Kortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren; Institutioner, handel og kontor Bilag AResultater af interview og litteratursøgning for de udvalgte 41 delbrancherResultaterne af interview og litteratursøgning for de udvalgte delbrancher præsenteres i det følgende. Under interview er der et skema med oplysninger om, hvilken affaldssammensætning der er i den pågældende branche baseret på interview med brancheforening eller enkelt virksomhed, suppleret med oplysninger om, hvor hyppigt affaldsfraktionerne forekommer, om de udsorteres separat og om fordelingen mellem de enkelte fraktioner samt eventuelle nøgletal og mængder. Under litteratur er anført relevante oplysninger om branchen hentet fra tidligere rapporter og hjemmesider eller der henvises til hvor disse oplysninger kan findes. 3.1 Detailhandel med bilerTabel 1 Se her! Der er gennemført et interview med en autoriseret bilforhandler, som i tilknytning hertil driver et autoriseret værksted. Hovedaktiviteten er således handel med nye og brugte biler. I tilknytning til den autoriserede forhandler drives et autoværksted. Data behandles særskilt under afsnit 3.2. Dette forhold vurderes dog at have en positiv indflydelse på graden af sortering i forbindelse med detailhandlen, idet der i de senere år har været stor fokus på affald fra netop autoværksteder. Affaldsmængden kendes ikke. Virksomheden er ikke bekendt med affaldsmålinger, og der er ikke udarbejdet nøgletal eller gennemført egentlige affaldsmålinger. Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet. Der er gennemført ændring i affaldshåndteringen, således at der i dag sker en udsortering af pap og papir til genanvendelse. Denne udsortering skal ses sammenhæng med, at man benytter den sortering, som foregår hos værkstedet. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.
Tabel 2 Tabellen ovenfor gengiver affaldssammensætningen, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i. Det har ikke været muligt af fremskaffe oplysninger om fordeling af affaldsmængde. Det generelle billede er, at der ofte er et værksted tilknyttet detailhandel med biler. Dette er ensbetydende med, at det affald der opstår, ofte indgår i den håndtering, som findes i forbindelse med driften af autoreparationsværkstedet. Litteratur Litteratursøgning har ikke givet brugbare resultater. 3.2 AutoreparationsværkstederTabel 3 Se her! Der er gennemført et interview med et autoriseret autoværksted. Hovedaktiviteten er reparation og vedligeholdelse af biler. Det generelle billede for branchen er, at en del større værksteder samt de autoriserede værksteder samarbejder med enten eksterne behandlere, for så vidt angår farligt affald. Der er ikke gennemført affaldsmålinger eller udarbejdet nøgletal. Virksomheden har siden 1997 påbegyndt at sortere glas fra bilruder m.m. fra i særskilt container. Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.
Tabel 4 *Vedrørende bilaffald og/eller farligt affald sorteres der p.t. i følgende fraktioner:
Det må forventes, at der er en del elektronikaffald, som går i blandet brændbart. Inden for autobranchen findes der tre virksomheder, som udfører affaldsservice for autoværkstederne. Det drejer sig om ABAS, Nicha Miljøteknik samt ANPO. Der er taget telefonisk kontakt til ABAS. ABAS ligger inde med mængdeoplysninger for deres medlemmer. ABAS har i dag ca. 1.100 medlemmer, der alle er autoreparationsværksteder eller tankstationer med serviceværksteder. Det har ikke været muligt at fremskaffe yderligere oplysninger inden for projektets rammer. Endvidere er der taget telefonisk kontakt til Nicha Miljøteknik. Herfra oplyses det, at man har aftaler med ca. 1.400 autoværksteder. ANPO er ikke kontaktet, men det vurderes, at ANPO servicerer ca. 600. Endelig er der gennemført samtaler med Automobilteknik hos Teknologisk Institut. Samlet kan det konkluderes, at affaldshåndteringen hos autoværkstederne for hovedpartens vedkommende foregår med assistance fra en af de nævnte virksomheder - vel at mærke af virksomheder, hvis hovedformål er at varetage affaldshåndtering mv. hos autoværksteder. Litteratur Litteratursøgning har bl.a. givet en artikel fra Ren viden, nr. 1 1999, omhandlende bilruder. Bilruder, især forruder, er lamineret glas, lamineret med pvb-folie (polyvinylbutyralfolie), som forhindrer, at forruden falder ind ved knusning. Autoruder genbruges ikke i dag, men der er igangsat et projekt, som skal fremkomme med en teknologisk løsning på separation af folien fra glasset med henblik på genanvendelse af begge materialer. Potentialet om året vurderes til mellem 2.750-3.000 tons lamineret glas. ABAS er med i projektet. Der er p.t. endnu ikke brugbare resultater. Senest er der udarbejdet Bekendtgørelse nr. 860, af 29. november 1999 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra. Bekendtgørelsen omfatter håndtering af affald fra motordrevne køretøjer og håndtering af affaldsfraktioner herfra opstået ved bl.a. reparation og vedligeholdelse af motordrevne køretøjer, herunder offentlige og private organisationers affaldsbehandling samt reparation og vedligeholdelse af motordrevne køretøjer. I bilag til bekendtgørelsen er listet en række fraktioner, stoffer, materialer mv., der håndteres eksplicit. Det må således forventes, at ved implementering af denne bekendtgørelse opnås et forbedret kendskab til mængden af disse fraktioner - endvidere at kendskabet til øvrige i bilaget ikke nævnte fraktioner øges. 3.3 Servicestationer med kiosksalgTabel 5 Se her! Interview Der er gennemført et interview med den miljøansvarlige hos et af de større olieselskaber. Interviewet omhandler specifikt servicestationer med kiosksalg uden tilknyttet autoværksted. For servicestationer med værksted gælder det alt andet lige, at affaldssammensætningen vil ligne autoværksteders og håndteres og behandles som sådan, jf. afsnit 3.2 ovenfor vedrørende autoværksteder. Den samlede affaldsmængde er ikke kendt, ligesom der ikke er gennemført affaldsmålinger eller udarbejdet nøgletal. Der er dog gennemført nogle vurderinger med fokus på genbrug af sprinklervæske o.l. Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet. Virksomheden har siden 1997 påbegyndt en udsortering af organisk affald/"fast food", dvs. affald fra salg af morgenbrød, pølser mv. Sorteringen betyder, at dette affald opsamles separat i sorte affaldssække, men behandles sammen med det øvrige affald som brændbart affald. Dvs. affaldet genanvendes ikke. Den affaldssammensætning, som præsenteres i nedenstående tabel, stammer fra servicestationer med kiosksalg uden værksteder.
Tabel 6 Der kan forekomme stationer, hvor der sorteres grundet de kommunale ordninger, men der er ingen data herom hos virksomheden. Litteratursøgning har ikke givet nogle brugbare resultater. 3.4 Engroshandel med frugt og grønsager og Engroshandel med kød og kødprodukterTabel 7 Se
her! Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997. Interview Det er valgt at samle de to brancher Engroshandel med frugt og grønsager samt Engroshandel med kød og kødprodukter i ét interview. Der er gennemført interview med en af de største engrosvirksomheder, hvis hovedaktivitet bl.a. omhandler engroshandel med frugt og grønsager samt engroshandel med kød og kødprodukter. Affaldssammensætningen er således repræsentativ for begge brancher. Interviewet viste, at der er et godt kendskab til, hvilke affaldsfraktioner der forekommer. Der er dog mindre viden om disses indbyrdes fordeling i forhold til den totale mængde, og der er ikke kendskab til den totale mængde. Det bør dog antages, at der via affaldstransportøren mv. kan fremskaffes data vedr. mængder. Virksomheden har ikke gennemført målinger af affaldet eller udarbejdet nøgletal, og den kender ikke til undersøgelser heraf. Der udsorteres på en række fraktioner, mens der ikke er foretaget en egentlig kortlægning af affaldet eller miljøstyring. Tabellen nedenfor gengiver, hvilke affaldsfraktioner virksomheden har oplyst at have, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.
Tabel 8 Vedrørende plast sorteres der ikke yderligere i forskellige typer. Det kan ikke afgøres, i hvilket omfang der kan forekomme batterier, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald samt flasker og glas i affaldet. Det kan dog med rimelighed antages at forkomme. Der forekommer en del transportemballage hos virksomheden. Virksomheden oplyser, at den i 1998 gennemførte en øget sortering. Litteraturstudiet har ikke kunne bidrage til øget viden om sammensætningen. 3.5 Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyrTabel 9 Se her! Der er gennemført interview med én virksomhed. Interviewet viste, at der er et godt kendskab til, hvilke affaldsfraktioner der forekommer. Der er dog mindre viden om disses indbyrdes fordeling i forhold til den totale mængde og til den totale mængdes størrelse. Der udsorteres på en række fraktioner, mens der ikke er foretaget en egentlig kortlægning af affaldet eller miljøstyring. Tabellen nedenfor gengiver, hvilke affaldsfraktioner virksomheden har oplyst at have, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.
Tabel 10 Litteraturstudiet har ikke biddraget med oplysninger om affaldssammensætningen og/eller mængder inden for branchen. 3.6 Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehørTabel 11 Se
her! Interview Der er gennemført interview med én virksomhed. Denne har et godt overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er forekommer i virksomheden, og en fornemmelse af, at disse er repræsentative for branchen som helhed. Virksomheden har ligeledes et godt overblik over, hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde pr. år, og viden om, hvad den samlede mængde er. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.
Tabel 12 Litteraturstudiet har ikke biddraget med oplysninger om affaldssammensætningen og/eller mængder inden for branchen. Tabel 13 Se her! Interview Der er gennemført interview med De Samvirkende Købmænd. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er. Der henvises til nøgletallene fra DH&S håndbog Miljø- og arbejdsmiljøledelse i butikker. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.
*De resterende procenter dækker resten af fraktionerne Tabel 14 Der henvises til nøgletallene fra DH&S håndbog Miljø- og arbejdsmiljøledelse i butikker. 3.8 VarehuseTabel 15 Se her! Interview Der er gennemført interview med én virksomhed. Interviewet viste, at der er et godt kendskab til, hvilke affaldsfraktioner der forekommer, og disses indbyrdes fordeling i forhold til den totale mængde og til den totale mængdes størrelse. Der udsorteres på en række fraktioner, ligesom der foretages miljøstyring. Der kendes nøgletal for kg pr. omsætning af pap. Der er ændret på affaldshåndteringen siden 1997, idet der frasorteres plast. Der er ligeledes ændret på behandlingen af pap, plast og affald til forbrænding. Tabellen nedenfor gengiver, hvilke affaldsfraktioner virksomheden har oplyst at have, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres. De angivne data er opgjort i kg pr. omsætning.
Tabel 16 Litteraturstudiet har ikke givet resultater. 3.9 ApotekerTabel 17 Se her! Der er gennemført interview med et apotek. Der er svaret bekræftende til kendskabet til affaldssammensætningen på et overordnet niveau. Affaldsmængden kendes ikke. Virksomheden er ikke bekendt med affaldsmålinger og der er ikke udarbejdet nøgletal eller gennemført egentlige affaldsmålinger. Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet. Der er gennemført ændring i affaldshåndteringen, således at der i dag sker en udsortering af pap og papir til genanvendelse. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.
Tabel 18 Tabellen ovenfor gengiver affaldssammensætningen, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i. Det har ikke været muligt af fremskaffe oplysninger om mængder. Den organiske fraktion skyldes størrelsen af apoteket. Det har ikke været muligt at finde noget litteratur, som beskriver affaldssammensætningen m.m. inden for branchen. Der er problemer med at genanvende de brune medicinglas 3.10 Materialister
Tabel 19 Se her! Interview Der er gennemført interview med én virksomhed. Interviewet viste, at der er et godt kendskab til hvilke affaldsfraktioner der forekommer, og til deres indbyrdes fordeling. Dette er et led i det retursystem, der er etableret. Der udsorteres på en række fraktioner, ligesom der foretages en egentlig kortlægning af affaldet og miljøstyring. Tabellen nedenfor gengiver, hvilke affaldsfraktioner virksomheden har oplyst at have, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres.
Tabel 20 Litteraturstudiet har ikke givet resultater. 3.11 Herre- og dametøjsforretninger (blandet)Tabel 21 Se her! Interview Der er gennemført interview med Dansk Textil Union. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.
*De resterende procenter dækker resten af fraktionerne Tabel 22 Litteraturstudiet har ikke givet resultater. 3.12 SkotøjsforretningerTabel 23 Se her! Der er gennemført interview med Danmarks Skohandlerforening. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.
*De resterende procenter dækker resten af fraktionerne Tabel 24 Litteraturstudiet har ikke givet resultater. 3.13 MøbelforretningerTabel 25 Se her! Der er gennemført interview med Møbelhandlernes Centralforening. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er, ligesom der heller ikke er kendskab til rapporter, affaldsmålinger eller nøgletal inden for branchen. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.
Tabel 26 *De resterende procenter dækker resten af fraktionerne Litteraturstudiet har ikke givet resultater. 3.14 Radio- og tv-forretningerTabel 27 Se her! Interview Der er gennemført interview med Radiobranchen. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er. Forretningerne som sådan genererer ikke de store mængder, men en række forretninger fungerer som indsamlingssted for affald fra husholdninger. Disse mængder er oplyst til ca. 11.000 ton elektriske og elektroniske produkter pr.år. Disse mængder indgår ikke i nedenstående tabel I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.
Tabel 28 Der henvises til Elektronikpanelets handlingsplan. 3.15 IsenkramforretningerTabel 29 Se her! Interview Der er gennemført interview med Dansk Isenkram Forening. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner for deles sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er, ligesom der heller ikke er kendskab til rapporter, affaldsmålinger eller nøgletal inden for branchen. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.
*De resterende 10% dækker resten af fraktionerne Tabel 30 Litteraturstudiet har ikke givet resultater. 3.16 ByggemarkederTabel 31 Se her! Interview Der er gennemført interview med én virksomhed. Denne har et delvist overblik over, hvilke affaldsfraktioner der forekommer i virksomheden og en fornemmelse af, at disse er repræsentative for branchen som helhed. Virksomheden har et godt overblik over, hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde, og viden om, hvad den samlede mængde er. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.
Tabel 32 Litteraturstudiet har ikke givet resultater. 3.17 Hoteller med restaurationTabel 33 Se her!
Tabel 34 Litteratur En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a. hoteller. Resultaterne viser følgende sammensætning for hoteller:
Tabel 35 Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der to væsentligt betydende fraktioner papir og pap (ca. 53,3%) og madaffald (ca. 23%). For disse fraktioner vurderes det, at de i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse. Plast udgør også en betydende fraktion (ca. 10%). Vurderingen af om der er en miljømæssig gevinst, og om det er miljøøkonomisk rentabelt at udsortere til genanvendelse via separat indsamlingsordning, afhænger bl.a. af den enkelte virksomheds affaldsgenerering og koncentrationen af tilsvarende virksomheder i lokalområdet. Erfaringer fra tilsvarende undersøgelser af organisk affald i Københavns Kommune (Organisk affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune, Miljøkontrollen 1993 og Organiske og næringssaltholdige restprodukter, Miljøkontrollen 1996) viser at, ca. 75% af det organiske affald findes i virksomheder med over 300 kg/uge, mens de mange små virksomheder ikke har væsentlige mængder organisk affald. Undersøgelserne konkluderer bl.a., at genanvendelse af det organiske affald i dag er størst i forbindelse med de største enkeltkilder inden for de brancher, hvor affaldet er lettest tilgængeligt. Indsamling fra mange små producenter vurderes dog realistisk, når disse geografisk ligger tæt ved hinanden og evt. kobles sammen med en ordning for indsamling af organisk affald fra husholdninger. I øvrigt kan der henvises til Delevalueringsrapport, Fremme af miljøstyring i hotel-, restaurant- og turisterhvervet (HORESTA, 1997). 3.18 Konferencecentre og kursusejendommeTabel 36 Se her! Interview
Tabel 37 Delevalueringsrapport, Fremme af miljøstyring i hotel-, restaurant- og turisterhvervet (HORESTA, 1997). 3.19 CampingpladserTabel 38 Se her! Interview Der er gennemført et interview med Dansk Camping Union. De oplysninger, som medgår i interviewet, stammer fra ca. 18 campingpladser (arbejdssteder) som hører under Dansk Camping Union. Der er her tale om større campingpladser. I alt er der ca. 525 campingpladser i Danmark. Større pladser defineres som pladser med over 250 enhedspladser. Der er ca. 200 større campingpladser. Der kan endvidere skelnes mellem "fastlægger pladser" og "turist pladser". "Fastlægger pladser" er et fagudtryk for pladser, hvor der er mange gæster, som ligger med faste pladser hele året over en årrække. Ofte er disse mindre pladser, med under 250 enhedspladser. Af de samlede 525 campingpladser er en mindre del "fastlægger pladser". Selve affaldssammensætningen varierer ifølge Dansk Camping Union mellem "fastlægger pladser" og "turist pladser". Ofte forekommer der flere fraktioner på "fastlægger pladserne", hvorimod de samlede mængder selvsagt er større på "turist pladserne" end på "fastlægger pladserne". Affaldet på "faste pladser" omfatter bl.a. akkumulatorer, hvilket sjældent optræder på "turist pladserne". I det hele taget er affaldet på "turist pladserne" kendetegnet ved, at gæsterne opholder sig i en kortere periode, end det er tilfældet for en del af gæsterne på "faste pladser". Interviewet omhandler som beskrevet 18 større "turist pladser" under Dansk Camping Union (DCU). Interviewet har vist, at der generelt er godt styr på affaldet hos DCU. Der er inden for de sidste år iværksat en række initiativer med henblik på at markedsføre camping som et grønt område, hvilket også medfører en større opmærksomhed på affaldsområdet. Dette er ifølge DCU et generelt billede på de større pladser især på "turist pladserne". DCU er ikke bekendt med affaldsmålinger, og der er tilsyneladende ikke udarbejdet nøgletal eller gennemført egentlige affaldsmålinger. Interviewet har ikke kunnet bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet. Den affaldssammensætning, som præsenteres i nedenstående tabel, stammer fra DCU og dermed fra større campingpladser, hvor gæsterne typisk opholder sig i en kortere periode fra nogle dage op til 1 uge eller 14 dage.
Tabel 39 Litteratur På svenske campingpladser produceres årligt ca. 29.000 tons affald, der i sin sammensætning ligner husholdningsaffald. Den samlede mængde affald fra campingpladserne svarer til ca. 0,9% af den totale mængde husholdningsaffald i Sverige. I gennemsnit producerer en campist ca. 65% mere affald pr. dag end i hjemmet. På spørgsmål om, hvorvidt campisterne er villige til at kildesortere deres affald, svarer 61 af 72 adspurgte campister, at det er de villige til. På grundlag heraf konkluderer rapporten, at hverken campingaffaldets sammensætning eller campinggæsternes indstilling er til hindring for indførelse af kildesortering på campingpladser. 3.20 FeriecentreTabel 40 Se her!
Tabel 41 Litteratur Delevalueringsrapport, Fremme af miljøstyring i hotel-, restaurant- og turisterhvervet (HORESTA, 1997). 3.21 RestauranterTabel 42 Se her! Interview
Tabel 43 En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a. Restauranter. Resultaterne viser følgende sammensætning for restauranter:
Tabel 44 Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der to væsentligt betydende fraktioner - papir og pap (ca. 33%) og madaffald (ca. 33%). For disse fraktioner vurderes det, at de i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse. Plast udgør også en betydende fraktion (ca. 12%). Vurderingen af om der er en miljømæssig gevinst, og om det er miljøøkonomisk rentabelt at udsortere til genanvendelse via separat indsamlingsordning, afhænger bl.a. af den enkelte virksomheds affaldsgenerering og koncentrationen af tilsvarende virksomheder i lokalområdet. 3.22 PostvæsenTabel 45 Se her! Post Danmark er en af Danmarks største arbejdspladser med mere end 25.000 fuldtidsansatte. Post Danmark er organiseret i 28 post områder, i en række postcentre og andre enheder, i alt ca. 650 enheder, der varierer betydeligt i størrelse. Ud fra en gennemsnitsbetragtning er der 39 ansatte pr. arbejdssted. Samlet set har Post Danmark et bygningsareal på over 600.000 m2 . Der er gennemført interview med Post Danmark. Interviewene har vist, at der generelt er godt styr på affaldet hos postvæsenet, dog formodes det, at der i mængden af blandet affald til forbrænding optræder ikke uvæsentlige mængder af genanvendelige fraktioner, der primært er papir og pap samt plast. Et særligt problem er de adresseløse forsendelser, der ofte leveres i for store oplag. Der er inden for de sidste par år iværksat en række initiativer om miljø, herunder miljøledelse og miljøredegørelser. Der er ændret på den måde, hvorpå affaldet er blevet håndteret siden 1997, hvilket bekræfter, at Post Danmark er i gang med en indsats på affaldsområdet. De interviewede har et rimeligt godt kendskab til affaldssammensætningen på et overordnet niveau i forhold til, hvad der findes i affaldet. For en række affaldsfraktioner er der udarbejdet nøgletal. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.
