Kortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren; Institutioner, handel og kontor

Bilag A

Resultater af interview og litteratursøgning for de udvalgte 41 delbrancher

Resultaterne af interview og litteratursøgning for de udvalgte delbrancher præsenteres i det følgende.

Under interview er der et skema med oplysninger om, hvilken affaldssammensætning der er i den pågældende branche baseret på interview med brancheforening eller enkelt virksomhed, suppleret med oplysninger om, hvor hyppigt affaldsfraktionerne forekommer, om de udsorteres separat og om fordelingen mellem de enkelte fraktioner samt eventuelle nøgletal og mængder.

Under litteratur er anført relevante oplysninger om branchen hentet fra tidligere rapporter og hjemmesider eller der henvises til hvor disse oplysninger kan findes.

3.1 Detailhandel med biler

Tabel 1 Se her!
Nøgletal for Detailhandel med biler.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført et interview med en autoriseret bilforhandler, som i tilknytning hertil driver et autoriseret værksted. Hovedaktiviteten er således handel med nye og brugte biler. I tilknytning til den autoriserede forhandler drives et autoværksted. Data behandles særskilt under afsnit 3.2. Dette forhold vurderes dog at have en positiv indflydelse på graden af sortering i forbindelse med detailhandlen, idet der i de senere år har været stor fokus på affald fra netop autoværksteder.

Affaldsmængden kendes ikke. Virksomheden er ikke bekendt med affaldsmålinger, og der er ikke udarbejdet nøgletal eller gennemført egentlige affaldsmålinger. Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet.

Der er gennemført ændring i affaldshåndteringen, således at der i dag sker en udsortering af pap og papir til genanvendelse. Denne udsortering skal ses sammenhæng med, at man benytter den sortering, som foregår hos værkstedet.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

 

Hvilke fraktioner/
Materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

Dagligt

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Sjældent

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Ved ikke

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

 

 

Pvc-plast

X

Ugentligt

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Tabel 2
Affaldssammensætning for Autoreparationsværksteder ifølge interview
.

Tabellen ovenfor gengiver affaldssammensætningen, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i. Det har ikke været muligt af fremskaffe oplysninger om fordeling af affaldsmængde.

Det generelle billede er, at der ofte er et værksted tilknyttet detailhandel med biler. Dette er ensbetydende med, at det affald der opstår, ofte indgår i den håndtering, som findes i forbindelse med driften af autoreparationsværkstedet.

Litteratur

Litteratursøgning har ikke givet brugbare resultater.

3.2 Autoreparationsværksteder

Tabel 3  Se her!
Nøgletal for Autoreparationsværksteder
.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført et interview med et autoriseret autoværksted. Hovedaktiviteten er reparation og vedligeholdelse af biler. Det generelle billede for branchen er, at en del større værksteder samt de autoriserede værksteder samarbejder med enten eksterne behandlere, for så vidt angår farligt affald.

Der er ikke gennemført affaldsmålinger eller udarbejdet nøgletal.

Virksomheden har siden 1997 påbegyndt at sortere glas fra bilruder m.m. fra i særskilt container.

Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Affaldstyper/  affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Bilaffald

X

Ugentligt

*

 

Dagrenovations- lignende affald

X

Dagligt

 

 

Dæk

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Elektriske og elektroniske produkter

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Dagligt

*

 

Flasker og andet emballageglas

X

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Månedligt

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Dagligt

 

 

Pvc-plast

X

Dagligt

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdnings- udstyr

 

 

 

 

Tabel 4
Affaldssammensætning for detailhandel med biler ifølge interview
.

*Vedrørende bilaffald og/eller farligt affald sorteres der p.t. i følgende fraktioner:
Spildolie opsamles i tank
Brændstof-/oliefiltre opsamles i container
Bremsebakker m.m. (asbest) i container
Spraydåser i container
Jern og metal
Rudeglas fra biler

Det må forventes, at der er en del elektronikaffald, som går i blandet brændbart.

Inden for autobranchen findes der tre virksomheder, som udfører affaldsservice for autoværkstederne. Det drejer sig om ABAS, Nicha Miljøteknik samt ANPO.

Der er taget telefonisk kontakt til ABAS. ABAS ligger inde med mængdeoplysninger for deres medlemmer. ABAS har i dag ca. 1.100 medlemmer, der alle er autoreparationsværksteder eller tankstationer med serviceværksteder. Det har ikke været muligt at fremskaffe yderligere oplysninger inden for projektets rammer.

Endvidere er der taget telefonisk kontakt til Nicha Miljøteknik. Herfra oplyses det, at man har aftaler med ca. 1.400 autoværksteder. ANPO er ikke kontaktet, men det vurderes, at ANPO servicerer ca. 600.

Endelig er der gennemført samtaler med Automobilteknik hos Teknologisk Institut.

Samlet kan det konkluderes, at affaldshåndteringen hos autoværkstederne for hovedpartens vedkommende foregår med assistance fra en af de nævnte virksomheder - vel at mærke af virksomheder, hvis hovedformål er at varetage affaldshåndtering mv. hos autoværksteder.

Litteratur

Litteratursøgning har bl.a. givet en artikel fra Ren viden, nr. 1 1999, omhandlende bilruder. Bilruder, især forruder, er lamineret glas, lamineret med pvb-folie (polyvinylbutyralfolie), som forhindrer, at forruden falder ind ved knusning. Autoruder genbruges ikke i dag, men der er igangsat et projekt, som skal fremkomme med en teknologisk løsning på separation af folien fra glasset med henblik på genanvendelse af begge materialer. Potentialet om året vurderes til mellem 2.750-3.000 tons lamineret glas. ABAS er med i projektet. Der er p.t. endnu ikke brugbare resultater.

Senest er der udarbejdet Bekendtgørelse nr. 860, af 29. november 1999 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra. Bekendtgørelsen omfatter håndtering af affald fra motordrevne køretøjer og håndtering af affaldsfraktioner herfra opstået ved bl.a. reparation og vedligeholdelse af motordrevne køretøjer, herunder offentlige og private organisationers affaldsbehandling samt reparation og vedligeholdelse af motordrevne køretøjer. I bilag til bekendtgørelsen er listet en række fraktioner, stoffer, materialer mv., der håndteres eksplicit.

Det må således forventes, at ved implementering af denne bekendtgørelse opnås et forbedret kendskab til mængden af disse fraktioner - endvidere at kendskabet til øvrige i bilaget ikke nævnte fraktioner øges.

3.3 Servicestationer med kiosksalg

Tabel 5  Se her!
Nøgletal for Servicestationer med kiosksalg
.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført et interview med den miljøansvarlige hos et af de større olieselskaber. Interviewet omhandler specifikt servicestationer med kiosksalg uden tilknyttet autoværksted. For servicestationer med værksted gælder det alt andet lige, at affaldssammensætningen vil ligne autoværksteders og håndteres og behandles som sådan, jf. afsnit 3.2 ovenfor vedrørende autoværksteder.

Den samlede affaldsmængde er ikke kendt, ligesom der ikke er gennemført affaldsmålinger eller udarbejdet nøgletal. Der er dog gennemført nogle vurderinger med fokus på genbrug af sprinklervæske o.l. Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet.

Virksomheden har siden 1997 påbegyndt en udsortering af organisk affald/"fast food", dvs. affald fra salg af morgenbrød, pølser mv. Sorteringen betyder, at dette affald opsamles separat i sorte affaldssække, men behandles sammen med det øvrige affald som brændbart affald. Dvs. affaldet genanvendes ikke.

Den affaldssammensætning, som præsenteres i nedenstående tabel, stammer fra servicestationer med kiosksalg uden værksteder.

Affaldstyper/ affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

X

Kendes ikke

Batterier og akkumulatorer

X

Kvartalsvis

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Dagligt

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Halvårligt

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Månedligt

 

 

Organisk affald

X

Dagligt

 

 

Papemballage

X

Dagligt

 

 

Papir

X

Dagligt

 

 

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Dagligt

 

 

Pvc-plast

X

Dagligt

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Tabel 6
Affaldssammensætning for servicestationer med kiosksalg ifølge interview
.

Der kan forekomme stationer, hvor der sorteres grundet de kommunale ordninger, men der er ingen data herom hos virksomheden.

Litteratur

Litteratursøgning har ikke givet nogle brugbare resultater.

3.4 Engroshandel med frugt og grønsager og Engroshandel med kød og kødprodukter

Tabel 7 Se her!
Nøgletal for Engroshandel med frugt og grøntsager
og Engroshandel med kød og kødprodukter.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Det er valgt at samle de to brancher Engroshandel med frugt og grønsager samt Engroshandel med kød og kødprodukter i ét interview. Der er gennemført interview med en af de største engrosvirksomheder, hvis hovedaktivitet bl.a. omhandler engroshandel med frugt og grønsager samt engroshandel med kød og kødprodukter. Affaldssammensætningen er således repræsentativ for begge brancher.

Interviewet viste, at der er et godt kendskab til, hvilke affaldsfraktioner der forekommer. Der er dog mindre viden om disses indbyrdes fordeling i forhold til den totale mængde, og der er ikke kendskab til den totale mængde. Det bør dog antages, at der via affaldstransportøren mv. kan fremskaffes data vedr. mængder.

Virksomheden har ikke gennemført målinger af affaldet eller udarbejdet nøgletal, og den kender ikke til undersøgelser heraf. Der udsorteres på en række fraktioner, mens der ikke er foretaget en egentlig kortlægning af affaldet eller miljøstyring.

Tabellen nedenfor gengiver, hvilke affaldsfraktioner virksomheden har oplyst at have, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

X

Kendes ikke

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske
produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

Halvårligt

X

Kendes ikke

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Årligt

 

 

Jern og metal

X

Årligt

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Halvårligt

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Pvc-plast

X

Ugentligt

 

Kendes ikke

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Tabel 8
Affaldssammensætning for med frugt og grønsager samt Engroshandel med kød og kødprodukter.

Vedrørende plast sorteres der ikke yderligere i forskellige typer.

Det kan ikke afgøres, i hvilket omfang der kan forekomme batterier, elektriske og elektroniske produkter, farligt affald samt flasker og glas i affaldet. Det kan dog med rimelighed antages at forkomme.

Der forekommer en del transportemballage hos virksomheden.

Virksomheden oplyser, at den i 1998 gennemførte en øget sortering.

Litteratur

Litteraturstudiet har ikke kunne bidrage til øget viden om sammensætningen.

3.5 Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyr

Tabel 9 Se her!
Nøgletal for Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyr.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med én virksomhed. Interviewet viste, at der er et godt kendskab til, hvilke affaldsfraktioner der forekommer. Der er dog mindre viden om disses indbyrdes fordeling i forhold til den totale mængde og til den totale mængdes størrelse.

Der udsorteres på en række fraktioner, mens der ikke er foretaget en egentlig kortlægning af affaldet eller miljøstyring.

Tabellen nedenfor gengiver, hvilke affaldsfraktioner virksomheden har oplyst at have, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
Materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Faktisk fordeling /nøgletal

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

X

Kendes ikke

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Halvårligt

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Pvc-plast

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Tabel 10
Affaldssammensætning i Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og --udstyr ifølge interview.

Litteraturstudie

Litteraturstudiet har ikke biddraget med oplysninger om affaldssammensætningen og/eller mængder inden for branchen.

3.6 Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør

Tabel 11 Se her!
Nøgletal for Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør
.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med én virksomhed. Denne har et godt overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er forekommer i virksomheden, og en fornemmelse af, at disse er repræsentative for branchen som helhed. Virksomheden har ligeledes et godt overblik over, hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde pr. år, og viden om, hvad den samlede mængde er.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Affaldstyper/
ffaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

140 tons

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Dagligt

X

300 kg

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

Dagligt

 

Ingen opgørelse

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Dagligt

X

4.100 kg

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Meget lidt

 

En promille

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

X

Lidt, ugentligt

 

Kendes ikke

Have- og parkaffald

X

Sjældent

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Halvårligt

 

 

Jern og metal

X

Dagligt

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Ved ikke

 

Indgår i blandet affald, der totalt er 140 tons

Organisk affald

X

Kun som dagrenovation

 

 

Papemballage

X

Dagligt

X

35 tons

Papir

X

Dagligt

X

20 tons

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Dagligt

 

Ingen opgørelse – indgår i mængden af blandet affald på 140 tons

Pvc-plast

X

Sammen med pkt. 21.

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

X

Dagligt

X

 

Tabel 12
Affaldssammensætning i Engroshandel med andre maskiner, udstyr og tilbehør ifølge interview.

Litteratur

Litteraturstudiet har ikke biddraget med oplysninger om affaldssammensætningen og/eller mængder inden for branchen.

Tabel 13  Se her!
Nøgletal for Supermarkeder.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med De Samvirkende Købmænd. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er. Der henvises til nøgletallene fra DH&S’ håndbog – Miljø- og arbejdsmiljøledelse i butikker.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Sjældent

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

Dagligt

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Ved ikke

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Sjældent

 

 

Flasker og andet emballageglas

X

Sjældent

X

Kendes ikke

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

Begrænset

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Lidt

 

 

Jern og metal

X

Lidt

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

Sjældent

 

 

Lysstofrør

X

Ved ikke

 

 

Organisk affald

X

Ved ikke

X

Kendes ikke

Papemballage

X

Dagligt

X

50%

Papir

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Dagligt

X

10-20%

Pvc-plast

X

Lidt

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

X

Sjældent

 

 

*De resterende procenter dækker resten af fraktionerne

Tabel 14
Affaldssammensætning for Supermarkeder ifølge interview.

Litteratur

Der henvises til nøgletallene fra DH&S’ håndbog – Miljø- og arbejdsmiljøledelse i butikker.

3.8 Varehuse

Tabel 15 Se her!
Nøgletal for Varehuse.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med én virksomhed. Interviewet viste, at der er et godt kendskab til, hvilke affaldsfraktioner der forekommer, og disses indbyrdes fordeling i forhold til den totale mængde og til den totale mængdes størrelse.

Der udsorteres på en række fraktioner, ligesom der foretages miljøstyring. Der kendes nøgletal for kg pr. omsætning af pap. Der er ændret på affaldshåndteringen siden 1997, idet der frasorteres plast. Der er ligeledes ændret på behandlingen af pap, plast og affald til forbrænding.

Tabellen nedenfor gengiver, hvilke affaldsfraktioner virksomheden har oplyst at have, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres. De angivne data er opgjort i kg pr. omsætning.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Faktisk fordeling /nøgletal

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

X

Dagligt

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

 

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

 

 

 

Organisk affald

X

Dagligt

X

150kg

Papemballage

X

Dagligt

X

125.810 kg sammen med papir

Papir

X

Dagligt

X

125.810 sammen med pap

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Dagligt

X

3.520 kg

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

Andet: papir til makulering

X

Dagligt

 

840 kg

Tabel 16
Affaldssammensætning for Varehuse ifølge interview.

Litteraturstudie

Litteraturstudiet har ikke givet resultater.

3.9 Apoteker

Tabel 17 Se her!
Nøgletal for Apoteker.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med et apotek. Der er svaret bekræftende til kendskabet til affaldssammensætningen på et overordnet niveau.

Affaldsmængden kendes ikke. Virksomheden er ikke bekendt med affaldsmålinger og der er ikke udarbejdet nøgletal eller gennemført egentlige affaldsmålinger. Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet.

Der er gennemført ændring i affaldshåndteringen, således at der i dag sker en udsortering af pap og papir til genanvendelse.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affalds- fraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Faktisk fordeling /nøgletal

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

 

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

 

 

 

Organisk affald

X

 

X

Kendes ikke

Papemballage

X

 

X

Kendes ikke

Papir

X

 

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

 

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

Tabel 18
Affaldssammensætning for Apoteker ifølge interview.

Tabellen ovenfor gengiver affaldssammensætningen, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i. Det har ikke været muligt af fremskaffe oplysninger om mængder.

Den organiske fraktion skyldes størrelsen af apoteket.

Litteratur

Det har ikke været muligt at finde noget litteratur, som beskriver affaldssammensætningen m.m. inden for branchen. Der er problemer med at genanvende de brune medicinglas

3.10 Materialister

Branche-
kode
Branche Fuldtids-
ansatte
Antal arbejds-
steder
Omsæt-
ning
% af fuldtids-
ansatte
% af antal arbejds-
steder
% af omsæt-
ning
Gennem-
snitlig antal ansatte pr. arbejdssted
52 33 20 Materialister

1719

347

1722

1,5%

1,1%

0,9%

5

Tabel 19 Se her!
Nøgletal for Materialister.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med én virksomhed. Interviewet viste, at der er et godt kendskab til hvilke affaldsfraktioner der forekommer, og til deres indbyrdes fordeling. Dette er et led i det retursystem, der er etableret.

Der udsorteres på en række fraktioner, ligesom der foretages en egentlig kortlægning af affaldet og miljøstyring.

Tabellen nedenfor gengiver, hvilke affaldsfraktioner virksomheden har oplyst at have, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Faktisk fordeling /nøgletal

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Halvårligt

X

Kendes ikke

Flasker og andet emballageglas

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

 

 

 

 

Organisk affald

X

?

 

 

Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Pvc-plast

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

Andet: polystyren

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Andet: Folie

X

Ugentligt

 

Kendes ikke

Tabel 20
Affaldssammensætning for Materialister ifølge interview.

Litteraturstudie

Litteraturstudiet har ikke givet resultater.

3.11 Herre- og dametøjsforretninger (blandet)

Tabel 21  Se her!
Nøgletal for Herre- og Dametøjsforretninger (blandet).
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med Dansk Textil Union. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

 

 

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

X

15%

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske
produkter

X

Ved ikke

 

 

Farligt affald
(olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Varierende

X

1%

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Ved ikke

 

5%

Organisk affald

X

Ved ikke

 

 

Papemballage

X

Dagligt

 

40%

Papir

X

Dagligt

 

12%

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ved ikke

 

Ca. 27 % incl. pvc plast

Pvc-plast

X

Lidt

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdnings-
udstyr

 

 

 

 

*De resterende procenter dækker resten af fraktionerne

Tabel 22
Affaldssammensætning for Herre- og dametøjsforretninger ifølge interview.

Litteratur

Litteraturstudiet har ikke givet resultater.

3.12 Skotøjsforretninger

Tabel 23 Se her!
Nøgletal for Skotøjsforretninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med Danmarks Skohandlerforening. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

 

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

X

15%

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Ved ikke

 

 

Farligt affald
(olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Varierende

X

1%

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Ved ikke

 

5%

Organisk affald

X

Ved ikke

 

 

Papemballage

X

 

 

50%

Papir

X

Dagligt

 

12%

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ved ikke

 

Ca. 17 % incl.pvc

Pvc-plast

X

Lidt

 

 

Øvrige kasserede maskiner,
udstyr mv. Forarbejdnings-
udstyr

 

 

 

 

Andet:

 

 

 

 

Andet:

 

 

 

 

Andet:

 

 

 

 

*De resterende procenter dækker resten af fraktionerne

Tabel 24
Affaldssammensætning for Skotøjsforretninger ifølge interview.

Litteratur

Litteraturstudiet har ikke givet resultater.

3.13 Møbelforretninger

Tabel 25  Se her!
Nøgletal for Møbelforretninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med Møbelhandlernes Centralforening. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er, ligesom der heller ikke er kendskab til rapporter, affaldsmålinger eller nøgletal inden for branchen.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

Meget lidt

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

*

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

Meget lidt

 

 

Imprægneret træ

X

Ved ikke

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

X

Noget

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Store butikker

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Ugentligt

X

60-70%

Papir

X

Ugentligt

X

 

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

X

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

Tabel 26
Affaldssammensætning for Møbelforretninger ifølge interview.

*De resterende procenter dækker resten af fraktionerne

Litteratur

Litteraturstudiet har ikke givet resultater.

3.14 Radio- og tv-forretninger

Tabel 27 Se her!
Nøgletal for Radio- og tv-forretninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med Radiobranchen. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er. Forretningerne som sådan genererer ikke de store mængder, men en række forretninger fungerer som indsamlingssted for affald fra husholdninger. Disse mængder er oplyst til ca. 11.000 ton elektriske og elektroniske produkter pr.år. Disse mængder indgår ikke i nedenstående tabel

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Noget

 

 

Bilaffald

X

Sjældent

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Lidt

 

 

Dæk

X

Lidt

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Lidt

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Lidt

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Lejlighedsvis

 

 

Jern og metal

X

Lidt

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Løbende

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Dagligt

X

50%+

Papir

X

Lidt

 

 

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ved ikke

X

Kendes ikke

Pvc-plast

X

Ved ikke

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

Tabel 28
Affaldssammensætning for Radio- og tv-forretninger ifølge interview.

Litteratur

Der henvises til Elektronikpanelets handlingsplan.

3.15 Isenkramforretninger

Tabel 29 Se her!
Nøgletal for Isenkramforretninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med Dansk Isenkram Forening. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner for deles sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er, ligesom der heller ikke er kendskab til rapporter, affaldsmålinger eller nøgletal inden for branchen.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

 

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Sjældent

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt – meget små mængder

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Sjældent

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

X

Meget lidt

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Sjældent

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Ugentligt

X

80%

Papir

X

Ugentligt – meget små mængder

 

 

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

 

 

Pvc-plast

 

 

X

10%

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

Andet: Paller

X

Månedligt

 

 

*De resterende 10% dækker resten af fraktionerne

Tabel 30
Affaldssammensætning for Isenkramforretninger ifølge interview.

Litteraturstudie

Litteraturstudiet har ikke givet resultater.

3.16 Byggemarkeder

Tabel 31 Se her!
Nøgletal for Byggemarkeder.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført interview med én virksomhed. Denne har et delvist overblik over, hvilke affaldsfraktioner der forekommer i virksomheden og en fornemmelse af, at disse er repræsentative for branchen som helhed. Virksomheden har et godt overblik over, hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde, og viden om, hvad den samlede mængde er.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Farligt affald (Olie- og kemikalieaffald)

X

Noget

X

Kendes ikke

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Inventar

X

Halvårligt

 

 

Jern og metal

X

Ugentligt

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Årligt

 

 

Organisk affald

X

 

 

 

Pap emballage

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke PVC)

X

Dagligt

X

Kendes ikke

PVC-plast

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Øvrige kasserede maskiner, udstyr m.v. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

Kendes ikke

Andet: Toner

X

Dagligt

 

 

Andet: Polystyren

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Tabel 32
Affaldssammensætning for Byggemarkeder ifølge interview.

