figur 3.2, reduceret med 85 % siden 1989. Omkring en tredjedel af den faktiske reduktion er dog opnået ved, at en række virksomheder i 1989-90 blev tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag indstillede den direkte udledning til vandområderne, og den reelle reduktion er derfor nærmere 55-60 %.

Virksomheder med særskilt udledning omfattet af Vandmiljøplanen blev oprindeligt med bekendtgørelse om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor (bkg. nr. 784 af 10. december 1987) og senere med spildevandsbekendtgørelsen (bkg. nr. 501 af 21. juni 1999) pålagt at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknik.

Kvælstofudledningen fra VMP-virksomhederne er siden 1989 reduceret med 60 %. Hvis udledningen opgøres "pr. virksomhed", jf. ovenfor, er kvælstof-udledningen reduceret med omkring 75 %. Sammenholdes dette tal med den reelle reduktion i kvælstofudledningen for særskilte udledere under ét, ser det alt andet lige ud til, at kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik i sig selv har haft en tydelig effekt på virksomhedernes nedbringelse af kvælstofudledningen.

Fosforudledningen er for alle særskilte industrielle udledere under ét reduceret med godt 95 % siden 1989 (figur 3.2), men også her er en væsentlig del af reduktionen opnået ved, at virksomheder er blevet tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne, således at den reelle reduktion af udledningen er noget lavere. Opgjort "pr. virksomhed" er reduktionen i fosforudledningen siden 1989 for VMP-virksomhederne omkring 95 %.

Som for kvælstofudledningen skete der især en kraftig reduktion i fosforudledningen fra 1989 til 1990, hvorefter udviklingen har været mere jævn frem til 1999. Over halvdelen af reduktionen fra 1989 til 1990 skyldes, at Cheminova Agro A/S reducerede udledningen fra 699 ton til 298 ton.

Flere af de tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som ifølge amternes rapporter er udledt fra virksomhederne i 1999, herunder bl.a. kviksølv og cadmium samt chlorphenoler, aromatiske halogenerede kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter, er opført på den såkaldte liste I over stoffer, for hvilke forureningen bør bringes til ophør, jf. direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. Direktivet er gennemført i dansk lovgivning ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, og der er i forbindelse hermed fastsat kvalitetskrav for vandmiljøet for liste I-stofferne. Koncentrationerne i spildevandet fra de særskilte industrielle udledere vurderes generelt ikke at være kritiske sammenholdt med disse kvalitetskrav.

Opgørelsen af udledningen af stofferne er baseret på oplysninger fra virksomhedernes egenkontrol og fra amternes tilsyn i 1999. Indsamling af oplysningerne er således ikke foretaget med henblik på tilvejebringelse af et landsdækkende billede af udledningen, hverken med hensyn til udledte stoffer eller stofmængder, og der mangler da også oplysninger på dette område fra seks af de fjorten amter.

Der er på denne baggrund uvished om det faktiske indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i særskilte industrielle udledninger, både for så vidt angår den enkelte udledning og set i landsperspektiv. Arbejdet i de kommende år i regi af NOVA 2003 skal bl.a. bidrage til at belyse problemets omfang. Egenkontrollen og amternes tilsyn er således fra 2000 suppleret med et program for måling af tungmetaller og miljøfremmede stoffer på 17 udvalgte virksomheder med særskilt udledning.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |