4.4.2 Tørskrabning 4.4.2 Tørskrabning

Gødning skrabes sammen til container/opsamlingsplads, inden vognen rengøres med vand. Tørskrabning inden vask sikrer, at både vandforbrug og indhold af let opløselige stoffer (gødning) i spildevandet bliver reduceret ganske væsentligt. Tidsforbruget bliver stort set det samme, som hvis der kun vaskes.

4.4.3 Rengøring med vand

Efter tørskrabning rengøres med vand. Det anbefales at anvende spulepistol og trykforøgning (18 – 25 bar). Sprøjtepistolen skal kunne lukke for vandet, når aftrækkeren slippes. Ved trinløs justering af vandtrykket og rækkevidde er det muligt at fjerne skidt såvel på flader som i hjørner.

Kølevand fra kølemaskiner og vakuumpumper kan efter veterinærgodkendelse anvendes til vognvask.

4.4.4 Kassevask

Ved indgangen til vaskeanlæg tømmes kasserne for gødningsrester. Gødningen skrabes sammen og må ikke spules i kloak.

Sigter i vaskeanlæg skal tømmes regelmæssigt for at hindre overløb (og dermed udskylning af gødning til kloak og unødigt vandforbrug).

Bundgruber skal have tilpas størrelse til at hindre overløb.

Vand fra slutskylning bør efter veterinærgodkendelse kunne anvendes til grovskylning af kasser.

Kølevand fra kølemaskiner og vakuumpumper bør også overvejes.

4.5 Materiale fra sigtning og fedtudskillelse

For at udskille faste partikler og suspenderet stof skal vandet sigtes eller filtreres. Suspenderet stof er meget små partikler, der svæver i vandet (ikke opløste stoffer). Jo finere sigten er, desto flere partikler bliver tilbageholdt, men til gengæld bliver sien hurtigere tilstoppet. Det er vigtigt, at urenheder skilles fra vandet så hurtigt som muligt.

Ved pumpning findeles og opslemmes materialet, så det lettere passerer gennem sigter og dermed forøger forureningen.

Udskillelse af fedt kan ske i fedtudskillere. Hvis fedtet er kraftigt emulgeret kan udskillelse være vanskelig, og det kan være nødvendigt at anvende kemisk fældning og flotation i den videre behandling af det fælles spildvand før udledning til kommunalt rensningsanlæg.

Sigtegods og fedt oparbejdes til kødfoder eller bortskaffes til biogasanlæg.

5. Checkliste for køling og køleanlæg

5.1 Køleanlæg

Energiforbruget til køling på et fjerkræslagteri udgør som regel mere end 50% af det samlede elforbrug.

For at mindske energiforbruget mest muligt, er det vigtigt at fokusere på:

- reduktion af kuldebehov
- forbedring af køleanlæggets effektivitet
- vedligehold

I de efterfølgende afsnit anføres generelle råd og tiltag, der kan iværksættes for at mindske energiforbruget. En vurdering af køleanlæggets effektivitet og yderligere muligheder for optimering må bero på en teknisk gennemgang.

5.2 Reduktion af kuldebehov

a. Begrænsning af luftskifte/indtag af fugtig luft:

- sluser før indgang til kølerum/frostrum
- hurtiglukkende døre og porte
- tætsluttende porte og sluser ved udlæsningsporte
- begræns åbninger af døre og deres varighed
- bændelgardiner ved indgang til kølerum/frostrum
- affugtning/køling af forrum/udlæsningsrampe
- overvej om rengøring kan foretages med koldt vand i stedet for varmt  vand
- lille overtryk i udlæsning og minimalt luftskifte

b. Reduktion af varmetransmission og solindfald:

- passende isoleringstykkelse og korrekt membran for tør isolering
- undgå kuldebroer i konstruktion
- lyse farver på tag og solafskærmning/coatede vinduer

c. Varmekilder:

- brug elsparemotorer
- brug lavenergilys
- afbryd udstyr, når det ikke er i brug

d. Varer:

- vælg en stableform der giver god luftcirkulation
- varer flyttes direkte i kølerum uden unødig opvarmning i forrum

5.3 Forbedring af køleanlæggets effektivitet

a. Kompressorer:

- overvej 1-trins eller 2-trinsdrift
- opdeling i flere temperaturniveauer på kompressorsiden
- undgå delbelastning og hurtige start/stop af kompressorer
- vælg kompressorstørrelse tilpasset kuldebehovet (undgå delbelastning)
- benyt korrekt dimensioneret kompressormotor med høj virkningsgrad
- undgå sugetryksregulering
- 1-trins lavtryksskruekompressorer bør ikke reguleres under ca. 90% i kapacitet
- 2-trins anlæg med skruekompressorer bør ikke reguleres under ca. 60% i kapacitet og med stempler ikke under ca. 50%
- stempler er mere effektive end skruer som højtrykskompressorer. Omvendt er skruer mere effektive som lavtrykskompressorer
- regelmæssig og tilstandbaseret vedligehold
- overvej 100% indkoblet kompressorkapacitet i lavtarifperioder (hvis muligt)
- overvej varmegenindvinding fra kompressorkøling/oliekøler på kompressor

Den genvundne varme kan med fordel anvendes til forvarmning af vand til produktion af varmt brugsvand. Ved dimensionering af et genindvindingsanlæg er det vigtigt at undersøge, om produktionen falder sammen med forbrug af varmt vand. Hvis ikke må der indbygges lagertanke, som kan udligne den tidsmæssige forskydning.

b. Fordampersiden:

- sørg for passende kølemiddelflow (indregulering og  pumpekapacitet)
- hæv fordampningstemperaturen/sugetrykket til højeste fælles
niveau afhængig af varierende udetemperatur eller produktionskrav
- dimensioner fordamper for temperaurdifferens mellem luft og fordampningstryk på 5 – 10 ^oC
- ordentlig luftfordeling i rummet uden forhindringer på  fordamperens afkast og tilgangsside
- jævn luftfordeling over kølefladen
- ren køleflade
- vælg ventilator og motor med høj virkningsgrad
- tilpas afrimningerne til behovet. Ikke længere afrimningstid end nødvendig
- tøm olie af anlægget med passende intervaller
- anvend varmgasafrimning frem for elafrimning

c. Kondensatorsiden:

-dimensioner kondensator for temperaturdifferens mellem kondenseringstemperatur og luftens våde temperatur (wet bulb) på max. 10 ^oC
- rengøring af varmeoverførende flader og rensning af dyser
- placer kondensator køligt med god plads så lufttilgang og afkast ikke kortslutter
- brug luftudskiller som standard ved frostanlæg (undertryk i anlæg)

d. Rørsystem og ventiler:

- passende tryktab i trykgasledning og specielt sugeledninger (1–2^oC pr. 100 meter ækvivalent rørlængde)
- vælg ventiler med lavt tryktab (kugle, butterfly, ligeløb)
- undgå utætte varmgasventiler, som giver falsk belastning
- passende isolering af kolde og varme rør. Intakt isolering uden gennemisning

5.4 Vedligehold

- regelmæssig eftersyn af automatik og kontrol af indstillingsværdier og funktion
- undgå vand i anlægget. Op til 2% er acceptabelt (pr. 2% vol vand fås en stigning i fordampningstryk på ca. 0,5 ^oC). Vandafkoger fjerner vandet
- undgå ikke- kondenserbare gasser i anlægget (kondensator og receiver). Brug automatisk luftudskiller eller alternativt manuel udluftning
- brug en kombineret vand-, snavs- og olieudskiller for at holde urenheder borte
- før logbog over driftskonditioner, vedligehold, fejl, driftstimer, kompressorer, olie- og kølemiddelregnskab)
- foretag systematisk forebyggende vedligehold
- aftap regelmæssig olie på anlægget og få foretaget olieanalyser (ammoniakanlæg)

6. Skoldekar

6.1 Indretning af skoldekar

Fyldningsniveauet i skoldekar må ikke være så højt, at der finder overløb sted, når fjerkræ nedsænkes.

Dryprender med fald efter skoldekar og mellem skoldekar i flere sektioner sikrer, at vand føres tilbage til skoldekar.

For at sikre en effektiv tømning og minimering af vand ved rengøring indrettes skoldekarret, så der er god fald til karrets bundløb.

Tømning af skoldekar bør ske over en passende periode, så temperaturen på det samlede spildevandsafløb ikke stiger uhensigtsmæssigt meget.

6.2 Isolering af skoldekar

Skoldekar skal være overdækket for at nedsætte fordampning og varmetab. Reduktion af emtilførslen til slagtegang betyder samtidigt, at ventilationsanlæggets luftmængde samtidig vil kunne reduceres.

Isolering af skoldekar foretages, hvis investeringen er rentabel.

Erfaringer fra svineslagterier viser, at ved isolering af skoldekar kan varmetabet reduceres med ca. 0,5 kW/m²-overflade.

For et skoldekar med ca. 40 m² overflade, 250 produktionsdage a 16 timer vil den årlige besparelse af varmetab være af størrelsen 80.000 kWh. Sættes prisen for varmeenergi til 0,15 kr/kWh udgør den årlige besparelse ca. 12.000 kr.

6.2.1 Isoleringsmaterialer

Isoleringen kan blandt andet udføres med følgende isoleringsmaterialer:

	polystyrolplader
	polyurethanplader
	udskumning med polyurethan

Til beskyttelse af isoleringsoverfladen kan anvendes:

	galvaniserede plader
	rustfrie plader
	præfabrikerede glasfiberarmede polyesterplader

For at sikre, at samlingerne i skoldekarret er tætte, skal skoldekarret have være i drift i nogen tid, inden isoleringsarbejdet udføres. Endvidere skal samtlige bolte efterspændes, inden isoleringsarbejdet udføres.

Såfremt der senere skulle forekomme utætheder i en samling, er det forholdsvis let at fjerne beklædningspladen ud for den utætte samling og efterspænde eller montere ny pakning.

For at få en sikker indikering af en utæt samling, bør der bores et passende antal 5 mm huller i beklædningen.

7. Dyser

7.1 Dyser frem for brusere og rislerør

Brug af dyser giver mulighed for at vælge vandstrålens form (flad-/rundstråle), spredningsvinkel og den kraft, hvormed vandet rammer objektet, som skal afskylles. Herved kan en given afskylningsopgave som udgangspunkt udføres med mindre vand end ved brug af brusere eller rislerør.

Anvendelse af dyser giver følgende fordele:

	Vandmængden kan reguleres ved justering af vandtrykket, hvilket ikke i nær samme grad kan gøres med brusere og rislerør.
	Strålens størrelse (spredningsmønstret) kan tilpasses efter den enkelte opgave. Ved brug af brusere ses det ofte af dele af strålen rammer udenfor produktet.
	Afvaskningseffekten forbedres i forhold til brug af brusere hvorved vandmængden kan nedsættes.
	Ved kombination af forskellige dyser kan hver afskylningsopgave optimeres.

I strålen fra dyser kan der dannes dråber (aerosoler), som er så små, at de kan holde sig svævende i luften i længere tid. Stoffer og mikroorganismer fra den afskyllded overflade kan overføres til dråberne og hermed blive spredt over et større område.

Hvis der befinder sig personer i området, vil disse kunne indånde dråberne (aerosolerne) og dermed få overført materiale/forurening fra produkterne. Denne overførsel kan i nogle tilfælde medføre sundhedsrisici og aerosoldannelse, og spredning af disse bør altid begrænses mest muligt.

Valg af dyser frem for brusere/rislerør må derfor i det enkelte tilfælde bero på en nærmere vurdering, hvor både lovgivningskrav, bakteriologi og arbejdsmiljø nøje overvejes. I de efterfølgende afsnit er angivet nogle generelle betragtninger om dysetyper, tryk, vandmængder og dråbestørrelser. Det anbefales at søge teknisk bistand hos leverandører af dyser for at få optimal rådgivning.

7.2 Dysetyper

Fladstråledyser giver en smal ellipseformet stråle, mens kegledyser giver en bred kegleformet stråle.

Til afskylning af produkter, udstyr m.v. bør der tages udgangspunkt i anvendelse af kegledyser. Dysens dimension vælges udfra den vandmængde som forventes at være tilstrækkelig og endelig justering af denne foretages ved tilpasning af tilgangstrykket.

Hvis der anvendes fladstråledyser skal man være opmærksom på at disse normalt danner mindre dråber end rundstråledyser og risikoen for aerosoldannelse er derfor større. Trykket ved dysen bør derfor ikke være højere end nødvendigt.

7.3 Aerosoldannelse

I vandstrålen fra dyser dannes dråber, jo højere vandtryk jo mindre dråber. Dråber kan dannes i forskellige størrelser og de mindste dråber betegnes som aerosoler.

Som vejledende tal for dråbestørrelsen kan anføres følgende taleksempler:

Kegledyse ved 0,7 bar og 0,38 l/min:

	98% af dråberne er mindre end 2 mm
	2% af dråberne er mindre end 0,4 mm

Kegledyse ved 0,7 bar og 3,3 l/min:

	98% af dråberne er mindre end 4,8 mm
	2% af dråberne er mindre end 0,75 mm

Fladdyse ved 20 bar og 0,38 l/min:

	98% af dråberne er mindre end 0,5 mm
	2% af dråberne er mindre end 0,06 mm

Dråberne vil som følge af tyngdekraften falde til jorden. Dråber på 0,001mm, 0,01 mm og 0,02 mm er henholdsvis 28 timer, 17 min og 4 min om at falde 3 m. Dråberne vil som følge af den store overflade imidlertid forholdvis nemt fordampe.

Nogle dyseleverandører regner dråber på under 0,005 mm som aerosoler og udfra dette skulle ingen af ovennævnte eksempler give aerosoler.. Da det reelt set ikke er vanddråberne, der giver anledning til arbejdsmiljøproblemer, men de stoffer/mikroorganismer som transporteres med dråberne, kan problemets størrelse først vurderes, når der fremkommer egnede målemetoder for disse stoffer/mikroorganismer.

Sammenfattende kan det anbefales

	brug dyser for at sikre, at alt vand rammer de ønskede steder (valg af spredningsvinkel og afstand)
	brug rundstråledyser frem for fladstråledyser hvor dette er muligt.
	vælg udfra det ønskede vandforbrug så stor en dyse som muligt og juster trykket ned.
	anvend så lavt tilgangstryk ved dyserne som muligt og altid under 20 bar.
	placer punktudsugninger således, at eventuelle aerosoler ikke spredes til arbejdspladser.
	udnyt dyseleverandørens viden

8. Proces- og smørevand

8.1 Opdeling i proces- og smørevand

Vandtilførslen kan med fordel opdeles i proces- og smørevand.

For procesvand anbefales et vandtryk, der er større end det almindelige ledningstryk, for at opnå den rette afskylningseffekt m.v. Vandtrykket tilpasses gennem reduktionsventiler til det konkrete behov for ved de enkelte arbejdsoprationer. Dog skal der tages hensyn til eventuelle aerosoldannelser, jævnfør afsnit 7.

Smørevand til conveyors og maskiner leveres med det normale ledningstryk.

8.2 Procesvand

For at undgå unødigt brug af vand skal vandtilførsel til maskiner, der ikke udfører arbejdsoperationer, afbrydes.

En sensor først på linien kan registrere, hvornår der er fjerkræ på linien. Informationen omsættes til taktstyring linien igennem, og magnetventil ved den enkelte maskine afbryder vandtilførslen, når maskinen kører tom for fjerkræ.

8.3 Smørevand

Vand til smøring af conveyors og maskiner skal afbrydes, når disse stopper, ved hjælp af ventiler.

Smørevand skal ligeledes afbrydes, når conveyors og maskiner kører tomme for fjerkræ. Styringen kan ske ved brug af sensorer eller indbygges i takststyringen (jævnfør

9. Vakuumpumper/væskeringspumper

9.1 Anvendelse

I slagteprocessen bruges "vakuum" (undertryk) til transport af fraskårne dele til opsamlingssted for materiale til kødfoderproduktion. Tætningen i pumpen, som skal kunne "tåle" forurening fra det transporterede materiale hvis dette ikke udskilles fuldstændigt i opsamlingsbeholderen, dannes med vand. For at kunne holde et passende undertryk må vandets temperatur normalt ikke overstige ca. 30 grader C; vandet recirkuleres derfor gennem et aflangt kar, hvor det afkøles noget, derudover tilsættes der konstant koldt vand til karret mens overskudsvandet ledes til kloak. Tilførslen af vand styres af pumpens drift. Da vakuumsystemet også bruges under store dele af rengøringen, kan driftstiden for pumperne komme op på 20 timer pr døgn hvor der slagtes i to skift.

9.2 Forbrug

Der er konstateret betydelige forskelle mellem vandforbrug i næsten ens anlæg. Efterfølgende tal stammer fra målinger på en konkret virksomhed:

Vandforbruget til vakuumpumperne er i ovennævnte eksempel væsentligt, da det udgør ca. 1 l/kylling eller ca. 10% af det totale forbrug.

9.3 Nedsættelse af forbrug

Forbruget til vakuumpumper bør kontrolleres og nedbringes til hvad der er nødvendigt, dette kan ske på følgende måder:

Montering af indreguleringsventil i tilløbet således at vandmængden ikke alene er bestemt at det forhåndenværende tryk og den valgte rørdimension. Vandmængden bør nedsættes indtil vandtemperaturen stiger til f.eks. 30 grader C (som normalt giver acceptabel drift). Det bør altid undersøges, om tilfredsstillende funktion kan opnås ved en højere temperatur (35 grader C eller derover).

Styring af vandtilførslen udfra afløbsvandets temperatur. Der monteres temperaturmåler i vandtanken og vandtilførslen styres udfra en forvalgt temperatur på f.eks. 30 grader C. Da temperaturen varierer gennem systemet er det vigtigt at man ved forsøg finder den temperatur-indstilling som giver tilfredsstillende drift ved det laveste vandforbrug.

9.4 Udskiftning af pumper

Der findes væskeringspumper som køler vandet internt i pumpeunitten og herved kun har et yderst beskedent vandforbrug. Hvis der tages udgangspunkt i ovenstående, 4000 driftstimer pr. år pr. pumpe og en total vandpris på 15 kr/m3 vil der kunne opnås en årlig besparelse i vandudgift pr. pumpe på 30.000 til 75.000 kr. ved at skifte til denne type pumpe.

10. Vakuumtransport

10.1 Vakuum og skyllevandssystemer

Transport af fraskårne dele fra slagteanlægget til opsamlingscontainer for materiale til kødfoderproduktion kan udføres med et recirkulerende skyllevandsystem i gulvrender eller med vakuum i rørsystem. Valg af system påvirker mange forhold omkring forbrug, forurening og kvalitet på det transporterede materiale og der kan ikke gives generelle anvisninger om valg af system. Hver virksomhed må udfra deres forudsætninger vurdere hvilken metoder der samlet giver den bedste løsning for dem. Det er vores vurdering at vakuumsystemets store fordel er den betydeligt lavere spildevandsforurening brugen af dette system medfører, men vi må dog anbefale at man altid vurderer den samlede effekt af følgende faktorer.

10.2 Vandforbrug

Skyllevandssystem

I skyllevandssystemet udnyttes procesvandet fra maskinerne til transport, og systemet har som sådan normalt ikke noget egetforbrug. Det er dog set, at man ikke har justeret vandforbruge ned til det for processen nødvendige niveau for at have tilstrækkeligt vand i skyllerenderne.

Vakuumsystem

I vakuumsystemet anvendes normalt væskeringspumper da disse kan tåle at der lejlighedsvist medrives materiale gennem pumpen. Vandforbruget i væskeringspumper kan være væsentligt, se afsnit 9.

Konklusion

Bestræbelser for at nedbringe vandforbrugene i de enkelte processer kan i nogle tilfælde komme i konflikt med brug af skyllevandssystemer. Man skal dog være opmærksom på at en opnået besparelse i processerne ikke tabes gennem vakuumpumpernes egetforbrug. Brug af vakuumpumper med intern recirkulering og køling af vandet bør altid overvejes jvf. afsnit 9.