Tabel 46 Den samlede affaldsmængde fra Post Danmark er opgjort til 8.731 tons i 1998. Ud over dette affald er der registreret 4 tons affald, som er afleveret på kommunale modtagepladser. Det bemærkes, at registreringerne i betydeligt omfang er baseret på skøn. I det følgende knyttes en række kommentater til de enkelte affaldsfraktioner: Bilaffald: Post Danmark har ca. 5.500 biler i drift med en gennemsnitsalder på ikke over 4 år. Der sker således et videresalg af biler, inden de efter udtjent brug afhændes som affald. Reparationer og serviceeftersyn foregår på autoriserede værksteder, og affaldsmængder registreres defor på disse. Post Danmark har ikke værksteder selv. Elektriske og elektroniske produkter: Der foreligger ingen oplysninger om mængder. På alle nye produkter indgås aftaler om tilbagetagning via leverandør. Der vil være en mindre mængde eksisterende EE-skrot, der ikke tilbagetages via leverandør. Dette søges afsat til EE-behandlere, der er miljøcertificerede. Farligt affald: Affaldet består af udtjente batterier, der stammer fra cykellygter samt olieaffald mv. fra egne cykelværksteder. Flasker og emballageglas: Disse fraktioner findes kun i begrænsede mængder og stort set kun i forbindelse med kantinedrift. Inventar er et område, der ikke er så godt kendskab til. Der indkøbes hvert år for adskillige millioner kr. i nyt inventar. Litteratur Litteraturstudiet er begrænset til at omfatte Post Danmarks miljøredegørelse fra 1998. På affaldsområdet har Post Danmark som mål at kortlægge affaldshåndtering, mål for affaldsfraktioner og genbrugsandele samt krav til affaldstransportører i 1999. Dette arbejde pågår og forventes rapporteret i løbet af år 2000. I 1999 er der planlagt en målrettet indsats vedrørende kontormaskiner og computere. Der opstilles i udbudsmateriale en række specifikke krav til materialer, energiforbrug, affaldshåndtering og genanvendelse. 3.23 TelekommunikationTabel 47 Se her! Der er gennemført et interview med Tele Danmark. Tele Danmark udgør med ca. 17.000 ansatte den største virksomhed inden for branchegruppen Telekommunikation. De oplysninger, som medgår i interviewet, stammer fra ca. 200 arbejdssteder under Tele Danmark. Interviewet har vist, at der generelt er godt styr på affaldet hos Tele Danmark. Der er inden for de sidste par år iværksat en række initiativer på affaldsområdet, og siden 1997 er der ændret en del på den måde, hvorpå affaldet håndteres, hvilket bekræfter, at Tele Danmark er i gang med affaldsområdet. De interviewede har givet udtryk for et overordnet indblik i affalds-sammensætningen. Dvs. man er rimelig klar over, hvad der kan findes i affaldet, men ikke altid i forhold til, hvor meget og hvor ofte det fremkommer. Der er godt styr på en række af de primære affaldsfraktioner. Dog er der ikke indgående kendskab til indholdet af brændbart, ligesom plast er et område hvor der mangler viden. Der er ikke gennemført målinger og udarbejdet deciderede nøgletal, men man anvender fakturaer til opgørelser af affaldsdata med henblik på udarbejdelse af miljøredegørelse. De har senest gennemført et større udbud af centrale dele af affaldshåndteringen. De største mængdekoncentrationer findes i Storkøbenhavn, Odense og Aarhus. Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre virksomheder i branchen, hvor der inden for de senere år er iværksat en række tiltag på affaldsområdet. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.
Tabel 48 Tabellen ovenfor gengiver affaldssammensætningen, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres. Det har grundet de opgørelsesprincipper, som anvendes af Tele Danmark i forbindelse med bl.a. produktionen af miljøredegørelser, ikke været muligt at femkomme med mængdefordeling på alle fraktioner, som udsorteres. Det må dog antages, at Tele Danmark kan fremskaffe disse, hvis de ønsker det. Som det fremgår af tabellen, er der opgjort mængder for affaldsproduktionen hos Tele Danmark for 1998. Den samlede mængde affald hos de 200 arbejdssteder i 1998 er opgjort til ca. 5.500 tons. De fraktioner som der ikke sorteres i optræder ofte i brændbart (hhv. småt og stort), blandet ikke-brændbart til deponi. Mængdeoplysninger for pap og papir er slået sammen, idet der er forskel på graden af udsortering de 200 arbejdssteder imellem. Således sorteres pap og papir hver for sig nogle steder, andre steder blandes det sammen. Det samme gør sig gældende for plast. Tallet i () angiver således en samlet mængde for begge fraktioner. Elektriske og elektroniske produkter udsorteres i yderligere 5 delfraktioner, og i de 2.184 tons opført i tabellen indgår mængder af fraktionerne: kabelskrot, blandet elektronik skrot, telerelæ-skrot, printkort og IT-skrot. Dagrenovationslignende affald indgår ikke særskilt idet det indgår for en dels vedkommende i brændbart på de større arbejdssteder. Inventar indgår typisk i brændbart og jern og metal. Mængderne kendes ikke. Det samme gør sig gældende for mængden af organisk affald/madaffald samt mængden af kølemøbler. Ud over egne miljøredegørelser har det ikke været muligt at finde noget litteratur, som beskriver affaldssammensætningen m.m. inden for branchen. 3.24 Banker, sparekasser og andelskasserTabel 49 Se her! Interview Der er gennemført interview med en Bank Banken er bekendt med affaldssammensætningen på et overordnet niveau, men ikke med den samlede affaldsmængde. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldstyper/affaldsfraktioner, med oplysning om hvilke fraktioner der udsorteres i. Banken har ikke kunnet give en vurdering af, hvordan affaldet fordeler sig mængdemæssigt.
Tabel 50. Virksomheden har ikke gennemført vurderinger eller målinger af affaldsmængden. ligesom der ikke aktuelt har kunnet findes nøgletal for affaldsfraktioner eller affaldsmængder. Virksomheden har dog ændret sin affaldshåndtering så der i dag sker kildesortering af papir, pap, elektronikskrot, lyskilder herunder lysstofrør, batterier og tonerpatroner. Der kan fremskaffes nøgletal, men ikke før I et eventuelt senere forløb. Litteratur En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a, banker. Resultaterne viser følgende sammensætning for banker, henholdsvis med kun kontor og med kantine:
Tabel 51 Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der ikke overraskende forskel på affaldssammensætningen i banker med og uden kantiner. I banker uden kantiner der følgende tre væsentligt betydende fraktioner papir og pap (ca. 39%), t finstof (ca.28,9,%) og plast (ca. 17%). For papir og pap vurderes det, at det i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse. I banker med kantiner er der følgende tre væsentligt betydende fraktioner papir og pap (ca. 34%), t madaffald (ca.22,9,%) og plast (ca. 17%). Vurderingen af, om der er en miljømæssig gevinst og om det er miljøøkonomisk rentabelt at udsortere til genanvendelse via separat indsamlingsordning, afhænger bl.a. af den enkelte virksomheds affaldsgenerering og koncentrationen af tilsvarende virksomheder i lokalområdet. 3.25 Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med softwareTabel 52 Se her! Der er gennemført et interview med Orale A/S. Hovedaktiviteten er edb-udvikling og software-udvikling m.m. Der er ca. 400 fuldtidsansatte i virksomheden. Affaldsmængden kendes ikke. Der er dog gennemført en vurdering i forbindelse med et udbud. Data herom kunne ikke fremskaffes. Der er ikke udarbejdet nøgletal eller gennemført egentlige affaldsmålinger, og virksomheden kender ikke til, hvorvidt der er gennemført affaldsmålinger hos andre virksomheder inden for branchen. Der er gennemført ændring i affaldshåndtering siden 1997. I dag udsorteres papir til genanvendelse. Denne udsortering skal ses i lyset af, at der er indført nye regler for erhvervsaffald i kommunen. Virksomheden oplyser, at den er delvist bekendt med sammensætningen af affaldet. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.