Litteratur

Litteraturstudiet har ikke givet resultater.

3.17 Hoteller med restauration

Tabel 33  Se her!
Nøgletal for Hoteller med restauration.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer
de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og
akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

 

X

81 %

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og
elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

X

 

X

Ukendt

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

 

 

 

 

Organisk affald

X

 

X

13%

Papemballage

X

 

X

5%

Papir

 

 

 

 

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

 

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Andet

X

 

X

1%

Andet:

X

 

X

Ukendt

Andet:

 

 

 

 

Tabel 34
Affaldssammensætning for Hoteller med restauration ifølge interview
.

Litteratur

En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a. hoteller. Resultaterne viser følgende sammensætning for hoteller:

Sammensætning af restaffald fra
hoteller

vægtprocent

Pap og papir

53,3

Plast

10,0

Madaffald

22,5

Bleer/bind

2,3

Andet brændbart

4,8

Glas

3,3

Jern og metal

1,4

Andet ikke brændbart

0,04

EE-skrot

0,02

Farligt affald

-

Finstof> 10 mm, fx kaffegrums, støv fra støvsugerposer mv.

2,4

I alt

100%

Tabel 35
Sammensætning af restaffald fra hoteller.
Kilde: Sorteringsanalyser af kommunalt avfall, SFT, 1998.

Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der to væsentligt betydende fraktioner papir og pap (ca. 53,3%) og madaffald (ca. 23%). For disse fraktioner vurderes det, at de i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse. Plast udgør også en betydende fraktion (ca. 10%).

Vurderingen af om der er en miljømæssig gevinst, og om det er miljøøkonomisk rentabelt at udsortere til genanvendelse via separat indsamlingsordning, afhænger bl.a. af den enkelte virksomheds affaldsgenerering og koncentrationen af tilsvarende virksomheder i lokalområdet.

Erfaringer fra tilsvarende undersøgelser af organisk affald i Københavns Kommune (Organisk affald fra erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune, Miljøkontrollen 1993 og Organiske og næringssaltholdige restprodukter, Miljøkontrollen 1996) viser at, ca. 75% af det organiske affald findes i virksomheder med over 300 kg/uge, mens de mange små virksomheder ikke har væsentlige mængder organisk affald.

Undersøgelserne konkluderer bl.a., at genanvendelse af det organiske affald i dag er størst i forbindelse med de største enkeltkilder inden for de brancher, hvor affaldet er lettest tilgængeligt. Indsamling fra mange små producenter vurderes dog realistisk, når disse geografisk ligger tæt ved hinanden og evt. kobles sammen med en ordning for indsamling af organisk affald fra husholdninger.

I øvrigt kan der henvises til Delevalueringsrapport, Fremme af miljøstyring i hotel-, restaurant- og turisterhvervet (HORESTA, 1997).

3.18 Konferencecentre og kursusejendomme

Tabel 36  Se her!
Nøgletal for Konferencecentre og kursusejendomme.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

 

 

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovationslignende affald

X

 

X

4 cont. pr. dag

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

X

 

X

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

 

X

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

 

 

 

 

Organisk affald

X

 

X

2000 spande

Papemballage

X

 

X

5,5 ton

Papir

X

 

X

 

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

 

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Andet Fritureolie

X

 

X

3000 l.

Tabel 37
Affaldssammensætning for Konferencecenter og kursuscentre ifølge interview.

Litteratur

Delevalueringsrapport, Fremme af miljøstyring i hotel-, restaurant- og turisterhvervet (HORESTA, 1997).

3.19 Campingpladser

Tabel 38 Se her!
Nøgletal for Campingpladser.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Der er gennemført et interview med Dansk Camping Union. De oplysninger, som medgår i interviewet, stammer fra ca. 18 campingpladser (arbejdssteder) som hører under Dansk Camping Union. Der er her tale om større campingpladser. I alt er der ca. 525 campingpladser i Danmark. Større pladser defineres som pladser med over 250 enhedspladser. Der er ca. 200 større campingpladser.

Der kan endvidere skelnes mellem "fastlægger pladser" og "turist pladser". "Fastlægger pladser" er et fagudtryk for pladser, hvor der er mange gæster, som ligger med faste pladser hele året over en årrække. Ofte er disse mindre pladser, med under 250 enhedspladser. Af de samlede 525 campingpladser er en mindre del "fastlægger pladser".

Selve affaldssammensætningen varierer ifølge Dansk Camping Union mellem "fastlægger pladser" og "turist pladser". Ofte forekommer der flere fraktioner på "fastlægger pladserne", hvorimod de samlede mængder selvsagt er større på "turist pladserne" end på "fastlægger pladserne".

Affaldet på "faste pladser" omfatter bl.a. akkumulatorer, hvilket sjældent optræder på "turist pladserne". I det hele taget er affaldet på "turist pladserne" kendetegnet ved, at gæsterne opholder sig i en kortere periode, end det er tilfældet for en del af gæsterne på "faste pladser".

Interviewet omhandler som beskrevet 18 større "turist pladser" under Dansk Camping Union (DCU). Interviewet har vist, at der generelt er godt styr på affaldet hos DCU. Der er inden for de sidste år iværksat en række initiativer med henblik på at markedsføre camping som et grønt område, hvilket også medfører en større opmærksomhed på affaldsområdet. Dette er ifølge DCU et generelt billede på de større pladser især på "turist pladserne".

DCU er ikke bekendt med affaldsmålinger, og der er tilsyneladende ikke udarbejdet nøgletal eller gennemført egentlige affaldsmålinger.

Interviewet har ikke kunnet bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet.

Den affaldssammensætning, som præsenteres i nedenstående tabel, stammer fra DCU og dermed fra større campingpladser, hvor gæsterne typisk opholder sig i en kortere periode fra nogle dage op til 1 uge eller 14 dage.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

X

25%

Batterier og akkumulatorer

X

 

X

7%

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

 

X

55%

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske
produkter

X

 

X

2%

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

 

X

 

Flasker og andet emballageglas

X

 

 

2%

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

 

X

10%

Imprægneret træ

X

 

X

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

X

 

X

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

 

X

 

Lysstofrør

X

 

X

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

 

X

 

Papir

X

 

 

5-7%

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

 

 

 

Pvc-plast

X

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Tabel 39
Affaldssammensætning for Campingpladser ifølge interview.

Litteratur

På svenske campingpladser produceres årligt ca. 29.000 tons affald, der i sin sammensætning ligner husholdningsaffald. Den samlede mængde affald fra campingpladserne svarer til ca. 0,9% af den totale mængde husholdningsaffald i Sverige. I gennemsnit producerer en campist ca. 65% mere affald pr. dag end i hjemmet. På spørgsmål om, hvorvidt campisterne er villige til at kildesortere deres affald, svarer 61 af 72 adspurgte campister, at det er de villige til. På grundlag heraf konkluderer rapporten, at hverken campingaffaldets sammensætning eller campinggæsternes indstilling er til hindring for indførelse af kildesortering på campingpladser.

3.20 Feriecentre

Tabel 40 Se her!
Nøgletal for Feriecentre.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

 

X

470 tons

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald
(olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

X

 

X

7,2 tons

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

 

X

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

X

 

X

17,2 tons

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

 

 

 

 

Organisk affald

X

 

X

53,6 tons

Papemballage

X

 

X

12,6 tons

Papir

X

 

X

 

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

 

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdnings-
udstyr

 

 

 

 

Andet:

X

 

X

2,44 ton

Andet:

X

 

X

 

Tabel 41
Affaldssammensætning for Feriecentre ifølge interview.

Litteratur

Delevalueringsrapport, Fremme af miljøstyring i hotel-, restaurant- og turisterhvervet (HORESTA, 1997).

3.21 Restauranter

Tabel 42  Se her!
Nøgletal for Restauranter.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken 1997.

Interview

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
Materialer Består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

 

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald
(olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

X

Dagligt

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Årligt

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

 

 

 

 

Organisk affald

X

Dagligt

 

 

Papemballage

X

Dagligt

 

 

Papir

 

 

 

 

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

 

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdnings-
udstyr

 

 

 

 

Andet: Fritureolie

X

Dagligt

 

 

Andet: Fedt fra fedtbrønde

X

Dagligt

 

 

Andet:

 

 

 

 

Tabel 43
Affaldssammensætning for Restauranter ifølge interview.

Litteratur

En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a. Restauranter. Resultaterne viser følgende sammensætning for restauranter:

Sammensætning af restaffald fra Restauranter

vægtprocent

Pap og papir

33,4

Plast

12,4

Madaffald

33,4

Bleer/bind

0,5

Andet brændbart

3,0

Glas

5,7

Jern og metal

2,8

Andet ikke brændbart

1,8

EE-skrot

0,05

Farligt affald

0,14

Finstof> 10 mm, fx kaffegrums, støv fra støvsugerposer mv.

6,9

I alt

100%

Tabel 44
Sammensætning af restaffald fra restauranter.
Kilde: Sorteringsanalyser af kommunalt avfall, SFT, 1998.

Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der to væsentligt betydende fraktioner - papir og pap (ca. 33%) og madaffald (ca. 33%). For disse fraktioner vurderes det, at de i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse. Plast udgør også en betydende fraktion (ca. 12%).

Vurderingen af om der er en miljømæssig gevinst, og om det er miljøøkonomisk rentabelt at udsortere til genanvendelse via separat indsamlingsordning, afhænger bl.a. af den enkelte virksomheds affaldsgenerering og koncentrationen af tilsvarende virksomheder i lokalområdet.

3.22 Postvæsen

Tabel 45 Se her!
Nøgletal for Postvæsen.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Post Danmark er en af Danmarks største arbejdspladser med mere end 25.000 fuldtidsansatte. Post Danmark er organiseret i 28 post områder, i en række postcentre og andre enheder, i alt ca. 650 enheder, der varierer betydeligt i størrelse. Ud fra en gennemsnitsbetragtning er der 39 ansatte pr. arbejdssted. Samlet set har Post Danmark et bygningsareal på over 600.000 m2 .

Der er gennemført interview med Post Danmark. Interviewene har vist, at der generelt er godt styr på affaldet hos postvæsenet, dog formodes det, at der i mængden af blandet affald til forbrænding optræder ikke uvæsentlige mængder af genanvendelige fraktioner, der primært er papir og pap samt plast. Et særligt problem er de adresseløse forsendelser, der ofte leveres i for store oplag. Der er inden for de sidste par år iværksat en række initiativer om miljø, herunder miljøledelse og miljøredegørelser. Der er ændret på den måde, hvorpå affaldet er blevet håndteret siden 1997, hvilket bekræfter, at Post Danmark er i gang med en indsats på affaldsområdet.

De interviewede har et rimeligt godt kendskab til affaldssammensætningen på et overordnet niveau i forhold til, hvad der findes i affaldet. For en række affaldsfraktioner er der udarbejdet nøgletal.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Faktisk fordeling
i tons/kgpå baggrund af egne opgørelser

Blandet affald til forbrænding

 

 

4.766. t

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

X

643 stk.

Bilaffald

X

X

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

 

 

Dæk

X

X

24.000 store
14.000 andre

Elektriske og elektroniske produkter

X

X

Ingen oplysninger

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

X

4 t
60.000 l. olie

Flasker og andet emballageglas

X

 

 

Flydende affald

 

 

 

Have- og parkaffald

X

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

Inventar

X

(X)

 

Jern og metal

X

X

Ca. 20 t

Klinisk risikoaffald

 

 

 

Kølemøbler

X

X

 

Lysstofrør og lavenergipærer

X

X

17.402 stk.

Organisk affald

X

 

 

Papemballage

X

X

Ca.1.570 t

Papir

X

X

Ca. 2.460 t

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

X

Ca. 20 t.

Pvc-plast

X

 

 

Øvrige kasserede maskiner,
udstyr mv.

X

 

 

Andet: Træ

X

X

 

Tabel 46
Affaldssammensætning for Postvæsen ifølge interview.

Den samlede affaldsmængde fra Post Danmark er opgjort til 8.731 tons i 1998. Ud over dette affald er der registreret 4 tons affald, som er afleveret på kommunale modtagepladser. Det bemærkes, at registreringerne i betydeligt omfang er baseret på skøn.

I det følgende knyttes en række kommentater til de enkelte affaldsfraktioner:

Bilaffald: Post Danmark har ca. 5.500 biler i drift med en gennemsnitsalder på ikke over 4 år. Der sker således et videresalg af biler, inden de efter udtjent brug afhændes som affald. Reparationer og serviceeftersyn foregår på autoriserede værksteder, og affaldsmængder registreres defor på disse. Post Danmark har ikke værksteder selv.

Elektriske og elektroniske produkter: Der foreligger ingen oplysninger om mængder. På alle nye produkter indgås aftaler om tilbagetagning via leverandør. Der vil være en mindre mængde eksisterende EE-skrot, der ikke tilbagetages via leverandør. Dette søges afsat til EE-behandlere, der er miljøcertificerede.

Farligt affald: Affaldet består af udtjente batterier, der stammer fra cykellygter samt olieaffald mv. fra egne cykelværksteder.

Flasker og emballageglas: Disse fraktioner findes kun i begrænsede mængder og stort set kun i forbindelse med kantinedrift.

Inventar er et område, der ikke er så godt kendskab til. Der indkøbes hvert år for adskillige millioner kr. i nyt inventar.

Litteratur

Litteraturstudiet er begrænset til at omfatte Post Danmarks miljøredegørelse fra 1998. På affaldsområdet har Post Danmark som mål at kortlægge affaldshåndtering, mål for affaldsfraktioner og genbrugsandele samt krav til affaldstransportører i 1999. Dette arbejde pågår og forventes rapporteret i løbet af år 2000.

I 1999 er der planlagt en målrettet indsats vedrørende kontormaskiner og computere. Der opstilles i udbudsmateriale en række specifikke krav til materialer, energiforbrug, affaldshåndtering og genanvendelse.

3.23 Telekommunikation

Tabel 47 Se her!
Nøgletal for Telekommunikation.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført et interview med Tele Danmark. Tele Danmark udgør med ca. 17.000 ansatte den største virksomhed inden for branchegruppen Telekommunikation. De oplysninger, som medgår i interviewet, stammer fra ca. 200 arbejdssteder under Tele Danmark. Interviewet har vist, at der generelt er godt styr på affaldet hos Tele Danmark. Der er inden for de sidste par år iværksat en række initiativer på affaldsområdet, og siden 1997 er der ændret en del på den måde, hvorpå affaldet håndteres, hvilket bekræfter, at Tele Danmark er i gang med affaldsområdet.

De interviewede har givet udtryk for et overordnet indblik i affalds-sammensætningen. Dvs. man er rimelig klar over, hvad der kan findes i affaldet, men ikke altid i forhold til, hvor meget og hvor ofte det fremkommer. Der er godt styr på en række af de primære affaldsfraktioner. Dog er der ikke indgående kendskab til indholdet af brændbart, ligesom plast er et område hvor der mangler viden. Der er ikke gennemført målinger og udarbejdet deciderede nøgletal, men man anvender fakturaer til opgørelser af affaldsdata med henblik på udarbejdelse af miljøredegørelse. De har senest gennemført et større udbud af centrale dele af affaldshåndteringen. De største mængdekoncentrationer findes i Storkøbenhavn, Odense og Aarhus.

Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre virksomheder i branchen, hvor der inden for de senere år er iværksat en række tiltag på affaldsområdet.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

1198 tons

Blandet ikke-brændbart affald til losseplads

 

 

X

 

Batterier og akkumulatorer

X

 

X

83 tons

Bilaffald

(X)

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

 

X

-

Dæk

(X)

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

 

X

2184 tons

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

 

X

5 tons

Flasker og andet emballageglas

X

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

 

X

 

Imprægneret træ

X

 

 

 

Inventar

X

 

 

 

Jern og metal

X

 

 

1116 tons

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

 

X

 

Lysstofrør

X

 

 

 

Organisk affald

X

 

X

 

Papemballage

X

 

X

(833) tons

Papir

X

 

X

(833) tons

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

 

X

(14) tons

Pvc-plast

X

 

X

(14) tons

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Tabel 48
Affaldssammensætning for Telekommunikation ifølge interview.

Tabellen ovenfor gengiver affaldssammensætningen, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres. Det har grundet de opgørelsesprincipper, som anvendes af Tele Danmark i forbindelse med bl.a. produktionen af miljøredegørelser, ikke været muligt at femkomme med mængdefordeling på alle fraktioner, som udsorteres. Det må dog antages, at Tele Danmark kan fremskaffe disse, hvis de ønsker det.

Som det fremgår af tabellen, er der opgjort mængder for affaldsproduktionen hos Tele Danmark for 1998. Den samlede mængde affald hos de 200 arbejdssteder i 1998 er opgjort til ca. 5.500 tons. De fraktioner som der ikke sorteres i optræder ofte i brændbart (hhv. småt og stort), blandet ikke-brændbart til deponi.

Mængdeoplysninger for pap og papir er slået sammen, idet der er forskel på graden af udsortering de 200 arbejdssteder imellem. Således sorteres pap og papir hver for sig nogle steder, andre steder blandes det sammen. Det samme gør sig gældende for plast. Tallet i () angiver således en samlet mængde for begge fraktioner.

Elektriske og elektroniske produkter udsorteres i yderligere 5 delfraktioner, og i de 2.184 tons opført i tabellen indgår mængder af fraktionerne: kabelskrot, blandet elektronik skrot, telerelæ-skrot, printkort og IT-skrot.

Dagrenovationslignende affald indgår ikke særskilt idet det indgår for en dels vedkommende i brændbart på de større arbejdssteder. Inventar indgår typisk i brændbart og jern og metal. Mængderne kendes ikke. Det samme gør sig gældende for mængden af organisk affald/madaffald samt mængden af kølemøbler.

Litteratur

Ud over egne miljøredegørelser har det ikke været muligt at finde noget litteratur, som beskriver affaldssammensætningen m.m. inden for branchen.

3.24 Banker, sparekasser og andelskasser

Tabel 49 Se her!
Nøgletal for Banker, sparekasser og andelskasser.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997

Interview

Der er gennemført interview med en Bank Banken er bekendt med affaldssammensætningen på et overordnet niveau, men ikke med den samlede affaldsmængde.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldstyper/affaldsfraktioner, med oplysning om hvilke fraktioner der udsorteres i. Banken har ikke kunnet give en vurdering af, hvordan affaldet fordeler sig mængdemæssigt.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

Ugentligt

X

Kendes ikke

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

Løbende

X

Kendes ikke

Batterier og akkumulatorer

X

Løbende

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Løbende

X

Kendes ikke

Farligt affald (Olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

(X)

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

(X)

 

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Løbende

X

Kendes ikke

Organisk affald

(X)

 

 

 

Pap emballage

X

Løbende

X

Kendes ikke

Papir

X

Løbende

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke PVC)

X

 

 

 

PVC-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr m.v. Forarbejdningsudstyr

X

Løbende

 

 

Andet tonerpaptroner

X

Løbende

X

Kendes ikke

Tabel 50.
Affaldssammensætning for Banker, sparekasser og andelskasser ifølge interview

Virksomheden har ikke gennemført vurderinger eller målinger af affaldsmængden. ligesom der ikke aktuelt har kunnet findes nøgletal for affaldsfraktioner eller affaldsmængder.

Virksomheden har dog ændret sin affaldshåndtering så der i dag sker kildesortering af papir, pap, elektronikskrot, lyskilder herunder lysstofrør, batterier og tonerpatroner. Der kan fremskaffes nøgletal, men ikke før I et eventuelt senere forløb.

Litteratur

En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a, banker. Resultaterne viser følgende sammensætning for banker, henholdsvis med kun kontor og med kantine:

Sammensætning af restaffald fra Bank og bank med kantine

vægtprocent
(kontor)

vægtprocent
(kantine)

Pap og papir

39,3

34,1

Plast

17,1

16,7

Madaffald

9,5

22,9

Bleer/bind

0,3

0,3

Andet brændbart

1,4

2,0

Glas

0,5

3

Jern og metal

0,6

1,4

Andet ikke brændbart

-

0,03

EE-skrot

2,4

0,12

Farligt affald

-

-

Finstof,> 10 mm, fx kaffegrums, støv fra støvsugerposer m.v.

28,9

19,5

I alt

100%

100%

Tabel 51
Sammensætning af restaffald fra banker
Kilde: Sorteringsanalyser af kommunalt avfall, SFT, 1998

Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der ikke overraskende forskel på affaldssammensætningen i banker med og uden kantiner. I banker uden kantiner der følgende tre væsentligt betydende fraktioner papir og pap (ca. 39%), t finstof (ca.28,9,%) og plast (ca. 17%). For papir og pap vurderes det, at det i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse.

I banker med kantiner er der følgende tre væsentligt betydende fraktioner papir og pap (ca. 34%), t madaffald (ca.22,9,%) og plast (ca. 17%).

Vurderingen af, om der er en miljømæssig gevinst og om det er miljøøkonomisk rentabelt at udsortere til genanvendelse via separat indsamlingsordning, afhænger bl.a. af den enkelte virksomheds affaldsgenerering og koncentrationen af tilsvarende virksomheder i lokalområdet.

3.25 Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software

Tabel 52 Se her!
Nøgletal for Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført et interview med Orale A/S. Hovedaktiviteten er edb-udvikling og software-udvikling m.m. Der er ca. 400 fuldtidsansatte i virksomheden.

Affaldsmængden kendes ikke. Der er dog gennemført en vurdering i forbindelse med et udbud. Data herom kunne ikke fremskaffes. Der er ikke udarbejdet nøgletal eller gennemført egentlige affaldsmålinger, og virksomheden kender ikke til, hvorvidt der er gennemført affaldsmålinger hos andre virksomheder inden for branchen.

Der er gennemført ændring i affaldshåndtering siden 1997. I dag udsorteres papir til genanvendelse. Denne udsortering skal ses i lyset af, at der er indført nye regler for erhvervsaffald i kommunen.

Virksomheden oplyser, at den er delvist bekendt med sammensætningen af affaldet. I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

60%

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Ugentligt

 

5%

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Ugentligt

X

5%

Farligt affald
(olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Månedligt

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

 

 

 

 

Organisk affald

X

Ugentligt

X

5%

Papemballage

X

Ugentligt

X

5%

Papir

X

Ugentligt

X

20%

Plastemballage
m.m. (ikke pvc)

 

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdnings-
udstyr

 

 

 

 

Tabel 53
Affaldssammensætningen for Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software ifølge interview
.

Tabellen ovenfor gengiver affaldssammensætningen, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i.

Det har ikke været muligt af fremskaffe oplysninger om mængder.

Det generelle billede er, at en del af affaldet optræder i blandet brændbart.

Litteratur

Der er ikke fundet noget relevant litteratur, der beskriver affaldsgenereringen og sammensætningen af affald i branchen.

3.26 Revisions- og bogføringsvirksomhed

Tabel 54  Se her!
Nøgletal for revisions- og bogføringsvirksomhed.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, og til dels hvorledes de enkelte fraktioner fordeler sig på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er, ligesom der heller ikke er kendskab til rapporter, affaldsmålinger eller nøgletal inden for branchen. Virksomhederne modtager store mængder post hver dag, resulterende i at papir- og papaffald er de mest betydende affaldsmængder.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper.

Fraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

 

10-15%

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Månedligt/

kvartårligt

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

X

Dagligt

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Månedligt/

kvartårligt

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

-

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Dagligt

 

5%

Papir

X

Dagligt

 

70%

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Sjældent

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

*De resterende % dækker resten af fraktionerne

Tabel 55
Affaldssammensætningen for Revisions- og bogføringsvirksomhed ifølge interview.

Litteratur

Der er ikke fundet relevant litteratur.

3.27 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder

Tabel 56 Se her
Nøgletal for Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med en større rådgivningsvirksomhed, der repræsenterer stort set alle rådgivningsaktiviteter inden for branchen Anden forretningsservice. Interviewet har vist, at der generelt er godt styr på affaldet hos virksomheden, dog optræder der i mængden af blandet affald til forbrænding ikke uvæsentlige mængder af genanvendelige fraktioner, der primært er papir, pap og plast.

De interviewede har et rimeligt godt kendskab til affaldssammensætningen på et overordnet niveau i forhold til, hvad der findes i affaldet. For en række affaldsfraktioner er der udarbejdet nøgletal.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

117.853 kg

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

103.670 kg

Batterier og akkumulatorer

X

 

X

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

 

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

 

X

3.430 kg

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

 

X

Ingen opl. om mængder

Flasker og andet emballageglas

X

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

 

(x)

 

Jern og metal

X

 

X

27.690 kg

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

 

X

Ingen opl. om mængder

Lysstofrør

X

 

X

Ingen opl. om mængder

Organisk affald

X

 

 

 

Papemballage

X

 

X

24.390 kg

Papir

X

 

X

90.042 kg

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

 

 

 

Pvc-plast

X

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

X

 

X

Ingen opl. om mængder

Andet affald

X

 

 

7.780 kg

Tabel 57
Affaldssammensætning for Rådgivende ingeniører inden for byggeri og anlægsarbejder ifølge interview.

Den samlede affaldsmængde fra den pågældende virksomhed er opgjort til ca. 375 tons i 1998, der fordeler sig på følgende fraktioner:

Affaldsfraktion

kg i 1998

%

Kg/ansat/år

Pap

24.390

7%

41

Papir

90.042

24%

150

Elektronikskrot

3.430

1%

6

Diverse brændbart

117.853

31%

196

Diverse ikke brændbart

103.670

28%

173

Jern og metal

27.690

7%

46

Andet

7.780

2%

13

I alt

374.855

100%

625

Tabel 58
Affaldsmængder for en rådgivende ingeniørvirksomhed.

Den største mængde (31%) er diverse brændbart, som består af dagrenovationslignende affald generelt samt mindre mængder brændbart affald. Diverse ikke-brændbart (28%) består af storskrald og inventar mv. Papir og pap udgør samlet 31% af de totale affaldsmængder

Der sorteres i følgende fraktioner: brændbart, ikke-brændbart, papir, pap, jern og metal, elektronikskrot, beton og farligt affald. Følgende fraktioner går til genanvendelse: papir og pap, jern og metal, elektronikskrot samt beton. En ukendt mængde brugt pc-udstyr er afhændet til hjælpeorganisationer og sendt til Sydafrika.

Der er ca. 600 fuldtidsansatte på virksomheden. Hver fuldtidsansat genererede i 1998 625 kg affald. Ca. en tredjedel er papir og pap til genanvendelse. Dertil kommer at der i mængden af diverse brændbart yderligere optræder en ikke anslået mængde papir og pap.

Litteratur

En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a. kontorer. Resultaterne viser følgende sammensætning for kontorer

Sammensætning af restaffald fra
Kontorer
vægtprocent
Pap og papir

63,4

Plast

10,2

Madaffald

4,4

Bleer/bind

0,4

Andet brændbart

9,3

Glas

2,0

Jern og metal

2,9

Andet ikke-brændbart

1,3

EE-skrot

3,5

Farligt affald

0,3

Finstof > 10 mm, fx kaffegrums, støv fra støvsugerposer mv.

2,3

I alt

100%

Tabel 59
Sammensætning af restaffald fra kontor.
Kilde: Sorteringsanalyser af kommunalt avfall, SFT, 1998

Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der en væsentligt betydende fraktion - nemlig papir og pap (ca. 63%). For papir og pap vurderes det, at de i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse. Plast (ca. 10%) og andet brandbart (ca. 9%) udgør også en betydende fraktioner.

3.28 Reklamebureauvirksomhed

Tabel 60 Se her!
Nøgletal for Reklamebureauvirksomhed.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med én virksomhed. Interviewet viste, at der er kendskab til, hvilke affaldsfraktioner der forekommer. Der er dog mindre viden om disses indbyrdes fordeling i forhold til den totale mængde og til den totale mængdes størrelse.

Der udsorteres på det farlige affald, mens der ikke derudover sorteres. Der er ikke foretaget en egentlig kortlægning af affaldet eller miljøstyring.

Tabellen nedenfor gengiver, hvilke affaldsfraktioner virksomheden har oplyst at have, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

 

 

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Halvårligt

X

Kendes ikke

Flasker og andet emballageglas

 

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

 

 

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

 

 

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

 

 

 

 

Papir

X

Ugentligt

 

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

 

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Tabel 61
Affaldssammensætning for Reklamebureauvirksomhed ifølge interview.

Litteratur

Det har ikke være muligt at finde litteratur, som kan beskrive affaldssammensætningen.

3.29 Almindelig rengøring

Tabel 62 Se her!
Nøgletal for Almindelig rengøring.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med hjemmeservice virksomhedernes brancheforening. Brancheforeningen har et overblik over, hvilke affaldsfraktioner der er repræsentative for branchen, samt tildels hvorledes de enkelte fraktioner fordeles på den samlede mængde. Det vides ikke, hvad den samlede mængde er, ligesom der heller ikke er kendskab til rapporter, affaldsmålinger eller nøgletal inden for branchen. Branchen anses for at producere meget små mængder af affald.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper i Almindelig rengøring.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

 

 

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

 

 

 

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

 

 

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

 

 

 

 

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Sjældent

 

 

Flasker og andet emballageglas

X

-

 

 

Flydende affald

X

-

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

-

 

 

Jern og metal

 

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

-

 

 

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

-

 

 

Papir

X

Ugentlig

X

25%

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

-

 

50%

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdnings-
udstyr

 

 

 

 

Andet Stort brændbart

X

-

 

 

Tabel 63
Affaldssammensætning for Almindelig rengøring ifølge interview
.

Litteratur

Litteratursøgningen har ikke givet resultat.

3.30 Generelle offentlige tjenester

Tabel 64  Se her!
Nøgletal for Generelle offentlige tjenester.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med Gladsaxe Rådhus. Der er ca. 560 fuldtidsansatte.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

X

Ugentligt

X

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

X

 

X

 

Batterier og akkumulatorer

X

 

X

3 l pr. måned

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

 

X

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

 

X

2 containere pr. år

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

 

X

 

Flasker og andet emballageglas

X

 

X

15 l pr. måned

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

 

X

Ikke opgjort

Imprægneret træ

X

 

 

Ikke opgjort

Inventar

X

 

X

Ikke opgjort

Jern og metal

X

 

X

Ikke opgjort

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

 

 

 

Lysstofrør

X

 

X

100 l pr. måned

Organisk affald

X

 

 

 

Papemballage

X

 

X

800 l pr. måned

Papir

X

 

X

3.100 kg

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

 

 

 

Pvc-plast

X

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

X

 

 

 

Andet Stort brændbart

X

 

 

 

Tabel 65
Affaldssammensætning for Generelle offentlige tjenester
.

3.31 Forsvar og civilforsvar

Tabel 66 Se her!
Nøgletal for Forsvar og civilforsvar.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med personer fra henholdsvis Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen. Det samlede personel ekskl. Ingeniørregimentet, Sundets Marinedistrikt og POL-Divisionen udgør ca. 30.000.

De interviewede har givet udtryk for et overordnet indblik i affaldssammensætningen. Hos Forsvaret arbejdes der med miljøstyring. Der finder således data for en række affaldsfraktioner/-typer. Der findes opgørelser over en del af affaldet. Der er dog stadig en del som ender i blandet brændbart, under dagrenovation, samt til deponi og øvrigt affald. Ud over egne data er der ikke kendskab til undersøgelser, som kan sige noget om Forsvarets affaldssammensætning. Der er ikke udarbejdet egentlige nøgletal.

Der er gennemført ændringer med hensyn til kildesortering siden 1997. Således er der i løbet af 1998 for en række etablissementer igangsat en egentlig kildesortering. Dette betyder, at de data, som indgår i nærværende undersøgelse, er behæftet med usikkerheder. Alle data vedrører 1998.

Tabellen nedenfor gengiver, hvilke fraktioner der er oplyst at affaldssammensætningen alt andet lige består af, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

1140 t

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

X

681t

Batterier og akkumulatorer

X

Løbende

X

25+74 t

Bilaffald

X

Løbende

X

?

Dagrenovations-
lignende affald

X

Ugentligt

X

7700 t

Dæk

X

Løbende

X

?

Elektriske og elektroniske produkter

X

Løbende

X

20 t

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Løbende

X

2990 t

Flasker og andet emballageglas

X

Løbende

X

?

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

Løbende

 

?

Imprægneret træ

X

Løbende

 

?

Inventar

X

Løbende

 

?

Jern og metal

X

Løbende

X

1326 t

Klinisk risikoaffald

X

Løbende

X

10 t

Kølemøbler

X

Ugentligt

X

100 stk.

Lysstofrør

X

Ugentligt

X

10000 stk.

Organisk affald

X

Ugentligt

X

215 t

Papemballage

X

Ugentligt

X

512 t*

Papir

X

Ugentligt

X

*

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

 

 

Pvc-plast

X

Ugentligt

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdning-
sudstyr

X

Løbende

 

266 t

Andet Stort brændbart

 

 

 

 

*De 512 ton omfatter pap og papir, hertil skal lægges 171 tons papemballage.

Tabel 67
Affaldssammensætningen for forsvar og civilforsvar ifølge interview
.

Batterier og akkumulatorer kan indeles i følgende mængder: batterier 25 tons og akkumulatorer 74 tons. Træ indgår i brændbart affald, ingen mængdeoplysninger. Vedrørende flasker og glas er der ingen mængdeoplysninger, men oplysningen omfatter også rudeglas fra biler.

Farligt affald er opdelt i:
spildolie:2.225 tons
kemikalier:646 tons
olieholdigt affald:119 tons

Spraydåser indgår i farligt affald, der er ingen data om mængder herpå.

Som det fremgår af tabellen, forekommer der bilaffald, batterier og akkumulatorer, dæk, elektriske- og elektroniske produkter samt farligt affald i øvrigt, blandt andet som et resultat af, at Forsvaret selv driver serviceværksteder til service og vedligeholdelse af materiel mv. For så vidt angår de eksisterende egne værksteder, vil disse alt andet lige være underlagt Bekendtgørelse nr. 860, af 29. november 1999 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra.

Affaldsdata vedrører ikke Ingeniørregimentet, Sundets Marinedistrikt og POL-Divisionen. Det vurderes af de interviewede, at disse tre myndigheder tilsammen udgør 1-2% af affaldsmængden, hvorfor den samlede mængde inkl. disse tre myndigheder skal forhøjes med 1-2%.

Interviewet har ikke kortlagt, hos hvilke etablissementer der sorteres, og hos hvilke der ikke sorteres samt i hvilke fraktioner. Men der er ifølge Forsvarskommandoen store variationer i kildesorteringen og affaldsbehandlingen, der i alle tilfælde – selvsagt - er snævert knyttet til de affaldshåndteringsordninger, de respektive kommuner har etableret.

"Blandt andet på grund af indførelsen af forsvarets miljøledelsessystem, den generelle interesse for at gennemføre aktiviteter miljømæssigt bedst og den almindelige holdningsændring i samfundet er der ved flere etablissementer og myndigheder udviklet affaldshåndteringssystemer, der går ud over, hvad lokale myndigheder kræver. Ud over de rent miljømæssige argumenter tæller også, at en kildesortering i flere fraktioner normalt medfører, at affald kan enten afhændes med indtægt eller uden udgift for myndigheden. Ved en sådan mere omfattende kildesortering reduceres dagrenovationsmængden, hvorved de samlede omkostninger reduceres væsentligt. De enkelte affaldsfraktioner afleveres – afhændes – til genbrug. Forskellene i affaldssorteringen kommer fx til udtryk ved, at nogle myndigheder opnår en indtægt ved bortskaffelse af batterier, medens andre myndigheder må betale herfor."

Litteratur

Det har ikke været muligt at finde noget litteratur, som beskriver affaldssammensætningen m.m. hos Forsvaret ud over egne data.

3.32 Politiet

Tabel 68 Se her!
Nøgletal for Politiet.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med to personer hos Rigspolitiet. Politiet er inddelt i 54 kredse. De enkelte kredse svarer ifølge de interviewede mht. affaldssammensætning til Rigspolitiet. I selve Rigspolitiet er der 1058 fuldtidsansatte.

De interviewede har givet udtryk for et overordnet indblik i affaldssammensætningen. Det vil sige, at man hos Rigspolitiet er rimelig klar over, hvad der kan findes i affaldet, men ikke til, hvor meget eller hvor ofte de enkelte fraktioner forekommer. Der er ikke gennemført målinger eller udarbejdet nøgletal over affaldsfraktioner. Der er ikke kendskab til undersøgelser, som kan sige noget om Politiets affaldssammensætning.

Der er ikke så vidt vides gennemført ændringer med hensyn til sortering, eller i øvrigt til den måde, hvorpå affaldet er blevet håndteret siden 1997. Hvorvidt dette også er gældende i de enkelte kredse, er der ikke kendskab til hos Rigspolitiet.

Tabellen nedenfor gengiver, hvilke fraktioner der er oplyst at affaldssammensætningen alt andet lige består af, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

Kendes ikke

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

X

Kendes ikke

Batterier og akkumulatorer

X

?

X

Kendes ikke

Bilaffald

X

?

X

Kendes ikke

Dagrenovations-
lignende affald

X

Ugentligt

 

 

Dæk

X

?

X

Kendes ikke

Elektriske og elektroniske produkter

X

Efter aftale

X

Kendes ikke

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

?

X

Kendes ikke

Flasker og andet emballageglas

X

?

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

?

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Halvårligt

 

 

Jern og metal

X

 

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

?

 

 

Lysstofrør

X

?

 

 

Organisk affald

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

?

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Tabel 69
Affaldssammensætning i Politiet ifølge interview.

Som det fremgår af tabellen forekommer der bilaffald, batterier og akkumulatorer, dæk, elektriske- og elektroniske produkter samt farligt affald i øvrigt, som et resultat af, at Politiet selv driver serviceværksteder til mindre service og vedligeholdelse. Med mindre service og vedligeholdelse menes, at udviklingen går i retning af, at Politiet i fremtiden i stigende omfang vil lægge disse opgaver ud på andre værksteder. En udvikling som er startet. For så vidt angår de eksisterende egne værksteder, vil disse alt andet lige være underlagt Bekendtgørelse nr. 860, af 29. november 1999 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra.

Litteratur

Det har ikke været muligt at finde noget litteratur, som beskriver affaldssammensætningen m.m. hos Politiet.

3.33 Brandvæsen og redningskorps

Tabel 70 Se her!
Nøgletal for Brandvæsen og redningskorps.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført et interview med den miljøansvarlige hos Falck A/S. Falcks hovedaktivitet består i brandvæsen og redningskorps. Som biaktivitet beskæftiger Falck sig også med vagt- og alarmtjenester. De oplysninger, som medgår i interviewet, stammer fra ca. i alt ca. 300 arbejdssteder. Heraf udgør de ca. 200 hovedaktiviteten, mens resten omfatter administration og vagt- og alarmtjenester. I forbindelse med hovedaktiviteten brandvæsen og redningskorps er der på 8 arbejdssteder tilknyttet egne værksteder. Falck beskæftigede i 1998 ca. 8.950 fuldtidsansatte, fordelt på i alt ca. 13.000 ansatte.

Interviewet viser, at der ikke p.t. eksisterer noget samlet overblik over affaldssammensætningen hos Falck, ligesom den samlede affaldsmængde ikke kendes. Det har via interviewet ikke været muligt at udfylde skemaerne vedrørende affaldssammensætningen.

Hvorvidt der sorteres og i hvilket omfang, kan dermed ikke afklares. Ligesom det ikke er muligt at angive mængdeoplysninger på fraktionsniveau. Det må dog antages, at der findes oplysninger herom afhængig af de regler/ordninger, som findes i de enkelte kommuner, som huser arbejdsstedernes placering, samt i det omfang disse regler følges. Der er ikke gennemført yderligere interview, men det må alt andet lige forventes, at en kontakt til de enkelte arbejdssteder vil skabe øget klarhed over affaldssammensætningen, mængder m.m.

Falck er ikke bekendt med affaldsmålinger, og der er tilsyneladende ikke udarbejdet nøgletal eller gennemført egentlige affaldsmålinger.

Interviewet har ikke kunne bekræfte, om der er andre i branchen, hvor der inden for de senere år er foretaget undersøgelser af affaldet.

Det er ikke opfattelsen, at der er sket væsentlige ændringer i affaldshåndteringen hos Falck siden 1997.

Litteratur

Litteratursøgningen har ikke givet noget resultat.

3.34 Folkeskoler o.l.

Tabel 71  Se her!
Nøgletal for Folkeskoler o.l.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997 og Undervisningsministeriet.

Interview

Der er gennemført interview med en folkeskole i Holbæk, der har ca. 550 elever og 52 lærere. Skolen er bekendt med affaldssammensætningen på et overordnet niveau, men ikke med den samlede affaldsmængde.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldstyper/affaldsfraktioner med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i, samt skolens vurdering af, hvordan affaldet fordeler sig mængdemæssigt.

Da der ikke foreligger opgørelser over den samlede affaldsmængde, antages det, at vurderingen af, hvordan de enkelte affaldsfraktioner fordeler sig, mere bygger på en volumenbetragtning end egentlig vægt.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

X

Ugentligt

X

60%

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

X

kvartårligt

X

6%

Batterier og akkumulatorer

X

Kvartårligt

X

1%

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

 

 

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Halvårligt

X

1%

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Halvårligt

X

1%

Flasker og andet emballageglas

X

 

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Halvårligt

X

6%

Jern og metal

X

 

 

 

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

 

 

 

Lysstofrør

X

 

 

 

Organisk affald

X

 

 

 

Papemballage

X

Månedligt

X

5%

Papir

X

Månedligt

X

20%

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

 

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Tabel 72
Affaldssammensætning på Folkeskoler ifølge interview.

Litteratur

Videncenter for Affald og Genanvendelse har i 1999 udsendt et spørgeskema til kommunerne om deres lokale Agenda 21-aktiviteter, hvor der er sat fokus på udvalgte institutioner, herunder folkeskoler. Efterfølgende er der etableret en database kaldet Grønne Institutioner. På baggrund af undersøgelsen er der foretaget en række foreløbige kørsler i datamaterialet. Resultaterne viser, at 1.728 skoler er omfattet af undersøgelsen, her af er der svar fra ca. 42%.

12% af skolerne har gennemført affaldsminimerende tiltag, mens der for 11% af skolerne findes nøgletal for affaldsmængden. Ved efterfølgende kontakt til kommuner, har det vist sig, at nøgletallene ofte kun findes for udvalgte fraktioner som fx brændbart affald og papir og ofte er baseret på skøn.

I nedenstående skema fremgår hvilke fraktioner der udsorteres separat på skolerne ifølge databasen Grønne Institutioner.

 

Folkeskoler

Total antal i kommunerne

1728

Svarprocent

42%

Grønt husholdningsaffald (kompostering)

21%

Madaffald

5%

Haveaffald

40%

Glas og flasker

36%

Pap og papir

55%

Farligt affald

53%

Storskrald

34%

Pvc

7%

Elektronikskrot

28%

Tabel 73
Affaldssortering på folkeskoler.
Kilde: Videncenter for Affald og Genanvendelse 1999.

Det fremgår af ovenstående tabel, at der er et rimeligt stort potentiale for at øge udsorteringen af de nævnte affaldsfraktioner. En del af de skoler, der ikke kildesorterer, antages at afhænde deres affald til forbrænding. Det vurderes på denne baggrund, at der er gode muligheder for at øge genanvendelsen og minimere mængden af affald til forbrænding fra folkeskolerne.

En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a. folkeskoler. Resultaterne viser følgende sammensætning for folkeskoler:

Sammensætning af restaffald fra folkeskole

vægtprocent

Pap og papir

41,4

Plast

8,0

Madaffald

14,8

Bleer/bind

0,2

Andet brændbart

18,1

Glas

0,8

Jern og metal

3,5

Andet ikke-brændbart

1,2

EE-skrot

6,4

Farligt affald

1,1

Finstof > 10 mm, fx kaffegrums, støv fra støvsugerposer mv.

4,4

I alt

100%

Tabel 74
Sammensætning af restaffald fra folkeskole.
Kilde: Sorteringsanalyser af kommunalt avfall, SFT, 1998

Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der tre væsentligt betydende fraktioner papir og pap (ca. 41%), andet brændbart (ca.18,%) og madaffald (ca. 15%). For disse fraktioner vurderes det, at de i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse. Plast udgør også en betydende fraktion (ca. 8%) og EE-skrot (ca.6%).

Vurderingen af, om der er en miljømæssig gevinst, og om det er miljøøkonomisk rentabelt at udsortere til genanvendelse via separat indsamlingsordning, afhænger bl.a. af den enkelte virksomheds affaldsgenerering og koncentrationen af tilsvarende virksomheder i lokalområdet. Det brændbare affald/dagrenovationslignende affald fra folkeskoler indsamles af selvstændige affaldstransportører og dels via kommunale ordninger for dagrenovation fra husstande. Billedet på landsplan er ikke kendt.

I litteraturstudiet er der også sat fokus et par kommunernes grønne regnskaber og bagvedliggende data (Herlev, Frederiksberg og Fredericia kommuner). Der kan ud fra kommunernes data skønnes en gennemsnitlig årlig mængde brændbart affald på ca. 90-150 kg. pr elev. og en gennemsnitlig indsamlet mængde papir på ca. 2,5-4 kg papir pr. elev.

Opskaleres disse mængder til landsplan, giver det en samlet mængde dagrenovation på ca. 50.000-80.000 tons og en samlet papirmængde på 1.300-2.000 tons. Dette er baseret på, at folkeskoler har et samlet antal årselever på 524.000. For de resterende fraktioner er der ikke foretaget opskaleringer.

Det bemærkes, at der tale om en gennemsnitsbetragtning, og der kan forekomme store forskelle de enkelte skoler imellem.

3.35 Universiteter

Tabel 75 Se her!
Nøgletal for Universiteter.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med Roskilde Universitetscenter. Der er 650-700 fuldtidsansatte og 6-7.000 studerende. Universitetet er godt bekendt med affaldssammensætningen på et overordnet niveau. De primære affaldsmængder er dagrenovation og fraktionerne papir og pap. Derudover findes der mange fraktioner i mindre omfang, jf. nedenstående skema. Der er ikke gennemført affaldsmålinger eller vurderinger af affaldssammensætningen på nuværende tidspunkt, ligesom der heller ikke findes nøgletal for de enkelte affaldsfraktioner eller den samlede affaldsmængde.

RUC er ved at ændre sin affaldshåndtering, så alt affald samles på en central containerplads og sorteringen dermed bliver mere effektiv og man undgår, at der kommer uønskede fraktioner i de forkerte containere, idet pladsen bemandes tre til fire timer dagligt. Ligeledes påtænkes registreringssystem af affaldsdata, der kan levere data til et grønt regnskab for RUC.

Affaldstyper/
ffaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Ugentligt

X

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

X

181 t/år

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Varierende

X

Ingen opl.

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Ugentligt

X

1,5 t/år

Flasker og andet emballageglas

X

Dagligt

X

1,1 t/år

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

Løbende

X

Ingen opl.

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Løbende

X

se pkt. 24

Jern og metal

X

Løbende

X

1t/år

Klinisk risikoaffald

X

Løbende

X

Ingen opl. om mængder

Kølemøbler

 

Løbende

X

Ingen opl. om mængder

Lysstofrør

X

Løbende

X

Ingen opl. om mængder

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Dagligt

X

5,5 t/år

Papir

X

Dagligt

X

9 t/år

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

 

 

 

Pvc-plast

X

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

X

Sjældent

 

se pkt. 24

Andet Stort brændbart

X

Ugentligt

X

28 t/år

Tabel 76
Affaldssammensætning på Universiteter ifølge interview
.

Litteratur

En norsk rapport fra SFT (Statens Forurenings Tilsyn) "Sorteringsanalyser af kommunalt affald" fra 1998 har analyseret sammensætningen af restaffald fra bl.a. videregående skoler. Resultaterne viser følgende sammensætning for videregående skoler:

Sammensætning af restaffald fra videregående skole

vægtprocent

Pap og papir

55,6

Plast

11,4

Madaffald

19,0

Bleer/bind

1,3

Andet brændbart

4,3

Glas

0,5

Jern og metal

1,3

Andet ikke brændbart

0,3

EE-skrot

2,2

Farligt affald

-

Finstof > 10 mm, fx kaffegrums, støv fra støvsugerposer mv.

4,2

I alt

100%

Tabel 77
Sammensætning af restaffald fra videregående skole.
Kilde: Sorteringsanalyser af kommunalt avfall, SFT, 1998

Det antages, at undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der to væsentligt betydende fraktioner - papir og pap (ca. 55,6%) og madaffald (ca. 19%). For disse fraktioner vurderes det, at de i væsentligt omfang kan udsorteres med henblik på genanvendelse. Plast udgør også en betydende fraktion (ca. 11%).

Vurderingen af om der er en miljømæssig gevinst, og om det er miljøøkonomisk rentabelt at udsortere til genanvendelse via separat indsamlingsordning, afhænger bl.a. af den enkelte virksomheds affaldsgenerering og koncentrationen af tilsvarende virksomheder i lokalområdet.

3.36 Hospitaler

Tabel 78 Se her!
Nøgletal for Hospitaler.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997 og Sundhedsstyrelsen, Virksomheden ved sygehusene 1997.

Interview

Der er gennemført interview med to hospitaler. Interviewene har vist, at der generelt er godt styr på affaldet hos de danske hospitaler. Der er inden for de sidste par år iværksat en række initiativer på de større hospitaler og sygehuse. Der er ændret på den måde, hvorpå affaldet er blevet håndteret siden 1997, hvilket bekræfter, at de pågældende er i gang med affaldsområdet.

De interviewede har et rimeligt godt kendskab til affaldssammensætningen i forhold til, hvad der findes i affaldet. For en række affaldsfraktioner er der gennemført målinger og udarbejdet nøgletal. Dette dog primært for de fraktioner, hvori der udsorteres.

Interviewene kunne bekræfte, at der er andre sygehuse/hospitaler, hvor der inden for de senere år er iværksat en række tiltag på affaldsområdet, bl.a. via miljøstyringsprojekter. Der er således flere hospitaler, som har gennemført undersøgelser af deres affaldshåndtering.

Tabellen nedenfor gengiver, hvilke fraktioner de 2 sygehuse/hospitaler har oplyst, at affaldssammensætningen består af, samt i hvilke fraktioner der p.t. sorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

X

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

X

 

Batterier og akkumulatorer

X

Ugentligt

X

20 kg pr dag

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

X

3 ton/dag

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Varierende

X

50 kg pr dag

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Ugentligt

X

 

Flasker og andet emballageglas

X

Dagligt

 

 

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

Løbende

X

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Løbende

 

 

Jern og metal

X

Løbende

X

 

Klinisk risikoaffald

X

Løbende

X

750 kg pr dag

Kølemøbler

X

Løbende

X

275-550 kg/d

Lysstofrør

X

Løbende

 

 

Organisk affald

X

 

X

 

Papemballage

X

Dagligt

X

 

Papir

X

Dagligt

X

250 kg pr dag

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

 

 

260 kg pr dag

Pvc-plast

X

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

X

Sjældent

 

 

Andet Stort brændbart

X

Ugentligt

X

55 kg pr dag

Andet affald

X

 

 

190 kg pr dag

Tabel 79
Affaldssammensætning for Hospitaler ifølge interview
.

Som det fremgår af ovenstående tabel, er der opgjort nøgletal for dele af affaldsproduktionen. Disse nøgletal vedrører Odense Universitetshospital. Den samlede mængde affald for hospitalet er opgjort til ca. 2.000 tons i 1998. På hospitalet regnes med en affaldsproduktion på 5-6 tons pr. dag.

De fraktioner som der ikke sorteres i optræder ofte i brændbart (hhv. småt og stort). Som det fremgår af tabellen, findes der en række fraktioner i affaldet, som ikke udsorteres særskilt. Det kan med rimelighed antages, at der i de brændbare fraktioner findes en del sammensatte produkter.

Hovedparten af de angivne affaldsfraktioner forekommer dagligt eller ugentligt. Have- og parkaffald, trykimprægneret træ, samt inventar forekommer knapt så hyppigt.

Litteraturstudie

Litteraturstudiet har vist, at der findes en række miljøredegørelser fra hospitaler/sygehuse, som er anvendt i forbindelse med en beskrivelse af, hvilke affaldsfraktioner der forekommer på hospitaler m.m. Herudover indgår data fra Hovedstadens Sygehusfælleskab.

3.37 Plejehjem og beskyttede boliger

Tabel 80 Se her!
Nøgletal for plejehjem og beskyttede boliger.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med et plejehjem beliggende i Bogense Kommune. Plejehjemmet har 44 beboere. Der er tilknyttet 120 fuldtidsansatte. Plejehjemmet har et storkøkken og leverer mad ud af huset til ca. 130 ældre medborgere.

I nedenstående tabel præsenteres en oversigt over forekommende affaldsfraktioner/affaldstyper med oplysning om, hvilke fraktioner der udsorteres i.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

X

Ugentligt

 

8,5 t/år

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

X

 

 

1,5

Batterier og akkumulatorer

X

Løbende

X

 

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

 

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Løbende

X

Kendes ikke

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Løbende

X

Kendes ikke

Flasker og andet emballageglas

X

løbende

X

Kendes ikke

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

X

Løbende

X

Kendes ikke

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Løbende

X

Kendes ikke

Jern og metal

X

Løbende

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

X

Løbende

X

Kendes ikke

Kølemøbler

X

Sjældent

X

Kendes ikke

Lysstofrør

X

Løbende

X

Kendes ikke

Organisk affald

X

Ugentligt

X

9,9 t/år

Papemballage

X

Ugentligt

X

2,6t/år

Papir

X

Ugentligt

X

inkl . 2,6 t

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

 

 

 

Pvc-plast

X

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

X

 

 

 

Andet Stort brændbart

X

Løbende

X

Kendes ikke

Andet: Aluminium

X

 

X

Kendes ikke

Andet: Tøj

X

 

X

Kendes ikke

Tabel 81
Affaldssammensætning for plejehjem og beskyttede boliger ifølge interview.

De fraktioner, der udsorteres separat til forbrænding, er: blandet affald til forbrænding, organisk affald (madaffald) og bleer. Klinisk risikoaffald, i form af medicinrester afhændes til apotek. Inventar efter mennesker, der er bortgået, afhændes til foreninger som fx "Forglem mig ej" og "Lions Club". Brugte rullestole mv. afhændes til bl.a. Østeuropa. Tøj og sko afhændes typisk til "Frelsens Hær". De øvrige fraktioner, hvor der ikke opgjort mængder eller nøgletal, afhændes til kommunens genbrugsstation.