10.3 Energiforbrug

Skyllevandssystem

Der anvendes energi til recirkulering og sigtning af skyllevandet.

Vakuumsystem

Der anvendes energi i vakuumpumper.

Konklusion

Energiforbruget til vakuumtransport er væsentligt større end forbruget til skyllevandstransport. Det vurderes, at forbruget kan være en faktor 4 større.

10.4 Forurening af spildevand

Skyllevandssystem

Ved transport med skyllevandssystem udvaskes tarmindhold og kødsaft til vandet. Dette materiale indeholder både meget organisk materiale (BOD), kvælstof fra blod (N) og noget fosfor fra knogler (P).

Vakuumsystem

Transporten sker uden vand og der overføres ikke forureningen til spildevandet.

Konklusion

Brug af vakuumtransport vil nedbringe forureningen i spildevandet.

10.5 Kvalitet på materiale til kødfoder

Skyllevandssystem

Ved transport gennem skyllevandssystemet sker der en køling af produkterne, og disses kvalitet og holdbarhed forlænges derfor i forhold til vakuumtransport.

Vakuumsystem

Større dele som fødder etc. må findeles inden tilførsel til vakuumsystemet. Det tilførte materiale blandes under transporten og evt. galde og tarmindhold fordeles i dette.

Konklusion

Skyllevandstransport giver det kvalitetsmæssige bedste produkt til kødfoderproduktion, men det skal dog altid overvejes om dette resulterer i et slutprodukt med højere værdi økonomisk og/eller fodermæssigt - dette er ikke tilfældet for alle kødfodervirksomheder.

Ved brug af vakuumtransport bør det overvejes at udføre et særligt system for tarme og galde etc. Så dette materiale ikke fordeles i kød- og benholdigt materiale og accelererer nedbrydningen af dette.

10.6 Fleksibilitet

Skyllevandssystem

Skyllevandssystemet skal etableres i forbindelse udførelse af gulve og fundamenter. Skyllevandsystem kan kun udføres i slagteområdet.

Vakuumsystem

Vakuumsystemet er en installation med rørføringer synligt i lokalet og kan etableres/ombygges uden indgreb i bygningsdele. Vakuumsystem kan etableres i såvel slagte- som udskærings- og forædlingsafdelinger.

Konklusion

Vakuumsystemet vil med beskedne omkostninger kunne udvides og tilpasses nye maskinopstillinger og må anses som det mest fleksible system.

11. Rengøring af conveyorbøjler

11.1 Rengøring med vaskeanlæg

Normalt rengøres conveyorbøjler i forbindelse med fyraftensrengøringen ved pålægning af skum som senere afskylles. Bøjlerne er en "luftig" opbygning af rundjern og en væsentlig del af vaskemiddel og vand rammer derfor ikke bøjlerne.

11.2 Rengøring med vaskekar

Et godt alternativ kan være at anvende et vaskekar hvorigennem conveyorbøjlerne trækkes. Dette kræver, at der på en strækning af 2 til 3 m laves en forsænkning på conveyoren som vist på efterfølgende principskitse.

Efter endt slagtning fyldes karret med rengøringsmiddel og conveyorsystemet sættes i gang. Når hele "kædelængden" har været igennem karret og rengøringsmidlet har haft en passende reaktionstid (normalt min 15 min.) fyldes karret med rent vand som afskyller bøjlerne. Conveyorsystemet standses når afskylningen er afsluttet.

Hvis pladsforholdene ikke tillader permanent opstilling af vaskekarret kan dette monteres på hjul således at det kan stilles til side i produktionstiden.

Conveyorsystemet er opdelt i selvstændige systemer for henholdsvis uren og ren afdeling, men yderligere opdeling kan dog forekommen. Hvis pladsforholdene tillader det bør der opbygges et vaskesystem med kar for hvert af disse systemer.

Indførelse af dette system vil normalt kræve ombygning af conveyorsystemet og kan med fordel etableres hvis der af produktionsmæssige grunde skal foretages ændringer på conveyoranlægget.