Tabel 53 Tabellen ovenfor gengiver affaldssammensætningen, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i. Det har ikke været muligt af fremskaffe oplysninger om mængder. Det generelle billede er, at en del af affaldet optræder i blandet brændbart. Der er ikke fundet noget relevant litteratur, der beskriver affaldsgenereringen og sammensætningen af affald i branchen. 3.26 Revisions- og bogføringsvirksomhedTabel 54 Se her! Der er gennemført interview med Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er, ligesom der heller ikke er kendskab til rapporter, affaldsmålinger eller nøgletal inden for branchen. Virksomhederne modtager store mængder post hver dag, resulterende i at papir- og papaffald er de mest betydende affaldsmængder. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.
*De resterende % dækker resten af fraktionerne Tabel 55 Der er ikke fundet relevant litteratur. 3.27 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejderTabel 56 Se her Interview Der er gennemført interview med en større rådgivningsvirksomhed, der repræsenterer stort set alle rådgivningsaktiviteter inden for branchen Anden forretningsservice. Interviewet har vist, at der generelt er godt styr på affaldet hos virksomheden, dog optræder der i mængden af blandet affald til forbrænding ikke uvæsentlige mængder af genanvendelige fraktioner, der primært er papir, pap og plast. De interviewede har et rimeligt godt kendskab til affaldssammensætningen på et overordnet niveau i forhold til, hvad der findes i affaldet. For en række affaldsfraktioner er der udarbejdet nøgletal. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.
Tabel 57 Den samlede affaldsmængde fra den pågældende virksomhed er opgjort til ca. 375 tons i 1998, der fordeler sig på følgende fraktioner:
Tabel 58 Den største mængde (31%) er diverse brændbart, som består af dagrenovationslignende affald generelt samt mindre mængder brændbart affald. Diverse ikke-brændbart (28%) består af storskrald og inventar mv. Papir og pap udgør samlet 31% af de totale affaldsmængder Der sorteres i følgende fraktioner: brændbart, ikke-brændbart, papir, pap, jern og metal, elektronikskrot, beton og farligt affald. Følgende fraktioner går til genanvendelse: papir og pap, jern og metal, elektronikskrot samt beton. En ukendt mængde brugt pc-udstyr er afhændet til hjælpeorganisationer og sendt til Sydafrika. Der er ca. 600 fuldtidsansatte på virksomheden. Hver fuldtidsansat genererede i 1998 625 kg affald. Ca. en tredjedel er papir og pap til genanvendelse. Dertil kommer at der i mængden af diverse brændbart yderligere optræder en ikke anslået mængde papir og pap. Litteratur En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a. kontorer. Resultaterne viser følgende sammensætning for kontorer
Tabel 59 Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der en væsentligt betydende fraktion - nemlig papir og pap (ca. 63%). For papir og pap vurderes det, at de i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse. Plast (ca. 10%) og andet brandbart (ca. 9%) udgør også en betydende fraktioner. 3.28 ReklamebureauvirksomhedTabel 60 Se her! Interview Der er gennemført interview med én virksomhed. Interviewet viste, at der er kendskab til, hvilke affaldsfraktioner der forekommer. Der er dog mindre viden om disses indbyrdes fordeling i forhold til den totale mængde og til den totale mængdes størrelse. Der udsorteres på det farlige affald, mens der ikke derudover sorteres. Der er ikke foretaget en egentlig kortlægning af affaldet eller miljøstyring. Tabellen nedenfor gengiver, hvilke affaldsfraktioner virksomheden har oplyst at have, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres.
Tabel 61 Litteratur Det har ikke være muligt at finde litteratur, som kan beskrive affaldssammensætningen. 3.29 Almindelig rengøringTabel 62 Se her! Interview Der er gennemført interview med hjemmeservice virksomhedernes brancheforening. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, samt tildels hvorledes de enkelte fraktioner fordeles på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er, ligesom der heller ikke er kendskab til rapporter, affaldsmålinger eller nøgletal inden for branchen. Branchen anses for at producere meget små mængder af affald. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper i Almindelig rengøring.
Tabel 63 Litteratursøgningen har ikke givet resultat. 3.30 Generelle offentlige tjenesterTabel 64 Se her! Interview Der er gennemført interview med Gladsaxe Rådhus. Der er ca. 560 fuldtidsansatte.
Tabel 65 3.31 Forsvar og civilforsvarTabel 66 Se her! Interview Der er gennemført interview med personer fra henholdsvis Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen. Det samlede personel ekskl. Ingeniørregimentet, Sundets Marinedistrikt og POL-Divisionen udgør ca. 30.000. De interviewede har givet udtryk for et overordnet indblik i affaldssammensætningen. Hos Forsvaret arbejdes der med miljøstyring. Der finder således data for en række affaldsfraktioner/-typer. Der findes opgørelser over en del af affaldet. Der er dog stadig en del som ender i blandet brændbart, under dagrenovation, samt til deponi og øvrigt affald. Ud over egne data er der ikke kendskab til undersøgelser, som kan sige noget om Forsvarets affaldssammensætning. Der er ikke udarbejdet egentlige nøgletal. Der er gennemført ændringer med hensyn til kildesortering siden 1997. Således er der i løbet af 1998 for en række etablissementer igangsat en egentlig kildesortering. Dette betyder, at de data, som indgår i nærværende undersøgelse, er behæftet med usikkerheder. Alle data vedrører 1998. Tabellen nedenfor gengiver, hvilke fraktioner der er oplyst at affaldssammensætningen alt andet lige består af, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i.