Litteraturstudie

En del kommuner har udarbejdet grønne regnskaber, hvor der indgår oplysninger om affaldsmængder fra plejehjem mv. Disse tal dækker det dagrenovationslignende affald og er ofte baseret på skøn ud fra den volumen, der er tilrådighed ved den enkelte institution.

Videncenter for Affald og Genanvendelse har i 1999 udsendt et spørgeskema til kommunerne om deres lokale Agenda 21-aktiviteter, hvor er sat fokus på udvalgte institutioner, herunder plejehjem og beskyttede boliger. Efterfølgende er der etableret en database kaldet Grønne Institutioner. På baggrund af undersøgelsen er dTer foretaget en række foreløbige kørsler i datamaterialet, der viser, at ca. 13% af plejehjemene i kommunerne har udarbejdet et grønt regnskab, 23% har gennemført affaldsminimerende tiltag og i 23% af plejehjemmene findes der nøgletal for den samlede affaldsmængde. Nøgletal dækker som nævnt ofte kun dagrenovationslignende affald.

I nedenstående tabel vises hvor stor en andel af plejehjem og beskyttede boliger, der udsorterer de nævnte affaldsfraktioner separat.

Affaldssortering i plejehjem og beskyttede boliger

Total antal i kommunerne

864

Svarprocent

51%

Grønt husholdningsaffald (kompostering)

22%

Madaffald

37%

Haveaffald

49%

Glas og flasker

52%

Pap og papir

59%

Farligt affald

62%

Storskrald

42%

Pvc

8%

Elektronikskrot

34%

Tabel 82 
Affaldssortering i plejehjem og beskyttede boliger
.

Kilde: Videncenter for Affald og Genanvendelse, 1999

Som det fremgår af tabellen, indgår der 864 plejehjem og beskyttede boliger i undersøgelsen. Der er modtaget svar fra lidt over halvdelen af plejehjemmene. Undersøgelsen viser, at der stadig kan gøres en indsats for yderligere at udsortere en række genanvendelige fraktioner på plejehjemmene.

3.38 Aldersintegrerede institutioner

Tabel 83  Se her!
Nøgletal for Aldersintegrerede institutioner.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med børneinstitutioner i Bogense og Herlev

kommuner med henholdsvis 6 og 8 fuldtidsansatte og 42 og 59 børn.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
Materialer Består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

X

 

 

80%

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Sjældent

X

Kendes ikke

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

Ugentligt

X

Kendes ikke

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

Månedligt

X

Kendes ikke

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Årligt

X

Kendes ikke

Jern og metal

X

Lidt

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

Sjældent

X

Kendes ikke

Lysstofrør

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Organisk affald

 

Dagligt

X

Kendes ikke

Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Dagligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

Andet: Tøj og sko

X

Årligt

X

Kendes ikke

Andet: Bleer

X

Dagligt

 

Kendes ikke

Tabel 84
Affaldssammensætning for Aldersintegrerede institutioner ifølge interview
.

Affaldssammensætningen i børneinstitutioner domineres af det dagrenovationslignende affald. Institutionerne udsorterer generelt de genanvendelige fraktioner, der enten indsamles via kommunale indsamlingsordninger eller afhændes til genbrugsstation eller lokale kuber.

De miljøbelastende fraktioner optræder kun i begrænset omfang, og afhændes via genbrugsstation eller tilbagetages af leverandøren fx ved udskiftning af køleskab eller komfur.

Litteratur

Videncenter for Affald og Genanvendelse, har i 1999 udsendt et spørgeskema til kommunerne om deres lokale Agenda 21-aktiviteter, hvor er sat fokus på udvalgte institutioner, herunder børneinstitutioner. Efterfølgende er der etableret en database kaldet Grønne Institutioner.

På baggrund af undersøgelsen er der foretaget en række foreløbige kørsler i datamaterialet, der viser, at 13% af de aldersintegrerede institutioner og 14% af børnehaver og vuggestuer i kommunerne har gennemført affaldsminimerende tiltag, og i 23% af de aldersintegrerede institutioner og 25% af børnehaver og vuggestuer findes der nøgletal for den samlede affaldsmængde. Nøgletal for affaldsmængden dækker som nævnt ofte kun dagrenovationslignende affald.

I nedenstående tabel vises, hvor stor en andel af aldersintegrerede institutioner, børnehaver og vuggestuer der udsorterer de nævnte affaldsfraktioner separat.

 

Aldersintegrerede
institutioner:

Børnehaver og vuggestuer

Total antal i kommunerne

1382

1861

Svarprocent

43%

59%

Grønt husholdningsaffald (kompostering)

30%

25%

Madaffald

6%

9%

Haveaffald

56%

54%

Glas og flasker

49%

37%

Pap og papir

57%

47%

Farligt affald

39%

30%

Storskrald

27%

25%

Pvc

6%

4%

Elektronikskrot

18%

15%

Tabel 85
Affaldssortering på aldersintegrerede institutioner og børnehaver og vuggestuer.
Kilde: Videncenter for Affald og Genanvendelse 1999.

Som det fremgår af ovenstående tabel, indgår der 1.382 aldersintegrerede institutioner og 1.861 børnehaver og vuggestuer i undersøgelsen. Der er modtaget svar fra kommuner, der dækker lidt over 40% af de aldersintegrerede institutioner og knap 60% af børnehaver og vuggestuer. Undersøgelsen viser, at der stadig kan gøres en indsats for yderligere at udsortere en række genanvendelige fraktioner på børneinstitutionerne.

3.39 Radio- og tv-virksomhed

Tabel 86 Se her!
Nøgletal for Radio- og tv-virksomhed
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er indhentet oplysninger fra TV2 i Odense, hvor der er 372 fuldtidsansatte. TV2 har et kendskab til affaldssammensætningen på et overordnet niveau. Der er ændret på den måde, hvorpå affaldet er blevet håndteret siden 1997, idet der er indført kildesortering af kontorpapir samt sortering af diverse fraktioner erhvervsaffald, med henblik på genanvendelse og efterlevelse af de kommunale regulativer.

De betydende fraktioner er vurderet til at være brændbart affald papir og pap samt elektriske og elektroniske produkter.

Der findes ikke nøgletal, ligesom virksomheden ikke er bekendt med den samlede affaldsmængde. Der er gennemført vurdering af affaldssammensætningen i forbindelse med en ny affaldsordning.

Affaldstyper/
affaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

X

Ugentligt

 

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Bilaffald

(X)

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Ugentligt

 

 

Dæk

(X)

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Flasker og andet emballageglas

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

Kvartalsvis

 

 

Jern og metal

X

Kvartalsvis

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

 

 

 

 

Lysstofrør

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Organisk affald

(X)

 

 

 

Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

(X)

 

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv. Forarbejdningsudstyr

 

 

 

 

Tabel 87
Affaldssammensætningen for Radio- og tv-virksomhed ifølge interview
.

Der vil kunne fremskaffes oplysninger om mængder, hvis der er behov for det i et eventuelt senere forløb.

Litteratur

Der er ikke funder nogen relevant litteratur, der beskriver affaldsgenerering eller -sammensætning.

3.40 Folkebiblioteker

Tabel 88 Se her!
Nøgletal for Folkebiblioteker o.l.
Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsbeskæftigelsen 1997.

Interview

Der er gennemført interview med et bibliotek med 40 ansatte i Herlev Kommune. Den interviewede har et rimeligt godt kendskab til affaldssammensætningen på biblioteket. Der er ikke ændret på den måde, hvorpå affaldet er blevet håndteret siden 1997. De betydende fraktioner er vurderet til at være dagrenovation, papir og pap samt storskrald. Storskraldet består af en række forskellige fraktioner, fx udtjent inventar, EE-skrot, jern og metal etc., jf. nedenstående skema, der forekommer i større eller mindre omfang over tid. Der afhændes til kommunens genbrugsstation, der sørger for korrekt anvisning og efterfølgende håndtering. Der findes ikke nøgletal, ligesom der ikke er gennemført vurdering af affaldssammensætningen.

Affaldstyper/
ffaldsfraktioner

Hvilke fraktioner/
materialer
består affaldet af

Hvor ofte forekommer de enkelte affaldsfraktioner

Hvilke af de nævnte fraktioner udsorteres separat

Vurderet fordeling /nøgletal*

Blandet affald til forbrænding

 

 

 

 

Blandet ikke-
brændbart affald til losseplads

 

 

 

 

Batterier og akkumulatorer

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Bilaffald

 

 

 

 

Dagrenovations-
lignende affald

X

Dagligt

 

 

Dæk

 

 

 

 

Elektriske og elektroniske produkter

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Farligt affald (olie- og kemikalieaffald)

 

 

 

 

Flasker og andet emballageglas

 

Dagligt

X

Kendes ikke

Flydende affald

 

 

 

 

Have- og parkaffald

 

 

 

 

Imprægneret træ

 

 

 

 

Inventar

X

En del

X

Kendes ikke

Jern og metal

X

Lidt

X

Kendes ikke

Klinisk risikoaffald

 

 

 

 

Kølemøbler

X

Sjældent

X

Kendes ikke

Lysstofrør

X

Månedligt

X

Kendes ikke

Organisk affald

 

 

 

 

Papemballage

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Papir

X

Ugentligt

X

Kendes ikke

Plastemballage m.m. (ikke pvc)

X

Ugentligt

 

 

Pvc-plast

 

 

 

 

Øvrige kasserede maskiner, udstyr mv.

 

 

 

 

Andet: Paller mv.

X

Månedligt

 

 

Tabel 89
Affaldssammensætning på Folkebiblioteker ifølge interview
.

Litteratur

Videncenter for Affald og Genanvendelse har i 1999 udsendt et spørgeskema til kommunerne om deres lokale Agenda 21-aktiviteter, hvor der er sat fokus på udvalgte institutioner, herunder biblioteker. Efterfølgende er der etableret en database kaldet Grønne Institutioner. På baggrund af undersøgelsen er der foretaget en række foreløbige kørsler i datamaterialet. Undersøgelsen dækker 384 biblioteker i kommunerne, hvoraf der er oplysninger om 51%. 8% af bibliotekerne har gennemført affaldsminimerende tiltag, og for 5% findes der nøgletal for affaldsmængden.

 

Folkebiblioteker

Total antal i kommunerne

384

Svarprocent

51%

Grønt Husholdningsaffald

13%

Madaffald

2%

Haveaffald

26%

Glas og flasker

28%

Pap og papir

50%

Farligt affald

32%

Storskrald

24%

Pvc

7%

Elektronikskrot

20%

Tabel 90
Affaldssortering på folkebiblioteker
.
Kilde: Videncenter for Affald og Genanvendelse 1999.

Som det fremgår af tabellen, indgår der 384 biblioteker i undersøgelsen. Der er modtaget svar fra lidt over halvdelen af kommunernes biblioteker. Undersøgelsen viser, at der stadig kan gøres en indsats for yderligere at udsortere en række genanvendelige fraktioner på bibliotekerne.