*De 512 ton omfatter pap og papir, hertil skal lægges 171 tons papemballage. Tabel 67 Batterier og akkumulatorer kan indeles i følgende mængder: batterier 25 tons og akkumulatorer 74 tons. Træ indgår i brændbart affald, ingen mængdeoplysninger. Vedrørende flasker og glas er der ingen mængdeoplysninger, men oplysningen omfatter også rudeglas fra biler. Farligt affald er opdelt i:
Spraydåser indgår i farligt affald, der er ingen data om mængder herpå. Som det fremgår af tabellen, forekommer der bilaffald, batterier og akkumulatorer, dæk, elektriske- og elektroniske produkter samt farligt affald i øvrigt, blandt andet som et resultat af, at Forsvaret selv driver serviceværksteder til service og vedligeholdelse af materiel mv. For så vidt angår de eksisterende egne værksteder, vil disse alt andet lige være underlagt Bekendtgørelse nr. 860, af 29. november 1999 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra. Affaldsdata vedrører ikke Ingeniørregimentet, Sundets Marinedistrikt og POL-Divisionen. Det vurderes af de interviewede, at disse tre myndigheder tilsammen udgør 1-2% af affaldsmængden, hvorfor den samlede mængde inkl. disse tre myndigheder skal forhøjes med 1-2%. Interviewet har ikke kortlagt, hos hvilke etablissementer der sorteres, og hos hvilke der ikke sorteres samt i hvilke fraktioner. Men der er ifølge Forsvarskommandoen store variationer i kildesorteringen og affaldsbehandlingen, der i alle tilfælde selvsagt - er snævert knyttet til de affaldshåndteringsordninger, de respektive kommuner har etableret. "Blandt andet på grund af indførelsen af forsvarets miljøledelsessystem, den generelle interesse for at gennemføre aktiviteter miljømæssigt bedst og den almindelige holdningsændring i samfundet er der ved flere etablissementer og myndigheder udviklet affaldshåndteringssystemer, der går ud over, hvad lokale myndigheder kræver. Ud over de rent miljømæssige argumenter tæller også, at en kildesortering i flere fraktioner normalt medfører, at affald kan enten afhændes med indtægt eller uden udgift for myndigheden. Ved en sådan mere omfattende kildesortering reduceres dagrenovationsmængden, hvorved de samlede omkostninger reduceres væsentligt. De enkelte affaldsfraktioner afleveres afhændes til genbrug. Forskellene i affaldssorteringen kommer fx til udtryk ved, at nogle myndigheder opnår en indtægt ved bortskaffelse af batterier, medens andre myndigheder må betale herfor." Det har ikke været muligt at finde noget litteratur, som beskriver affaldssammensætningen m.m. hos Forsvaret ud over egne data. 3.32 PolitietTabel 68 Se her! Der er gennemført interview med to personer hos Rigspolitiet. Politiet er inddelt i 54 kredse. De enkelte kredse svarer ifølge de interviewede mht. affaldssammensætning til Rigspolitiet. I selve Rigspolitiet er der 1058 fuldtidsansatte. De interviewede har givet udtryk for et overordnet indblik i affaldssammensætningen. Det vil sige, at man hos Rigspolitiet er rimelig klar over, hvad der kan findes i affaldet, men ikke til, hvor meget eller hvor ofte de enkelte fraktioner forekommer. Der er ikke gennemført målinger eller udarbejdet nøgletal over affaldsfraktioner. Der er ikke kendskab til undersøgelser, som kan sige noget om Politiets affaldssammensætning. Der er ikke så vidt vides gennemført ændringer med hensyn til sortering, eller i øvrigt til den måde, hvorpå affaldet er blevet håndteret siden 1997. Hvorvidt dette også er gældende i de enkelte kredse, er der ikke kendskab til hos Rigspolitiet. Tabellen nedenfor gengiver, hvilke fraktioner der er oplyst at affaldssammensætningen alt andet lige består af, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.
Tabel 69 Som det fremgår af tabellen forekommer der bilaffald, batterier og akkumulatorer, dæk, elektriske- og elektroniske produkter samt farligt affald i øvrigt, som et resultat af, at Politiet selv driver serviceværksteder til mindre service og vedligeholdelse. Med mindre service og vedligeholdelse menes, at udviklingen går i retning af, at Politiet i fremtiden i stigende omfang vil lægge disse opgaver ud på andre værksteder. En udvikling som er startet. For så vidt angår de eksisterende egne værksteder, vil disse alt andet lige være underlagt Bekendtgørelse nr. 860, af 29. november 1999 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra. Litteratur Det har ikke været muligt at finde noget litteratur, som beskriver affaldssammensætningen m.m. hos Politiet. 3.33 Brandvæsen og redningskorpsTabel 70 Se her! Interview Der er gennemført et interview med den miljøansvarlige hos Falck A/S. Falcks hovedaktivitet består i brandvæsen og redningskorps. Som biaktivitet beskæftiger Falck sig også med vagt- og alarmtjenester. De oplysninger, som medgår i interviewet, stammer fra ca. i alt ca. 300 arbejdssteder. Heraf udgør de ca. 200 hovedaktiviteten, mens resten omfatter administration og vagt- og alarmtjenester. I forbindelse med hovedaktiviteten brandvæsen og redningskorps er der på 8 arbejdssteder tilknyttet egne værksteder. Falck beskæftigede i 1998 ca. 8.950 fuldtidsansatte, fordelt på i alt ca. 13.000 ansatte. Interviewet viser, at der ikke p.t. eksisterer noget samlet overblik over affaldssammensætningen hos Falck, ligesom den samlede affaldsmængde ikke kendes. Det har via interviewet ikke været muligt at udfylde skemaerne vedrørende affaldssammensætningen. Hvorvidt der sorteres og i hvilket omfang, kan dermed ikke afklares. Ligesom det ikke er muligt at angive mængdeoplysninger på fraktionsniveau. Det må dog antages, at der findes oplysninger herom afhængig af de regler/ordninger, som findes i de enkelte kommuner, som huser arbejdsstedernes placering, samt i det omfang disse regler følges. Der er ikke gennemført yderligere interview, men det må alt andet lige forventes, at en kontakt til de enkelte arbejdssteder vil skabe øget klarhed over affaldssammensætningen, mængder m.m. Falck er ikke bekendt med affaldsmålinger, og der er tilsyneladende ikke udarbejdet nøgletal eller gennemført egentlige affaldsmålinger. Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet. Det er ikke opfattelsen, at der er sket væsentlige ændringer i affaldshåndteringen hos Falck siden 1997. Litteratur Litteratursøgningen har ikke givet noget resultat. 3.34 Folkeskoler o.l.Tabel 71 Se her! Interview Der er gennemført interview med en folkeskole i Holbæk, der har ca. 550 elever og 52 lærere. Skolen er bekendt med affaldssammensætningen på et overordnet niveau, men ikke med den samlede affaldsmængde. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldstyper/affaldsfraktioner med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i, samt skolens vurdering af, hvordan affaldet fordeler sig mængdemæssigt. Da der ikke foreligger opgørelser over den samlede affaldsmængde, antages det, at vurderingen af, hvordan de enkelte affaldsfraktioner fordeler sig, mere bygger på en volumenbetragtning end egentlig vægt.
Tabel 72 Litteratur Videncenter for Affald og Genanvendelse har i 1999 udsendt et spørgeskema til kommunerne om deres lokale Agenda 21-aktiviteter, hvor der er sat fokus på udvalgte institutioner, herunder folkeskoler. Efterfølgende er der etableret en database kaldet Grønne Institutioner. På baggrund af undersøgelsen er der foretaget en række foreløbige kørsler i datamaterialet. Resultaterne viser, at 1.728 skoler er omfattet af undersøgelsen, her af er der svar fra ca. 42%. 12% af skolerne har gennemført affaldsminimerende tiltag, mens der for 11% af skolerne findes nøgletal for affaldsmængden. Ved efterfølgende kontakt til kommuner, har det vist sig, at nøgletallene ofte kun findes for udvalgte fraktioner som fx brændbart affald og papir og ofte er baseret på skøn. I nedenstående skema fremgår hvilke fraktioner der udsorteres separat på skolerne ifølge databasen Grønne Institutioner.
Tabel 73 Det fremgår af ovenstående tabel, at der er et rimeligt stort potentiale for at øge udsorteringen af de nævnte affaldsfraktioner. En del af de skoler, der ikke kildesorterer, antages at afhænde deres affald til forbrænding. Det vurderes på denne baggrund, at der er gode muligheder for at øge genanvendelsen og minimere mængden af affald til forbrænding fra folkeskolerne. En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a. folkeskoler. Resultaterne viser følgende sammensætning for folkeskoler:
Tabel 74 Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der tre væsentligt betydende fraktioner papir og pap (ca. 41%), andet brændbart (ca.18,%) og madaffald (ca. 15%). For disse fraktioner vurderes det, at de i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse. Plast udgør også en betydende fraktion (ca. 8%) og EE-skrot (ca.6%). Vurderingen af, om der er en miljømæssig gevinst, og om det er miljøøkonomisk rentabelt at udsortere til genanvendelse via separat indsamlingsordning, afhænger bl.a. af den enkelte virksomheds affaldsgenerering og koncentrationen af tilsvarende virksomheder i lokalområdet. Det brændbare affald/dagrenovationslignende affald fra folkeskoler indsamles af selvstændige affaldstransportører og dels via kommunale ordninger for dagrenovation fra husstande. Billedet på landsplan er ikke kendt. I litteraturstudiet er der også sat fokus et par kommunernes grønne regnskaber og bagvedliggende data (Herlev, Frederiksberg og Fredericia kommuner). Der kan ud fra kommunernes data skønnes en gennemsnitlig årlig mængde brændbart affald på ca. 90-150 kg. pr elev. og en gennemsnitlig indsamlet mængde papir på ca. 2,5-4 kg papir pr. elev. Opskaleres disse mængder til landsplan, giver det en samlet mængde dagrenovation på ca. 50.000-80.000 tons og en samlet papirmængde på 1.300-2.000 tons. Dette er baseret på, at folkeskoler har et samlet antal årselever på 524.000. For de resterende fraktioner er der ikke foretaget opskaleringer. Det bemærkes, at der tale om en gennemsnitsbetragtning, og der kan forekomme store forskelle de enkelte skoler imellem. 3.35 UniversiteterTabel 75 Se her! Interview Der er gennemført interview med Roskilde Universitetscenter. Der er 650-700 fuldtidsansatte og 6-7.000 studerende. Universitetet er godt bekendt med affaldssammensætningen på et overordnet niveau. De primære affaldsmængder er dagrenovation og fraktionerne papir og pap. Derudover findes der mange fraktioner i mindre omfang, jf. nedenstående skema. Der er ikke gennemført affaldsmålinger eller vurderinger af affaldssammensætningen på nuværende tidspunkt, ligesom der heller ikke findes nøgletal for de enkelte affaldsfraktioner eller den samlede affaldsmængde. RUC er ved at ændre sin affaldshåndtering, så alt affald samles på en central containerplads og sorteringen dermed bliver mere effektiv og man undgår, at der kommer uønskede fraktioner i de forkerte containere, idet pladsen bemandes tre til fire timer dagligt. Ligeledes påtænkes registreringssystem af affaldsdata, der kan levere data til et grønt regnskab for RUC.
Tabel 76 Litteratur En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a. videregående skoler. Resultaterne viser følgende sammensætning for videregående skoler:
Tabel 77 Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der to væsentligt betydende fraktioner - papir og pap (ca. 55,6%) og madaffald (ca. 19%). For disse fraktioner vurderes det, at de i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse. Plast udgør også en betydende fraktion (ca. 11%). Vurderingen af om der er en miljømæssig gevinst, og om det er miljøøkonomisk rentabelt at udsortere til genanvendelse via separat indsamlingsordning, afhænger bl.a. af den enkelte virksomheds affaldsgenerering og koncentrationen af tilsvarende virksomheder i lokalområdet. 3.36 HospitalerTabel 78 Se her! Interview Der er gennemført interview med to hospitaler. Interviewene har vist, at der generelt er godt styr på affaldet hos de danske hospitaler. Der er inden for de sidste par år iværksat en række initiativer på de større hospitaler og sygehuse. Der er ændret på den måde, hvorpå affaldet er blevet håndteret siden 1997, hvilket bekræfter, at de pågældende er i gang med affaldsområdet. De interviewede har et rimeligt godt kendskab til affaldssammensætningen i forhold til, hvad der findes i affaldet. For en række affaldsfraktioner er der gennemført målinger og udarbejdet nøgletal. Dette dog primært for de fraktioner, hvori der udsorteres. Interviewene kunne bekræfte, at der er andre sygehuse/hospitaler, hvor der inden for de senere år er iværksat en række tiltag på affaldsområdet, bl.a. via miljøstyringsprojekter. Der er således flere hospitaler, som har gennemført undersøgelser af deres affaldshåndtering. Tabellen nedenfor gengiver, hvilke fraktioner de 2 sygehuse/hospitaler har oplyst, at affaldssammensætningen består af, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i.
Tabel 79 Som det fremgår af ovenstående tabel, er der opgjort nøgletal for dele af affaldsproduktionen. Disse nøgletal vedrører Odense Universitetshospital. Den samlede mængde affald for hospitalet er opgjort til ca. 2.000 tons i 1998. På hospitalet regnes med en affaldsproduktion på 5-6 tons pr. dag. De fraktioner som der ikke sorteres i optræder ofte i brændbart (hhv. småt og stort). Som det fremgår af tabellen, findes der en række fraktioner i affaldet, som ikke udsorteres særskilt. Det kan med rimelighed antages, at der i de brændbare fraktioner findes en del sammensatte produkter. Hovedparten af de angivne affaldsfraktioner forekommer dagligt eller ugentligt. Have- og parkaffald, trykimprægneret træ, samt inventar forekommer knapt så hyppigt. Litteraturstudie Litteraturstudiet har vist, at der findes en række miljøredegørelser fra hospitaler/sygehuse, som er anvendt i forbindelse med en beskrivelse af, hvilke affaldsfraktioner der forekommer på hospitaler m.m. Herudover indgår data fra Hovedstadens Sygehusfælleskab. 3.37 Plejehjem og beskyttede boligerTabel 80 Se her! Interview Der er gennemført interview med et plejehjem beliggende i Bogense Kommune. Plejehjemmet har 44 beboere. Der er tilknyttet 120 fuldtidsansatte. Plejehjemmet har et storkøkken og leverer mad ud af huset til ca. 130 ældre medborgere. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.
Tabel 81 De fraktioner, der udsorteres separat til forbrænding, er: blandet affald til forbrænding, organisk affald (madaffald) og bleer. Klinisk risikoaffald, i form af medicinrester afhændes til apotek. Inventar efter mennesker, der er bortgået, afhændes til foreninger som fx "Forglem mig ej" og "Lions Club". Brugte rullestole mv. afhændes til bl.a. Østeuropa. Tøj og sko afhændes typisk til "Frelsens Hær". De øvrige fraktioner, hvor der ikke opgjort mængder eller nøgletal, afhændes til kommunens genbrugsstation. Litteraturstudie En del kommuner har udarbejdet grønne regnskaber, hvor der indgår oplysninger om affaldsmængder fra plejehjem mv. Disse tal dækker det dagrenovationslignende affald og er ofte baseret på skøn ud fra den volumen, der er tilrådighed ved den enkelte institution. Videncenter for Affald og Genanvendelse har i 1999 udsendt et spørgeskema til kommunerne om deres lokale Agenda 21-aktiviteter, hvor er sat fokus på udvalgte institutioner, herunder plejehjem og beskyttede boliger. Efterfølgende er der etableret en database kaldet Grønne Institutioner. På baggrund af undersøgelsen er dTer foretaget en række foreløbige kørsler i datamaterialet, der viser, at ca. 13% af plejehjemene i kommunerne har udarbejdet et grønt regnskab, 23% har gennemført affaldsminimerende tiltag og i 23% af plejehjemmene findes der nøgletal for den samlede affaldsmængde. Nøgletal dækker som nævnt ofte kun dagrenovationslignende affald. I nedenstående tabel vises hvor stor en andel af plejehjem og beskyttede boliger, der udsorterer de nævnte affaldsfraktioner separat.
Tabel 82 Kilde: Videncenter for Affald og Genanvendelse, 1999 Som det fremgår af tabellen, indgår der 864 plejehjem og beskyttede boliger i undersøgelsen. Der er modtaget svar fra lidt over halvdelen af plejehjemmene. Undersøgelsen viser, at der stadig kan gøres en indsats for yderligere at udsortere en række genanvendelige fraktioner på plejehjemmene. 3.38 Aldersintegrerede institutionerTabel 83 Se her! Interview Der er gennemført interview med børneinstitutioner i Bogense og Herlev kommuner med henholdsvis 6 og 8 fuldtidsansatte og 42 og 59 børn.
Tabel 84 Affaldssammensætningen i børneinstitutioner domineres af det dagrenovationslignende affald. Institutionerne udsorterer generelt de genanvendelige fraktioner, der enten indsamles via kommunale indsamlingsordninger eller afhændes til genbrugsstation eller lokale kuber. De miljøbelastende fraktioner optræder kun i begrænset omfang, og afhændes via genbrugsstation eller tilbagetages af leverandøren fx ved udskiftning af køleskab eller komfur. Litteratur Videncenter for Affald og Genanvendelse, har i 1999 udsendt et spørgeskema til kommunerne om deres lokale Agenda 21-aktiviteter, hvor er sat fokus på udvalgte institutioner, herunder børneinstitutioner. Efterfølgende er der etableret en database kaldet Grønne Institutioner. På baggrund af undersøgelsen er der foretaget en række foreløbige kørsler i datamaterialet, der viser, at 13% af de aldersintegrerede institutioner og 14% af børnehaver og vuggestuer i kommunerne har gennemført affaldsminimerende tiltag, og i 23% af de aldersintegrerede institutioner og 25% af børnehaver og vuggestuer findes der nøgletal for den samlede affaldsmængde. Nøgletal for affaldsmængden dækker som nævnt ofte kun dagrenovationslignende affald. I nedenstående tabel vises, hvor stor en andel af aldersintegrerede institutioner, børnehaver og vuggestuer der udsorterer de nævnte affaldsfraktioner separat.
Tabel 85 Som det fremgår af ovenstående tabel, indgår der 1.382 aldersintegrerede institutioner og 1.861 børnehaver og vuggestuer i undersøgelsen. Der er modtaget svar fra kommuner, der dækker lidt over 40% af de aldersintegrerede institutioner og knap 60% af børnehaver og vuggestuer. Undersøgelsen viser, at der stadig kan gøres en indsats for yderligere at udsortere en række genanvendelige fraktioner på børneinstitutionerne. 3.39 Radio- og tv-virksomhedTabel 86 Se her! Interview Der er indhentet oplysninger fra TV2 i Odense, hvor der er 372 fuldtidsansatte. TV2 har et kendskab til affaldssammensætningen på et overordnet niveau. Der er ændret på den måde, hvorpå affaldet er blevet håndteret siden 1997, idet der er indført kildesortering af kontorpapir samt sortering af diverse fraktioner erhvervsaffald, med henblik på genanvendelse og efterlevelse af de kommunale regulativer. De betydende fraktioner er vurderet til at være brændbart affald papir og pap samt elektriske og elektroniske produkter. Der findes ikke nøgletal, ligesom virksomheden ikke er bekendt med den samlede affaldsmængde. Der er gennemført vurdering af affaldssammensætningen i forbindelse med en ny affaldsordning.
Tabel 87 Der vil kunne fremskaffes oplysninger om mængder, hvis der er behov for det i et eventuelt senere forløb. Litteratur Der er ikke funder nogen relevant litteratur, der beskriver affaldsgenerering eller -sammensætning. 3.40 FolkebibliotekerTabel 88 Se her! Der er gennemført interview med et bibliotek med 40 ansatte i Herlev Kommune. Den interviewede har et rimeligt godt kendskab til affaldssammensætningen på biblioteket. Der er ikke ændret på den måde, hvorpå affaldet er blevet håndteret siden 1997. De betydende fraktioner er vurderet til at være dagrenovation, papir og pap samt storskrald. Storskraldet består af en række forskellige fraktioner, fx udtjent inventar, EE-skrot, jern og metal etc., jf. nedenstående skema, der forekommer i større eller mindre omfang over tid. Der afhændes til kommunens genbrugsstation, der sørger for korrekt anvisning og efterfølgende håndtering. Der findes ikke nøgletal, ligesom der ikke er gennemført vurdering af affaldssammensætningen.
Tabel 89 Videncenter for Affald og Genanvendelse har i 1999 udsendt et spørgeskema til kommunerne om deres lokale Agenda 21-aktiviteter, hvor der er sat fokus på udvalgte institutioner, herunder biblioteker. Efterfølgende er der etableret en database kaldet Grønne Institutioner. På baggrund af undersøgelsen er der foretaget en række foreløbige kørsler i datamaterialet. Undersøgelsen dækker 384 biblioteker i kommunerne, hvoraf der er oplysninger om 51%. 8% af bibliotekerne har gennemført affaldsminimerende tiltag, og for 5% findes der nøgletal for affaldsmængden.
Tabel 90 Som det fremgår af tabellen, indgår der 384 biblioteker i undersøgelsen. Der er modtaget svar fra lidt over halvdelen af kommunernes biblioteker. Undersøgelsen viser, at der stadig kan gøres en indsats for yderligere at udsortere en række genanvendelige fraktioner på bibliotekerne. |